22002D0071

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 71/2002 af 25. juni 2002 om ændring af bilag I (dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen

EF-Tidende nr. L 266 af 03/10/2002 s. 0005 - 0006


Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg

nr. 71/2002

af 25. juni 2002

om ændring af bilag I (dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR -

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt "aftalen", særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Bilag I til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 149/2001 af 11. december 2001(1).

(2) Kommissionens beslutning 2001/25/EF af 27. december 2000 om forbud mod anvendelse af bestemte animalske biprodukter i foder(2) skal indarbejdes i aftalen.

(3) Kommissionens beslutning 2001/399/EF af 7. maj 2001 om anerkendelse af, at den franske database for kvæg er fuldt operationel(3) skal indarbejdes i aftalen.

(4) Denne afgørelse finder ikke anvendelse på Island og Liechtenstein -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Del 1.2 i kapitel I i bilag I til aftalen ændres således:

1) Følgende punkt indsættes efter punkt 109 (Kommissionens beslutning 2000/734/EF):

"110. 32001 D 0025: Kommissionens beslutning 2001/25/EF af 27. december 2000 om forbud mod anvendelse af bestemte animalske biprodukter i foder (EFT L 6 af 11.1.2001, s. 16)."

2) Følgende punkt indsættes efter punkt 12 (Kommissionens beslutning 1999/571/EF) under afsnittet "RETSAKTER, SOM EFTA-STATERNE OG EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN SKAL TAGE BEHØRIGT HENSYN TIL":

"13. 32001 D 0399: Kommissionens beslutning 2001/399/EF af 7. maj 2001 om anerkendelse af, at den franske database for kvæg er fuldt operationel (EFT L 140 af 24.5.2001, s. 69)."

Artikel 2

Teksterne til afgørelse 2001/25/EF og 2001/399/EF på norsk, som offentliggøres i EØS-tillægget til De Europæiske Fællesskabers Tidende, er autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 26. juni 2002, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle fornødne meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1(4).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. juni 2002

På Det Blandede EØS-udvalgs vegne

P. Westerlund

Formand

(1) EFT L 65 af 7.3.2002, s. 20.

(2) EFT L 6 af 11.1.2001, s. 16.

(3) EFT L 140 af 24.5.2001, s. 69.

(4) Ingen forfatningsmæssige krav angivet.