22002D0202(01)

2002/76/EF: Afgørelse nr. 1/2001 truffet af Den Blandede Komité EF-Andorra den 13. december 2001 om bestemmelserne for iværksættelsen af tillægsprotokollen om veterinære spørgsmål til aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Fyrstendømmet Andorra, undertegnet den 15. maj 1997 i Bruxelles

EF-Tidende nr. L 033 af 02/02/2002 s. 0035 - 0038


Afgørelse nr. 1/2001 truffet af Den Blandede Komité EF-Andorra

den 13. december 2001

om bestemmelserne for iværksættelsen af tillægsprotokollen om veterinære spørgsmål til aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Fyrstendømmet Andorra, undertegnet den 15. maj 1997 i Bruxelles

(2002/76/EF)

DEN BLANDEDE KOMITÉ EF-ANDORRA HAR -

under henvisning til aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Fyrstendømmet Andorra(1), undertegnet den 28. juni 1990 i Luxembourg, især artikel 17,

under henvisning til tillægsprotokollen om veterinære spørgsmål til aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Fyrstendømmet Andorra(2), undertegnet den 15. maj 1997 i Bruxelles, særlig artikel 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Parterne ønsker at udvide den traditionelle samhandel mellem Andorra og Fællesskabet, der allerede er omfattet af afgørelse nr. 2/1999 truffet af Den Blandede Komité EF-Andorra(3), for at lette udviklingen af ny samhandel.

(2) En sådan samhandel vil finde sted efter Fællesskabets veterinærregler.

(3) På mødet i Andorra den 29. og 30. maj 2000 anbefalede den veterinære undergruppe under Den Blandede Komité EF-Andorra vedtagelse af en supplerende liste over fællesskabsforanstaltninger, som Andorra skal anvende for at udvide aftalen, og at datoen for vedtagelsen ikke bør være senere end 18 måneder efter offentliggørelsen af denne afgørelse -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Attestation

Andorra overtager direktiv 96/93/EF(4).

Artikel 2

Bekæmpelsesforanstaltninger

1. Andorra forpligter sig til at gennemføre Rådets direktiv 85/511/EØF(5) og 90/423/EØF(6) (mund- og klovesyge), 80/217/EØF(7) (klassisk svinepest), 92/35/EØF(8) (afrikansk hestepest), 92/40/EØF(9) (aviær influenza), 92/66/EØF(10) (Newcastle disease) og 92/119/EØF(11) (andre sygdomme).

2. Med hensyn til bekæmpelsesforanstaltningerne skal følgende regler tages i betragtning:

a) Nødplanerne udarbejdes i fællesskab med de spanske og de franske myndigheder. Efter Kommissionens gennemgang forelægges de den veterinære undergruppe til godkendelse. Kommissionen godkender senere ajourføringer efter medlemsstaternes oplysninger i Den Stående Veterinærkomité.

b) Andorra forpligter sig til at optage de nødvendige kontakter for at få et af medlemsstaternes referencelaboratorier til at påtage sig de opgaver, der er pålagt det nationale referencelaboratorium. Den veterinære undergruppe gennemgår betingelserne for samarbejdet mellem Andorra og de valgte laboratorier med henblik på godkendelse af betingelserne.

c) Med hensyn til vaccination underretter Andorras myndigheder, så snart de beslutter at gennemføre vaccinationer, de spanske og de franske myndigheder og Kommissionen herom. Er disse myndigheder og Kommissionen enige heri, kan Andorras myndigheder gennemføre vaccinationerne. Er Kommissionen ikke enig, eller svarer den ikke, indkaldes den veterinære undergruppe hurtigst muligt på Kommissionens eller Andorras anmodning for at drøfte situationen og godkende de mest passende foranstaltninger.

d) Med hensyn til vaccination mod mund- og klovesyge kan Andorra om nødvendigt få adgang til Fællesskabets vaccinebanker. Betingelserne for Andorras adgang vil blive drøftet i den veterinære undergruppe.

Artikel 3

Kontrol

Med hensyn til Kommissionens veterinæreksperters kontrol er Andorra underlagt den samme ordning som medlemsstaterne.

Artikel 4

Samhandel med visse dyr

1. Samhandelen med fjerkræ og rugeæg er underlagt direktiv 90/539/EØF(12).

2. Samhandelen med hunde og katte, visse fugle, bier og harer er underlagt de relevante bestemmelser i direktiv 92/65/EØF(13).

3. Med hensyn til de nationale referencelaboratorier indgår Andorra en forpligtelse i lighed med den, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, litra b).

Artikel 5

Samhandel med visse animalske produkter

1. Andorra overtager direktiv 71/118/EØF(14) (fjerkrækød).

2. Andorra overtager direktiv 91/495/EØF(15) (kaninkød og kød af opdrættet fjerkræ).

3. Andorra overtager direktiv 92/45/EØF(16) (kød af vildtlevende vildt).

4. Andorra overtager direktiv 94/65/EF(17) (hakket kød og tilberedt kød).

5. Andorra overtager direktiv 92/46/EØF(18) (mælk og mejeriprodukter).

6. Andorra overtager direktiv 91/493/EØF(19) (fiskerivarer).

7. Andorra overtager direktiv 91/492/EØF(20) (bløddyr).

8. Andorra overtager direktiv 89/437/EØF(21) (ægprodukter).

9. Andorra overtager bestemmelserne i bilag II, kapitel 2 (æg, mælk og mejeriprodukter af visse dyrearter), kapitel 3 (snegle, frølår) i direktiv 92/118/EØF(22).

10. Andorra overtager bestemmelserne i bilag I, kapitel 4 (foder, i hvilket der er iblandet lavrisikostoffer som omhandlet i direktiv 90/667/EØF(23)), kapitel 6 (forarbejdede animalske proteiner) og kapitel 14 (gylle) i direktiv 92/118/EØF.

Artikel 6

Behandling af animalsk affald

Andorra overtager direktiv 90/667/EØF.

Artikel 7

Gebyrer

Andorra forpligter sig til at overtage de relevante bestemmelser i direktiv 85/73/EØF(24), der vedrører finansiering af den kontrol, der er fastsat i de fællesskabsdirektiver, som Andorra gennemfører i sin nationale ret.

Artikel 8

Beskyttelse af dyrs velfærd

1. Andorra overtager direktiv 91/628/EØF(25) (beskyttelse af dyr under transport). Om nødvendigt indrettes der en mellemstation på Andorras territorium, jf. nævnte direktiv.

2. Andorra overtager direktiv 1999/74/EF(26) (beskyttelse af æglæggende høners velfærd).

3. Andorra overtager direktiv 93/119/EF(27) (beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet).

Artikel 9

Andorra tager senest 18 måneder efter datoen for vedtagelsen af denne afgørelse fællesskabsbestemmelserne i bilaget til nærværende afgørelse i anvendelse.

Artikel 10

Denne afgørelse træder i kraft den første dag i måneden efter vedtagelsen.

Udfærdiget i Andorra la Vella, den 13. december 2001.

På Den Blandede Komités vegne

M. Mateu

Formand

(1) EFT L 374 af 31.12.1990, s. 14.

(2) EFT L 148 af 6.6.1997, s. 16.

(3) EFT L 31 af 5.2.2000, s. 84.

(4) Rådets direktiv 96/93/EF af 17. december 1996 om udstedelse af certifikater for dyr og animalske produkter (EFT L 13 af 16.1.1997, s. 18).

(5) Rådets direktiv 85/511/EØF af 18. november 1985 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge (EFT L 315 af 26.11.1985, s. 11).

(6) Rådets direktiv 90/423/EØF af 26. juni 1990 om ændring af direktiv 85/511/EØF om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge, direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin og direktiv 72/462/EØF om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af kvæg og svin samt fersk kød og kødprodukter fra tredjelande (EFT L 224 af 18.8.1990, s. 13).

(7) Rådets direktiv 80/217/EØF af 22. januar 1980 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest (EFT L 47 af 21.2.1980, s. 11).

(8) Rådets direktiv 92/35/EØF af 29. april 1992 om fastsættelse af regler for kontrol med og foranstaltninger til bekæmpelse af hestepest (EFT L 157 af 10.6.1992, s. 19).

(9) Rådets direktiv 92/40/EØF af 19. maj 1992 om fastsættelse af fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza (EFT L 167 af 22.6.1992, s. 1).

(10) Rådets direktiv 92/66/EØF af 14. juli 1992 om fastsættelse af fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af Newcastle disease (EFT L 260 af 5.9.1992, s. 1).

(11) Rådets direktiv 92/119/EØF af 17. december 1992 om fastsættelse af almindelige fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse sygdomme hos dyr samt særlige foranstaltninger med hensyn til vesikulær svinesyge (EFT L 62 af 15.3.1992, s. 69).

(12) Rådets direktiv 90/539/EØF af 15. oktober 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande (EFT L 303 af 31.10.1990, s. 6).

(13) Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF (EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54).

(14) Rådets direktiv 71/118/EØF af 15. februar 1971 om sundhedsmæssige og dyresundhedsmæssige problemer for så vidt angår frisk fjerkrækød (EFT L 55 af 8.3.1971, s. 23).

(15) Rådets direktiv 91/495/EØF af 27. november 1990 om sundhedsmæssige og dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion og afsætning af kaninkød og kød af opdrættet vildt (EFT L 268 af 24.9.1991, s. 41).

(16) Rådets direktiv 92/45/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med nedlægning af vildtlevende vildt og afsætning af kød heraf (EFT L 268 af 14.9.1992, s. 35).

(17) Rådets direktiv 94/65/EF af 14. december 1994 om krav til fremstilling og afsætning af hakket kød og tilberedt kød (EFT L 368 af 31.12.1994, s. 10).

(18) Rådets direktiv 92/46/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsbestemmelser for produktion og afsætning af rå mælk, varmebehandlet mælk og mælkebaserede produkter (EFT L 268 af 14.9.1992, s. 1).

(19) Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer ( EFT L 268 af 24.9.1991, s. 15).

(20) Rådets direktiv 91/492/EØF af 15. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af levende toskallede bløddyr (EFT L 268 af 24.9.1991, s. 1).

(21) Rådets direktiv 89/437/EØF af 20. juni 1989 om hygiejne- og sundhedsproblemer i forbindelse med produktion og markedsføring af ægprodukter (EFT L 212 af 22.7.1989, s. 87).

(22) Rådets direktiv 92/118/EØF af 17. december 1992 om dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser, som omhandlet i bilag A, kapitel I i direktiv 89/662/EØF, og hvad angår patogener direktiv 90/425/EØF (EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49).

(23) Rådets direktiv 90/667/EØF af 27. november 1990 om sundhedsmæssige bestemmelser for bortskaffelse, forarbejdning og afsætning af animalsk affald og for beskyttelse mod forekomst af patogener i foder fremstillet af dyr, herunder fisk, og om ændring af direktiv 90/425/EØF (EFT L 363 af 27.12.1990, s. 51).

(24) Rådets direktiv 85/73/EØF af 29. januar 1985 om finansiering af veterinærundersøgelser og -kontrol af levende dyr og visse animalske produkter og om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner (EFT L 32 af 5.2.1985, s. 14).

(25) Rådets direktiv 91/628/EØF af 19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport og om ændring af direktiv 91/425/EØF og direktiv 91/496/EØF (EFT L 340 af 11.12.1991, s. 17).

(26) Rådets direktiv 1999/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner (EFT L 203 af 3.8.1999, s. 53).

(27) Rådets direktiv 93/119/EF af 22. december 1993 om beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet (EFT L 340 af 31.12.1993, s. 21).

BILAG

Henvisningen til grundteksten omfatter henvisninger til alle ændringer samt til anvendelsesområderne for denne.

1. Direktiv 96/93/EF (udstedelse af certifikater for dyr og animalske produkter)

2. Direktiv 85/511/EØF og direktiv 90/423/EØF (fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge)

3. Direktiv 80/217/EØF (fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest)

4. Direktiv 92/35/EØF (fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af hestepest)

5. Direktiv 92/40/EØF (fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza)

6. Direktiv 92/66/EØF (fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af Newcastle disease)

7. Direktiv 92/119/EØF (fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse sygdomme hos dyr samt særlige foranstaltninger med hensyn til vesikulær svinesyge)

8. Direktiv 90/539/EØF (fjerkræ og rugeæg)

9. Direktiv 92/65/EØF (sæd, æg og embryoner)

10. Direktiv 71/118/EØF (frisk fjerkrækød)

11. Direktiv 91/495/EØF (kaninkød og kød af opdrættet vildt)

12. Direktiv 92/45/EØF (kød af vildtlevende vildt)

13. Direktiv 94/65/EF (hakket kød og tilberedt kød)

14. Direktiv 92/46/EØF (råmælk, varmebehandlet mælk og mælkebaserede produkter)

15. Direktiv 91/493/EØF (fiskerivarer)

16. Direktiv 91/492/EØF (levende toskallede bløddyr)

17. Direktiv 89/437/EØF (ægprodukter)

18. Direktiv 92/118/EØF (bilag II, kapitel 2 (æg, mælk og mejeriprodukter af visse dyrearter), kapitel 3 (snegle og frølår)

19. Direktiv 90/667/EØF (animalsk affald)

20. Direktiv 85/73/EØF (gebyrer for de berørte områder)

21. Direktiv 91/628/EØF (beskyttelse af dyr under transport)

22. Direktiv 1999/74/EF (beskyttelse af æglæggende høner)

23. Direktiv 93/119/EF (beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet)