25.11.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 349/42


AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG

Nr. 84/2004

af 8. juni 2004

om ændring af bilag XXI (statistikker) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag XXI til aftalen blev ændret ved den i Luxembourg den 14. oktober 2003 undertegnede aftale om Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Ungarns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1).

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 29/2004 af 8. januar 2004 om vedtagelse af kendetegnene i ad hoc-modulet for 2005 om forening af arbejds- og familielivet, der er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (2), bør indarbejdes i aftalen.

(3)

Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 af 19. maj 1998 om konjunkturstatistik (3) er indarbejdet i aftalen.

(4)

Ved forordning (EF) nr. 1165/98 blev Rådets direktiv 78/166/EØF af 13. februar 1978 (4), med senere ændringer, ophævet; dette direktiv, som er indarbejdet i aftalen, bør derfor udgå af aftalen —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag XXI til aftalen ændres således:

1)

Følgende punkt indsættes efter punkt 18ae (Kommissionens forordning (EF) nr. 247/2003):

»18af.

32004 R 0029: Kommissionens forordning (EF) nr. 29/2004 af 8. januar 2004 om vedtagelse af kendetegnene i ad hoc-modulet for 2005 om forening af arbejds- og familielivet, der er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (EUT L 5 af 9.1.2004 s. 57).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasning:

 

Denne forordning gælder ikke for Liechtenstein.«

2)

Punkt 4 udgår.

Artikel 2

Teksten til forordning (EF) nr. 29/2004, på islandsk og norsk, som offentliggøres i EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende, er autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 9. juni 2004, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle fornødne meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1 (5).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juni 2004.

På vegne af Det Blandede EØS-udvalg

S. GILLESPIE

Formand


(1)  EUT L 130 af 29.4.2004, s. 3.

(2)  EUT L 5 af 9.1.2004, s. 57.

(3)  EFT L 162 af 5.6.1998, s. 1.

(4)  EFT L 52 af 23.1.1978, s. 17.

(5)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.