21.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 223/40


AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG

Nr. 46/2008

af 25. april 2008

om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag II til aftalen blev ændret ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 23/2008 af 14. marts 2008 (1).

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (2), som berigtiget ved EUT L 12 af 18.1.2007, s. 3, bør indarbejdes i aftalen.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer (3) bør indarbejdes i aftalen.

(4)

Rådets direktiv 2007/61/EF af 26. september 2007 om ændring af direktiv 2001/114/EF om visse former for konserveret helt eller delvis inddampet mælk bestemt til konsum (4) bør indarbejdes i aftalen.

(5)

Denne afgørelse bør ikke gælde for Liechtenstein —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

I kapitel XII i bilag II til aftalen foretages følgende ændringer:

1)

Følgende led indsættes i punkt 54zs (Rådets direktiv 2001/114/EF):

»—

32007 L 0061: Rådets direktiv 2007/61/EF af 26. september 2007 (EUT L 258 af 4.10.2007, s. 27).«

2)

Følgende punkt indsættes efter punkt 54zzzs (Kommissionens direktiv 2007/42/EF):

»54zzzt.

32006 R 1924: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9), som berigtiget ved EUT L 12 af 18.1.2007, s. 3.

54zzzu.

32006 R 1925: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer (EUT L 404 af 30.12.2006, s. 26).«

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af forordning (EF) nr. 1924/2006, som berigtiget ved EUT L 12 af 18.1.2007, s. 3, og forordning (EF) nr. 1925/2006 og direktiv 2007/61/EF, der offentliggøres i EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende, er autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 26. april 2008, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1 (5).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. april 2008.

På vegne af Det Blandede EØS-udvalg

Alan SEATTER

Formand


(1)  EUT L 182 af 10.7.2008, s. 7.

(2)  EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9.

(3)  EUT L 404 af 30.12.2006, s. 26.

(4)  EUT L 258 af 4.10.2007, s. 27.

(5)  Forfatningsmæssige krav angivet.