24.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 306/39


AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG

Nr. 104/2005

den 8. juli 2005

om ændring af bilag XI (tjenesteydelser på telekommunikationsområdet) til EØS‐aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag XI til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 39/2005 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 11. marts 2005 (1).

(2)

Kommissionens beslutning 2004/535/EF af 14. maj 2004 om tilstrækkelig beskyttelse af personoplysninger, der er indeholdt i registre over flypassagerer, og som videregives til Amerikas Forenede Staters told- og grænsekontrolmyndighed (Bureau of Customs and Border Protection) (2) bør indarbejdes i aftalen —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende punkt indsættes efter punkt 5ei (Kommissionens beslutning 2004/411/EF) i bilag XI til aftalen:

»5ej.

32004 D 0535: Kommissionens beslutning 2004/535/EF af 14. maj 2004 om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for personoplysninger, der er indeholdt i flypassagerers PNR, som overføres til USA’s told- og grænsekontrolmyndighed (Bureau of Customs and Border Protection) (EUT L 235 af 6.7.2004, s. 11).«

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af beslutning 2004/535/EF, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 9. juli 2005, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1 (3).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juli 2005.

På vegne af Det Blandede EØS-udvalg

HSH Prinz Nikolaus von LIECHTENSTEIN

Formand


(1)  EUT L 198 af 28.7.2005, s. 36.

(2)  EUT L 235 af 6.7.2004, s. 11.

(3)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.