ÆNDRINGSPROTOKOL TIL DEN INTERNATIONALE KONVENTION OM FORENKLING OG HARMONISERING AF REGLER OM TOLDBEHANDLING

(udfærdiget i Bruxelles den 26. juni 1999)

De kontraherende parter i den internationale konvention om forenkling og harmonisering af regler om toldbehandling (udfærdiget i Kyoto den 18. maj 1973 og trådt i kraft den 25. september 1974) (i det følgende benævnt "konventionen"), udarbejdet i Toldsamarbejdsrådets (i det følgende benævnt "Rådet") regi,

SOM ER AF DEN OPFATTELSE, at for at nå målene om at

- fjerne forskelligheder mellem de kontraherende parters regler om og fremgangsmåder for toldbehandling, som kan besværliggøre international handel og andre former for international udveksling

- opfylde den internationale handels og toldmyndighedernes behov for at lette, forenkle og harmonisere reglerne om og fremgangsmåderne for toldbehandling

- sikre passende standarder for toldkontrol, og

- gøre det muligt for toldmyndighederne at reagere på væsentlige ændringer af forretningsmæssige og administrative metoder og teknikker,

må konventionen ændres,

SOM ENDVIDERE ER AF DEN OPFATTELSE, at den ændrede konvention

- skal fastsætte, at de centrale principper for en sådan forenkling og harmonisering gøres obligatoriske for kontraherende parter i den ændrede konvention

- skal sikre, at toldmyndighederne forsynes med effektive regler støttet af passende og effektive kontrolmetoder, og

- vil gøre det muligt at nå frem til en høj grad af forenkling og harmonisering af reglerne om og fremgangsmåderne for toldbehandling, hvilket er et væsentligt mål for Rådet, og derved yde et vigtigt bidrag til lettelse af den internationale handel,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Præamblen og konventionens artikler ændres som anført i teksten i appendiks I til denne protokol.

Artikel 2

Tillæggene til konventionen erstattes af det almindelige tillæg, der er indeholdt i appendiks II, og af de specifikke tillæg, der er indeholdt i appendiks III.

Artikel 3

1. Enhver kontraherende part i konventionen kan give udtryk for tilslutning til denne protokol, herunder appendiks I og II:

a) ved at undertegne den uden ratifikationsforbehold

b) ved at deponere et ratifikationsinstrument efter at have undertegnet den med ratifikationsforbehold, eller

c) ved at tiltræde den.

2. Denne protokol skal stå åben for undertegnelse indtil den 30. juni 2000 i Rådets hovedsæde i Bruxelles af de kontraherende parter i konventionen. Den skal derefter stå åben for tiltrædelse.

3. Denne protokol, herunder appendiks I og II, træder i kraft tre måneder efter, at fyrre kontraherende parter har undertegnet den uden ratifikationsforbehold eller har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter.

4. Efter at fyrre kontraherende parter har givet udtryk for tilslutning til denne protokol i overensstemmelse med stk. 1, kan en kontraherende part i konventionen kun godkende ændringerne af konventionen ved at blive part i denne protokol. For en sådan kontraherende part træder denne protokol i kraft tre måneder efter, at den pågældende part undertegner protokollen uden ratifikationsforbehold eller deponerer et ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 4

Enhver kontraherende part i konventionen kan, når den giver udtryk for tilslutning til denne protokol, godkende ethvert af de specifikke tillæg eller kapitler deri, som er indeholdt i appendiks III til protokollen, og underretter Rådets generalsekretær om godkendelsen og om sine forbehold med hensyn til anbefalede fremgangsmåder.

Artikel 5

Efter denne protokols ikrafttræden accepterer Rådets generalsekretær ingen ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter til konventionen.

Artikel 6

I forbindelserne mellem parterne i protokollen afløser denne med dens appendikser konventionen.

Artikel 7

Rådets generalsekretær er depositar for denne protokol og udfører de opgaver, der er fastsat i artikel 19 i appendiks I til protokollen.

Artikel 8

Denne protokol skal stå åben for undertegnelse af de kontraherende parter i konventionen i Rådets hovedsæde i Bruxelles fra den 26. juni 1999.

Artikel 9

I overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede Nationers pagt skal denne protokol og dens appendikser registreres i De Forenede Nationers sekretariat på begæring af Rådets generalsekretær.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede, som er behørigt bemyndigede dertil, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Bruxelles den seksogtyvende juni nitten hundrede og nioghalvfems på engelsk og fransk, idet begge tekster har samme gyldighed, i ét originaleksemplar, som skal deponeres hos Rådets generalsekretær, der skal fremsende bekræftede genparter til samtlige de i denne protokol, appendiks I, artikel 8, stk. 1, omhandlede enheder.

Appendiks I til bilag I

INTERNATIONAL KONVENTION OM FORENKLING OG HARMONISERING AF REGLER OM TOLDBEHANDLING

(som ændret)

PRÆAMBEL

De kontraherende parter i denne konvention, udarbejdet under Toldsamarbejdsrådets auspicier,

SOM BESTRÆBER SIG PÅ at fjerne forskelligheder mellem kontraherende parters regler om og fremgangsmåder for toldbehandling, som kan besværliggøre international handel og andre internationale udvekslinger,

SOM ØNSKER at bidrage effektivt til udviklingen af sådan handel og udveksling ved at forenkle og harmonisere regler om og fremgangsmåder for toldbehandling og ved at befordre det internationale samarbejde,

SOM BEMÆRKER, at de betydelige fordele ved en lettelse af den internationale handel kan opnås uden at bringe passende standarder for toldkontrol i fare,

SOM ERKENDER, at en sådan forenkling og harmonisering kan opnås ved at anvende navnlig følgende principper:

- gennemførelse af programmer, der sigter mod en løbende modernisering af regler om og fremgangsmåder for toldbehandling og derved øget effektivitet

- en forudsigelig, konsekvent og gennemsigtig anvendelse af reglerne om og fremgangsmåderne for toldbehandling

- tilvejebringelse af alle nødvendige oplysninger om love, forskrifter, administrative retningslinjer, regler og fremgangsmåder i forbindelse med toldbehandling til interesserede parter

- indførelse af moderne metoder såsom risikostyring og revisionsbaserede kontroller samt anvendelse af informationsteknologi i videst muligt omfang

- samarbejde med andre nationale myndigheder, andre toldforvaltninger og erhvervslivet, når dette er hensigtsmæssigt

- gennemførelse af relevante internationale standarder

- let adgang for berørte parter til administrativ prøvelse og domstolsprøvelse

SOM ER OVERBEVIST OM, at et internationalt instrument, der indarbejder nævnte mål og principper, som kontraherende lande påtager sig at anvende, vil føre til en høj grad af forenkling og harmonisering af reglerne om og fremgangsmåderne for toldbehandling, hvilket er et væsentligt mål for Toldsamarbejdsrådet, og derved yde et vigtigt bidrag til lettelse af den internationale handel,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

KAPITEL I

Definitioner

Artikel 1

I denne konvention betyder:

a) "standardregel": en bestemmelse, hvis anvendelse anerkendes som nødvendig for opnåelse af harmonisering og forenkling af reglerne om og fremgangsmåder for toldbehandling

b) "standardregel i overgangsperiode": en standardregel i det almindelige tillæg, for hvilken en længere gennemførelsesperiode er tilladt

c) "anbefalet fremgangsmåde": en bestemmelse i et specifikt tillæg, der anerkendes som indebærende en udvikling hen imod harmonisering og forenkling af reglerne om og fremgangsmåderne for toldbehandling, og som det anses for ønskeligt at anvende i videst muligt omfang

d) "national lovgivning": love, forskrifter og andre foranstaltninger, som er indført af en kompetent myndighed i en kontraherende part og som anvendes i hele den pågældende kontraherende parts område, eller gældende traktater, som den pågældende part har tilsluttet sig

e) "almindeligt tillæg": det sæt bestemmelser, der gælder for alle regler om og fremgangsmåder for toldbehandling, der er omhandlet i denne konvention

f) "specifikt tillæg": et sæt bestemmelser, der gælder for en eller flere regler om eller fremgangsmåder for toldbehandling, der er omhandlet i denne konvention

g) "retningslinjer": et sæt forklaringer i bestemmelserne i det almindelige tillæg, de specifikke tillæg og kapitlerne deri, der angiver nogle af mulighederne for anvendelsen af standardreglerne, standardreglerne i overgangsperioder og de anbefalede fremgangsmåder og navnlig beskriver den bedste praksis og anbefaler eksempler på større lettelser

h) "Den Permanente Tekniske Komité": Rådets Permanente Tekniske Komité

ij) "Rådet": den organisation, der er oprettet ved konventionen om Toldsamarbejdsrådet, udfærdiget i Bruxelles den 15. december 1950

k) "toldunion eller økonomisk union": en union grundlagt og bestående af stater, som har kompetence til at vedtage sine egne regler, der er bindende for disse stater for så vidt angår spørgsmål, der reguleres af denne konvention, og som har kompetence til i overensstemmelse med sine interne procedurer at tegne, ratificere eller tiltræde denne konvention.

KAPITEL II

ANVENDELSESOMRÅDE OG STRUKTUR

Konventionens anvendelsesområde

Artikel 2

Hver kontraherende part påtager sig at fremme forenklingen og harmoniseringen af reglerne om toldbehandling og med henblik herpå at følge standardregler, standardregler i overgangsperioder og anbefalede fremgangsmåder i konventionstillæggene i overensstemmelse med denne konventions bestemmelser. En kontraherende part er dog berettiget til at indrømme større lettelser end foreskrevet deri, og det anbefales alle kontraherende parter at indrømme sådanne større lettelser i videst muligt omfang.

Artikel 3

Bestemmelserne i denne konvention forhindrer ikke anvendelsen af national lovgivning for så vidt angår forbud mod eller begrænsninger på varer, der er genstand for toldkontrol.

Konventionens struktur

Artikel 4

1. Konventionen omfatter en dispositiv del, et almindeligt tillæg og specifikke tillæg.

2. Det almindelige tillæg og hvert specifikt tillæg til konventionen består i princippet af kapitler, der underopdeler tillæg og omfatter:

a) definitioner, og

b) standardregler, hvoraf nogle i det almindelige tillæg er standardregler i overgangsperioder.

3. Hvert specifikt tillæg indeholder også anbefalede fremgangsmåder.

4. Hvert tillæg ledsages af retningslinjer, hvis tekst ikke er bindende for de kontraherende parter.

Artikel 5

Ved anvendelsen af denne konvention anses ethvert specifikt tillæg eller kapitel deri, der forpligter en kontraherende part, som en integrerende del af konventionen, og i relation til denne kontraherende part anses enhver henvisning til konventionen ligeledes for at være en henvisning til sådanne tillæg eller kapitler.

KAPITEL III

FORVALTNING AF KONVENTIONEN

Forvaltningskomité

Artikel 6

1. Der nedsættes en forvaltningskomité, der skal overveje gennemførelsen af denne konvention, foranstaltninger til sikring af en ensartet fortolkning og anvendelse deraf og foreslåede ændringer af konventionen.

2. De kontraherende parter er medlemmer af Forvaltningskomitéen.

3. Den kompetente forvaltning af enhver enhed, der er berettiget til at blive kontraherende part i denne konvention i henhold til bestemmelserne i artikel 8, eller ethvert medlem af Verdenshandelsorganisationen er berettiget til at deltage i Forvaltningskomitéens møder som observatør. Sådanne observatørers status og rettigheder fastsættes ved en afgørelse truffet af Rådet. Nævnte rettigheder kan ikke udøves, før afgørelsen træder i kraft.

4. Forvaltningskomitéen kan invitere repræsentanter for internationale statslige og ikke-statslige organisationer til at deltage i udvalgets møder som observatører.

5. Forvaltningskomitéen:

a) retter henstilling til de kontraherende parter vedrørende:

i) ændringer af denne konventions dispositive del

ii) ændringer af det almindelige tillæg, de specifikke tillæg og kapitlerne deri samt indføjelse af nye kapitler i det generelle tillæg, og

iii) indføjelse af nye specifikke tillæg og nye kapitler til specifikke tillæg

b) kan træffe beslutning om at ændre anbefalede fremgangsmåder eller tilføje nye anbefalede fremgangsmåder til specifikke tillæg eller kapitler deri i overensstemmelse med artikel 16

c) behandler gennemførelsen af denne konventions bestemmelser i overensstemmelse med artikel 13, stk. 4

d) reviderer og ajourfører retningslinjerne

e) behandler alle andre spørgsmål af relevans for denne konvention, der måtte blive henvist til det

f) underretter Den Permanente Tekniske Komité og Rådet om sine afgørelser.

6. De kontraherende parters kompetente forvaltninger fremsender meddelelse om forslag i henhold til denne artikels stk. 5, litra a), b), c) eller d), med begrundelse herfor til Rådets generalsekretær sammen med anmodninger om optagelse af punkter på dagsordenen for møder i Forvaltningskomitéen. Rådets generalsekretær underretter de kontraherende parters kompetente forvaltninger og de i denne artikels stk. 2, 3 og 4 omhandlede observatører om forslagene.

7. Forvaltningskomitéen træder sammen mindst en gang årligt. Det vælger årligt en formand og en næstformand. Rådets generalsekretær fremsender mødeindkaldelse og udkast til dagsorden til de kontraherende parters kompetente forvaltninger og de i denne artikels stk. 2, 3 og 4 omhandlede observatører senest seks uger før Forvaltningskomitéens møde.

8. Kan der ikke opnås enighed om en afgørelse om et spørgsmål, der behandles af Forvaltningskomitéen, træffes afgørelsen ved afstemning blandt de tilstedeværende kontraherende parter. Forslag i henhold til denne artikels stk. 5, litra a), b) eller c), godkendes med et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer. Alle andre spørgsmål afgøres af Forvaltningskomitéen med et flertal af de afgivne stemmer.

9. Hvor denne konventions artikel 8, stk. 5, finder anvendelse, har toldunioner eller økonomiske unioner, der er kontraherende parter, i tilfælde af afstemning kun et antal stemmer, der svarer til det samlede antal stemmer tildelt deres medlemmer, der er kontraherende parter.

10. Inden afslutningen af Forvaltningskomitéens samling vedtager denne en rapport. Denne rapport fremsendes til Rådet og til de kontraherende parter og observatører, der er anført i stk. 2, 3 og 4.

11. Hvis der ikke foreligger relevante bestemmelser i denne artikel, anvendes Rådets forretningsorden, medmindre Forvaltningskomitéen træffer anden afgørelse.

Artikel 7

I forbindelse med afstemning i Forvaltningskomitéen holdes der separate afstemninger om hvert specifikt tillæg og om hvert kapitel i et specifikt tillæg.

a) Hver kontraherende part er berettiget til at stemme om spørgsmål vedrørende fortolkning, anvendelse eller ændring af konventionens dispositive del og det almindelige tillæg.

b) For så vidt angår spørgsmål vedrørende et specifikt tillæg eller et kapitel i et specifikt tillæg, der allerede er i kraft, har kun de kontraherende parter, som har godkendt det specifikke tillæg eller kapitlet deri, stemmeret.

c) Hver kontraherende part er berettiget til at stemme om udkast til nye specifikke tillæg eller nye kapitler i et specifikt tillæg.

KAPITEL IV

KONTRAHERENDE PART

Ratifikation af konventionen

Artikel 8

1. Ethvert medlem af Rådet og ethvert medlem af De Forenede Nationer eller De Forenede Nationers særorganisationer kan blive kontraherende part i denne konvention:

a) ved at undertegne den uden ratifikationsforbehold

b) ved at deponere et ratifikationsinstrument efter at have undertegnet det med ratifikationsforbehold, eller

c) ved at tiltræde den.

2. Denne konvention skal stå åben for undertegnelse indtil den 30. juni 1974 i Rådets hovedsæde i Bruxelles af de i stk. 1 i denne artikel omhandlede medlemmer. Den skal derefter stå åben for tiltrædelse af sådanne medlemmer.

3. Enhver kontraherende part skal ved undertegnelsen, ratifikationen eller tiltrædelsen af denne konvention angive, hvilke, om nogen, af de specifikke tillæg eller kapitler deri den godkender. Den kan efterfølgende ved notifikation til depositaren godkende yderligere et eller flere specifikke tillæg eller kapitler deri.

4. Kontraherende parter, som godkender et nyt specifikt tillæg eller et nyt kapitel i et specifikt tillæg, underretter depositaren i overensstemmelse med denne artikels stk. 3.

5. a) Enhver toldunion eller økonomisk union kan i henhold til denne artikels stk. 1, 2 og 3 blive kontraherende part i denne konvention. En sådan toldunion eller økonomisk union underretter depositaren om sin kompetence med hensyn til spørgsmål, der reguleres af denne konvention. En sådan toldunion eller økonomisk union underretter også depositaren om enhver væsentlig ændring af omfanget af dens kompetence.

b) En toldunion eller økonomisk union, der er kontraherende part i denne konvention, udøver for så vidt angår de anliggender, der ligger inden for dens kompetenceområde, i sit eget navn de rettigheder og opfylder de forpligtelser, som konventionen medfører for de medlemmer af en sådan union, som er kontraherende parter i denne konvention. I et sådant tilfælde er medlemmerne af en sådan union ikke berettiget til individuelt at udøve disse rettigheder, herunder stemmeret.

Artikel 9

1. Enhver kontraherende part, der ratificerer eller tiltræder denne konvention, skal anses for at være forpligtet af alle ændringer af konventionen, herunder det almindelige tillæg, som er trådt i kraft på tidspunktet for deponeringen af dens ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

2. Enhver kontraherende part, der godkender et specifikt tillæg eller kapitel deri, er forpligtet af alle ændringer af de standardregler i det pågældende specifikke tillæg eller kapitel, som er trådt i kraft på det tidspunkt, hvor den pågældende part meddeler depositaren sin godkendelse. Enhver kontraherende part, som godkender et specifikt tillæg eller kapitel deri, er forpligtet af alle ændringer af de anbefalede fremgangsmåder deri, som er trådt i kraft på det tidspunkt, hvor den pågældende part meddeler depositaren sin godkendelse, medmindre den tager forbehold med hensyn til en eller flere af disse anbefalede fremgangsmåder i henhold til konventionens artikel 12.

Anvendelse af konventionen

Artikel 10

1. Enhver kontraherende part kan, ved sin undertegnelse af denne konvention uden ratifikationsforbehold eller ved deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument eller på et hvilket som helst senere tidspunkt, ved meddelelse herom til depositaren erklære, at denne konvention skal finde anvendelse på alle eller visse af de territorier, for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig. En sådan meddelelse får virkning tre måneder efter, at den er modtaget af depositaren. Konventionen finder dog ikke anvendelse på de i meddelelsen angivne territorier, før konventionen er trådt i kraft for den pågældende kontraherende part.

2. Enhver kontraherende part, der har afgivet meddelelse i henhold til denne artikels stk. 1 om, at denne konvention finder anvendelse på et territorium, for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig, kan i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konventions artikel 19 meddele depositaren, at konventionen ikke længere skal finde anvendelse på det pågældende territorium.

Artikel 11

Med henblik på anvendelsen af denne konvention meddeler en toldunion eller økonomisk union, der er kontraherende part, Rådets generalsekretær, hvilke territorier der udgør den pågældende toldunion eller økonomiske union, og disse territorier skal betragtes som ét enkelt territorium.

Godkendelse af bestemmelserne og forbehold

Artikel 12

1. Alle kontraherende parter er forpligtet af det almindelige tillæg.

2. En kontraherende part kan godkende et eller flere af de specifikke tillæg eller et eller flere af kapitlerne deri. En kontraherende part, der godkender et specifikt tillæg eller kapitel deri, er forpligtet af alle deri indeholdte standardregler. En kontraherende part, der godkender et specifikt tillæg eller kapitel deri, er forpligtet af alle deri indeholdte anbefalede fremgangsmåder, medmindre den samtidig med godkendelsen eller på et senere tidspunkt underretter depositaren om sine forbehold med hensyn til anbefalede fremgangsmåder, med angivelse af forskellene mellem bestemmelserne i dens nationale lovgivning og i de pågældende anbefalede fremgangsmåder. Enhver kontraherende part, der har taget forbehold, kan når som helst trække dem tilbage, helt eller delvis, ved meddelelse til depositaren med angivelse af den dato, på hvilken en sådan tilbagetrækning får virkning.

3. Hver kontraherende part, der er forpligtet af et specifikt tillæg eller kapitel deri, undersøger muligheden for at tilbagetrække forbehold med hensyn til de anbefalede fremgangsmåder, der er taget i henhold til stk. 2, og underretter Rådets generalsekretær om resultaterne af denne gennemgang ved udgangen af hver periode på tre år regnet fra ikrafttrædelsesdatoen for denne konvention for den pågældende kontraherende part, idet den angiver de bestemmelser i sin nationale lovgivning, som den anser for at være i modstrid med en tilbagetrækning af forbeholdene.

Gennemførelse af bestemmelserne

Artikel 13

1. Hver kontraherende part gennemfører standardreglerne i det almindelige tillæg og i det eller de specifikke tillæg eller kapitler deri, som det har godkendt, senest 36 måneder efter, at sådanne tillæg eller kapitler er trådt i kraft for den pågældende kontraherende part.

2. Hver kontraherende part gennemfører standardregler i overgangsperioder i det almindelige tillæg senest 60 måneder fra datoen for det almindelige tillægs ikrafttræden for den pågældende kontraherende part.

3. Hver kontraherende part gennemfører de anbefalede fremgangsmåder i de specifikke tillæg eller kapitler deri, som den har godkendt, senest 36 måneder efter, at sådanne specifikke tillæg eller kapitler er trådt i kraft for den pågældende kontraherende part, medmindre der er taget forbehold med hensyn en eller flere af disse anbefalede fremgangsmåder.

4. a) Hvor de i denne artikels stk. 1 eller 2 fastsatte perioder i praksis vil være utilstrækkelige til, at en kontraherende part kan gennemføre bestemmelserne i det almindelige tillæg, kan den pågældende kontraherende part før udgangen af den i denne artikels stk. 1 og 2 omhandlede periode anmode Forvaltningskomitéen om at forlænge fristen. I anmodningen angiver den kontraherende part de bestemmelser i det almindelige tillæg, for hvilke der anmodes om forlængelse af fristen, samt årsagerne hertil.

b) Under ekstraordinære omstændigheder kan Forvaltningskomitéen beslutte at indrømme en sådan forlængelse. Enhver afgørelse, som Forvaltningskomitéen træffer om at indrømme en sådan forlængelse, skal anføre de ekstraordinære omstændigheder, der berettiger afgørelsen, og forlængelsen kan i intet tilfælde være på mere end et år. Ved udløbet af forlængelsesperioden underretter den kontraherende part depositaren om gennemførelsen af de bestemmelser, for hvilke forlængelsen blev indrømmet.

Bilæggelse af tvister

Artikel 14

1. Enhver tvist mellem to eller flere kontraherende parter om fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention skal så vidt muligt afgøres ved forhandling mellem dem.

2. Enhver tvist, som ikke bilægges ved forhandling, skal af de stridende kontraherende parter forelægges for Forvaltningskomitéen, som derpå skal behandle tvisten og afgive indstilling om dens bilæggelse.

3. De stridende kontraherende parter kan på forhånd vedtage at acceptere Forvaltningskomitéens indstillinger som bindende.

Ændringer af konventionen

Artikel 15

1. Teksten til enhver ændring, der er anbefalet de kontraherende parter af Forvaltningskomitéen i henhold til artikel 6, stk. 5, litra a), nr. i) og ii), forelægges af Rådets generalsekretær for alle kontraherende parter og for de medlemmer af Rådet, som ikke er kontraherende parter.

2. Ændringer af konventionens dispositive del træder i kraft for alle kontraherende parter tolv måneder efter, at de kontraherende parter, som var til stede på det møde i Forvaltningkomitéen, hvor der blev afgivet henstilling om ændringerne, har deponeret deres godkendelsesinstrumenter, forudsat at der ikke af nogen kontraherende part gøres indsigelse inden for en periode på tolv måneder fra datoen for meddelelsen om sådanne ændringer.

3. Enhver anbefalet ændring af det almindelige tillæg eller de specifikke tillæg eller kapitlerne deri anses for godkendt seks måneder fra den dato, da den anbefalede ændring blev meddelt de kontraherende parter, medmindre:

a) der er fremsat indvending af en kontraherende part eller, for et specifikt tillæg eller kapitel, af en kontraherende part, som er forpligtet af det pågældende specifikke tillæg eller kapitel, eller

b) en kontraherende part meddeler Rådets generalsekretær, at den har til hensigt at godkende den anbefalede ændring, men at betingelserne herfor endnu ikke er opfyldt.

4. Hvis en kontraherende part sender Rådets generalsekretær en meddelelse i henhold til stk. 3, litra b), i denne artikel, kan vedkommende part, så længe den ikke har meddelt Rådets generalsekretær sin godkendelse af den anbefalede ændring, fremsætte en indvending mod ændringen inden for en periode af atten måneder efter udløbet af den i denne artikels stk. 3 omhandlede frist på seks måneder.

5. Hvis der fremsættes indvending mod den anbefalede ændring i overensstemmelse med forskrifterne i denne artikels stk. 3, litra a), eller stk. 4, skal ændringen anses for ikke at være godkendt og får ingen virkning.

6. Hvis en kontraherende part har fremsendt en meddelelse i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, litra b), anses ændringen for godkendt fra den første af følgende to datoer:

a) den dato, hvor alle de kontraherende parter, som har fremsendt sådanne meddelelser, har underrettet Rådets generalsekretær om deres godkendelse af den anbefalede ændring; såfremt alle godkendelser er tilgået generalsekretæren inden udløbet af den i denne artikels stk. 3 omhandlede frist på seks måneder, skal denne dato dog anses for at være udløbsdatoen for ovennævnte seks måneders frist

b) udløbsdatoen for den i denne artikels stk. 4 omhandlede frist på atten måneder.

7. Enhver ændring af det almindelige tillæg eller de specifikke tillæg eller kapitler deri, der anses for godkendt, træder i kraft enten seks måneder efter den dato, da den er blevet anset for godkendt, eller - hvis en anden periode er fastsat i den foreslåede ændring - ved udløbet af denne periode efter den dato, da ændringen blev anset for godkendt.

8. Rådets generalsekretær skal snarest muligt underrette de kontraherende parter i denne konvention om enhver indvending mod en anbefalet ændring, som er fremsat i overensstemmelse med stk. 3, litra a), og om enhver meddelelse, der er modtaget i overensstemmelse med stk. 3, litra b), i denne artikel. Rådets generalsekretær underretter efterfølgende de kontraherende parter om, hvorvidt den eller de kontraherende parter, der har fremsendt sådanne meddelelser, rejser indvendinger mod den anbefalede ændring eller godkender den.

Artikel 16

1. Uanset den ændringsprocedure, der er fastsat i artikel 15 i denne konvention, kan Forvaltningskomitéen i overensstemmelse med artikel 6 beslutte at ændre enhver anbefalet fremgangsmåde eller at tilføje nye anbefalede fremgangsmåder til ethvert specifikt tillæg eller kapitel deri. Alle kontraherende parter skal af Rådets generalsekretær indbydes til at deltage i Forvaltningskomitéens drøftelser. Teksten til enhver således besluttet ændring eller ny anbefalet fremgangsmåde skal af Rådets generalsekretær forelægges de kontraherende parter og de medlemmer af Rådet, som ikke er kontraherende parter i denne konvention.

2. Enhver ændring eller tilføjelse af nye anbefalede fremgangsmåder, der er vedtaget i henhold til denne artikels stk. 1, træder i kraft seks måneder efter, at Rådets generalsekretær har forelagt dem. Hver kontraherende part, der er bundet af et specifikt tillæg eller kapitel deri, som er genstand for sådanne ændringer eller tilføjelse af nye anbefalede fremgangsmåder, skal anses for at have godkendt disse ændringer eller nye anbefalede fremgangsmåder, medmindre den tager forbehold i overensstemmelse med denne konventions artikel 12.

Tiltrædelsens varighed

Artikel 17

1. Denne konvention er af ubegrænset varighed, men enhver kontraherende part kan opsige den på et hvilket som helst tidspunkt efter, at den er trådt i kraft i henhold til artikel 18.

2. Opsigelsen skal afgives skriftligt i form af et instrument, der deponeres hos depositaren.

3. Opsigelsen træder i kraft seks måneder efter, at depositaren har modtaget instrumentet.

4. Bestemmelserne i denne artikels stk. 2 og 3 finder også anvendelse på de specifikke tillæg eller kapitler deri, for hvilke enhver kontraherende part kan trække sin godkendelse tilbage når som helst efter ikrafttrædelsestidspunktet.

5. Enhver kontraherende part, der trækker sin godkendelse af det almindelige tillæg tilbage, skal anses for at have opsagt konventionen. I dette tilfælde finder bestemmelserne i stk. 2 og 3 også anvendelse.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Konventionens ikrafttræden

Artikel 18

1. Denne konvention træder i kraft tre måneder efter, at fem af de i artikel 8, stk. 1 og 5, omhandlede enheder har undertegnet den uden ratifikationsforbehold eller har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter.

2. Denne konvention træder i kraft for enhver kontraherende part tre måneder efter, at den er blevet kontraherende part i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8.

3. Ethvert specifikt tillæg, eller kapitel deri, til denne konvention træder i kraft tre måneder efter, at fem kontraherende parter har godkendt det pågældende specifikke tillæg eller kapitel.

4. Efter at ethvert specifikt tillæg eller kapitel deri er trådt i kraft i henhold til denne artikels stk. 3, træder det pågældende specifikke tillæg eller kapitel deri i kraft for enhver kontraherende part tre måneder efter, at den har givet meddelelse om sin godkendelse. Intet specifikt tillæg eller kapitel deri træder imidlertid i kraft for en kontraherende part, før denne konvention er trådt i kraft for den pågældende kontraherende part.

Konventionens depositar

Artikel 19

1. Denne konvention, alle undertegnelser med eller uden ratifikationsforbehold og alle ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter deponeres hos Rådets generalsekretær.

2. Depositaren:

a) modtager og opbevarer de originale tekster til denne konvention

b) udarbejder bekræftede genparter af originalteksterne til denne konvention og fremsender dem til de kontraherende parter og de medlemmer af Rådet, som ikke er kontraherende parter, samt til De Forenede Nationers generalsekretær

c) modtager enhver undertegnelse med eller uden ratifikationsforbehold samt enhver ratifikation eller tiltrædelse af denne konvention og modtager og opbevarer alle instrumenter, meddelelser og forelæggelser, som vedrører konventionen

d) undersøger, hvorvidt undertegnelsen eller instrumenter, meddelelser eller forelæggelser, der vedrører denne konvention, er korrekt udformet og indbringer om nødvendigt spørgsmålet for den pågældende kontraherende part

e) giver de kontraherende parter, de medlemmer af Rådet, der ikke er kontraherende parter, og De Forenede Nationers generalsekretær meddelelse om:

- undertegnelser, ratifikationer, tiltrædelser og godkendelser af tillæg og kapitler i henhold til denne konventions artikel 8

- nye kapitler i det almindelige tillæg og nye specifikke tillæg eller kapitler deri, som Forvaltningkomitéen beslutter at anbefale at indarbejde i denne konvention

- ikrafttrædelsestidspunktet for denne konvention, det almindelige tillæg og hvert specifikt tillæg eller kapitel deri i overensstemmelse med denne konventions artikel 18

- meddelelser modtaget i overensstemmelse med artikel 8, 10, 11, 12 og 13 i denne konvention

- kontraherende parters tilbagetrækning af godkendelser af tillæg eller kapitler

- opsigelser i henhold til denne konventions artikel 17, og

- enhver ændring godkendt i overensstemmelse med denne konventions artikel 15 og datoen for dens ikrafttræden.

3. Opstår der uoverensstemmelse mellem en kontraherende part og depositaren med hensyn til udøvelsen af sidstnævntes funktioner, indbringer depositaren eller den pågældende kontraherende part spørgsmålet for de øvrige kontraherende parter og signatarerne eller, i givet fald, for Forvaltningskomitéen eller Rådet.

Registrering og gyldige tekster

Artikel 20

I overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede Nationers pagt skal denne konvention registreres i De Forenede Nationers sekretariat på begæring af Rådets generalsekretær.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede, som er behørigt bemyndigede dertil, underskrevet denne konvention.

Udfærdiget i Kyoto den attende maj nitten hundrede og treoghalvfjerds på engelsk og fransk, idet begge tekster har samme gyldighed, i ét originaleksemplar, som skal deponeres hos Rådets generalsekretær, der skal fremsende bekræftede genparter til samtlige de i denne konventions artikel 8, stk. 1, omhandlede enheder.

Appendiks II til bilag I

ALMINDELIGT TILLÆG

INDHOLD

>TABELPOSITION>

KAPITEL 1

ALMINDELIGE PRINCIPPER

1.1. Standardregel

Definitioner, standardregler og standardregler i overgangsperioder i dette tillæg finder anvendelse på de regler om og fremgangsmåder for toldbehandling, der er nærmere fastsat i dette tillæg, og i givet fald regler og fremgangsmåder i de specifikke tillæg.

1.2. Standardregel

De betingelser, der skal opfyldes, og de toldformaliteter, der skal iagttages i forbindelse med regler og fremgangsmåder i dette tillæg og i de specifikke tillæg, skal fastsættes i den nationale lovgivning og være så enkle som muligt.

1.3. Standardregel

Toldvæsenet indleder og opretholder formelle rådgivende forbindelser med erhvervslivet for at øge samarbejdet og lette deltagelsen i forbindelse med fastsættelsen af de mest effektive arbejdsmetoder, der er forenelige med nationale bestemmelser og internationale aftaler.

KAPITEL 2

DEFINITIONER

I forbindelse med tillæggene til denne konvention betyder:

>TABELPOSITION>

KAPITEL 3

FORTOLDNING OG ANDRE TOLDFORMALITETER

Kompetente toldsteder

3.1. Standardregel

Toldvæsenet udpeger de toldsteder, ved hvilke varer kan frembydes eller fortoldes. Ved fastsættelsen af disse toldsteders kompetence og beliggenhed samt deres åbningstider skal der navnlig tages hensyn til handelens krav.

3.2. Standardregel

Efter anmodning fra den pågældende person og af årsager, som toldvæsenet anser for tilstrækkeligt begrundede, udfører toldvæsenet, hvis der er ressourcer hertil, de opgaver, der er fastsat i forbindelse med regler om og fremgangsmåder for toldbehandling, uden for åbningstiden eller på andre steder end toldstederne. Alle udgifter, der skal betales til toldvæsenet, skal være begrænset til den omtrentlige udgift til de ydede tjenester.

3.3. Standardregel

Når toldsteder er beliggende over for hinanden ved en fælles grænse, bør de pågældende toldforvaltninger samordne disse toldsteders åbningstider og kompetence.

3.4. Standardregel i overgangsperiode

Ved fælles grænseovergange skal de pågældende toldforvaltninger gennemføre fælles kontrol, når det er muligt.

3.5. Standardregel i overgangsperiode

Når toldvæsenet påtænker at etablere et nyt toldsted eller omdanne et eksisterende toldsted ved en fælles grænseovergang, skal det, når det er muligt, samarbejde med toldvæsenet i nabolandet om at etablere et sammenstillet toldsted for at lette en fælles kontrol.

Klarereren

a) Personer, som er berettigede til at handle som klarerer

3.6. Standardregel

Den nationale lovgivning fastlægger betingelserne for, at en person bliver bemyndiget til at optræde som klarerer.

3.7. Standardregel

Enhver person, der har ret til at råde over varerne, kan optræde som klarerer.

b) Klarererens ansvar

3.8. Standardregel

Klarereren er ansvarlig over for toldvæsenet med hensyn til nøjagtigheden af oplysningerne i vareangivelsen og betalingen af told og afgifter.

c) Klarererens rettigheder

3.9. Standardregel

Før indgivelsen af vareangivelsen tillades klarereren på de betingelser, der måtte blive fastsat af toldvæsenet:

a) at undersøge varerne, og

b) at udtage prøver.

3.10. Standardregel

Toldvæsenet kræver ikke en særskilt vareangivelse for prøver, der tillades udtaget under toldkontrol, forudsat at sådanne prøver er omfattet af vareangivelsen for den relevante forsendelse.

Vareangivelsen

a) Vareangivelsens form og indhold

3.11. Standardregel

Indholdet af vareangivelsen fastsættes af toldvæsenet. Papirformatet for vareangivelsen skal svare til FN's layout-normer.

For automatiserede fortoldningsprocesser skal den elektronisk indgivne vareangivelsesformat være baseret på internationale standarder for elektronisk informationsudveksling som fastsat i Toldsamarbejdsrådets henstillinger vedrørende informationsteknologi.

3.12. Standardregel

Toldvæsenet skal begrænse de oplysninger, der kræves i toldangivelsen, til de informationer, der anses for nødvendige med henblik på vurdering og opkrævning af told og afgifter, udarbejdelse af statistikker og anvendelse af toldlovgivningen.

3.13. Standardregel

Når klarereren af årsager, der af toldvæsenet anses for gyldige, ikke har alle de oplysninger, som er nødvendige for at udfærdige vareangivelsen, tillades indgivelse af en midlertidig eller ufuldstændig vareangivelse, forudsat at den indeholder de oplysninger, der anses for nødvendige af toldmyndighederne, og at klarereren forpligter sig til at fuldstændiggøre angivelsen inden for en fastsat frist.

3.14. Standardregel

Toldvæsenets registrering af en midlertidig eller ufuldstændig vareangivelse giver ikke mulighed for at indrømme varerne en anden toldbehandling end den, der ville være anvendt, hvis vareangivelsen var fuldstændig og nøjagtig og var blevet fremlagt direkte.

Varernes frigivelse udsættes ikke, hvis den sikkerhed, der eventuelt kræves, er blevet stillet for at sikre, at skyldig told og afgifter betales.

3.15. Standardregel

Toldvæsenet skal kræve indgivelse af den originale vareangivelse og kun det mindste nødvendige antal kopier.

b) Ledsagedokumenter til vareangivelsen

3.16. Standardregel

Til støtte for vareangivelsen skal toldvæsenet kun kræve de dokumenter, som er nødvendige for at tillade kontrol af transaktionen og sikre, at alle krav i forbindelse med anvendelsen af toldlovgivningen er opfyldt.

3.17. Standardregel

Når visse ledsagedokumenter af årsager, der af toldvæsenet anses for gyldige, ikke kan indgives sammen med vareangivelsen, skal toldvæsenet tillade, at disse dokumenter fremlægges inden for en fastsat frist.

3.18. Standardregel i overgangsperiode

Toldvæsenet tillader, at ledsagedokumenter indgives elektronisk.

3.19. Standardregel

Toldvæsenet skal ikke stille krav om oversættelse af oplysningerne i ledsagedokumenter, undtagen hvor dette er nødvendigt for at behandle vareangivelsen.

Indgivelse, registrering og kontrol af vareangivelsen

3.20. Standardregel

Toldvæsenet giver mulighed for, at vareangivelsen kan indgives til alle de udpegede toldsteder.

3.21. Standardregel i overgangsperiode

Toldvæsenet tillader, at vareangivelsen indgives elektronisk.

3.22. Standardregel

Vareangivelsen skal indgives i de åbningstider, der fastsættes af toldvæsenet.

3.23. Standardregel

Når national lovgivning fastsætter en frist for indgivelse af vareangivelsen, skal denne frist være tilstrækkelig til, at klarereren har mulighed for at udfærdige vareangivelsen og fremskaffe de nødvendige ledsagedokumenter.

3.24. Standardregel

På klarererens begæring forlænger toldvæsenet, når der foreligger en for dette gyldig begrundelse, den fastsatte frist for indgivelse af vareangivelsen.

3.25. Standardregel

Den nationale lovgivning fastsætter, at vareangivelser og ledsagedokumenter kan indgives, registreres og undersøges inden varernes ankomst.

3.26. Standardregel

Når toldvæsenet ikke kan registrere vareangivelsen, skal det meddele klarereren årsagerne dertil.

3.27. Standardregel

Toldvæsenet skal tillade klarereren at berigtige en allerede indgivet vareangivelse, hvis det ikke er begyndt at kontrollere vareangivelsen eller undersøge varerne, når anmodningen modtages.

3.28. Standardregel i overgangsperiode

Toldvæsenet skal tillade klarereren at berigtige vareangivelsen, hvis en anmodning herom modtages efter påbegyndt kontrol af vareangivelsen, når toldvæsenet finder, at klarereren har en gyldig begrundelse herfor.

3.29. Standardregel i overgangsperiode

Klarereren skal tillades at trække vareangivelsen tilbage og anmode om en anden toldbehandling, forudsat at begæringen herom er fremsat over for toldvæsenet, før varerne er blevet frigivet, og at toldvæsenet finder årsagerne hertil gyldige.

3.30. Standardregel

Kontrollen af vareangivelsen skal gennemføres samtidig med eller så hurtigt som muligt efter, at vareangivelsen er registreret.

3.31. Standardregel

I forbindelse med kontrollen af vareangivelsen skal toldvæsenet kun gennemføre de handlinger, som det anser for væsentlige for at sikre overholdelsen af toldlovgivningen.

Særlige procedurer for godkendte personer

3.32. Standardregel i overgangsperiode

Godkendte personer, som opfylder visse kriterier, der er fastsat af toldvæsenet, navnlig at de har været involveret i tilfredsstillende fortilfælde på toldområdet og anvender en effektiv ordning for forvaltning af deres bogholderi, kan drage fordel af særlige procedurer, herunder:

- frigivelse af varerne på grundlag af et minimum af nødvendige oplysninger til at identificere varerne og mulighed for senere udfærdigelse af den endelige vareangivelse

- toldbehandling af varerne i klarererens lokaler eller på et andet af toldvæsenet godkendt sted

- og i det omfang, det er muligt, desuden andre særlige procedurer såsom:

- indgivelse af en enkelt vareangivelse for alle indførsler og udførsler i en bestemt periode, når samme person ofte foretager disse transaktioner

- mulighed for at de godkendte personer selv beregner told og afgifter på grundlag af deres egen bogføring, som toldvæsenet støtter sig til i påkommende tilfælde for at kontrollere anvendelsen af andre forordninger

- mulighed for indgivelse af vareangivelsen ved en anmærkning i den godkendte persons regnskaber, der efterfølgende skal støttes med en supplerende vareangivelse.

Undersøgelse af varerne

a) Varigheden af undersøgelsen af varerne

3.33. Standardregel

Når toldvæsenet beslutter, at angivne varer skal undersøges, skal denne undersøgelse finde sted så hurtigt som muligt efter registreringen af vareangivelsen.

3.34. Standardregel

Ved planlægningen af undersøgelser skal undersøgelser af levende dyr, fordærvelige varer og andre varer, som toldvæsenet godkender er hastende, prioriteres.

3.35. Standardregel i overgangsperiode

Hvis varerne skal inspiceres af andre kompetente myndigheder, og toldvæsenet også fastsætter en undersøgelse, skal toldvæsenet sikre, at undersøgelserne koordineres og om muligt gennemføres samtidig.

b) Klarererens tilstedeværelse ved undersøgelse af varer

3.36. Standardregel

Toldvæsenet overvejer anmodninger fra klarereren om at være tilstede eller repræsenteret ved undersøgelsen af varerne. Sådanne anmodninger imødekommes, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder.

3.37. Standardregel

Hvis toldvæsenet anser det for nyttigt, anmoder de klarereren om at være tilstede eller være repræsenteret ved undersøgelsen af varerne for at give dem den bistand, som er nødvendig for at lette undersøgelsen.

c) Prøveudtagning foretaget af toldvæsenet

3.38. Standardregel

Der udtages kun prøver, hvis toldvæsenet anser dette for nødvendigt for at fastsætte toldbeskrivelsen og/eller værdien af angivne varer eller for at sikre anvendelsen af andre bestemmelser i den nationale lovgivning. Udtagne prøver skal være så små som muligt.

Fejl

3.39. Standardregel

Toldvæsenet pålægger ikke strenge sanktioner i tilfælde af fejl, hvor det finder det godtgjort, at sådanne fejl er sket ved uagtsomhed, og at der ikke foreligger bedragerisk hensigt eller grov forsømmelighed. Finder toldvæsenet det nødvendigt at modvirke en gentagelse af sådanne fejl, kan der pålægges sanktioner, men ikke i større omfang end nødvendigt til dette formål.

Frigivelse af varer

3.40. Standardregel

Angivne varer frigives, så snart toldvæsenet har undersøgt dem eller besluttet ikke at undersøge dem, forudsat:

- at der ikke er konstateret nogen overtrædelse

- at de nødvendige indførsels- eller udførselstilladelser eller andre nødvendige dokumenter er opnået

- at alle tilladelser i forbindelse med den pågældende procedure er opnået, og

- at enhver told og afgift er betalt, eller at der er taget passende skridt til at sikre opkrævningen heraf.

3.41. Standardregel

Når toldvæsenet har sikkerhed for, at klarereren vil opfylde alle toldbehandlingsformaliteter senere, indrømmer det frigivelse af varerne på betingelse af, at klarereren fremlægger et handelsdokument eller et administrativt dokument, som indeholder de vigtigste oplysninger vedrørende den pågældende forsendelse, og som toldvæsenet kan godtage, samt om nødvendigt en garanti som sikkerhed for, at skyldig told og afgifter betales.

3.42. Standardregel

Beslutter toldvæsenet, at det har behov for laboratorieanalyse af prøver, detaljerede tekniske dokumenter eller ekspertrådgivning, frigiver det varerne, før resultatet af sådanne undersøgelser er kendt, forudsat at der er stillet den nødvendige sikkerhed, og at det finder det godtgjort, at varerne ikke er genstand for forbud eller begrænsninger.

3.43. Standardregel

Hvis der konstateres en overtrædelse, afventer toldvæsenet ikke afslutningen af administrative eller retlige foranstaltninger, før de frigiver varerne, forudsat at varerne ikke skal konfiskeres eller fortabes eller er nødvendige som bevismateriale senere, og at klarereren betaler told og afgifter og stiller sikkerhed for at sikre betalingen af yderligere told og afgifter og af alle bøder, der måtte blive pålagt.

Afståelse eller tilintetgørelse af varer

3.44. Standardregel

Når varer endnu ikke er overgået til frit forbrug, eller når de er blevet henført under en anden toldprocedure, og forudsat at der ikke er registreret nogen overtrædelse, får den pågældende person dispensation fra at betale told og afgifter eller opnår godtgørelse heraf:

- når de angivne varer på den pågældendes anmodning og efter toldvæsenets afgørelse afstås til statskassen eller tilintetgøres eller behandles således, at de fratages al handelsværdi under toldvæsenets kontrol. Alle udgifter i forbindelse hermed afholdes af den pågældende

- når sådanne varer hændeligt eller som følge af force majeure er ødelagt eller gået uigenkaldeligt tabt, forudsat at det behørigt godtgøres over for toldvæsenet, at varerne er ødelagt eller gået tabt

- ved mangler som følge af varernes art, når det behørigt godtgøres over for toldvæsenet, at der foreligger sådanne mangler.

Alt affald eller skrot, der er tilovers efter ødelæggelse, skal, hvis det overgår til forbrug eller udførsel, fortoldes, som om sådant affald og skrot var indført eller udført i denne tilstand.

3.45. Standardregel i overgangsperiode

Afhænder toldvæsenet varer, som ikke er blevet angivet inden for den fastsatte frist, eller som ikke har kunnet frigives, selv om der ikke er konstateret nogen overtrædelse, skal overskuddet fra salget efter fradrag af told og afgifter samt alle andre påløbne gebyrer og udgifter afleveres til de personer, der er berettiget til at modtage det, eller, hvis dette ikke er muligt, stå til deres rådighed i et nærmere fastsat tidsrum.

KAPITEL 4

TOLD OG AFGIFTER

A. Beregning, opkrævning og betaling af told og afgifter

4.1. Standardregel

Den nationale lovgivning fastsætter de omstændigheder, hvor der skal betales told og afgifter.

4.2. Standardregel

Den nationale lovgivning fastsætter fristen for beregningen af den told og de afgifter, der finder anvendelse. Beregningen skal foretages hurtigst muligt efter, at vareangivelsen er indgivet, eller at skylden på anden måde er opstået.

4.3. Standardregel

De faktorer, der ligger til grund for beregningen af told og afgifter, samt de betingelser, hvorunder de fastsættes, fastlægges i den nationale lovgivning.

4.4. Standardregel

Told- og afgiftssatserne meddeles i offentlige publikationer.

4.5. Standardregel

Den nationale lovgivning fastsætter det tidspunkt, der skal tages i betragtning med henblik på fastsættelse af told- og afgiftssatserne.

4.6. Standardregel

Den nationale lovgivning fastsætter de metoder, der kan benyttes til at betale told og afgifter.

4.7. Standardregel

Den nationale lovgivning fastsætter, hvilke personer der er ansvarlige for betalingen af told og afgifter.

4.8. Standardregel

Den nationale lovgivning fastsætter forfaldsdatoen og det sted, hvor betalingen skal finde sted.

4.9. Standardregel

Når det er fastsat i den nationale lovgivning, at forfaldsdatoen kan være efter frigivelsen af varerne, skal nævnte dato være mindst ti dage efter frigivelsen. Der beregnes ikke renter for tidsrummet mellem frigivelsesdatoen og forfaldsdatoen.

4.10. Standardregel

Den nationale lovgivning skal fastsætte det tidsrum, inden for hvilket toldvæsenet kan træffe retlige foranstaltninger for at opkræve told og afgifter, der ikke er betalt på forfaldsdatoen.

4.11. Standardregel

Den nationale lovgivning fastsætter den rentesats, der anvendes på told- og afgiftsbeløb, som ikke er blevet betalt på forfaldsdatoen, samt betingelserne for anvendelsen af denne rente.

4.12. Standardregel

Når told og afgifter er betalt, udstedes en kvittering til betaleren som bevis for betalingen, medmindre der foreligger anden dokumentation, der udgør bevis for betaling.

4.13. Standardregel i overgangsperiode

Den nationale lovgivning fastsætter en mindsteværdi og/eller et mindstebeløb for told og afgifter, hvorunder der ikke opkræves told og afgifter.

4.14. Standardregel

Finder toldvæsenet, at fejl i vareangivelsen eller i beregningen af told og afgifter vil føre til eller har ført til opkrævning eller inddrivelse af et told- eller afgiftsbeløb, der er mindre end det retligt skyldige, retter det fejlen og opkræver det for lidt betalte beløb. Hvis det pågældende beløb er mindre end det mindstebeløb, der er fastsat i den nationale lovgivning, opkræver eller inddriver toldvæsenet dog ikke beløbet.

B. Udskudt betaling af told og afgifter

4.15. Standardregel

Når den nationale lovgivning giver mulighed for udskudt betaling af told og afgifter, fastsætter den de betingelser, hvorunder en sådan facilitet tillades.

4.16. Standardregel

Udskudt betaling indrømmes rentefrit i det omfang, det er muligt.

4.17. Standardregel

Fristen for udskudt betaling af told og afgifter skal mindst udgøre fjorten dage.

C. Godtgørelse af told og afgifter

4.18. Standardregel

Told og afgifter godtgøres, når det er fastlagt, at det for meget opkrævede beløb skyldes en fejl begået i forbindelse med beregningen af denne told og disse afgifter.

4.19. Standardregel

Der indrømmes godtgørelse for så vidt angår indførte eller udførte varer, som konstateres at have været defekte eller på anden måde ikke i overensstemmelse med de aftalte specifikationer på indførsels- eller udførselstidspunktet, og som returneres enten til leverandøren eller til en anden person udpeget af leverandøren, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

- varerne må ikke være blevet bearbejdet, repareret eller brugt i indførselslandet og skal være genudført inden for en rimelig tidsfrist

- varerne må ikke være blevet bearbejdet, repareret eller brugt i udførselslandet og skal være genindført inden for en rimelig tidsfrist.

Det er dog ikke til hinder for en godtgørelse, at varerne har været brugt, hvis en sådan brug var nødvendig for at opdage de defekter eller andre omstændigheder, der førte til genudførslen eller genindførslen af varerne.

Som alternativ til genudførsel eller genindførsel kan varerne efter toldvæsenets afgørelse afstås til statskassen eller tilintetgøres eller behandles således, at de fratages al handelsværdi under toldvæsenets kontrol. Denne afståelse eller tilintetgørelse må ikke medføre udgifter for statskassen.

4.20. Standardregel i overgangsperiode

Når toldvæsenet giver tilladelse til, at varer, som oprindeligt er angivet til en toldprocedure med betaling af told og afgifter, henføres under en anden toldprocedure, godtgøres enhver told og alle afgifter, der er opkrævet ud over det beløb, som er skyldigt i henhold til den nye procedure.

4.21. Standardregel

Afgørelser om krav om godtgørelse træffes og meddeles straks de pågældende personer skriftligt, og godtgørelsen af de for meget opkrævede beløb skal ske så hurtigt som muligt efter, at kravene er fundet berettigede.

4.22. Standardregel

Konstaterer toldvæsenet, at opkrævningen af et for stort beløb skyldes en fejl begået af toldvæsenet ved beregningen af told og afgifter, skal godtgørelsen ske som hastesag.

4.23. Standardregel

Når der er fastsat tidsfrister, efter hvilke krav om godtgørelse ikke vil blive imødekommet, skal sådanne frister være af tilstrækkelig længde til at tage højde for de forskellige omstændigheder i hver type af tilfælde, hvor der kan indrømmes godtgørelse.

4.24. Standardregel

Der indrømmes ikke godtgørelse, hvis det pågældende beløb er mindre end det mindstebeløb, der er fastsat i den nationale lovgivning.

KAPITEL 5

SIKKERHEDSSTILLELSE

5.1. Standardregel

Den nationale lovgivning opregner de tilfælde, hvor der kræves sikkerhedsstillelse, og angiver formerne for sikkerhedsstillelsen.

5.2. Standardregel

Toldvæsenet fastsætter det beløb, der skal stilles som sikkerhed.

5.3. Standardregel

Enhver person, der skal stille sikkerhed, kan vælge enhver form for sikkerhedsstillelse, som kan accepteres af toldvæsenet.

5.4. Standardregel

Hvor det er muligt i henhold til den nationale lovgivning, kræver toldvæsenet ikke sikkerhedsstillelse, når det finder, at en forpligtelse over for toldvæsenet vil blive opfyldt.

5.5. Standardregel

Når der kræves sikkerhedsstillelse for at sikre, at forpligtelser, der opstår som følge af en toldbehandling, vil blive opfyldt, godtager toldvæsenet en generel sikkerhedsstillelse, navnlig fra klarerere der regelmæssigt angiver varer ved forskellige toldsteder i toldområdet.

5.6. Standardregel

Når der kræves sikkerhedsstillelse, skal sikkerheden fastsættes til det lavest mulige beløb, og for så vidt angår betalingen af told og afgifter skal det ikke overstige det beløb, der eventuelt skal betales.

5.7. Standardregel

Når der er stillet sikkerhed, skal denne frigives hurtigst muligt efter, at toldvæsenet finder det godtgjort, at de forpligtelser, der gjorde en sikkerhedsstillelse nødvendig, er blevet behørigt opfyldt.

KAPITEL 6

TOLDKONTROL

6.1. Standardregel

Alle varer, herunder transportmidler, der kommer ind i eller forlader toldområdet, er genstand for toldkontrol, uanset om de er told- og afgiftspligtige.

6.2. Standardregel

Toldkontrollen begrænses til den kontrol, som er nødvendig for at sikre, at toldlovgivningen overholdes.

6.3. Standardregel

Ved anvendelsen af toldkontrol anvender toldvæsenet risikostyring.

6.4. Standardregel

Toldvæsenet anvender risikoanalyse for at afgøre, hvilke personer og varer, herunder transportmidler, der skal undersøges og i hvilket omfang.

6.5. Standardregel

Toldvæsenet indfører en strategi for måling af overholdelse af toldlovgivningen, der skal støtte risikostyringen.

6.6. Standardregel

Toldkontrolsystemerne skal omfatte revisionsbaserede kontroller.

6.7. Standardregel

Toldvæsenet skal stræbe efter at samarbejde med andre toldforvaltninger og skal søge at indgå aftaler om gensidig administrativ bistand for at forbedre toldkontrollen.

6.8. Standardregel

Toldvæsenet skal stræbe efter at samarbejde med erhvervslivet og skal søge at indgå aftalememoranda for at forbedre toldkontrollen.

6.9. Standardregel i overgangsperiode

Toldvæsenet benytter i størst muligt omfang informationsteknologi og elektronisk handel for at forbedre toldkontrollen.

6.10. Standardregel

Når erhvervsdrivendes erhvervssystemer har indvirkning på toldtransaktioner, evaluerer toldvæsenet disse systemer for at sikre, at toldkravene overholdes.

KAPITEL 7

ANVENDELSE AF INFORMATIONSTEKNOLOGI

7.1. Standardregel

Toldvæsenet anvender informationsteknologi til støtte for toldtransaktioner, når dette er lønsomt og effektivt for toldvæsenet og erhvervslivet. Toldvæsenet fastsætter betingelserne for anvendelse af informationsteknologi.

7.2. Standardregel

Ved indførelse af edb-applikationer benytter toldvæsenet relevante internationalt accepterede standarder.

7.3. Standardregel

Indførelsen af informationsteknologi gennemføres i videst mulig udstrækning i samråd med alle relevante direkte berørte parter.

7.4. Standardregel

Ifølge ny eller revideret national lovgivning skal:

- elektroniske handelsmetoder kunne benyttes som alternativ til papirbaserede dokumentationskrav

- både elektroniske og papirbaserede bekræftelsesmetoder kunne benyttes

- toldvæsenet have ret til at beholde oplysninger til eget brug og om fornødent udveksle sådanne oplysninger med andre toldforvaltninger og alle andre retligt godkendte parter ved hjælp af elektroniske handelsteknikker.

KAPITEL 8

FORBINDELSER MELLEM TOLDVÆSENET OG TREDJEPARTER

8.1. Standardregel

De pågældende personer kan vælge selv at have direkte forbindelser med toldvæsenet, eller de kan udpege en tredjepart til at handle på deres vegne.

8.2. Standardregel

Den nationale lovgivning fastsætter betingelserne for, at en person kan handle for og på vegne af en anden person i forhold til toldvæsenet, og fastsætter tredjeparters ansvar over for toldvæsenet for told og afgifter og for uregelmæssigheder.

8.3. Standardregel

Toldtransaktioner, som den pågældende person vælger selv at stå for, skal ikke behandles mindre gunstigt eller være genstand for strengere krav end toldtransaktioner, der varetages for den pågældende person af en tredjepart.

8.4. Standardregel

En person, der er udpeget som tredjepart, har samme rettigheder i forbindelse med behandling af sager med toldvæsenet som den person, der har udpeget vedkommende.

8.5. Standardregel

Toldvæsenet skal tillade, at tredjeparter deltager i dets formelle konsultationer med erhvervslivet.

8.6. Standardregel

Toldvæsenet fastsætter de omstændigheder, hvor det ikke vil behandle sager med en tredjepart.

8.7. Standardregel

Toldvæsenet underretter skriftligt tredjeparten, hvis der træffes afgørelse om, at der ikke vil blive behandlet sager med den pågældende part.

KAPITEL 9

INFORMATION, AFGØRELSER OG BESLUTNINGER TILVEJEBRAGT ELLER TRUFFET AF TOLDVÆSENET

A. Generel information

9.1. Standardregel

Toldvæsenet træffer foranstaltninger til at sikre, at alle interesserede uden vanskeligheder kan skaffe sig de nødvendige generelle oplysninger om toldlovgivningen.

9.2. Standardregel

Når oplysninger, der er gjort tilgængelige, må ændres på grund af ændringer af toldlovgivningen eller af administrative ordninger eller krav, sikrer toldvæsenet, at de reviderede oplysninger er let tilgængelige, før ændringerne træder i kraft, så interesserede kan orientere sig om ændringerne, medmindre der ikke kan gives forudgående meddelelse.

9.3. Standardregel i overgangsperiode

Toldvæsenet benytter informationsteknologi til bedre at tilvejebringe oplysninger.

B. Specifik information

9.4. Standardregel

På anmodning fra en interesseret person tilvejebringer toldvæsenet så hurtigt og præcist som muligt oplysninger om de specifikke spørgsmål, som er rejst af den interesserede person, og som vedrører toldlovgivningen.

9.5. Standardregel

Toldvæsenet giver ikke blot de oplysninger, der specifikt er anmodet om, men også alle andre relevante oplysninger, som det finder, at den interesserede bør have.

9.6. Standardregel

Når toldvæsenet tilvejebringer oplysninger, skal det sikre, at det ikke røber private eller fortrolige oplysninger, der berører toldvæsenet eller tredjeparter, medmindre dette kræves eller tillades af den nationale lovgivning.

9.7. Standardregel

Når toldvæsenet ikke kan levere oplysninger gratis, skal betalingen være begrænset til den omtrentlige udgift til de ydede tjenester.

C. Afgørelser og beslutninger

9.8. Standardregel

På skriftlig anmodning fra den pågældende person giver toldvæsenet skriftlig meddelelse om sin afgørelse inden for en frist, der er fastsat i den nationale lovgivning. Når afgørelsen går imod den pågældende person, skal denne underrettes om årsagerne hertil samt om retten til at indgive klage.

9.9. Standardregel

Toldvæsenet træffer bindende beslutninger på anmodning fra den interesserede person på betingelse af, at det har alle de oplysninger, som det anser for nødvendige.

KAPITEL 10

KLAGER I TOLDSAGER

A. Klageadgang

10.1. Standardregel

Ifølge den nationale lovgivning skal der være klageadgang i toldsager.

10.2. Standardregel

Enhver person, der er direkte berørt af en afgørelse truffet af toldvæsenet eller en udeladelse, som skyldes dette, har adgang til at klage.

10.3. Standardregel

En person, der er direkte berørt af en afgørelse truffet af toldvæsenet eller en udeladelse, som skyldes dette, underrettes efter at have fremsat anmodning til toldvæsenet om årsagerne til en sådan afgørelse eller udeladelse inden for en frist, der fastsættes i den nationale lovgivning. Dette kan eventuelt føre til en klage.

10.4. Standardregel

Ifølge den nationale lovgivning skal der være adgang til at indgive en indledende klage til toldvæsenet.

10.5. Standardregel

Når en klage til toldvæsenet afvises, har klageren ret til at klage til en myndighed, der er uafhængig af toldforvaltningen.

10.6. Standardregel

I sidste instans har klageren adgang til at klage til en retlig myndighed.

B. Formen af og begrundelser for klager

10.7. Standardregel

Klager fremsættes skriftligt og skal være begrundede.

10.8. Standardregel

Der fastsættes en frist for indgivelse af en klage over en afgørelse truffet af toldvæsenet; denne frist skal være tilstrækkelig til, at klageren kan studere den anfægtede afgørelse og forberede en klage.

10.9. Standardregel

Når en klage indgives til toldvæsenet, skal dette ikke rutinemæssigt kræve, at dokumentation til støtte for klagen indgives sammen med denne, men skal under passende omstændigheder indrømme en rimelig frist til indgivelse af sådan dokumentation.

C. Behandling af klager

10.10. Standardregel

Toldvæsenet tager så hurtigt som muligt stilling til klager og giver klageren skriftlig meddelelse herom.

10.11. Standardregel

Når en klage til toldvæsenet afvises, angiver det årsagerne hertil skriftligt og underretter klageren om, at han har ret til at indgive yderligere klager til administrative eller retlige myndigheder, samt om fristerne herfor.

10.12. Standardregel

Når klageren får medhold, skal toldvæsenet anvende sin afgørelse eller den uafhængige eller retlige myndigheds beslutning så hurtigt som muligt, undtagen hvis toldvæsenet appellerer afgørelsen.

BILAG II

UNDERRETNING

I henhold til artikel 8, stk. 5, litra a), i konventionen som ændret ved ændringsprotokollen underretter Det Europæiske Fællesskab hermed depositaren af konventionen, at Det Europæiske Fællesskab har kompetence med hensyn til alle anliggender, der reguleres af konventionen og dets almindelige tillæg, med undtagelse af de spørgsmål, der hverken falder ind under dens eksplicitte eller implicitte enekompetence i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med senere ændringer eller under den afledte fællesskabsret.

BILAG III

NOTIFIKATION

I henhold til artikel 11 i den reviderede Kyoto-konvention meddeler Det Europæiske Fællesskab hermed Toldsamarbejdsrådets generalsekretær, som depositar af denne konvention, at Det Europæiske Fællesskabs toldområde skal betragtes som ét område og omfatter:

- Kongeriget Belgiens område

- Kongeriget Danmarks område, med undtagelse af Færøerne og Grønland

- Forbundsrepublikken Tysklands område, med undtagelse af øen Helgoland og Büsingen-området (traktat af 23. november 1964 mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Schweiz)

- Kongeriget Spaniens område, med undtagelse af Ceuta og Melilla

- Den Hellenske Republiks område

- Den Franske Republiks område, med undtagelse af de oversøiske territorier og Saint Pierre og Miquelon og Mayotte

- Irlands område

- Den Italienske Republiks område, med undtagelse af kommunerne Livigno og Campione d'Italia samt den til det italienske område hørende del af Luganosøen mellem bredden og den politiske grænse for den mellem Ponte Tresa og Porto Ceresio beliggende zone

- Storhertugdømmet Luxembourgs område

- Kongeriget Nederlandenes område i Europa

- Republikken Østrigs område

- Den Portugisiske Republiks område

- Republikken Finlands område

- Kongeriget Sveriges område

- Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands område samt Kanaløerne og øen Man.

Selv om Fyrstendømmet Monacos område, som det defineres i toldkonventionen undertegnet i Paris den 18. maj 1963 (Journal Officiel de la République française af 27. september 1963, s. 8679), befinder sig uden for Frankrigs område, betragtes det i medfør af ovennævnte konvention som en del af EF's toldområde.

Fællesskabets toldområde omfatter ligeledes søterritoriet, de indre farvande og luftrummet hørende til medlemsstaterne og de områder, der er omhandlet ovenfor, med undtagelse af søterritoriet, de indre farvande og luftrummet hørende til områder, der ifølge ovenstående ikke indgår i Fællesskabets toldområde.