|
26.8.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 277/28 |
AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG
Nr. 57/2004
af 23. april 2004
om ændring af bilag XXII (selskabsret) til EØS-aftalen
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Bilag XXII til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 15/2004 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 6. februar 2004 (1). |
|
(2) |
Rådets direktiv 2003/38/EF af 13. maj 2003 om ændring af direktiv 78/660/EØF om årsregnskaberne for visse selskabsformer med hensyn til de beløb, der er udtrykt i euro (2) skal indarbejdes i aftalen — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende led indsættes i punkt 4 (Rådets direktiv 78/660/EØF) i bilag XXII til aftalen:
|
»— |
32003 L 0038: Rådets direktiv 2003/38/EF af 13. maj 2003 om ændring af direktiv 78/660/EØF om årsregnskaberne for visse selskabsformer med hensyn til de beløb, der er udtrykt i euro (EUT L 120 af 15.5.2003, s. 22).« |
Artikel 2
Teksterne til direktiv 2003/38/EF på islandsk og norsk, som offentliggøres i EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende, er autentiske.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft den 24. april 2004, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle nødvendige meddelelser, jf. aftalens artikel 103, stk. 1 (3).
Artikel 4
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. april 2004.
På vegne af Det Blandede EØS-udvalg
P. WESTERLUND
Formand
(1) EUT L 116 af 22.4.2004, s. 68.
(2) EUT L 120 af 15.5.2003, s. 22.
(3) Forfatningsmæssige krav angivet.