INTERNATIONAL KONVENTION OM CIVILRETLIGT ANSVAR FOR FORURENINGSSKADER FORÅRSAGET AF BUNKEROLIE, 2001

Tekst godkendt af konferencen

PARTERNE I DENNE KONVENTION

SOM HENVISER TIL artikel 194 i de Forenede Nationers havretskonvention fra 1982, ifølge hvilken enhver stat skal tage alle nødvendige foranstaltninger til forebyggelse, begrænsning og kontrol af forurening af havmiljøet,

SOM LIGELEDES HENVISER TIL artikel 235 i ovennævnte konvention, ifølge hvilken staterne, med henblik på at sikre hurtig og passende erstatning for enhver skade forårsaget af forurening af havmiljøet, skal samarbejde om den videre udvikling af de relevante bestemmelser i folkeretten,

SOM NOTERER SIG, at den internationale konvention af 1992 om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening og den internationale konvention af 1992 om oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved olieforurening har haft held med at sikre, at der ydes erstatning til personer, der lider skade som følge af forurening forårsaget af udslip eller udtømning af olie, der transporteres i bulk som last til søs,

SOM OGSÅ NOTERER SIG vedtagelsen af den internationale konvention af 1996 om ansvar og erstatning for skader i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer med henblik på at kunne yde tilstrækkelig, øjeblikkelig og effektiv erstatning for skader forårsaget af hændelser i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer,

SOM ERKENDER betydningen af at fastsætte objektivt ansvar for alle former for olieforurening, kombineret med en passende begrænsning af ansvarsniveauet,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at supplerende forholdsregler er nødvendige for at sikre betaling af en passende, øjeblikkelig og effektiv erstatning for skader som følge af forurening forårsaget af udslip eller udtømning af bunkerolie fra skibe,

SOM ØNSKER at vedtage ensartede internationale regler og procedurer til afgørelse af erstatningsansvaret og for ydelsen af passende erstatning i sådanne tilfælde,

ER BLEVET ENIGE om følgende:

Artikel 1

Definitioner

I denne konvention forstås ved:

1) "Skib": ethvert søgående fartøj og flydende indretning af en hvilken som helst type.

2) "Person": enhver fysisk person eller sammenslutning af personer eller enhver juridisk person på det offentligretlige eller privatretlige område, herunder medregnet en stat og dens politiske underafdelinger.

3) "Reder": skibets ejer, herunder den registrerede ejer, bareboat befragter, disponenten eller andre, der i rederens sted varetager skibets drift.

4) "Registreret ejer": den eller de personer, der er registreret som ejer af skibet eller, i mangel af registrering, den eller de personer, der ejer skibet. I tilfælde af, at et skib, der ejes af en stat, bruges af et selskab, som i den pågældende stat er registreret som skibets bruger, skal dog med "registreret ejer" forstås dette selskab.

5) "Bunkerolie": enhver mineralsk olie med carbonhydrider, herunder smøreolie, der anvendes eller skal anvendes til skibets drift eller fremdrift samt alle rester af sådanne olier.

6) "Ansvarskonventionen af 1992": den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening af 1992, som ændret.

7) "Forebyggende foranstaltninger": alle rimelige foranstaltninger truffet af en person, efter at en hændelse er indtruffet, med det formål at forhindre eller formindske forureningsskade.

8) "Hændelse": enhver begivenhed eller række af begivenheder, som har samme oprindelse, og som forårsager forureningsskade eller fremkalder alvorlig og overhængende fare for at forårsage en sådan skade.

9) "Forureningsskade":

a) tab eller skade forårsaget uden for skibet ved forurening hidrørende fra udflydning eller udtømning af bunkerolie fra skibet, uanset hvor en sådan udflydning eller udtømning måtte ske, dog således at erstatning for ødelæggelse af miljøet bortset fra tabt fortjeneste ved en sådan ødelæggelse, begrænses til udgifterne ved rimelige foranstaltninger i forbindelse med genanskaffelse, der allerede er eller vil blive truffet, og

b) udgifterne ved forebyggende foranstaltninger samt yderligere tab eller skade forårsaget af forebyggende foranstaltninger.

10) "Skibets registreringsstat": for et registreret skib den stat, hvor skibet er registreret, og for uregistrerede skibe den stat, hvis flag skibet er berettiget til at føre.

11) "Bruttotonnage": bruttotonnage beregnet i overensstemmelse med tonnagemålingsbestemmelserne i bilag 1 til den internationale konvention om tonnagemåling af skibe fra 1969.

12) "Organisation": Den Internationale Søfartsorganisation.

13) "Generalsekretær": organisationens generalsekretær.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne konventionen skal udelukkende finde anvendelse på:

a) forurening forårsaget:

i) inden for en kontraherende stats territorium, herunder søterritoriet, og

ii) inden for en kontraherende stats eksklusive økonomiske zone oprettet i overensstemmelse med international ret eller, hvis en kontraherende stat ikke har etableret en sådan zone, på et område, der ligger ud over eller grænser op til denne stats søterritorium, der er fastlagt af staten i overensstemmelse med international ret, og som ikke strækker sig længere end 200 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af dens søterritorium måles

b) forebyggende foranstaltninger, hvor end de træffes, for at forhindre eller formindske sådan skade.

Artikel 3

Rederens erstatningsansvar

1. Bortset fra de i stk. 3 og 4 fastsatte undtagelser er den, som på tidspunktet for hændelsen, eller, hvor hændelsen består af en række begivenheder, på tidspunktet for den første af disse begivenheder, var skibets reder, ansvarlig for forureningsskade fremkaldt af bunkerolie om bord på eller stammende fra skibet.

2. Hvis mere end en person er ansvarlig i henhold til stk. 1, hæfter de solidarisk.

3. Rederen er fritaget for ansvar, såfremt han beviser, at forureningsskaden

a) hidrører fra krigshandlinger, krigslignende operationer, borgerkrig, oprør eller en naturbegivenhed af en usædvanlig, uundgåelig og uafværgelig karakter, eller

b) i det hele er forårsaget af en tredjemand ved en handling eller undladelse med den hensigt at forvolde skade, eller

c) i det hele skyldes uagtsomhed eller anden retsstridig handling begået af nogen regering eller anden myndighed med hensyn til vedligeholdelse af fyr eller andre hjælpemidler for navigationen for hvilke den er ansvarlig.

4. Såfremt rederen beviser, at forureningsskaden helt eller delvis hidrører enten fra en handling eller undladelse, hvorved skade har været tilsigtet, og som kan henføres til den person, som har lidt skaden, eller fra en af denne person udvist uagtsomhed, kan rederen fritages helt eller delvis for sit ansvar over for denne person.

5. Krav om erstatning for forureningsskade kan ikke rejses mod rederen på anden måde end efter denne konvention.

6. Bestemmelserne i denne konvention skal ikke afskære rederens ret til regres, der eksisterer uafhængigt af denne konvention.

Artikel 4

Undtagelser

1. Denne konvention gælder ikke for forureningsskade som defineret i ansvarskonventionen af 1992, uanset om erstatning skal betales i henhold til den pågældende konvention.

2. Bortset fra bestemmelserne i stk. 3 finder bestemmelserne i denne konvention ikke anvendelse på krigsskibe, flådehjælpeskibe eller andre skibe, der ejes eller drives af en stat, og som på det pågældende tidspunkt udelukkende anvendes i statsligt, ikke-kommercielt øjemed.

3. En kontraherende stat kan beslutte, at denne konvention skal gælde for dens krigsskibe eller andre skibe som beskrevet i stk. 2; i så tilfælde skal den pågældende stat oplyse generalsekretæren herom og specificere betingelserne for en sådan anvendelse.

4. Med hensyn til skibe, der ejes af en kontraherende stat og anvendes i kommercielt øjemed, skal hver stat kunne undergives retsforfølgning ved de domstole, som er kompetente efter artikel 9, og staten skal afstå fra enhver indsigelse, der bygger på dens stilling som suveræn stat.

Artikel 5

Hændelser med to eller flere involverede skibe

Når en hændelse indtræder, der omfatter to eller flere skibe, med forureningsskade til følge, er de pågældende skibes redere, medmindre de er fritaget for ansvar ifølge artikel 3, solidarisk ansvarlige for al sådan skade, som ikke med rimelighed kan henføres til et bestemt skib.

Artikel 6

Ansvarsbegrænsning

Intet i denne konvention skal berøre den ret, rederen eller den eller de personer, der yder forsikring eller stiller anden økonomisk sikkerhed, har til at begrænse deres ansvar i overensstemmelse med relevante nationale eller internationale ordninger, såsom konventionen af 19. november 1976 om begrænsning af ansvaret for søretlige krav, som ændret.

Artikel 7

Obligatorisk forsikring eller økonomisk sikkerhed

1. Til dækning af sit ansvar for forureningsskade er den registrerede ejer af et skib med en bruttotonnage på mere end 1000, der er registreret i en kontraherende stat, forpligtet til at have en forsikring eller anden økonomisk sikkerhed, såsom en garanti fra en bank eller lignende finansiel institution, til dækning af sit ansvar for forureningsskader på et beløb svarende til ansvarsgrænserne i henhold til de relevante nationale eller internationale ordninger herom, men under alle omstændigheder således, at det ikke overstiger et beløb beregnet i overensstemmelse med konventionen af 19. november 1976 om begrænsning af ansvaret for søretlige krav, som ændret.

2. Til hvert skib udstedes et certifikat til bekræftelse af, at forsikring eller anden økonomisk sikkerhed er i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention, når den kompetente myndighed i en kontraherende stat har forvisset sig om, at kravene i stk. 1 er opfyldt. For et skib, der er registreret i en kontraherende stat, skal et sådant certifikat udstedes eller bekræftes af den kompetente myndighed i skibets registreringsstat; for et skib, der ikke er registreret i en kontraherende stat, kan certifikatet udstedes eller bekræftes af den kompetente myndighed i enhver kontraherende stat. Certifikatet skal være affattet i overensstemmelse med modellen i bilaget og skal indeholde følgende oplysninger:

a) skibets navn, kendingstal eller -bogstaver og hjemsted

b) den registrerede ejers navn og hovedforretningssæde

c) IMO-skibsidentifikationsnummer

d) sikkerhedens art og gyldighedstid

e) navn og hovedforretningssæde for forsikringsgiveren eller en anden, som har stillet sikkerhed, og i påkommende tilfælde det forretningssted, hvor forsikringen er ydet eller sikkerheden stillet

f) certifikatets gyldighedsperiode, som ikke må være længere end gyldighedstiden for forsikringen eller sikkerheden.

3. a) En kontraherende stat kan bemyndige en af denne anerkendt institution eller organisation til at udstede det i stk. 2 nævnte certifikat. En sådan institution eller organisation skal oplyse den pågældende stat om udstedelsen af hvert enkelt certifikat. I alle tilfælde skal den kontraherende stat fuldt ud garantere for fuldstændigheden og nøjagtigheden af de således udstedte certifikater, ligesom den skal påtage sig at sørge for, at de nødvendige foranstaltninger for at opfylde denne forpligtelse bliver truffet.

b) En kontraherende stat skal oplyse generalsekretæren om:

i) det konkrete ansvar og de konkrete betingelser, der er knyttet til bemyndigelsen af en af den anerkendt institution eller organisation

ii) tilbagekaldelsen af en sådan bemyndigelse, og

iii) den dato, fra hvilken en sådan bemyndigelse eller tilbagekaldelse heraf træder i kraft.

En sådan bemyndigelse træder ikke i kraft tidligere end tre måneder fra den dato, hvor generalsekretæren er blevet oplyst herom.

c) Den institution eller organisation, der er bemyndiget til at udstede certifikater i overensstemmelse med dette stykke, skal som et minimum være bemyndiget til at tilbagekalde sådanne certifikater, hvis de betingelser, i henhold til hvilke de er udstedt, ikke længere er opfyldt. I alle tilfælde skal institutionen eller organisationen oplyse den stat, på hvis vegne certifikatet er blevet udstedt, om en sådan tilbagekaldelse.

4. Certifikatet udfærdiges på det eller de officielle sprog i den udstedende stat. Såfremt det anvendte sprog hverken er engelsk, fransk eller spansk, skal teksten indeholde en oversættelse til et af disse sprog, og hvis staten beslutter det, kan statens officielle sprog udelades.

5. Certifikatet skal medføres om bord på skibet, og en kopi skal deponeres hos skibets registreringsmyndighed eller, hvis skibet ikke er registreret i en kontraherende stat, hos myndighederne i den stat, der udsteder eller bekræfter certifikatet.

6. En forsikring eller anden økonomisk sikkerhed opfylder ikke bestemmelserne i denne artikel, såfremt den af anden grund end udløbet af den i stk. 2 omhandlede gyldighedstid kan ophøre med at have gyldighed før udløbet af tre måneder fra den dato, på hvilken meddelelse om dens ophør er givet til den i stk. 5 nævnte myndighed, medmindre certifikatet er tilbagegivet til denne myndighed, eller et nyt certifikat er blevet udstedt inden udløbet af den nævnte tidsfrist. De foranstående bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på enhver ændring, som medfører, at forsikringen eller sikkerheden ikke længere opfylder de i denne artikel indeholdte krav.

7. Registreringsstaten bestemmer under iagttagelse af bestemmelserne i denne artikel betingelserne for certifikatets udstedelse og gyldighed.

8. Intet i denne konvention skal fortolkes som værende til hinder for, at en kontraherende stat kan fæste lid til oplysninger modtaget fra andre stater eller organisationen eller andre internationale organisationer om den økonomiske situation, som forsikringsgivere eller stillere af økonomisk sikkerhed i henhold til denne konvention befinder sig i. I sådanne tilfælde fritages en kontraherende stat, der fæster lid til sådanne oplysninger, ikke fra sit ansvar som en stat, der har udstedt det i stk. 2 krævede certifikat.

9. Certifikater, der er udstedt eller bekræftet af myndigheden i en kontraherende stat, skal anerkendes af de andre kontraherende stater for så vidt angår anvendelsen af denne konvention og skal af de andre kontraherende stater anerkendes som havende samme gyldighed som de af dem udstedte eller bekræftede certifikater, også selv om disse er udstedt eller bekræftet for et skib, der ikke er registreret i en kontraherende stat. En kontraherende stat kan når som helst udbede sig forhandling med den udstedende eller bekræftende stat, såfremt den har formodning om, at den i forsikringscertifikatet nævnte forsikringsgiver eller garant ikke er i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser i henhold til denne konvention.

10. Krav om erstatning for forureningsskade kan rejses direkte over for forsikringsgiveren eller anden person, der har stillet økonomisk sikkerhed for den registrerede ejers ansvar for forureningsskade. I et sådant tilfælde kan den sagsøgte gøre de frifindelsesgrunde gældende (bortset fra rederens konkurs eller likvidation), som rederen ville have været berettiget til at gøre gældende, herunder ansvarsbegrænsning efter artikel 6. Endvidere kan den sagsøgte, selv om rederen ikke er berettiget til ansvarsbegrænsning i henhold til artikel 6, begrænse ansvaret til et beløb svarende til størrelsen af den i medfør af stk. 1 krævede forsikring eller økonomiske sikkerhed. Endvidere kan sagsøgte gøre gældende som frifindelsesgrund, at forureningsskaden skyldes rederens forsætlige fejl, men sagsøgte kan ikke gøre anden frifindelsesgrund gældende, som sagsøgte kunne have været berettiget til at gøre gældende i et søgsmål rejst af rederen mod sagsøgte. Sagsøgte har i alle tilfælde ret til at kræve, at rederen indtræder i retssagen.

11. En kontraherende stat må ikke tillade et skib, der fører dens flag, og på hvilket denne artikel finder anvendelse, at operere på noget tidspunkt, medmindre et certifikat er blevet udstedt i henhold til stk. 2 eller 14.

12. Enhver kontraherende stat skal i sin nationale ret, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne artikel, drage omsorg for, at gyldig forsikring eller anden sikkerhed i det i stk. 1 foreskrevne omfang foreligger for ethvert skib med en bruttotonnage på mere end 1000, uanset hvor dette er registreret, som anløber eller forlader en havn inden for dens territorium eller anløber eller forlader et offshoreanlæg inden for dens søterritorium.

13. Uanset bestemmelserne i stk. 5 kan en kontraherende stat meddele generalsekretæren, at for så vidt angår stk. 12 kræves det ikke af skibe, at de medbringer det i stk. 2 krævede certifikat om bord, eller at de fremlægger det, når de anløber eller forlader havne eller anløber eller forlader offshoreanlæg inden for dens territorium, såfremt den kontraherende stat, som udsteder det i stk. 2 krævede certifikat, har meddelt generalsekretæren, at den har elektroniske registre som er tilgængelige for alle kontraherende stater, og som bekræfter certifikatets eksistens og sætter de kontraherende stater i stand til at overholde deres forpligtelser i medfør af stk. 12.

14. Såfremt et skib, der ejes af en kontraherende stat, ikke er dækket af en forsikring eller anden økonomisk sikkerhed, finder bestemmelserne herom i denne artikel ikke anvendelse på et sådant skib. Dog skal skibet være forsynet med et af den kompetente myndighed i skibets registreringsstat udstedt certifikat til bekræftelse af, at skibet ejes af den pågældende stat, og at dets ansvar er dækket inden for den i stk. 1 foreskrevne grænse. Et sådant certifikat skal i det omfang det er praktisk muligt, være i overensstemmelse med den i stk. 2 foreskrevne model.

15. En stat kan, på tidspunktet for sin ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse af denne konvention eller til enhver tid derefter erklære, at denne artikel ikke gælder for skibe, der kun opererer inden for statens område som nævnt i artikel 2, litra a), nr. i).

Artikel 8

Tidsfrister

Ret til erstatning i henhold til denne konvention bortfalder, medmindre en sag i henhold til konventionens bestemmelser er anlagt inden tre år efter dagen for skadens indtræden. Dog kan en sag i intet tilfælde anlægges, når der er forløbet seks år efter den dag, på hvilken den hændelse indtraf, som har forårsaget skaden. Når hændelsen udgøres af en række af begivenheder, regnes seksårsfristen fra dagen for den første af disse begivenheder.

Artikel 9

Jurisdiktion

1. Har en hændelse medført forureningsskade på en eller flere kontraherende staters territorium, herunder søterritoriet, eller et område nævnt i artikel 2, litra a), nr. ii), eller er forebyggende foranstaltninger truffet for at forhindre eller formindske forureningsskade på et sådant territorium, herunder søterritoriet eller området, kan krav om erstatning mod rederen, forsikringsgiveren eller en anden person, der stiller sikkerhed for rederens erstatningsansvar, kun rejses ved domstolene i sådanne kontraherende stater.

2. Der skal i rimelig tid gives enhver sagsøgt underretning om fremsættelse af et krav i henhold til stk. 1.

3. Enhver kontraherende stat skal sørge for, at dens domstole har den fornødne kompetence til at behandle erstatningskrav i henhold til denne konvention.

Artikel 10

Anerkendelse og fuldbyrdelse

1. Enhver afgørelse truffet af en domstol med kompetence i henhold til artikel 9, som kan fuldbyrdes i oprindelseslandet, og dér ikke længere med sædvanlige retsmidler kan indbringes for en højere instans, skal anerkendes i enhver anden kontraherende stat undtagen:

a) hvor afgørelsen er opnået ved svig, eller

b) hvor der ikke er givet sagsøgte passende frist og rimelig mulighed for at føre sin sag.

2. En afgørelse, som anerkendes ifølge denne artikels stk. 1, kan fuldbyrdes i hver af de kontraherende stater, så snart de i staten krævede formaliteter er iagttaget. Den formelle behandling må ikke medføre en genoptagelse af sagens realitet.

Artikel 11

Undtagelsesklausul

Denne konvention træder i stedet for enhver konvention, som er i kraft eller åben for undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse den dag, på hvilken konventionen åbnes for undertegnelse, men kun i det omfang sådanne konventioner måtte være i modstrid med den. Intet i denne artikel skal dog ændre kontraherende staters forpligtelser over for ikke-kontraherende stater i henhold til sådanne konventioner.

Artikel 12

Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse

1. Denne konvention er åben for undertegnelse i organisationens hovedkontor fra 1. oktober 2001 til 30. september 2002 og er herefter åben for tiltrædelse.

2. Stater kan give udtryk for deres samtykke til at være forpligtet af denne konvention gennem:

a) undertegnelse uden forbehold for ratifikation, accept eller godkendelse

b) undertegnelse med forbehold for ratifikation, accept eller godkendelse efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse, eller

c) tiltrædelse.

3. Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse sker ved deponering hos organisationens generalsekretær af et instrument herom.

4. Ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, der er deponeret efter, at en ændring af denne konvention er trådt i kraft i forhold til alle eksisterende kontraherende stater, eller efter at alle de foranstaltninger, der kræves for at en ændring kan træde i kraft for disse kontraherende stater er afsluttet, skal anses for at gælde for den således ændrede konvention.

Artikel 13

Stater med mere end et retssystem

1. Hvis en stat består af to eller flere territorialenheder, hvor der anvendes forskellige retssystemer for så vidt angår spørgsmål, der er omhandlet i denne konvention, kan den på tidspunktet for undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse erklære, at denne konvention skal gælde for alle territorialenheder eller kun for en eller flere af dem, og kan til enhver tid ændre denne erklæring ved at afgive en ny erklæring.

2. En sådan erklæring skal meddeles generalsekretæren og skal udtrykkeligt angive, for hvilke territorialenheder konventionen gælder.

3. I forbindelse med en kontraherende stat, som har afgivet en sådan erklæring, gælder følgende:

a) i definitionen af en "registreret ejer" i artikel 1, nr. 4), skal henvisninger til en stat fortolkes som henvisninger til en sådan territorialenhed

b) henvisninger til et skibs indregistreringsstat og, for så vidt angår et obligatorisk forsikringscertifikat, til den udstedende eller bekræftende stat skal fortolkes som henholdsvis den territorialenhed, hvor skibet er indregistreret, og den territorialenhed, der udsteder eller bekræfter certifikatet

c) henvisninger i denne konvention til kravene i national ret skal fortolkes som henvisninger til kravene i den relevante territorialenheds ret, og

d) henvisninger i artikel 9 og 10 til domstole og domme, som skal anerkendes i kontraherende stater, skal fortolkes som henvisninger til henholdsvis domstole i og domme, som skal anerkendes af den relevante territorialenhed.

Artikel 14

Ikrafttræden

1. Denne konvention træder i kraft et år efter den dato, på hvilken 18 stater, hvoraf fem stater har skibe med en samlet bruttotonnage på ikke under 1 mio., enten har undertegnet den uden forbehold for ratifikation, accept eller godkendelse, eller har deponeret ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokumenter hos generalsekretæren.

2. Denne konvention skal for enhver stat, der ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder den, efter at betingelserne i stk. 1 for ikrafttrædelse er opfyldt, træde i kraft tre måneder efter den dato, på hvilken staten deponerede det relevante instrument.

Artikel 15

Opsigelse

1. Denne konvention kan opsiges af enhver kontraherende stat på et hvilket som helst tidspunkt efter den dato, på hvilken den træder i kraft for den deltagende stat.

2. Opsigelsen sker ved deponering af et instrument hos generalsekretæren.

3. En opsigelse træder i kraft et år efter deponering hos generalsekretæren eller efter en sådan længere periode, som måtte være angivet i instrumentet.

Artikel 16

Revidering eller ændring

1. Organisationen kan indkalde til en konference med det formål at revidere eller ændre denne konvention.

2. På begæring af mindst en tredjedel af de kontraherende stater skal organisationen indkalde til en konference mellem de kontraherende stater med henblik på at revidere eller ændre denne konvention.

Artikel 17

Depositar

1. Denne konvention deponeres hos generalsekretæren.

2. Generalsekretæren skal:

a) underrette alle stater, der har undertegnet eller tiltrådt konventionen, om:

i) enhver ny undertegnelse eller deponering af et instrument med angivelse af datoen herfor

ii) datoen for konventionens ikrafttrædelse

iii) deponering af ethvert instrument til opsigelse af denne konvention med angivelse af deponeringsdato og ikrafttrædelsesdato, og

iv) andre erklæringer og notifikationer, der foretages i henhold til denne konvention

b) fremsende bekræftede genparter af denne konvention til alle stater, der har undertegnet eller tiltrådt konventionen.

Artikel 18

Fremsendelse til De Forenede Nationer

Så snart denne konvention træder i kraft, skal generalsekretæren fremsende teksten til De Forenede Nationers sekretariat til registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede Nationers pagt.

Artikel 19

Sprog

Denne konvention er udfærdiget i et enkelt originaleksemplar på arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

UDFÆRDIGET I LONDON den treogtyvende marts to tusind og en

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt befuldmægtigede hertil af deres respektive regeringer, underskrevet denne konvention.

Bilag til bilaget

>PIC FILE= "L_2002256DA.001502.TIF">

>PIC FILE= "L_2002256DA.001601.TIF">