Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 160/2001 af 18. januar 2002 om ændring af bilag XIX (forbrugerbeskyttelse) til EØS-aftalen
EF-Tidende nr. L 065 af 07/03/2002 s. 0040 - 0041
Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 160/2001 af 18. januar 2002 om ændring af bilag XIX (forbrugerbeskyttelse) til EØS-aftalen DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR - under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt "aftalen", særlig artikel 98, og ud fra følgende betragtninger: (1) Bilag XIX til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 13/2000 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 28. januar 2000(1). (2) Kommissionens henstilling 2001/310/EF af 4. april 2001 om principper for udenretslige organer til mindelig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet(2) skal indarbejdes i aftalen - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Følgende punkt indsættes efter punkt 18 (Kommissionens henstilling 98/257/EF) i bilag XIX til aftalen: "19. 32001 H 0310: Kommissionens henstilling 2001/310/EF af 4. april 2001 om principper for udenretslige organer til mindelig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet (EFT L 109 af 19.4.2001, s. 56)." Artikel 2 Teksterne til henstilling 2001/310/EF på islandsk og norsk, som offentliggøres i EØS-tillægget til De Europæiske Fællesskabers Tidende, er autentiske. Artikel 3 Denne afgørelse træder i kraft den 19. januar 2002, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle fornødne meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1(3). Artikel 4 Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg. Udfærdiget i Bruxelles, den 18. januar 2002. På Det Blandede EØS-udvalgs vegne B. Grydeland Formand (1) EFT L 103 af 12.4.2001, s. 26. (2) EFT L 109 af 19.4.2001, s. 56. (3) Ingen forfatningsmæssige krav angivet.