22002D0138(01)

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 138/2002 den 8. november 2002 om ændring af bilag II (tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

EF-Tidende nr. L 019 af 23/01/2003 s. 0001 - 0002


Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg

nr. 138/2002

den 8. november 2002

om ændring af bilag II (tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR -

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt "aftalen", særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Bilag II til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 124/2002 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 27. september 2002(1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/85/EF af 20. november 2001 om særlige bestemmelser for køretøjer, der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over førerens plads, og om ændring af direktiv 70/156/EØF og 97/27/EF(2) skal indarbejdes i aftalen -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Kapitel I i bilag II til aftalen ændres således:

1) Følgende led indsættes i punkt 1 (Rådets direktiv 70/156/EØF):

"- 32001 L 0085: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/85/EF af 20. november 2001 (EFT L 42 af 13.2.2002, s. 1)."

2) Følgende indsættes i punkt 45w (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/27/EF):

", ændret ved:

- 32001 L 0085: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/85/EF af 20. november 2001 (EFT L 42 af 13.2.2002, s. 1)."

3) Følgende punkt indsættes efter punkt 45x (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/24/EF):

"45y. 32001 L 0085: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/85/EF af 20. november 2001 om særlige bestemmelser for køretøjer, der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over førerens plads, og om ændring af direktiv 70/156/EØF og 97/27/EF (EFT L 42 af 13.2.2002, s. 1).

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:

a) I bilag I tilføjes følgende i stk. 7.6.11.1:

'Neyðarútgangur'

'Nødutgang'

b) I bilag I tilføjes følgende i stk. 7.7.9.1:

'Stoppistöð'

'Stopper'."

Artikel 2

Teksterne til direktiv 2001/85/EF på islandsk og norsk, som offentliggøres i EØS-tillægget til De Europæiske Fællesskabers Tidende, er autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 9. november 2002, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle fornødne meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1(3).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. november 2002.

På Det Blandede EØS-udvalgs vegne

Kjartan Jóhannsson

Formand

(1) EFT L 336 af 12.12.2002, s. 21.

(2) EFT L 42 af 13.2.2002, s. 1.

(3) Ingen forfatningsmæssige krav angivet.