Protokol om udvidelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Fyrstendømmet Andorra til at gælde for toldsikkerhedsforanstaltninger
EU-Tidende nr. L 036 af 10/02/2011 s. 003 - 007
Protokol om udvidelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Fyrstendømmet Andorra til at gælde for toldsikkerhedsforanstaltninger DEN EUROPÆISKE UNION på den ene side, og FYRSTENDØMMET ANDORRA på den anden side, i det følgende benævnt henholdsvis "Unionen", "Fyrstendømmet Andorra" og "de kontraherende parter", SOM HENVISER TIL aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Fyrstendømmet Andorra, undertegnet i Luxembourg den 28. juni 1990 (i det følgende benævnt "aftalen"), SOM TAGER I BETRAGTNING, at det er nødvendigt at opretholde det eksisterende niveau for forenkling af kontrol og formaliteter for varers passage over grænserne mellem Unionen og Fyrstendømmet Andorra og dermed sikre en gnidningsfri samhandel mellem de to parter, SOM TAGER I BETRAGTNING, at de kontraherende parter forpligter sig til at sikre ækvivalensen mellem sikkerhedsniveauerne på deres respektive områder ved hjælp af foranstaltninger, der bygger på de lovregler, der gælder i Unionen, SOM TAGER I BETRAGTNING, at Fyrstendømmet Andorra bør høres om udarbejdelsen af EU-reglerne vedrørende toldsikkerhedsforanstaltninger, deltager i toldkodeksudvalgets arbejde på området og informeres om gennemførelsen af disse regler, SOM TAGER I BETRAGTNING, at de kontraherende parter er fast besluttet på at forbedre sikkerheden angående varer, der føres ind i eller ud af deres områder, uden at der lægges hindringer i vejen for samhandelen, SOM TAGER I BETRAGTNING, at det er hensigtsmæssigt og i de kontraherende parters interesse at træffe ækvivalente toldsikkerhedsforanstaltninger for transport af varer til og fra tredjelande, SOM TAGER I BETRAGTNING, at til forskel fra selve aftalen bør det geografiske anvendelsesområde for disse toldsikkerhedsforanstaltninger fastlægges ud fra de kontraherende parters respektive toldområder, SOM TAGER I BETRAGTNING, at toldsikkerhedsforanstaltningerne også bør gælde for landbrugsprodukter (kapitel 1 til 24 i det harmoniserede system), som ikke er omfattet af den toldunion, der er indgået mellem de kontraherende parter, SOM TAGER I BETRAGTNING, at toldsikkerhedsforanstaltningerne vedrører meddelelse af sikkerhedsoplysninger for varer forud for disses indførsel eller udførsel, forvaltning af sikkerhedsrisici og den dertil knyttede toldkontrol samt tildeling af gensidig anerkendt status som autoriseret økonomisk operatør, SOM TAGER I BETRAGTNING, at Fyrstendømmet Andorra opretholder et passende niveau for beskyttelse af personoplysninger [1], og SOM TAGER I BETRAGTNING, at der, fordi det handler om toldsikkerhedsforanstaltninger, bør træffes passende foranstaltninger til sikring af ligevægten, herunder ophævelse af relevante bestemmelser i det tilfælde, at ækvivalensen mellem toldsikkerhedsforanstaltningerne ikke længere er sikret — ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER: Artikel 1 Med henblik på at udvide aftalens anvendelsesområde til at omfatte toldsikkerhedsforanstaltninger indsættes følgende afsnit i aftalen: "AFSNIT IIa ORDNING VEDRØRENDE TOLDSIKKERHEDSFORANSTALTNINGER KAPITEL I Toldsikkerhedsforanstaltninger og overvågning af deres anvendelse Artikel 12a Berørte områder Dette afsnit gælder på den ene side for Fællesskabets toldområde og på den anden side for Fyrstendømmet Andorras toldområde. Artikel 12b Overtagelse af gældende fællesskabsret 1. Fyrstendømmet Andorra vedtager de toldsikkerhedsforanstaltninger, der anvendes af Unionen. Ved "toldsikkerhedsforanstaltninger" forstås bestemmelser om angivelse af varer forud for deres indførsel i toldområdet eller forud for deres udførsel fra toldområdet, om autoriserede økonomiske operatører samt om sikkerhedsrelaterede toldkontroller og risikohåndtering, hvad angår sikkerhed, efter den til enhver tid gældende toldlovgivning i Unionen. En detaljeret liste med de gældende bestemmelser udarbejdes af Den Blandede Komité, jf. artikel 17. 2. Selv om de ikke er omfattet af toldunionen mellem Unionen og Fyrstendømmet Andorra i henhold til artikel 2, finder toldsikkerhedsforanstaltningerne også anvendelse på de landbrugsprodukter, der er omfattet af kapitel 1 til 24 i det harmoniserede system. Artikel 12c Generelle principper 1. De kontraherende parter forpligter sig til at anvende de i artikel 12b, stk. 1, omhandlede toldsikkerhedsforanstaltninger for transport af varer fra eller til tredjelande og dermed garantere et ækvivalent sikkerhedsniveau for deres ydre grænser. 2. De kontraherende parter afstår fra at anvende de toldsikkerhedsforanstaltninger, der fastlægges i artikel 12b, stk. 1, for transport af varer mellem deres toldområder. 3. De kontraherende parter konsulterer hinanden, før de indgår aftaler med tredjelande vedrørende toldsikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at aftalerne er forenelige med denne ordning, navnlig hvis den pågældende aftale indeholder bestemmelser, der afviger fra de toldsikkerhedsforanstaltninger, der er fastlagt i dette afsnit. Artikel 12d Indgivelsessted for angivelse af varer forud for deres indførsel eller udførsel 1. Den forudgående angivelse om indførsel af varer indgives til den kompetente myndighed på den kontraherende parts toldområde, hvor varerne indføres fra tredjelande. Myndigheden gennemfører risikoanalysen på baggrund af de oplysninger, der fremgår af angivelsen, og foretager de toldkontroller, hvad angår sikkerhed, som anses for nødvendige, herunder tilfælde, hvor varerne er bestemt for den anden kontraherende part. 2. Den forudgående angivelse om udførsel af varer indgives til den kompetente myndighed på den kontraherende parts toldområde, hvor formaliteterne vedrørende udførsel eller udpassage til tredjelande foretages. Den kompetente myndighed analyserer risiciene på grundlag af oplysningerne i angivelsen og foretager de toldkontroller, hvad angår sikkerhed, som anses for nødvendige. 3. Når varer forlader en af de kontraherende parters toldområde for at passere gennem den anden kontraherende parts toldområde med et tredjeland som bestemmelsessted, indgives den forudgående angivelse om udførsel af varer kun til den anden kontraherende parts kompetente myndigheder. Artikel 12e Sikkerhedsrelateret toldkontrol og sikkerhedsrelateret risikostyring 1. For de sikkerhedsrelaterede toldkontroller fastlægger begge kontraherende parter en ramme for risikostyring, risikokriterier samt prioriterede områder for sikkerhedsrelateret toldkontrol. 2. De kontraherende parter anerkender, at deres systemer til sikkerhedsrelateret risikostyring er ækvivalente. 3. De kontraherende parter samarbejder om: - udveksling af oplysninger med henblik på at forbedre sikkerheden og styrke deres risikoanalyse og effektiviteten af sikkerhedsrelaterede toldkontroller - fastlæggelse af en fælles ramme for risikostyring inden for en rimelig tidsfrist, fælles risikokriterier og fælles prioriterede kontrolområder og oprettelse af et elektronisk system til at gennemføre fælles risikostyring. 4. Den Blandede Komité træffer de nødvendige bestemmelser for anvendelsen af denne artikel. Artikel 12f Overvågning af toldsikkerhedsforanstaltningernes gennemførelse 1. Den Blandede Komité fastlægger, hvordan de kontraherende parter overvåger gennemførelsen af dette afsnit og sikrer overholdelsen af toldsikkerhedsforanstaltningerne. 2. Overvågningen kan navnlig sikres ved: - regelmæssig evaluering af gennemførelsen af dette afsnit, navnlig af toldsikkerhedsforanstaltningernes ækvivalens - en undersøgelse med henblik på at sikre en bedre anvendelse eller ændre bestemmelserne for bedre at opfylde målsætningerne - afholdelse af tematiske møder mellem parternes eksperter og revision af administrative procedurer, herunder ved hjælp af besøg på stedet. 3. Den Blandede Komité sikrer, at de bestemmelser, der er truffet i medfør af denne artikel, respekterer de berørte økonomiske operatørers rettigheder. Artikel 12g Udveksling af oplysninger vedrørende de autoriserede økonomiske operatører Europa-Kommissionen og den kompetente andorranske myndighed informerer regelmæssigt hinanden om identiteten af deres autoriserede økonomiske operatører på sikkerhedsområdet og meddeler følgende oplysninger: a) operatørens identifikationsnummer (TIN — Trader Identification Number) i et format, der er i overensstemmelse med EORI-lovgivningen (EORI — Economic Operator Registration and Identification) b) den autoriserede økonomiske operatørs navn og adresse c) nummeret på det dokument, hvormed en erhvervsdrivende fik tildelt status af autoriseret økonomisk operatør d) aktuel status (gyldig, suspenderet, tilbagekaldt) e) perioderne, hvor der er ændringer i status f) datoen for certifikatets ikrafttræden g) den myndighed, der har udstedt certifikatet. Artikel 12h Beskyttelse af tavshedspligt og personoplysninger Oplysninger, som udveksles af de kontraherende parter inden for rammerne af de bestemmelser, der er fastsat i dette afsnit, beskyttes af de love om tavshedspligt og beskyttelse af personoplysninger, der gælder hos den kontraherende part, der modtager oplysningerne. Disse oplysninger må navnlig ikke videregives til andre personer end den kontraherende parts kompetente organer og må ikke anvendes af disse organer til andre formål end dem, der er fastlagt i denne aftale. KAPITEL II Forvaltning af ordningen Artikel 12i Videreudvikling af retten 1. Så snart Unionen udarbejder nye retsforskrifter inden for området for toldsikkerhedsforanstaltninger, indhenter den uformelt en ekspertudtalelse fra Andorras eksperter. 2. Unionen giver Andorras eksperter mulighed for at deltage som observatør i de anliggender, der berører dem, i Toldkodeksudvalgets møder, som bistår Europa-Kommissionen i udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser inden for anliggender, der er omfattet af afsnit IIa. Bestemmelserne i artikel 66 til 68 i afgørelse nr. 1/2003 truffet af Den Blandede Komité EF-Andorra [**] finder tilsvarende anvendelse. 3. Når Europa-Kommissionen sender sit forslag til retsakt til Europa-Parlamentet og/eller Rådet eller sit udkast til gennemførelsesforanstaltninger til medlemsstaterne, sender den kopi heraf til Fyrstendømmet Andorra. Anmoder en af de kontraherende parter herom, finder en indledende udveksling af synspunkter sted i Den Blandede Komité. 4. De kontraherende parter konsulterer på ny hinanden i Den Blandede Komité forud for vedtagelse af ny EU-lovgivning efter anmodning fra en af parterne som led i en løbende informations- og konsultationsproces. 5. De kontraherende parter samarbejder i informations- og konsultationsfasen med henblik på at sikre, at den nye lovgivning, der er omhandlet i stk. 1, ved processens afslutning bringes i anvendelse samtidig af de kontraherende parter. Artikel 12j Aftaler med tredjelande De kontraherende parter er enige om, at aftaler, som en part måtte indgå med et tredjeland angående områder, der er omfattet af afsnit IIa, ikke kan skabe forpligtelser for den anden part, medmindre Den Blandede Komité beslutter andet. Artikel 12k Foranstaltninger til sikring af ligevægten 1. En kontraherende part kan efter konsultation i Den Blandede Komité træffe passende foranstaltninger til sikring af ligevægten, herunder suspension af anvendelsen af bestemmelserne i afsnit IIa, når denne part konstaterer, at den anden part ikke overholder betingelserne, eller når ækvivalensen mellem de kontraherende parters toldsikkerhedsforanstaltninger ikke længere er sikret. I tilfælde, hvor en forsinkelse kan være til skade for effektiviteten af toldsikkerhedsforanstaltningerne, kan der træffes foreløbige beskyttelsesforanstaltninger uden forudgående konsultation på betingelse af, at der indledes konsultationer umiddelbart efter, at nævnte foranstaltninger er truffet. 2. Hvis ækvivalensen mellem de kontraherende parters toldsikkerhedsforanstaltninger ikke længere kan sikres, fordi den i artikel 12i omhandlede nye lovgivning ikke er vedtaget af Fyrstendømmet Andorra, kan Unionen suspendere anvendelsen af bestemmelserne i afsnit IIa, medmindre Den Blandede Komité efter at have undersøgt midlerne til at opretholde denne anvendelse træffer anden beslutning. 3. Omfanget og varigheden af ovennævnte foranstaltninger skal begrænses til, hvad der er nødvendigt for at løse problemet og sikre en passende ligevægt mellem de rettigheder og forpligtelser, der følger af dette afsnit. En kontraherende part kan anmode Den Blandede Komité om, at der afholdes konsultationer angående forholdsmæssigheden af disse foranstaltninger. Hvis det ikke lykkes Den Blandede Komité at bilægge tvisten, kan den kontraherende part vælge at sætte voldgiftsproceduren i gang, jf. artikel 18, stk. 2. Fortolkningsspørgsmål vedrørende EU-rettens bestemmelser kan ikke afgøres inden for disse rammer. KAPITEL III Forskellige bestemmelser om ordningen vedrørende toldsikkerhedsforanstaltninger Artikel 12l Revision Hvis en kontraherende part ønsker en revision af denne protokol, skal den forelægge et forslag herom for den anden part. Ændringen træder i kraft, når parternes respektive interne procedurer er afsluttet. Artikel 2 Denne protokol udgør en integrerende del af aftalen. Artikel 3 1. Denne protokol skal godkendes af de kontraherende parter i overensstemmelse med deres egne procedurer. Den træder i kraft den 1. januar 2011 på betingelse af, at de kontraherende parter før denne dato har givet hinanden notifikation om afslutningen af de procedurer, der er nødvendige i så henseende. 2. Såfremt denne protokol ikke er trådt i kraft den 1. januar 2011, træder den i kraft på den første dag efter den dato, på hvilken de kontraherende parter har givet hinanden notifikation om afslutningen af de procedurer, der er nødvendige i så henseende. 3. Fra den 1. januar 2011 eller en senere dato efter indbyrdes aftale anvender de kontraherende parter denne protokol midlertidigt, indtil de i stk. 1 og 2 omtalte procedurer er afsluttet. Artikel 4 Sprog Denne protokol er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og catalansk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed. За Европейския съюз Por la Unión Europea Za Evropskou unii For Den Europæiske Union Für die Europäische Union Euroopa Liidu nimel Για την Ευρωπαϊκή Ένωση For the European Union Pour l'Union européenne Eiropas Savienības vārdā – Europos Sajungos vardu Az Európai Unió részéről Għall-Unjoni Ewropea Voor de Europese Unie W imieniu Unii Europejskiej Pela União Europeia Pentru Uniunea Europeană Za Európsku úniu Za Evropsko unijo Euroopan unionin puolesta För Europeiska unionen Per l'Unione europea +++++ TIFF +++++ +++++ TIFF +++++ За Княжество Андора Por el Principado de Andorra Za Andorrské knížectví For Fyrstendømmet Andorra Für das Fürstentum Andorra Andorra Vürstiriigi nimel Για το Πριγκιπάτο της Ανδόρας For the Principality of Andorra Pour la Principauté d'Andorre Per il Principato di Andorra Andoras Firstistes vārdā – Andoros Kunigaikštystės vardu Az Andorrai Hercegség részéről Għall-Prinċipat ta' Andorra Voor het Vorstendom Andorra W imieniu Księstwa Andory Pelo Principado de Andorra Pentru Principatul Andorra Za Andorrské kniežatstvo Za Kneževino Andoro Andorran ruhtinaskunnan puolesta För Furstendömet Andorra Pel Principat d'Andorra +++++ TIFF +++++ [1] Kommissionens afgørelse 2010/625/EU af 19. oktober 2010 om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for personoplysninger i Andorra i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (EUT L 277 af 21.10.2010, s. 27). [**] EUT L 253 af 7.10.2003, s. 3." --------------------------------------------------