Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine om lettelse af udstedelsen af visa - Protokol - Erklæring - Fælles erklæringer
EU-Tidende nr. L 332 af 18/12/2007 s. 0068 - 0076
20070618 Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine om lettelse af udstedelsen af visa DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i det følgende benævnt "Fællesskabet", og UKRAINE, i det følgende benævnt "parterne", SOM ØNSKER yderligere at fremme venskabsforbindelserne mellem de kontraherende parter og at lette de mellemfolkelige kontakter som en vigtig forudsætning for stabil udvikling af økonomiske, humanitære, kulturelle, videnskabelige og andre bånd ved at lette udstedelsen af visa til ukrainske statsborgere SOM ØNSKER at regulere ordningen for rejsetrafikken mellem Ukraine og medlemsstaterne i Den Europæiske Union for disses statsborgere SOM HOLDER SIG FOR ØJE, at borgere i EU siden 1. maj 2005 har været fritaget fra visumpligten ved rejser til Ukraine af en varighed på højst 90 dage eller ved transit gennem Ukraines område SOM ANERKENDER, at hvis Ukraine genindfører visumkravet for borgere i EU, skal de samme lettelser, som indrømmes ukrainske statsborgere i henhold til denne aftale, automatisk gælde for unionsborgere på basis af princippet om gensidighed SOM HENVISER til handlingsplanen EU-Ukraine, hvori det bemærkes, at der bør etableres en konstruktiv dialog om visumlettelse mellem EU og Ukraine for at bane vejen for fremtidige forhandlinger om en visumlettelsesaftale under hensyntagen til kravet om fremskridt med de igangværende forhandlinger om en tilbagetagelsesaftale mellem EU og Ukraine SOM ANERKENDER, at lettelsen af visumudstedelsen ikke må føre til ulovlig migration, og som er særlig opmærksomme på sikkerheds- og tilbagetagelsesaspekterne SOM ERKENDER, at indførelse af en visumfri rejseordning for ukrainske statsborgere er et langsigtet forehavende SOM TAGER HENSYN TIL protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling og protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og bekræfter, at denne aftales bestemmelser ikke gælder for Det Forenede Kongerige og Irland SOM TAGER HENSYN TIL protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og bekræfter, at denne aftales bestemmelser ikke gælder for Kongeriget Danmark, ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE: Artikel 1 Formål og anvendelsesområde 1. Formålet med denne aftale er at lette udstedelsen af visa til ukrainske statsborgere for et forventet ophold på højst 90 dage for hver periode på 180 dage. 2. Hvis Ukraine genindfører visumkravet for borgere i EU eller bestemte kategorier af borgere i EU, skal de samme lettelser, som indrømmes ukrainske statsborgere i henhold til denne aftale, automatisk gælde for de berørte borgere i EU på basis af princippet om gensidighed. Artikel 2 Generel bestemmelse 1. De i denne aftale indeholdte bestemmelser om lettelse af visumudstedelsen finder kun anvendelse på ukrainske statsborgere i det omfang, de ikke i henhold til Fællesskabets eller medlemsstaternes lovgivning, denne aftale eller andre internationale aftaler er fritaget for visumpligt. 2. Ukraines eller medlemsstaternes eller Fællesskabets lovgivning finder anvendelse på spørgsmål, der ikke er omfattet af denne aftale, herunder bl.a. afslag på visumansøgninger, anerkendelse af rejsedokumenter, dokumentation for tilstrækkelige subsistensmidler, nægtelse af indrejse og udsendelsesforanstaltninger. Artikel 3 Definitioner I denne aftale forstås ved: a) "medlemsstat": enhver af Den Europæiske Unions medlemsstater, med undtagelse af Kongeriget Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige b) "borger i EU": en statsborger i en medlemsstat som defineret under litra a) c) "statsborger i Ukraine": enhver, som har ukrainsk statsborgerskab d) "visum": en tilladelse udstedt eller en afgørelse truffet af en medlemsstat, som kræves for - indrejse med henblik på et forventet ophold i denne medlemsstat eller i flere medlemsstater på højst 90 dage i alt - indrejse med henblik på transit gennem denne medlemsstats eller flere medlemsstaters områder e) "person med lovligt ophold": en statsborger i Ukraine med tilladelse eller ret til at opholde sig i mere end 90 dage på en medlemsstats område i henhold til fællesskabsretten eller national lovgivning. Artikel 4 Dokumentation for rejsens formål 1. For følgende kategorier af ukrainske statsborgere er følgende dokumenter tilstrækkelig dokumentation for formålet med rejsen til den anden part: a) medlemmer af officielle delegationer, der efter en officiel indbydelse stilet til Ukraine, skal deltage i officielle møder, konsultationer, forhandlinger eller udvekslingsprogrammer samt arrangementer afholdt af mellemstatslige organisationer på en medlemsstats område - et brev udfærdiget af en ukrainsk myndighed, hvoraf det fremgår, at ansøgeren er medlem af dens delegation på rejse til den anden parts område med det formål at deltage i de angivne arrangementer, ledsaget af en kopi af den officielle indbydelse b) for forretningsfolk og repræsentanter for erhvervsorganisationer: - en skriftlig indbydelse fra værten, der skal være en juridisk person eller virksomhed eller filial eller afdeling heraf, en statslig eller lokal myndighed i medlemsstaterne eller en arrangør af handelsmesser eller udstillinger, konferencer eller symposier afholdt på medlemsstaternes område c) for chauffører i international gods- eller passagertransport til medlemsstaternes område i køretøjer indregistreret i Ukraine: - en skriftlig anmodning fra det nationale forbund af transportvirksomheder i Ukraine, som foretager international transport ad landevej, med angivelse af turenes formål, varighed og hyppighed d) for medlemmer af tog-, kølevogns- eller lokomotivbesætninger i internationale tog, der kører til medlemsstaternes område: - en skriftlig anmodning fra det kompetente jernbaneselskab i Ukraine med angivelse af rejsernes formål, varighed og hyppighed e) for journalister: - attestering eller anden dokumentation udstedt af en faglig organisation for, at den pågældende person er uddannet journalist, samt et dokument udstedt af vedkommendes arbejdsgiver, hvoraf det fremgår, at formålet med rejsen er at udføre journalistisk arbejde f) for personer, der skal deltage i videnskabelige, kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, herunder universitets- og andre udvekslingsprogrammer: - en skriftlig indbydelse fra værtsorganisationen til at deltage i disse aktiviteter g) for elever, studerende, universitetsuddannede under videreuddannelse og medfølgende lærere, der rejser i studie- eller uddannelsesøjemed, herunder inden for rammerne af udvekslingsprogrammer og andre uddannelsesrelaterede aktiviteter: - en skriftlig indbydelse eller optagelsesbevis fra værtsuniversitetet, -akademiet, -instituttet, -læreanstalten eller -skolen eller studenterkort eller beviser på de kurser, der skal følges h) for deltagere i internationale sportsarrangementer og deres professionelle ledsagere: - en skriftlig indbydelse fra værtsorganisationen: kompetente myndigheder, nationale sportsforbund og nationale olympiske komitéer i medlemsstaterne i) for deltagere i officielle udvekslingsprogrammer arrangeret af venskabsbyer: - en skriftlig indbydelse fra disse byers borgmester/kommunaldirektør j) for nære pårørende — ægtefæller, børn (også adopterede), forældre (også formyndere), bedsteforældre og børnebørn — til ukrainske statsborgere med lovligt ophold på medlemsstaternes område: - en skriftlig indbydelse fra værten k) for slægtninge, som deltager i en begravelse: - et officielt dokument, der bekræfter dødsfaldet samt slægtskab eller andet tilhørsforhold mellem ansøgeren og den begravede l) til besøg på militære og civile gravsteder: - et officielt dokument, der bekræfter gravstedets eksistens samt slægtskab eller andet tilhørsforhold mellem ansøgeren og den begravede m) til besøg af lægelige årsager: - et officielt dokument fra den behandlende institution, som bekræfter behovet for behandling på denne institution, og dokumentation for, at vedkommende har tilstrækkelige finansielle midler til at betale for lægebehandlingen. 2. Den i stk. 1 omhandlede skriftlige indbydelse eller anmodning skal indeholde følgende oplysninger: a) for den indbudte person: fulde navn, fødselsdato, køn, statsborgerskab, pasnummer eller nummer på andet identitetsbevis, rejsetidspunkt, rejsens formål, antal indrejser samt navn på eventuelle mindreårige børn, der ledsager den indbudte b) for den person, som indbyder: fulde navn og adresse, eller c) for den juridiske person, virksomhed eller organisation, som indbyder: fulde navn og adresse, og - hvis indbydelsen er udsendt af en organisation, tillige navn og stilling på den person, der har underskrevet indbydelsen - hvis den, som indbyder, er en juridisk person eller virksomhed eller afdeling/filial heraf eller en virksomhed beliggende på en medlemsstats område, tillige det i den pågældende medlemsstat lovpligtige registreringsnummer. 3. Til de i stk. 1 omhandlede personkategorier udstedes alle visumtyper efter den forenklede procedure uden krav om nogen anden dokumentation, indbydelse eller attestering af rejsens formål, som måtte være foreskrevet i medlemsstaternes lovgivning. Artikel 5 Udstedelse af visa til flere indrejser 1. Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer udsteder visa til flere indrejser gældende i op til fem år til følgende kategorier af personer: a) medlemmer af nationale og regionale regeringer og parlamenter, forfatningsdomstole og højesteretter, såfremt de ikke er fritaget for visumpligten i medfør af denne aftale, når de rejser i embeds medfør, med en gyldighed begrænset til deres mandatperiode, hvis denne er under fem år b) medlemmer af officielle delegationer, der efter en officiel indbydelse stilet til Ukraine, regelmæssigt skal deltage i officielle møder, konsultationer, forhandlinger eller udvekslingsprogrammer samt arrangementer afholdt af mellemstatslige organisationer på en medlemsstats område c) ægtefæller og børn (også adopterede), der er under 21 år eller er forsørgelsesberettigede, og forældre (herunder formyndere), som besøger ukrainske statsborgere med lovligt ophold på medlemsstaternes område, med en gyldighed begrænset til varigheden af det lovlige ophold d) forretningsfolk og repræsentanter for erhvervsorganisationer, der jævnligt rejser til medlemsstaterne e) journalister. 2. Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer udsteder visa til flere indrejser med en gyldighed på op til et år til følgende kategorier af personer, forudsat at de i det foregående år har fået udstedt mindst ét visum, har gjort brug af det i overensstemmelse med reglerne om indrejse og ophold på den besøgte stats område og har grund til at ansøge om et visum til flere indrejser: a) chauffører i international gods- eller passagertransport til medlemsstaternes område i køretøjer indregistreret i Ukraine b) medlemmer af tog-, kølevogns- eller lokomotivbesætninger i internationale tog, der kører til medlemsstaternes område c) personer, der deltager i videnskabelige, kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, herunder universitets- og andre udvekslingsprogrammer, og som jævnlig rejser til medlemsstaterne d) deltagere i internationale sportsarrangementer og deres professionelle ledsagere e) deltagere i officielle udvekslingsprogrammer arrangeret af venskabsbyer. 3. Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer udsteder visa til flere indrejser med en gyldighed på mindst to år og højst fem år til de i stk. 2 nævnte personkategorier, forudsat at de i de foregående to år har gjort brug af et visum til flere indrejser med etårig gyldighed i overensstemmelse med reglerne om indrejse og ophold på den besøgte stats område og stadig har gyldig grund til at ansøge om et visum til flere indrejser. 4. De i stk. 1, 2 og 3 omhandlede personers samlede ophold på medlemsstaternes område må ikke overstige 90 dage for hver periode på 180 dage. Artikel 6 Gebyrer for behandling af visumansøgninger 1. Gebyret for behandling af ukrainske statsborgeres visumansøgninger udgør 35 EUR. Dette gebyr kan tages op til fornyet overvejelse efter reglerne i artikel 14, stk. 4. 2. Hvis Ukraine genindfører visumkravet for borgere i EU, må det ukrainske visumgebyr ikke være på mere en 35 EUR eller et andet aftalt beløb, hvis gebyret revideres efter proceduren i artikel 14, stk. 4. 3. Medlemsstaterne beregner et gebyr på 70 EUR for behandling af visumansøgninger, når visumansøgeren ikke har indgivet ansøgningen og den krævede dokumentation førend tre dage før hans eller hendes planlagte afrejse. Dette gælder ikke i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, litra b), c), e), f), j) og k), samt artikel 7, stk. 3. For de kategorier, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, litra a), d), g), h), i) og l)-n), er gebyret i hastende tilfælde det samme som omhandlet i artikel 6, stk. 1. 4. For følgende personkategorier beregnes der ikke gebyr for behandling af visumansøgninger: a) nære pårørende — ægtefæller, børn (også adopterede), forældre (også formyndere), bedsteforældre og børnebørn — til ukrainske statsborgere med lovligt ophold på medlemsstaternes område b) medlemmer af officielle delegationer, der efter en officiel indbydelse stilet til Ukraine skal deltage i officielle møder, konsultationer, forhandlinger eller udvekslingsprogrammer samt arrangementer afholdt af mellemstatslige organisationer på en medlemsstats område c) medlemmer af nationale og regionale regeringer og parlamenter, forfatningsdomstole og højesteretter, såfremt de ikke er fritaget for visumpligten i medfør af denne aftale d) elever, studerende, universitetsuddannede under videreuddannelse og medfølgende lærere, der rejser i studie- eller uddannelsesøjemed e) handicappede og om nødvendigt deres ledsager f) personer, der kan dokumentere, at deres rejse er nødvendig af humanitære grunde, f.eks. med henblik på presserende lægebehandling, samt disse personers ledsager, eller med henblik på at deltage i en nær pårørendes begravelse eller besøge en alvorligt syg nær pårørende g) deltagere i internationale sportsarrangementer og deres ledsagere h) deltagere i videnskabelige, kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, herunder universitets- og andre udvekslingsprogrammer i) deltagere i officielle udvekslingsprogrammer arrangeret af venskabsbyer j) journalister k) pensionister l) chauffører i international gods- eller passagertransport til medlemsstaternes område i køretøjer indregistreret i Ukraine m) medlemmer af tog-, kølevogns- eller lokomotivbesætninger i internationale tog, der kører til medlemsstaternes område n) børn under 18 år og børn, for hvem der består forsørgelsespligt, under 21 år. Artikel 7 Varighed af behandlingen af visumansøgninger 1. Medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer og konsulater træffer afgørelse om ansøgningen inden for en frist på 10 kalenderdage efter datoen for modtagelsen af ansøgningen og den for visumudstedelsen krævede dokumentation. 2. Fristen for at træffe afgørelse om en visumansøgning kan forlænges op til 30 kalenderdage i enkelttilfælde, bl.a. når der er behov for nærmere granskning af ansøgningen. 3. Fristen for at træffe afgørelse om en visumansøgning kan afkortes til to arbejdsdage eller derunder i hastende tilfælde. Artikel 8 Udrejse efter tab eller tyveri af dokumenter Statsborgere i Den Europæiske Union og Ukraine, der har mistet deres identitetsdokumenter, eller som har fået disse dokumenter stjålet under ophold på Ukraines eller medlemsstaternes område, kan rejse ud af dette område på gyldige identitetsdokumenter, der giver ret til at passere grænsen, og som er udstedt af medlemsstaternes eller Ukraines diplomatiske eller konsulære repræsentationer uden visum eller anden tilladelse. Artikel 9 Forlængelse af visa under ekstraordinære omstændigheder Ukrainske statsborgere, der på grund af force majeure ikke har mulighed for at forlade medlemsstaternes område inden for den frist, der er anført i deres visum, kan i overensstemmelse med værtslandets lovgivning vederlagsfrit få forlænget deres visums gyldighed i det tidsrum, der er nødvendigt, før de kan vende tilbage til deres opholdsland. Artikel 10 Diplomatpas 1. Ukrainske statsborgere, der er i besiddelse af gyldigt diplomatpas, har ret til indrejse i, udrejse af og transit gennem medlemsstaternes område uden visum. 2. De i stk. 1 omhandlede personer kan opholde sig på medlemsstaternes område i højst 90 dage for hver periode på 180 dage. Artikel 11 Territorial gyldighed af visa Med forbehold af nationale regler og bestemmelser angående medlemsstaternes nationale sikkerhed og med forbehold af EU-reglerne om visa med begrænset territorial gyldighed har ukrainske statsborgere ret til at rejse på medlemsstaternes område på lige fod med borgere i EU. Artikel 12 Blandet udvalg til forvaltning af aftalen 1. Parterne nedsætter et blandet ekspertudvalg til forvaltning af aftalen (i det følgende benævnt "udvalget"), bestående af repræsentanter for Det Europæiske Fællesskab og Ukraine. Fællesskabet repræsenteres af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bistået af eksperter fra medlemsstaterne. 2. Udvalget har bl.a. til opgave at: a) overvåge gennemførelsen af denne aftale b) fremsætte forslag til ændring eller udvidelse af denne aftale c) bilægge tvister, som opstår i forbindelse med fortolkning eller anvendelse af denne aftales bestemmelser. 3. Udvalget mødes, når det er nødvendigt, efter anmodning fra en af parterne, og mindst en gang om året. 4. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden. Artikel 13 Denne aftales forhold til bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og Ukraine Denne aftale har fra og med sin ikrafttrædelse forrang for bestemmelser i enhver bilateral eller multilateral aftale indgået mellem de enkelte medlemsstater og Ukraine, for så vidt bestemmelserne i sidstnævnte aftaler omhandler spørgsmål omfattet af denne aftale. Artikel 14 Afsluttende bestemmelser 1. Denne aftale ratificeres eller godkendes af parterne i overensstemmelse med deres respektive procedurer og træder i kraft den første dag i den anden måned efter den dato, hvor parterne giver hinanden meddelelse om, at ovennævnte procedurer er afsluttet. 2. Uanset stk. 1 træder denne aftale ikke i kraft før datoen for ikrafttrædelsen af tilbagetagelsesaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine, såfremt denne dato er senere end den i stk. 1 omhandlede dato. 3. Denne aftale indgås på ubestemt tid, medmindre den opsiges efter reglerne i stk. 6. 4. Aftalen kan ændres ved skriftlig overenskomst mellem parterne. Ændringer træder i kraft, efter at parterne har givet hinanden meddelelse om, at de interne procedurer, der kræves herfor, er afsluttet. 5 Hver af parterne kan suspendere hele aftalen eller en del af den, når hensyn til den offentlige orden, den nationale sikkerhed eller folkesundheden tilsiger det. Afgørelsen herom meddeles den anden part senest 48 timer før dens ikrafttræden. Den part, der suspenderer anvendelsen af denne aftale, underretter omgående den anden part, når grundene til suspensionen ikke længere består. 6. Hver part kan opsige denne aftale med skriftligt varsel til den anden part. Aftalen ophører med at være i kraft 90 dage efter tidspunktet for denne meddelelse. Udfærdiget i Luxembourg, den attende juni to tusind og syv, i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og ukrainsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed. За Европейската общност Por la Comunidad Europea Za Evropské společenství For Det Europæiske Fællesskab Für die Europäische Gemeinschaft Euroopa Ühenduse nimel Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα For the European Community Pour la Communauté européenne Per la Comunità europea Eiropas Kopienas vārdā Europos bendrijos vardu az Európai Közösség részéről Għall-Komunità Ewropea Voor de Europese Gemeenschap W imieniu Wspólnoty Europejskiej Pela Comunidade Europeia Pentru Comunitatea Europeană Za Európske spoločenstvo Za Evropsko skupnost Euroopan yhteisön puolesta På Europeiska gemenskapens vägnar 3a Євролейське Спiвтовaриство +++++ TIFF +++++ +++++ TIFF +++++ За Укрaйнa Por Ucrania Za Ukrajinu For Ukraine Für die Ukraine Ukraina nimel Για την Ουκρανία For Ukraine Pour l'Ukraine Per l'Ucraina Ukrainas vārdā Ukrainos vardu Ukrajna részéről Għall-Ukrajna Voor Oekraïne W imieniu Ukrainy Pela Ucrânia Pentru Ucraina Za Ukrajinu Za Ukrajino Ukrainan puolesta På Ukrainas vägnar 3а Уκраїну +++++ TIFF +++++ --------------------------------------------------