29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 89/21


AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG

Nr. 150/2006

af 8. december 2006

om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag II til aftalen blev ændret ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 28/2004 af 19. marts 2004 (1).

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/33/EF af 26. maj 2003 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater (2), som berigtiget ved EUT L 67 af 5.3.2004, s. 34, bør indarbejdes i aftalen —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende punkt indsættes efter punkt 4 (Kommissionens direktiv 2003/641/EF) i kapitel XXV i bilag II til aftalen:

»5.

32003 L 0033: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/33/EF af 26. maj 2003 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater (EUT L 152 af 20.6.2003, s. 16), som berigtiget ved EUT L 67 af 5.3.2004, s. 34

Artikel 2

Den islandske og norske udgave af direktiv 2003/33/EF, som berigtiget ved EUT L 67 af 5.3.2004, s. 34, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 9. december 2006, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1 (3).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2006.

På vegne af Det Blandede EØS-udvalg

Oda Helen SLETNES

Formand


(1)  EUT L 127 af 29.4.2004, s. 136.

(2)  EUT L 152 af 20.6.2003, s. 16.

(3)  Forfatningsmæssige krav angivet.