Godkendt protokollat mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Føderative Republik Brasilien
EU-Tidende nr. L 138 af 30/05/2007 s. 0012 - 0012
Godkendt protokollat mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Føderative Republik Brasilien Forhandlinger i henhold til artikel XXVIII i GATT 1994 om ændring af indrømmelser for fjerkræ i EF-liste CXL, der er knyttet som bilag til GATT 1994. I forhandlingerne i henhold til artikel XXVIII i GATT 1994 mellem Det Europæiske Fællesskab (i det følgende "EF") og Den Føderative Republik Brasilien (i det følgende "Brasilien") om ændring af indrømmelser for fjerkræ i EF-liste CXL, der er knyttet som bilag til GATT 1994, er delegationerne for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Brasilien blevet enige om nedenstående aftale. Delegationerne for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Brasilien vil forelægge deres respektive myndigheder aftalen til godkendelse. 1. Bundne toldsatser: Den bundne toldsats for pos. 02109020 (nuværende 02109939), 160231 og 16023219 er på henholdsvis 1300 EUR/ton, 1024 EUR/ton og 1024 EUR/ton. 2. Toldkontingenter: EF åbner følgende årlige toldkontingenter: a) for pos. 02109020 ("saltet") et kontingent på 264245 tons, hvoraf 170807 tons tildeles Brasilien. Toldsatsen inden for kontingentet er på 15,4 % af værdien b) for pos. 160231 ("kalkun") et kontingent på 103896 tons, hvoraf 92300 tons tildeles Brasilien. Toldsatsen inden for kontingentet er på 8,5 % af værdien c) for pos. 16023219 ("kogt") et kontingent på 250953 tons, hvoraf 79477 tons tildeles Brasilien. Toldsatsen inden for kontingentet er på 8 % af værdien. 3. Import under de i stk. 2 omhandlede toldkontingenter sker på grundlag af oprindelsescertifikater, som Brasiliens kompetente myndigheder udsteder uden forskelsbehandling. 4. Indrømmelserne i denne aftale er underlagt de bestemmelser, der eventuelt opnås enighed om under WTO's Doha-udviklingsdagsorden. 5. De kontingentmængder, der fordeles mellem lande, der har en hovedleverandørinteresse og en væsentlig leverandørinteresse, følger de generelle principper i artikel XIII i GATT. Eventuelle indrømmelser, som er en følge af anvendelsen af sådanne principper, kan ikke være mindre gunstige end dem, der er forhandlet under denne aftale. 6. De to parter forpligter sig til at gennemføre bestemmelserne i denne aftale så hurtigt, som deres interne procedurer gør det muligt. 7. Hvis den ene part i denne aftale anmoder herom, skal der gennemføres konsultationer om gennemførelsen af denne aftale. Udfærdiget i Bruxelles den niogtyvende maj to tusind og syv. For De Europæiske Fællesskaber +++++ TIFF +++++ For Den Føderative Republik Brasilien +++++ TIFF +++++ --------------------------------------------------