6.2.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 32/198


AFGØRELSE NR. 35/2006

den 22. december 2006

truffet af det blandede udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen om gensidig anerkendelse mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater, vedrørende opførelse af et overensstemmelsesvurderingsorgan på listen i sektorbilaget om telekommunikationsudstyr

(2007/77/EF)

DET BLANDEDE UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om gensidig anerkendelse mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater, særlig artikel 7 og 14, og ud fra følgende betragtning:

Det blandede udvalg træffer afgørelse om opførelse af et eller flere overensstemmelsesvurderingsorganer i et sektorbilag —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

1.

Overensstemmelsesvurderingsorganet i tillæg A tilføjes til listen over overensstemmelsesvurderingsorganer i afsnit V i sektorbilaget om telekommunikationsudstyr.

2.

Det konkrete omfang af de produkter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, for hvilke overensstemmelsesvurderingsorganet i tillæg A opføres på listen, er aftalt mellem parterne og vil blive ajourført af dem.

Denne afgørelse, som er udfærdiget i to eksemplarer, underskrives af det blandede udvalgs repræsentanter, som er bemyndiget til at handle på parternes vegne med henblik på ændring af aftalen. Denne afgørelse får virkning fra datoen for den seneste af disse underskrifter.

På vegne af Amerikas Forenede Stater

James C. SANFORD

Undertegnet i Washington D.C., den 15 december 2006.

På vegne af Det Europæiske Fællesskab

Andra KOKE

Undertegnet i Bruxelles, den 22. december 2006.


Tillæg A

Overensstemmelsesvurderingsorgan, der tilføjes til listen over overensstemmelsesvurderingsorganer i afsnit V i sektorbilaget om telekommunikationsudstyr

Curtis-Straus LLC

A Bureau Veritas Company

527 Great Road

Littleton, Massachusetts 01460

USA

Tlf.: 978 486 8880

Fax: 978 486 8828

Kontaktperson: Barry Quinlan (barry.quinlan@us.bureauveritas.com)