10.3.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 64/67 |
AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG
Nr. 131/2004
af 24. september 2004
om ændring af bilag XV (Statsstøtte) til EØS-aftalen
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Bilag XV til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 80/2004 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 8. juni 2004 (1). |
(2) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 363/2004 af 25. februar 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 68/2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på uddannelsesstøtte (2) skal indarbejdes i aftalen. |
(3) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 364/2004 af 25. februar 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001 for så vidt angår udvidelse af dens anvendelsesområde til også at omfatte støtte til forskning og udvikling (3) skal indarbejdes i aftalen — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. |
Punkt 1d (Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001) i bilag XV til aftalen ændres således:
|
2. |
Punkt 1f (Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001) i bilag XV til aftalen ændres således:
|
Artikel 2
Teksterne til forordning (EF) nr. 363/2004 og 364/2004 på islandsk og norsk, der offentliggøres i EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende, er autentiske.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft den 25. september 2004, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle fornødne meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1 (4).
Artikel 4
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. september 2004.
På vegne af Det Blandede EØS-udvalg
Kjartan JÓHANNSSON
Formand
(1) EUT L 349 af 25.11.2004, p. 37.
(2) EUT L 63 af 28.2.2004, s. 20.
(3) EUT L 63 af 28.2.2004, s. 22.
(4) Ingen forfatningsmæssige krav angivet.