21.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 223/52


AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG

Nr. 54/2008

af 25. april 2008

om ændring af bilag XX (Miljø) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag XX til aftalen blev ændret ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 35/2008 af 14. marts 2008 (1).

(2)

Kommissionens beslutning 2007/531/EF af 26. juli 2007 om et spørgeskema til medlemsstaternes rapportering for perioden 2008-2010 om gennemførelsen af Rådets direktiv 1999/13/EF om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (2) bør indarbejdes i aftalen —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende punkt indsættes efter punkt 21abc (Kommissionens beslutning 2006/534/EF) i bilag XX til aftalen:

»21abd.

32007 D 0531: Kommissionens beslutning 2007/531/EF af 26. juli 2007 om et spørgeskema til medlemsstaternes rapportering for perioden 2008-2010 om gennemførelsen af Rådets direktiv 1999/13/EF om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (EUT L 195 af 27.7.2007, s. 47).«

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af beslutning 2007/531/EF, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 26. april 2008, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1 (3).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. april 2008.

På vegne af Det Blandede EØS-udvalg

Alan SEATTER

Formand


(1)  EUT L 182 af 10.7.2008, s. 34.

(2)  EUT L 195 af 27.7.2007, s. 47.

(3)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.