22.4.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/24


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 14/2010

af 29. januar 2010

om ændring af bilag XVI (Indkøb) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag XVI til aftalen blev ændret ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 53/2008 af 25. april 2008 (1).

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 213/2008 af 28. november 2007 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2195/2002 om det fælles glossar for offentlige kontrakter (CPV) og Europa-Parlamentets og Rådets udbudsdirektiver 2004/17/EF og 2004/18/EF med henblik på ændring af CPV-glossaret (2), bør indarbejdes i aftalen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende led indsættes i punkt 2 (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF), 4 (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF) og 6a (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2195/2002) i bilag XVI til aftalen:

»—

32008 R 0213: Kommissionens forordning (EF) nr. 213/2008 af 28. november 2007 (EUT L 74 af 15.3.2008, s. 1).«

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af forordning (EF) nr. 213/2008, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 30. januar 2010, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1 (3).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. januar 2010.

På vegne af Det Blandede EØS-udvalg

Alan SEATTER

Formand


(1)  EUT L 223 af 21.8.2008, s. 51.

(2)  EUT L 74 af 15.3.2008, s. 1.

(3)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.