22002D0481

2002/481/EF: Afgørelse nr. 3/2002 truffet af Associeringsrådet EU-Den Slovakiske Republik den 7. maj 2002 om forlængelse af ordningen med dobbeltkontrol, der er indført ved associeringsrådets afgørelse nr. 3/97, for perioden 1. januar til 31. december 2002

EF-Tidende nr. L 166 af 25/06/2002 s. 0022 - 0022


Afgørelse nr. 3/2002 truffet af Associeringsrådet EU-Den Slovakiske Republik

den 7. maj 2002

om forlængelse af ordningen med dobbeltkontrol, der er indført ved associeringsrådets afgørelse nr. 3/97, for perioden 1. januar til 31. december 2002

(2002/481/EF)

ASSOCIERINGSRÅDET HAR -

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den kontaktgruppe, der er omhandlet i artikel 10 i protokol 2 til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Slovakiske Republik på den anden side(1), som trådte i kraft den 1. februar 1995, mødtes den 29. oktober 2001 og enedes om at henstille til associeringsrådet, der er oprettet ved artikel 104 i aftalen, at den ordning med dobbeltkontrol, som blev indført i 1998 ved associeringsrådets afgørelse nr. 3/97, forlænget ved associeringsrådets afgørelse nr. 1/1999 for perioden 1. januar til 31. december 1999, forlænget ved associeringsrådets afgørelse nr. 1/2000 for perioden 1. januar til 31. december 2000 og forlænget ved associeringsrådets afgørelse nr. 1/2001 for perioden 1. januar til 31. december 2001, forlænges for perioden 1. januar til 31. december 2002.

(2) Associeringsrådet har modtaget alle relevante oplysninger og har tilsluttet sig denne henstilling -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den ordning med dobbeltkontrol, der er indført ved associeringsrådets afgørelse nr. 3/97, anvendes fortsat i perioden 1. januar til 31. december 2002. I præamblen og i artikel 1, stk. 1 og 3 i afgørelsen, erstattes henvisningerne til perioden "1. januar til 31. december 2001" med henvisninger til "1. januar til 31. december 2002".

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på datoen for vedtagelsen.

Den anvendes fra den 1. januar 2002.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. maj 2002.

På associeringsrådets vegne

E. Kukan

Formand

(1) EFT L 359 af 31.12.1994, s. 2.