15.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 181/26


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 57/2010

af 30. april 2010

om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 86 og 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Protokol 31 til EØS-aftalen blev ændret ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 16/2010 af 29. januar 2010 (1).

(2)

Samarbejdet mellem de kontraherende parter i aftalen bør udvides til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2009/C 155/01 af 18. juni 2009 om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne (2).

(3)

Samarbejdet mellem de kontraherende parter i aftalen bør udvides til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2009/C 155/02 af 18. juni 2009 om etablering af det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) (3)

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende led indsættes i artikel 4, stk. 8, i protokol 31 til aftalen:

»—

32009 H 0708(01): Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2009/C 155/01 af 18. juni 2009 om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne (EUT C 155 af 8.7.2009, s. 1)

32009 H 0708(02): Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2009/C 155/02 af 18. juni 2009 om etablering af det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) (EUT C 155 af 8.7.2009, s. 11).«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter, at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle fornødne meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 2010.

På vegne af Det Blandede EØS-udvalg

Alan SEATTER

Formand


(1)   EUT L 101 af 22.4.2010, s. 26.

(2)   EUT C 155 af 8.7.2009, s. 1.

(3)   EUT C 155 af 8.7.2009, s. 11.

(*1)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.