30.11.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 333/44


AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG

Nr. 119/2006

af 22. september 2006

om ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR -

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag IX til aftalen blev ændret ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 93/2006 af 7. juli 2006 (1).

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så vidt angår visse frister (2), bør indarbejdes i aftalen.

(3)

Direktiv 2004/39/EF (3), som blev indarbejdet i aftalen ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 65/2005 af 29. april 2005 (4), ophævede direktiv 93/22/EØF (5) med virkning fra den 30. april 2006.

(4)

Ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 65/2005 blev direktiv 93/22/EØF slettet fra aftalen med virkning fra 30. april 2006.

(5)

Direktiv 2006/31/EF, som ændrede 2004/39/EF, ændrede bestemmelsen om ophævelse af direktiv 93/22/EØF og udsatte datoen for ophævelsen til den 1. november 2007.

(6)

Direktiv 93/22/EØF bør derfor indarbejdes i aftalen igen.

(7)

Direktiv 93/22/EØF bør slettes fra aftalen med virkning fra den 1. november 2007 -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

I bilag IX til aftalen foretages følgende ændringer:

1.

Følgende tekst indsættes i punkt 30ca (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF):

», som ændret ved:

32006 L 0031: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 (EUT L 114 af 27.4.2006, s. 62).«

2.

Følgende punkt indsættes efter punkt 30ca (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF):

»30caa.

393 L 0022: Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer (EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27), som ændret ved:

395 L 0026: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995 (EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7), som ændret ved:

32002 L 0083: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2001 (EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1), som ændret ved:

32004 L 0066: Rådets direktiv 2004/66/EF af 26. april 2004 (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35).

32000 L 0064: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000 (EFT L 290 af 31.11.2000, s. 27), som ændret ved:

32002 L 0083: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 (EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1), som ændret ved:

32004 L 0066: Rådets direktiv 2004/66/EF af 26. april 2004 (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35).

32002 L 0087: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1).

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasning:

For så vidt angår forbindelser med investeringsselskaber i tredjelande beskrevet i artikel 7 i direktivet gælder følgende:

1.

Med henblik på at opnå den størst mulige grad af konvergens i anvendelsen af en tredjelandsordning for investeringsselskaber udveksler de kontraherende parter oplysninger som beskrevet i artikel 7, stk. 2, og artikel 7, stk. 6, og der afholdes konsultationer om de i artikel 7, stk. 3, 4 og 5, omtalte anliggender i Det Blandede EØS-udvalg og i overensstemmelse med de af de kontraherende parters aftalte procedurer.

2.

Tilladelser, der af en kontraherende parts kompetente myndigheder meddeles investeringsselskaber, som direkte eller indirekte er datterselskaber af moderselskaber, der er underlagt lovgivningen i et tredjeland, har i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv gyldighed overalt på alle de kontraherende parters område. Men

(a)

hvis et tredjeland indfører kvantitative restriktioner på etableringen af et EFTA-lands investeringsselskaber eller påfører sådanne selskaber restriktioner, som det ikke påfører EF-investeringsselskaber, har tilladelser, som kompetente myndigheder i Fællesskabet har meddelt investeringsselskaber, der direkte eller indirekte er datterselskaber af moderselskaber, som er underlagt lovgivningen i det pågældende tredjeland, kun gyldighed inden for Fællesskabet, medmindre en EFTA-stat bestemmer andet for sit områdes vedkommende

(b)

såfremt Fællesskabet har bestemt, at beslutninger vedrørende tilladelser til investeringsselskaber, som direkte eller indirekte er datterselskaber af moderselskaber, der er underlagt et tredjelands lovgivning, skal begrænses eller suspenderes, har enhver tilladelse udstedt af en EFTA-stats kompetente myndighed til et sådant investeringsselskab, kun gyldighed inden for den pågældende stats område, medmindre en anden kontraherende part bestemmer andet for sit områdes vedkommende

(c)

de begrænsninger eller suspensioner, der er nævnt i litra a) og b), gælder ikke for investeringsselskaber og disses datterselskaber, som allerede har tilladelse på en kontraherende parts område.

3.

Hvis Fællesskabet forhandler med et tredjeland på grundlag af artikel 7, stk. 4 og 5, om at opnå national behandling og faktisk markedsadgang for sine investeringsselskaber, skal det bestræbe sig på at opnå samme behandling for EFTA-staternes investeringsselskaber.«

3.

Teksten til punkt 30caa (Rådets direktiv 93/22/EØF) ophæves med virkning fra den 1. november 2007.

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af direktiv 2006/31/EF, som offentliggøres i EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende, er autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 23. september 2006, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1 (6).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. september 2006.

På vegne af Det Blandede EØS-udvalg

Oda Helen SLETNES

Formand


(1)  EUT L 289 af 19.10.2006, s. 34.

(2)  EUT L 114 af 27.4.2006, s. 60.

(3)  EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.

(4)  EUT L 239 af 15.9.2005, s. 50.

(5)  EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27.

(6)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.