22001D0110

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 110/2001 af 28. september 2001 om ændring af bilag II (tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

EF-Tidende nr. L 322 af 06/12/2001 s. 0020 - 0021


Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg

nr. 110/2001

af 28. september 2001

om ændring af bilag II (tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR -

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt "aftalen", særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Bilag II til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 64/2001 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 19. juni 2001(1).

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1073/2000 af 19. maj 2000 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler(2) bør indarbejdes i aftalen.

(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 1437/2000 af 30. juni 2000 om ændring af del C i bilag VI til Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler(3) bør indarbejdes i aftalen.

(4) Kommissionens forordning (EF) nr. 2020/2000 af 25. september 2000 om ændring af forordning (EØF) nr. 207/93 om fastlæggelse af indholdet af bilag VI til Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 og om ændring af del C i bilag VI til forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler(4) bør indarbejdes i aftalen -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

I bilag II til aftalen tilføjes følgende led i kapitel XII, punkt 54b (Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91): "- 32000 R 1073: Kommissionens forordning (EF) nr. 1073/2000 af 19. maj 2000 (EFT L 119 af 20.5.2000, s. 27)

- 32000 R 1437: Kommissionens forordning (EF) nr. 1437/2000 af 30. juni 2000 (EFT L 161 af 1.7.2000, s. 62)

- 32000 R 2020: Kommissionens forordning (EF) nr. 2020/2000 af 25. september 2000 (EFT L 241 af 26.9.2000, s. 39)."

Artikel 2

I bilag II til aftalen tilføjes følgende led i kapitel XII, punkt 54e (Rådets forordning (EØF) nr. 207/93): "- 32000 R 2020: Kommissionens forordning (EF) nr. 2020/2000 af 25. september 2000 (EFT L 241 af 26.9.2000, s. 39)."

Artikel 3

Teksterne til Kommissionens forordning (EF) nr. 1073/2000, 1437/2000 og 2020/2000 på islandsk og norsk, der offentliggøres i EØS-tillægget til De Europæiske Fællesskabers Tidende, er autentiske.

Artikel 4

Denn afgørelse træder i kraft den 29. september 2001, forudsat at det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle fornødne meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk 1(5).

Artikel 5

Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. september 2001.

På Det Blandede EØS-udvalgs vegne

E. Bull

Formand

(1) EFT L 238 af 6.9.2001, s. 8.

(2) EFT L 119 af 20.5.2000, s. 27.

(3) EFT L 161 af 1.7.2000, s. 62.

(4) EFT L 241 af 26.9.2000, s. 39.

(5) Ingen forfatningsmæssige krav angivet.