28.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 130/28


AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG

Nr. 34/2009

af 17. marts 2009

om ændring af bilag XIII (Transport) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag XIII til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 15/2009 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 5. februar 2009 (1).

(2)

Kommissionens beslutning 2008/284/EF af 6. marts 2008 om en teknisk specifikation for interoperabilitet for delsystemet »energi« i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog (2) bør indarbejdes i aftalen —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende punkt indsættes efter punkt 37af (Kommissionens beslutning 2002/735/EF) i bilag XIII til aftalen:

»37ag.

32008 D 0284: Kommissionens beslutning 2008/284/EF af 6. marts 2008 om en teknisk specifikation for interoperabilitet for delsystemet »energi« i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog (EUT L 104 af 14.4.2008, s. 1).«

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af beslutning 2008/284/EF, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 18. marts 2009, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1 (3).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. marts 2009.

På vegne af Det Blandede EØS-udvalg

Alan SEATTER

Formand


(1)  EUT L 73 af 19.3.2009, s. 52.

(2)  EUT L 104 af 14.4.2008, s. 1.

(3)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.