21.10.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 277/37


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 83/2010

af 2. juli 2010

om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag II til aftalen blev ændret ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 61/2010 af 11. juni 2010 (1).

(2)

Kommissionens forordning (EU) nr. 105/2010 af 5. februar 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1881/2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler for så vidt angår ochratoksin A (2) bør indarbejdes i aftalen.

(3)

Kommissionens forordning (EU) nr. 165/2010 af 26. februar 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1881/2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer, for så vidt angår aflatoksiner (3) bør indarbejdes i aftalen.

(4)

Denne afgørelse bør ikke gælde for Liechtenstein —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende led indsættes i punkt 54zzzz (Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006) i kapitel XII i bilag II til aftalen:

»—

32010 R 0105: Kommissionens forordning (EU) nr. 105/2010 af 5. februar 2010 (EUT L 35 af 6.2.2010, s. 7)

32010 R 0165: Kommissionens forordning (EU) nr. 165/2010 af 26. februar 2010 (EUT L 50 af 27.2.2010, s. 8).«

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) nr. 105/2010 og (EU) nr. 165/2010, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 3. juli 2010, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1 (4).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. juli 2010.

På vegne af Det Blandede EØS-udvalgs

Stefán Haukur JÓHANNESSON

Formand


(1)  EUT L 244 af 16.9.2010, s. 6.

(2)  EUT L 35 af 6.2.2010, s. 7.

(3)  EUT L 50 af 27.2.2010, s. 8.

(4)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.