29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 89/9


AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG

Nr. 143/2006

af 8. december 2006

om ændring af bilag I (Dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 108/2006 (1) truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 22. september 2006.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 217/2006 af 8. februar 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 2002/54/EF, 2002/55/EF og 2002/57/EF for så vidt angår medlemsstaternes bemyndigelse til midlertidigt at tillade handel med frø, der ikke opfylder kravene med hensyn til mindste spireevne (2), bør indarbejdes i aftalen.

(3)

Kommissionens direktiv 2006/47/EF af 23. maj 2006 om fastsættelse af særlige betingelser vedrørende indhold af Avena fatua i sædekorn (3) bør indarbejdes i aftalen.

(4)

Kommissionens direktiv 2006/55/EF af 12. juni 2006 om ændring af bilag III til Rådets direktiv 66/402/EØF for så vidt angår maksimumsvægten af partier af sædekorn (4) bør indarbejdes i aftalen.

(5)

Direktiv 2006/47/EF ophæver Kommissionens direktiv 74/268/EØF (5), som er indarbejdet i aftalen, og som derfor skal ophæves i henhold til aftalen —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

I kapitel III i bilag I til aftalen foretages følgende ændringer:

1.

Følgende led indsættes i punkt 3 (Rådets direktiv 66/402/EØF) i del 1:

»—

32006 L 0055: Kommissionens direktiv 2006/55/EF af 12. juni 2006 (EUT L 159 af 13.6.2006, s. 13).«

2.

Følgende punkter indsættes efter punkt 44 (Kommissionens afgørelse 2005/947/EF) i del 2:

»45.

32006 R 0217: Kommissionens forordning (EF) nr. 217/2006 af 8. februar 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 2002/54/EF, 2002/55/EF og 2002/57/EF for så vidt angår medlemsstaternes bemyndigelse til midlertidigt at tillade handel med frø, der ikke opfylder kravene med hensyn til mindste spireevne (EUT L 38 af 9.2.2006, s. 17).

46.

32006 L 0047: Kommissionens direktiv 2006/47/EF af 23. maj 2006 om fast-sættelse af særlige betingelser vedrørende indhold af Avena fatua i sædekorn (EUT L 136 af 24.5.2006, s. 18).«

3.

Teksten i punkt 9 (Kommissionens direktiv 74/268/EØF) i del I slettes.

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af forordning (EF) nr. 217/2006 og direktiv 2006/47/EF og 2006/55/EF, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 9. december 2006, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2006.

På vegne af Det Blandede EØS-udvalg

Oda Helen SLETNES

Formand


(1)   EUT L 333 af 30.11.2006, s. 23.

(2)   EUT L 38 af 9.2.2006, s. 17.

(3)   EUT L 136 af 24.5.2006, s. 18.

(4)   EUT L 159 af 13.6.2006, s. 13.

(5)   EFT L 141 af 24.5.1974, s. 19.

(*1)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.