25.11.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 349/40


AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG

Nr. 83/2004

af 8. juni 2004

om ændring af bilag XXI (statistikker) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag XXI til aftalen blev ændret ved aftalen om Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Ungarns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde undertegnet den 14. oktober 2003 i Luxembourg (1).

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2257/2003 af 25. november 2003 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet med henblik på tilpasning af listen over undersøgelseskarakteristika (2) indarbejdes i aftalen.

(3)

Denne afgørelse finder ikke anvendelse på Liechtenstein —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Punkt 18a (Rådets forordning (EF) nr. 577/98) i bilag XXI til aftalen ændres således:

1)

Følgende led indsættes:

»—

32003 R 2257: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2257/2003 af 25. november 2003 (EUT L 336 af 23.12.2003, s. 6).«

2)

Den indledende sætning til tilpasningen og tilpasningen affattes således:

»Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:

a)

Denne forordning finder ikke anvendelse på Liechtenstein.

b)

Sidste punktum i artikel 4, stk. 4, affattes således:

»Norge, Spanien, Finland og Det Forenede Kongerige kan i en overgangsperiode indtil udgangen af 2007 indsamle de strukturelle variabler baseret på en referenceperiode på et kvartal.««

Artikel 2

Teksterne til forordning (EF) nr. 2257/2003 på islandsk og norsk, som offentliggøres i EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende, er autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 9. juni 2004, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle fornødne meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1 (3).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juni 2004.

På vegne af Det Blandede EØS-udvalg

S. GILLESPIE

Formand


(1)  EUT L 130 af 29.4.2004, s. 3.

(2)  EUT L 336 af 23.12.2003, s. 6.

(3)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.