22001D0083

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 83/2001 af 19. juni 2001 om ændring af bilag XXI (statistikker) til EØS-aftalen

EF-Tidende nr. L 238 af 06/09/2001 s. 0034 - 0035


Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg

nr. 83/2001

af 19. juni 2001

om ændring af bilag XXI (statistikker) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR -

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt "aftalen", særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Bilag XXI til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 57/2001 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 18. maj 2001(1).

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1575/2000 af 19. juli 2000 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet for så vidt angår den harmoniserede liste over de variabler, der fra 2001 skal anvendes ved indberetning af data(2) bør indarbejdes i aftalen.

(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 1897/2000 af 7. september 2000 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet for så vidt angår en arbejdsdefinition af arbejdsløshed(3) bør indarbejdes i aftalen -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

I bilag XXI til aftalen indsættes følgende punkter efter punkt 18a (Rådets forordning (EF) nr. 577/98): "18aa. 32000 R 1575: Kommissionens forordning (EF) nr. 1575/2000 af 19. juli 2000 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet for så vidt angår den harmoniserede liste over de variabler, der fra 2001 skal anvendes ved indberetning af data (EFT L 181 af 20.7.2000, s. 16).

18ab. 32000 R 1897: Kommissionens forordning (EF) nr. 1897/2000 af 7. september 2000 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet for så vidt angår en arbejdsdefinition af arbejdsløshed (EFT L 228 af 8.9.2000, s. 18)."

Artikel 2

Teksterne til Kommissionens forordning (EF) nr. 1575/2000 og (EF) nr. 1897/2000 på islandsk og norsk, som offentliggøres i EØS-tillægget til De Europæiske Fællesskabers Tidende, er autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 20. juni 2001, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle fornødne meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1(4).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i EØS-afsnittet i og EØS-tillægget til De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juni 2001.

På Det Blandede EØS-udvalgs vegne

P. Westerlund

Formand

(1) EFT L 165 af 21.6.2001, s. 63.

(2) EFT L 181 af 20.7.2000, s. 16.

(3) EFT L 228 af 8.9.2000, s. 18.

(4) Ingen forfatningsmæssige krav angivet.