20070628

Beslutning [1]

om bekæmpelse af fattigdom blandt små landbrugere i AVS-staterne — navnlig i frugt-, grøntsags- og blomstersektoren

Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU,

- forsamlet i Wiesbaden (Tyskland) den 25.- 28. juni 2007,

- der henviser til forretningsordenens artikel 17, stk. 1,

- der henviser til målene med AVS-EU-partnerskabsaftalen på områderne handel og fattigdomsbekæmpelse, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000,

- der henviser til FN's rapport om fødevaresikkerhed i udviklingslandene, fremlagt af FN's særlige rapportør for FN's Menneskerettighedskommission i marts 2002 [2],

- der henviser til Cape Town-erklæringen om fremtidige forhandlinger mellem AVS-staterne og EU om nye handelsordninger,

- der henviser til, at forpligtelsen, der blev indgået på verdensfødevaretopmødet i 1996, om inden 2015 at have halveret antallet af underernærede mennesker, langt fra er opfyldt [3],

- der henviser til FN's erklæring om millenniumudviklingsmålene og målsætning om at udrydde fattigdommen [4],

- der henviser til FN's udviklingsprograms forskellige rapporter om den menneskelige udvikling (Human Development Reports),

- der henviser til midtvejsevalueringen af de økonomiske partnerskabsaftaler foretaget af netværket af landbrugernes organisationer i AVS-regionerne, som blev offentliggjort den 10. december 2006 [5] og de igangværende forhandlinger,

A. der henviser til, at antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, ifølge UNCTAD's rapport fra 2006 om de mindst udviklede lande, er mere end fordoblet i de seneste tredive år fra 138 mio. i 1960'erne til 334 mio. i 2000; og der henviser til, at hvis den nuværende tendens fortsætter, vil antallet af mennesker, der lever for mindre end 1 USD om dagen, i 2010 være steget fra 334 mio. til 471 mio.,

B. der henviser til, at sult, underernæring og millioner af menneskers manglende adgang til mad er en konsekvens af bl.a. den økonomiske politik, landbrugspolitik og handelspolitik, som føres af regeringerne i både udviklingslandene og de industrialiserede lande,

C. der henviser til, at landbruget er den vigtigste økonomiske sektor i de fleste af AVS-staterne, og at deres subsistens afhænger af landbrugsproduktionen og de dertil knyttede aktiviteter, samt at beskæftigelsen i denne sektor skønnes at udgøre 60 % i alle AVS-staterne; der henviser til, at 73 % af landbefolkningen i Afrika består af husmandsbrug, der lever på et eksistensminimum, for hvem fødevaresikkerhed har højeste prioritet,

D. der henviser til, at biologisk mangfoldighed, bæredygtige landbrug og fødevaresikkerhed i høj grad afhænger af anerkendelsen af AVS-staternes fødevaresuverænitet, politisk råderum til at beskytte AVS-staternes skrøbelige økonomiske sektorer og landmændenes individuelle og kollektive ret til at gemme, udveksle, distribuere og forbedre såsæd med det formål at forbedre fødevareproduktionen,

E. der henviser til, at små familiebrug, som er følsomme over for prissvingninger, står for det meste af landbrugsproduktionen og eksportaktiviteterne i AVS-landene,

F. der henviser til, at landbrugseksporten fra AVS-landene er baseret på en eller to ikke-forarbejdede produkter, der kun tilfører økonomien ringe ekstra værdi, hvilket gør deres økonomier så meget mere sårbare,

G. der henviser til, at vækstraterne i den traditionelle landbrugseksport, f.eks. kaffe, kakao, læder og huder, har været lave i EU set i forhold til den kraftige (seksdobbelte) stigning, der har været inden for nye produkter som f.eks. blomster og til den hurtige vækst i nichemarkederne i fair trade-produkter og økologiske produkter, som viser et stort potentiale,

Faldende indenlandsk støtte og stigning i billig import

H. der henviser til, at strukturtilpasningsprogrammerne, som er blevet gennemført siden 1980'erne, har ført til en reduktion af statsstøtten til små landbrugere og fødevareproduktionen, og at de har bidraget til at svække de lokale landbrug,

I. der henviser til, at de radikale ændringer i landbrugssystemet i AVS-landene omfatter fjernelse af priskontrol af landbrugenes input og produktion, en drastisk reduktion af toldtarifferne på import, en reduktion af regeringsstøtte til landbrugsudvidelser og veterinære ydelser, tilbagetrækning af halvstatslige virksomheder inden for landbrugsmæssig marketing samt åbning af hjemmemarkederne for ekstern konkurrence,

J. der henviser til, at AVS-landbrugere undermineres af importen af basisprodukter til indenlandsk forbrug, f.eks. korn, mælk, kød, grøntsager og forarbejdede produkter,

Unfair bytteforhold

K. der henviser til, at den såkaldte cash crop-økonomi, der uundgåeligt dikteres af geoklimatiske betingelser og forhold, har bragt AVS-staternes befolkninger i en mærkværdig situation, hvor de producerer fødevarer til de internationale markeder, mens de for at dække deres lokale behov importerer statsstøttede basisfødevarer fra rige lande,

L. der henviser til, at AVS-landene på trods af deres absolutte fordel hvad angår tropiske produkter, har oplevet et fald i eksportindtægterne i de sidste årtier, idet prissvingningerne på fødevarer har forårsaget et kollaps i priserne på tropiske produkter som f.eks. kaffe, kakao, palmeolie og bomuld med helt op til 60 %, hvilket har katastrofale sociale og økonomiske følger for AVS-landenes befolkninger,

M. der henviser til, at de nuværende ØPA-forhandlinger ikke er hensigtsmæssige, navnlig hvad angår landbrugssektoren, da der er enorme forskelle i produktiviteten og konkurrenceevnen mellem de seks AVS-regioner og EU,

N. minder om, at handelsrelationerne mellem AVS-landene og EU har rødder i Yaoundé-aftalerne mellem de tidligere kolonimagter og deres kolonier, som søgte at sikre Europa adgang til bestemte råmaterialer, samtidig med at AVS-landene ville opnå en pålidelig afsætning og værdifulde eksportindtægter på et stabilt og forudsigeligt grundlag, navnlig i henhold til råvareprotokollerne,

Klimaændringernes betydning

O. der henviser til, at 75 % af befolkningen i Afrika i henhold til FN's anden rapport om udviklingen i vand i verden (2006) lever i tørre eller halvtørre regioner og ca. 20 % i områder, hvor der er store årlige klimaudsving,

P. der henviser til, at rapporten om udviklingen i økosystemerne (Millennium Ecosystem Assessment Report) konkluderer, at ca. 60 % af verdens økosystem, herunder ferskvand og fiskefangst, forringes eller anvendes på en måde, der er uholdbar på lang sigt, og at det er verdens fattigste mennesker, der lider mest under disse forandringer; der henviser til, at de mest sårbare elementer er vand, landbrug, menneskers sundhed, biodiversitet og stigningen i havspejlsniveauet,

Q. der henviser til, at det forventes, at oversvømmelser og tørke vil opstå hyppigere, hvilket vil føre til hungersnød og udbredt forstyrrelse af det socioøkonomiske velbefindende, navnlig i Afrika, mens stigningen i havspejlsniveauet truer Stillehavsøernes eksistens,

R. der henviser til, at klimaændringerne i de næste 50 år i henhold til den fjerde evalueringsrapport for 2007 fra Det Mellemstatslige Klimapanel (IPCC) kan hindre opfyldelse af millenniumudviklingsmålene, idet landbrugsproduktionen i visse afrikanske lande forventes at falde med op til 50 % inden 2020, og drikkevandsforsyningen forventes at være utilstrækkelig på en række småøer i Caribien, Afrika og Stillehavet,

Betydningen af hiv/aids

S. der henviser til, at De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation har vurderet, at syv millioner landbrugsarbejdere siden 1985 er døde af aids i de 25 mest påvirkede lande i Afrika, og at yderligere 16 millioner forventes at dø inden for de næste to årtier,

T. der henviser til, at der i de ti værst ramte lande i Afrika forventes et fald i arbejdsstyrken på mellem 10 og 26 %, hvilket udgør en alvorlig trussel mod folkesundheden og den sociale og økonomiske udvikling i Afrika, hvor landbruget spiller en central rolle,

U. der henviser til, at hiv/aids fortrinsvis påvirker den produktive arbejdsstyrke, idet de ramte regioner tømmes for fødevareproducenter og landbrugere, hvilket betyder, at landbrugssektoren vil blive udtyndet i flere generationer fremover,

V. der henviser til, at problemerne i forbindelse med små landbrugere og hiv/aids er uløseligt forbundet med hinanden, da en bæredygtig sektor af små landbrugere er vigtig ikke kun for at kunne betale for antiretrovirale lægemidler, men også for at kunne tilvejebringe den afbalancerede og sunde diæt, der er nødvendig, for at disse lægemidler er effektive,

W. der henviser til, at der bør udvikles strategier til håndtering af dette problem (adgang til land, kredit og medicin) samt nye værktøjer, som er målrettet mod de særlige behov, som landbefolkningen, der er ramt af pandemien, har, herunder især ældre, kvinder og svækkede voksne,

Landbrug i den nationale udviklingspolitik og AVS-EU-samarbejdet

X. der henviser til, at hverken de nationale regeringer eller EU's politikker på udviklingssamarbejdsområdet prioriterer udvikling af landbrug og landdistrikter på trods af, at størstedelen af de fattige befolkningsgrupper i AVS-landene bor i landområder,

Y. der henviser til, at kun fire ud af 78 AVS-stater har opført landbrug som en prioriteret sektor i den niende EUF,

Z. der henviser til, at strukturtilpasningsprogrammer er blevet tildelt 30,7 % af den niende EUF og transport 21,4 %, mens landudvikling kun er blevet tildelt 7 % og sektorer, der specifikt vedrører landbrug, er blevet tildelt 1,1 %,

AA. der henviser til, at de fleste producenter er kvinder, som ikke får anerkendelse for deres arbejde, og at deres særlige behov tildeles meget lidt opmærksomhed,

AB. der henviser til, at der i den tiende EUF kun fokuseres på to hovedsektorer pr. land,

AC. der henviser til, at adgang til kredit er et alvorligt problem for små landbrugere, og at dette besværliggør deres udvikling,

AD. der henviser til, at små landbrugere i ugunstigt stillede områder bør prioriteres, idet de traditionelt ikke har modtaget landbrugsstøtte; der henviser til, at princippet om at yde støtte til og investere i fjerne og dårligt stillede områder er et veletableret princip i EU's samhørighedspolitik,

AE. der henviser til, at EU i øjeblikket er i gang med at udvikle en "støtte til handel"-strategi, som kan føre til øget støtte til små landbrugere,

1. mener, at AVS-EU-udviklingssamarbejdspolitikken bør baseres på en anerkendelse af AVS-staternes ret til at beskytte deres landbrug for at sikre de små landbrugere en acceptabel indkomst, øge den lokale produktion, garantere fødevaresikkerheden og opnå selektiv markedsåbning, således som det er sket i Europa;

2. mener, at bekæmpelsen af fattigdom og fødevareusikkerhed skal omfatte en fjernelse af de strukturelle årsager til fattigdom i udviklingslandene og opfordrer i denne forbindelse til gennemførelse af foranstaltninger til fremme af adgang til jord, vand og biodiversitetsressourcer og til fremme af en politik for lokal støtte til bæredygtige små landbrug;

3. støtter Maputo-erklæringen [6] fra statsoverhovederne for de afrikanske stater, som anerkender landbrugets centrale rolle i bekæmpelsen af fattigdom og behovet for at øge budgetstøtten med 10 % i denne sektor;

4. mener, at landbrugernes organisationer skal anerkendes som vigtige aktører i initiativer, der påvirker landdistrikterne og landbrugssektoren, og at de skal inddrages i den ikke-statslige aktørgruppe, som EU regelmæssigt hører; mener navnlig, at de små landbrugere, der lever på et eksistensminimum, skal repræsenteres på tilstrækkelig måde;

Omlægning af EUF-bevillingerne

5. anmoder både EU og AVS-landene om at ændre sin politik ved at gøre landbrug til en central del af EUF-programmerne og således tage hensyn til, at størstedelen af den fattige befolkning i AVS-landene lever i landdistrikter;

6. anmoder EU om at støtte en strukturel ændring af fattige landes produktion, så deres produktionsstruktur føres væk fra eksport, og økonomien i stedet føres mod en bæredygtig udviklingsstrategi internt i regionen, hvorunder der tages hensyn til befolkningernes reelle behov, og hvor målet er at reducere afhængigheden af industrialiserede lande og at opbygge hjemmemarkeder og regionale markeder;

7. gentager vigtigheden af at gøre tilstrækkelige midler tilgængelige med henblik på at støtte overholdelsen af krav inden for mærkning, pakning og sundhedsmæssige forhold i forbindelse med produkter fra små landbrugere, som eksporteres til regionale markeder og EU, herunder uddannelse af landbrugerne;

8. gentager vigtigheden af at træffe passende foranstaltninger, som gør det muligt for små landbrugere, især kvinder, at investere i en forbedring af de lokale produktionsprocesser;

9. henstiller, at der ydes flere midler til organisationerne, som betjener landsamfundene, og producenter under EUF-finansiering inden for rammerne af AVS-EU Cotonou-aftalen;

10. anmoder om EUF-bistand til omlægning til økologisk drift, hvor det er muligt, med henblik på at fremme bæredygtig produktion på langt sigt samt at øge pr. kilo produceret;

11. anmoder om EUF-bistand til moderne afsaltning af havvand og forbedring af vandkvalitetsteknologien i alle områder, hvor vandressourcerne er begrænsede;

12. anmoder om EUF-bistand til at mindske brugen af kapitalintensive pesticider og kunstgødning med henblik på at skabe mere bæredygtige og lokalt tilpassede alternative kilder til næringsstoffer og plantebeskyttelse;

13. anmoder om, at små landbrugere, som lever på et eksistensminimum, prioriteres i udviklingsstrategipolitikkerne i AVS-landene og EU, da de udgør en høj andel af AVS-landbrugerne og er særligt sårbare;

Unfair vilkår for udveksling af varer

14. mener, at visse frihandelsaftaler mellem ulige partnere har forværret fattigdommen, påvirker fødevaresikkerheden negativt og bidrager til en forværring af situationen i visse nettofødevareimporterende AVS-lande; anmoder EU og medlemsstaterne om at anerkende dette i forbindelse med tildelingen af ressourcer under tilpasningen af den offentlige udviklingsbistand til handelsrelaterede krav;

15. bemærker, at den frihandelspolitiske pakke, som er udarbejdet af donerne, og som omfatter drastiske reduktioner af toldsatserne på import, har resulteret i en stigning i importen af fødevarer i flere afrikanske lande: mængden af ris importeret til Burkina Faso er steget fra 99000 tons i 1996 til 137808 tons i 2000, den lokale produktion af uskallet ris er faldet fra 111700 tons i 1997 til 66300 tons i 2001, og importeret ris i Cameroun dækker i dag 87 % af befolkningens behov til skade for de lokale producenter;

ØPA'er og AVS-drevet regional integration

16. anmoder AVS-staterne om at opbygge en solid, funktionel, bæredygtig og supplerende regional integration, før der tages stilling til frihandelsaftalen mellem EU og/eller tredjelande og mener, at AVS-drevet regional integration bør være en forudsætning for at indgå udviklingsorienterede økonomiske partnerskabsaftaler;

17. bemærker med overraskelse, at den regionale konfiguration med hensyn til forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler, ikke altid er i overensstemmelse med de eksisterende regionale strukturer, inden for hvilke AVS-staterne løbende udvikler sig;

18. anmoder parterne i de igangværende ØPA-forhandlinger om at sikre, at forpligtelsen til at sikre de fordele, som er indeholdt i garantierne i den eksisterende handelsordning, opretholdes og overholdes, således at ingen AVS-lande stilles ringere i fremtiden med hensyn til handelsrelateret bistand;

19. mener, at de nuværende forhandlinger om en frihandelsaftale under de økonomiske partnerskabsaftaler er en alvorlig trussel mod den lokale produktion i AVS-staterne, hvis de skaber konkurrence mellem to landbrugssystemer med store forskelle, hvad angår produktivitet, politik og EU-støtte, og anmoder kraftigt EU om at tage hensyn til de lokale regeringers synspunkter;

20. påpeger, at retfærdig handel mellem nord og syd omfatter betaling af en rimelig pris for ressourcer og landbrugsprodukter fra udviklingslandene, dvs. en pris, som afspejler såvel interne som eksterne omkostninger, samtidig med at minimumskriterierne for arbejdsforhold og aflønning af arbejdsstyrken samt miljøbeskyttelse respekteres; anmoder indtrængende EU og AVS om at øge deres støtte til fair trade i overensstemmelse med forpligtelsen i artikel 23, litra g) i Cotonou-aftalen;

21. understreger behovet for at støtte offentlige og regionale udviklingsprocesser i AVS-landene; anmoder om, at lokale strukturer og regionale netværk til landbrugsproduktion og distribution styrkes;

22. opfordrer indtrængende til, at der udvikles og anvendes alment tilgængelige finansieringsinstrumenter til økonomisk svage producenter; understreger vigtigheden af små og mellemstore låneprogrammer til fremme af udviklingen i landdistrikter og støtte af lokale producenter, lokale kooperativer og til oprettelse af nye virksomheder, navnlig af kvinder;

Klimaændringer

23. påpeger den ødelæggende indflydelse, som klimaændringerne har på sårbare lande, idet antallet af situationer, hvor fødevarehjælp er nødvendig, som hvert år opstår i Afrika, er tredoblet siden midten af 80'erne, og alene i 2006 har mere end 25 mio. afrikanere været ofre for fødevarekriser;

24. bemærker, at det fastslås i en undersøgelse foretaget af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 2005, at der er en direkte forbindelse mellem de globale klimaændringer og den øgede forekomst af malaria, underernæring og diarre, hvilket betyder, at disse sygdomme og andre risici for menneskers sundhed vil sprede sig hurtigere i Afrika, fordi man er dårligt rustet til at håndtere dem;

25. anmoder AVS- og EU-landene om at gøre klimaændringerne til et centralt punkt i deres strategiske udviklingspolitik og at tage fat på den trussel, som den globale opvarmning udgør for fødevareproduktionen, som en FN-rapport har forudsagt vil være faldet med 5 % i 2080, samtidig med at mellem 25 og 40 % af Afrikas naturlige habitat også kan gå tabt, og 30 % af dets kystnære infrastruktur kan blive ødelagt;

26. anmoder EU om at opfylde sin målsætning om en temperaturstigning på højst 2 grader, en nødvendig investering, som skal foretages af de industrialiserede lande;

27. kræver, at der foretages en miljømæssig konsekvensanalyse af aftalerne om handelsliberalisering for at fastslå de økologiske omkostninger og indvirkninger på fødevaresikkerhed, energikilder og den globale opvarmning;

Bekæmpelse af hiv/aids

28. udtrykker sin alvorlige bekymring for den potentielt skadelige virkning af hiv/aids på den bæredygtige udvikling i AVS-landene, især sygdommens indvirkning på selvforsyningslandbrug og erhvervsmæssig landbrugsdrift som følge af den formindskede arbejdsstyrke inden for landbruget og tabet af arbejdskraft med landbrugsfaglig viden og uddannelse, hvoraf konsekvensen vil være et fald i produktiviteten, faldende beskæftigelsesmuligheder og fødevareusikkerhed;

29. mener, at bekæmpelsen af hiv/aids bør være et centralt punkt for AVS-staternes regeringer og EU's udviklingspolitikker med henblik på at tage højde for de ødelæggende konsekvenser af hiv/aids for fødevaresikkerheden og den socioøkonomiske udvikling, og at foranstaltninger til bekæmpelse af hiv/aids tilsvarende skal forbindes med landbrugsprogrammerne og programmerne for udvikling af landdistrikterne;

30. mener, at den høje pris på medicin til bekæmpelse af hiv/aids og andre sygdomme, som kan helbredes, er en alvorlig trussel for AVS-staternes landbrugsproduktion og udviklingen af landdistrikterne;

Støtte landbruget og give befolkningerne tillid til fremtiden

31. understreger, at de strukturelle tilpasningspolitikker, som de internationale finansielle institutioner og EU har fulgt siden 1980'erne, som udelukkende er baseret på økonomisk deflation gennem monetære foranstaltninger, markedsøkonomiske principper og mindre statslig involvering, ikke er nok til at mindske fattigdommen;

32. anmoder om, at al EU-eksportstøtte afskaffes omgående, da den i alvorlig grad underminerer den lokale fødevareproduktion;

33. glæder sig i denne forbindelse over den beslutning, som EU traf på WTO's konference i Hongkong i 2005 om at fjerne landbrugsstøtten i 2013 og anmoder indtrængende om, at denne beslutning gennemføres;

34. anmoder om, at medlemslandene og Europa-Kommissionen forpligter sig til at tage fat på de strukturelle årsager til den massive migration ved at ændre deres nuværende politikker, herunder om dumpning af EU-produkter på markeder i den tredje verden, for at gøre det muligt for afrikanske lande at beskytte og opbygge deres økonomi og sikre en værdig indtægt for befolkningen og således give dem et håb for fremtiden;

35. pålægger sine formænd at sende denne beslutning til AVS-EU-Rådet og Europa-Kommissionen.

[1] Vedtaget af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU den 28. juni 2007 i Wiesbaden (Tyskland).

[2] Rapport (E/CN.4/2002/58) af Jean Ziegler, FN's særlige rapportør om retten til mad, til FN's Menneskerettighedskommission.

[3] Rom-erklæringen om fødevaresikkerhed i verden vedtaget på verdensfødevaretopmødet den 13.- 17. november 1996 i Rom.

[4] FN's Generalforsamlings resolution 55/2 vedtaget den 18. september 2000"FN's Millenniumerklæring".

[5] Midtvejsevaluering af de økonomiske partnerskabsaftaler, det uafhængige bidrag fra netværket af landbrugernes organisationer, 10. december 2006.

[6] Maputo-erklæringen fra det fjerde topmøde for stats- og regeringschefer i AVS-landene den 23. og 24. juni 2004"Sammen skaber vi vores fremtid" (AVS/28/010/04 final).

--------------------------------------------------