Brevveksling mellem Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Den Internationale Arbejdsorganisation

(2001/C 156/03)

Udkast til brev fra Europa-Kommissionen

Hr. Generaldirektør

Den Internationale Arbejdsorganisation og De Europæiske Fællesskaber har en fælles målsætning om at skabe fremskridt på det sociale og økonomiske område, at forbedre leve- og arbejdsvilkårene og at fremme beskæftigelsen. Siden den første aftale blev indgået mellem ILO og Fællesskaberne i 1958 har de to organisationer gradvist udbygget deres samarbejde for at fremme disse mål.

Sidste gang der fandt en brevveksling sted mellem ILO og De Europæiske Fællesskaber repræsenteret ved Kommissionen, var i 1989. Siden da er der sket dybtgående ændringer i Europa sideløbende med den hastige udvikling i den globale økonomi, og både ILO og De Europæiske Fællesskaber har i betydelig grad styrket og udviklet deres muligheder for at imødegå de nye udfordringer med hensyn til social- og arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsespolitik. Det er derfor på tide, at vi bringer vores bevveksling ajour. Denne nye brevveksling bør således tjene til, for det første at udpege de områder, hvor der er dukket nye udfordringer op for begge vore organisationer, og for det andet til på det grundlag at fastlægge de prioriterede områder, hvor samarbejdet mellem ILO og Kommissionen kan være til mest mulig nytte.

Siden 1989 er de sociale og arbejdsmarkedsmæssige anliggender samt de beskæftigelsesmæssige spørgsmål i stigende grad rykket i forgrunden både på europæisk plan og internationalt. Globaliseringen har helt klart ført mange positive ting med sig, men det er en udbredt opfattelse, at disse fordele kommer for få mennesker til gode. Offentligheden har i stigende grad fået øjnene op for, at de sociale aspekter af globaliseringen er blevet overset. Der er også en stigende erkendelse af, at der er behov for nye integrerede bestræbelser på forskellige niveauer, herunder også det internationale samfunds institutioner. ILO har udpeget fire strategiske mål som værende helt afgørende for organisationens rolle i forhold til globaliseringen: grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet, fremme af kvinders og mænds beskæftigelse, styrkelse af den sociale beskyttelse og fremme af den sociale dialog. Tilsammen udgør disse elementer det væsentlige i begrebet "passende arbejde". Hvad den europæiske integrationsproces angår, har denne fået en stærk og dynamisk social og arbejdsmarkedsmæssig dimension. I den forbindelse står kvalitetsfremme nu centralt på EU's dagsorden for beskæftigelse, social- og arbejdsmarkedspolitik og forbindelser mellem arbejdsmarkedets parter, som den drivende kraft på vej mod en blomstrende økonomi, flere og bedre arbejdspladser og et samfund med plads for alle. Desuden vil EU's udvidelsesproces gøre det nødvendigt, at de nye medlemsstater vedkender sig grundlaget for den europæiske samfundsmodel.

Med hensyn til arbejdsretlige regler og menneskerettigheder, som er et område, hvor Fællesskabet og ILO i høj grad har fælles interesse, erkendes det i større omfang end nogen sinde, at det er vigtigt at fremme respekten for de grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet sideløbende med økonomisk udvikling og liberalisering af samhandelen. I 1995 blev der på verdenstopmødet om social udvikling fastlagt et socialt og arbejdsmarkedsmæssigt grundlag for den globale økonomi i form af ILO-konventionerne om følgende fire grundlæggende principper: organisationsfrihed og kollektiv forhandlingsret, forbud mod tvangsarbejde, bekæmpelse af diskriminering og afskaffelse af børnearbejde. I den forbindelse har ILO styrket sin rolle som kraftcenter for de internationale bestræbelser på at fremme kvinders og mænds muligheder for at få passende og produktivt arbejde via vedtagelsen af erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet. I Den Europæiske Union omtaler selve traktaten nu udtrykkeligt de grundlæggende sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder ligesom den giver Fællesskabet mulighed for at tage konkrete skridt mod diskriminering og social udstødelse. Endvidere har EU vedtaget et charter om grundlæggende rettigheder, der kommer til at blive et yderligere instrument i EU's bestræbelser på at styrke fremskridt på det økonomiske samt sociale og arbejdsmarkedsmæssige område. Fællesskabet har desuden forpligtet sig til at fremme væsentlige arbejdsretlige regler gennem sin politik over for tredjelande og sit udviklingssamarbejde.

Hvad den sociale dialog angår, er der sket en betydelig udvikling i EU siden 1989. Arbejdsmarkedets parter har fået nyt og større ansvar for at udforme social- og arbejdsmarkedspolitikken på europæisk plan. Dette styrker den sociale dialog på EU-plan, idet det anviser nye fremgangsmåder i forbindelse med sociale og arbejdsmarkedsmæssige anliggender. Denne udvikling er især vigtig i lyset af den kommende historiske udvidelse af EU.

Tilsvarende når det gælder fremme af beskæftigelsen har både ILO og Det Europæiske Fællesskab styrket deres bestræbelser væsentligt siden sidste brevveksling. Således er indsatsen for at skabe større beskæftigelsesmuligheder for kvinder og mænd blevet ét af ILO's erklærede strategiske mål. Den Europæiske Union har for sit vedkommende udviklet en omfattende beskæftigelsesstrategi, der tilstræber at gøre den europæiske økonomis beskæftigelsesmæssige potentiale størst muligt under samtidig hensyntagen til princippet om ligestilling af kønnene. Det bør også nævnes, at ILO og Det Europæiske Fællesskab nu har fælles mål med hensyn til fremme af social beskyttelse.

Med hensyn til udviklingssamarbejde er der siden brevvekslingen af 1989 sket en betragtelig udvikling i de udfordringer, som ILO og Fællesskaberne står over for. Det er ikke mindst takket være ILO's indsats, at det internationale system som helhed i stigende grad medtager sociale hensyn i programmer og strategier for den økonomiske udvikling. Dette tjener også til at fremhæve den varige betydning, som verdenstopmødet om social udvikling i 1995 og opfølgningen heraf har fået.

For EU's vedkommende er målsætningen, at Fællesskabets udviklingssamarbejde, hvor ret og rimelighed er et ledende princip, skal bidrage til at skabe bæredygtig udvikling og hjælpe udviklingslandene med at udrydde fattigdom og blive integreret i verdensøkonomien. Fællesskabet har således for nylig vedtaget, at det centrale mål for Fællesskabets udviklingsindsats skal være at mindske fattigdommen. ILO's dagsorden om passende arbejde er også en dagsorden om en udvikling baseret på vækst, beskæftigelse og arbejdspladser. Udviklingssamarbejde er et virkemiddel, som ILO benytter til at fremme og virkeliggøre sine værdier og samtidig imødekomme de behov, som organisationens medlemsstater har for at udvikle sig.

I lyset heraf er Kommissionen og ILO enige om, at det vil være til gavn for begge organisationer at udbygge deres samarbejde ved at fokusere på følgende prioriterede områder:

- fremme af arbejdsretlige regler, navnlig for så vidt angår de principper og rettigheder, der er omhandlet, i ILO's erklæring af 1998 om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet;

- fremme af beskæftigelsen, navnlig gennem udveksling af oplysninger og erfaringer om EU's beskæftigelsesstrategi og ILO's indsats for at skabe beskæftigelsesmuligheder for kvinder og mænd;

- den sociale dialog, ikke mindst med henblik på videreformidling af de europæiske erfaringer med den sociale dialog til andre dele af verden;

- de social- og beskæftigelsespolitiske aspekter af EU's udvidelse, navnlig i henseende til den sociale dialog;

- social beskyttelse via målrettet samarbejde om udvalgte emner, og

- udviklingssamarbejde, navnlig med henblik på at styrke den sociale dimension i udviklingsbestræbelserne, samtidig med at der på det praktiske plan samarbejdes om at fremme en bæredygtig udvikling.

For at udbygge samarbejdet på disse og på andre områder af gensidig interesse bekræfter Kommissionen og ILO nytteværdien af at afholde møder på højt plan én gang om året skiftevis i Bruxelles og Genève, hvor det eksisterende samarbejde vil blive drøftet og hvor der vil blive planlagt fælles aktiviteter for det følgende år.

Følgende bestemmelser i brevvekslingen af 1989 vil fortsat finde anvendelse:

- Fællesskabet repræsenteret ved Kommissionen vil fortsat regelmæssigt blive inviteret til møder i ILO's Internationale Arbejdskonference og ILO's Styrelsesråd.

- Kommissionen inviterer til gengæld, når det er hensigtmæssigt, repræsentanter for Den Internationale Arbejdsorganisation til møder i Kommissionens tjenestegrene om sociale og arbejdsmarkedsmæssige anliggender, som må anses for at være af interesse for den Internationale Arbejdsorganisation.

- Kommissionens formand og ILO's generaldirektør eller disses repræsentanter rådfører sig med hinanden om sådanne former for udvikling inden for deres respektive organisationer, som må anses for at have konsekvenser for samarbejdet mellem de to parter.

- De berørte programforvaltere kan fra sag til sag aftale, hvilken form for udveksling af oplysninger eller bistand inden for områder af fælles interesse, der er den mest hensigtsmæssige (besøg, udarbejdelse af et dokument, arbejdsgruppe, finansiering af projekter).

For at lette samarbejdet gennem finansiering af projekter fortsætter ILO og Kommissionen med at føre drøftelser med henblik på at fastlægge standardiserede finansielle og administrative regler for ILO's gennemførelse af Kommissions-finansierede projekter.

Når vi deler vores erfaringer og går ind i fælles overvejelser om nye måder at takle aktuelle sociale og arbejdsmarkedsmæssige spørgsmål på, og når vi, i det omfang det er hensigtsmæssigt, samler vores ekspertise, er der ingen tvivl om, at vi hver især endnu mere effektivt kan opfylde behovet for at fremme beskæftigelsesmulighederne og bevare og forbedre leve- og arbejdsvilkårene på verdensplan.

Med venlig hilsen

(...)

Udkast til brev fra ILO

Kommissionsmedlem Anna Diamantopoulou

Jeg anerkender hermed modtagelsen af Deres skrivelse af (...) med følgende ordlyd: "Den Internationale Arbejdsorganisation og De Europæiske Fællesskaber har en fælles målsætning om at skabe fremskridt på det sociale og økonomiske område, at forbedre leve- og arbejdsvilkårene og at fremme beskæftigelsen. Siden den første aftale blev indgået mellem ILO og Fællesskaberne i 1958 har de to organisationer gradvist udbygget deres samarbejde for at fremme disse mål.

Sidste gang der fandt en brevveksling sted mellem ILO og De Europæiske Fællesskaber repræsenteret ved Kommissionen, var i 1989. Siden da er der sket dybtgående ændringer i Europa sideløbende med den hastige udvikling i den globale økonomi, og både ILO og De Europæiske Fællesskaber har i betydelig grad styrket og udviklet deres muligheder for at imødegå de nye udfordringer med hensyn til social- og arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsespolitik. Det er derfor på tide, at vi bringer vores brevveksling ajour. Denne nye brevveksling bør således tjene til, for det første at udpege de områder, hvor der er dukket nye udfordringer op for begge vore organisationer, og for det andet til på det grundlag at fastlægge de prioriterede områder, hvor samarbejdet mellem ILO og Kommissionen kan være til mest mulig nytte.

Siden 1989 er de sociale og arbejdsmarkedsmæssige anliggender samt de beskæftigelsesmæssige spørgsmål i stigende grad rykket i forgrunden både på europæisk plan og internationalt. Globaliseringen har helt klart ført mange positive ting med sig, men det er en udbredt opfattelse, at disse fordele kommer for få mennesker til gode. Offentligheden har i stigende grad fået øjnene op for, at de sociale aspekter af globaliseringen er blevet overset. Der er også en stigende erkendelse af, at der er behov for nye integrerede bestræbelser på forskellige niveauer, herunder også det internationale samfunds institutioner. ILO har udpeget fire strategiske mål som værende helt afgørende for organisationens rolle i forhold til globaliseringen: grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet, fremme af kvinders og mænds beskæftigelse, styrkelse af den sociale beskyttelse og fremme af den sociale dialog. Tilsammen udgør disse elementer det væsentlige i begrebet 'passende arbejde'. Hvad den europæiske integrationsproces angår, har denne fået en stærk og dynamisk social og arbejdsmarkedsmæssig dimension. I den forbindelse står kvalitetsfremme nu centralt på EU's dagsorden for beskæftigelse, social- og arbejdsmarkedspolitik og forbindelser mellem arbejdsmarkedets parter, som den drivende kraft på vej mod en blomstrende økonomi, flere og bedre arbejdspladser og et samfund med plads for alle. Desuden vil EU's udvidelsesproces gøre det nødvendigt, at de nye medlemsstater vedkender sig grundlaget for den europæiske samfundsmodel.

Med hensyn til arbejdsretlige regler og menneskerettigheder, som er et område, hvor Fællesskabet og ILO i høj grad har fælles interesse, erkendes det i større omfang end nogen sinde, at det er vigtigt at fremme respekten for de grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet sideløbende med økonomisk udvikling og liberalisering af samhandelen. I 1995 blev der på verdenstopmødet om social udvikling fastlagt et socialt og arbejdsmarkedsmæssigt grundlag for den globale økonomi i form af ILO-konventionerne om følgende fire grundlæggende principper: organisationsfrihed og kollektiv forhandlingsret, forbud mod tvangsarbejde, bekæmpelse af diskriminering og afskaffelse af børnearbejde. I den forbindelse har ILO styrket sin rolle som kraftcenter for de internationale bestræbelser på at fremme kvinders og mænds muligheder for at få passende og produktivt arbejde via vedtagelsen af erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet. I Den Europæiske Union omtaler selve traktaten nu udtrykkeligt de grundlæggende sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder ligesom den giver Fællesskabet mulighed for at tage konkrete skrift mod diskriminering og social udstødelse. Endvidere har EU vedtaget et charter om grundlæggende rettigheder, der kommer til at blive et yderligere instrument i EU's bestræbelser på at styrke fremskridt på det økonomiske samt sociale og arbejdsmarkedsmæssige område. Fællesskabet har desuden forpligtet sig til at fremme væsentlige arbejdsretlige regler gennem sin politik over for tredjelande og sit udviklingssamarbejde.

Hvad den sociale dialog angår, er der sket en betydelig udvikling i EU siden 1989. Arbejdsmarkedets parter har fået nyt og større ansvar for at udforme social- og arbejdsmarkedspolitikken på europæisk plan. Dette styrker den sociale dialog på EU-plan, idet det anviser nye fremgangsmåder i forbindelse med sociale og arbejdsmarkedsmæssige anliggender. Denne udvikling er især vigtig i lyset af den kommende historiske udvidelse af EU.

Tilsvarende når det gælder fremme af beskæftigelsen har både ILO og Det Europæiske Fællesskab styrket deres bestræbelser væsentligt siden sidste brevveksling. Således er indsatsen for at skabe større beskæftigelsesmuligheder for kvinder og mænd blevet ét af ILO's erklærede strategiske mål. Den Europæiske Union har for sit vedkommende udviklet en omfattende beskæftigelsesstrategi, der tilstræber at gøre den europæiske økonomis beskæftigelsesmæssige potentiale størst muligt under samtidig hensyntagen til princippet om ligestilling af kønnene. Det bør også nævnes, at ILO og Det Europæiske Fællesskab nu har fælles mål med hensyn til fremme af social beskyttelse.

Med hensyn til udviklingssamarbejde er der siden brevvekslingen af 1989 sket en betragtelig udvikling i de udforderinger, som ILO og Fællesskaberne står over for. Det er ikke mindst takket være ILO's indsats, at det internationale system som helhed i stigende grad medtager sociale hensyn i programmer og strategier for den økonomiske udvikling. Dette tjener også til at fremhæve den varige betydning, som verdenstopmødet om social udvikling i 1995 og opfølgningen heraf har fået.

For EU's vedkommende er målsætningen, at Fællesskabets udviklingssamarbejde, hvor ret og rimelighed er et ledende princip, skal bidrage til at skabe bæredygtig udvikling og hjælpe udviklingslandene med at udrydde fattigdom og blive integreret i verdensøkonomien. Fællesskabet har således for nylig vedtaget, at det centrale mål for Fællesskabets udviklingsindsats skal være at mindske fattigdommen. ILO's dagsorden om passende arbejde er også en dagsorden om en udvikling baseret på vækst, beskæftigelse og arbejdspladser. Udviklingssamarbejde er et virkemiddel, som ILO benytter til at fremme og virkeliggøre sine værdier og samtidig imødekomme de behov, som organisationens medlemsstater har for at udvikle sig.

I lyset heraf er Kommissionen og ILO enige om, at det vil være til gavn for begge organisationer at udbygge deres samarbejde ved at fokusere på følgende prioriterede områder:

- fremme af arbejdsretlige regler, navnlig for så vidt angår de principper og rettigheder, der er omhandlet i ILO's erklæring af 1998 om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet;

- fremme af beskæftigelsen, navnlig gennem udveksling af oplysninger og erfaringer om EU's beskæftigelsesstrategi og ILO's indsats for at skabe beskæftigelsesmuligheder for kvinder og mænd;

- den sociale dialog, ikke mindst med henblik på videreformidling af de europæiske erfaringer med den sociale dialog til andre dele af verden;

- de social- og beskæftigelsespolitiske aspekter af EU's udvidelse, navnlig i henseende til den sociale dialog;

- social beskyttelse via målrettet samarbejde om udvalgte emner, og

- udviklingssamarbejde, navnlig med henblik på at styrke den sociale dimension i udviklingsbestræbelserne, samtidig med at der på det praktiske plan samarbejde om at fremme en bæredygtig udvikling.

For at udbygge samarbejdet på disse og på andre områder af gensidig interesse bekræfter Kommissionen og ILO nytteværdien af at afholde møder på højt plan én gang om året skiftevis i Bruxelles og Genève, hvor det eksisterende samarbejde vil blive drøftet og hvor der vil blive planlagt fælles aktiviteter for det følgende år.

Følgende bestemmelser i brevvekslingen af 1989 vil fortsat finde anvendelse:

- Fællesskabet repræsenteret ved Kommissionen vil fortsat regelmæssigt blive inviteret til møder i ILO's Internationale Arbejdskonference og ILO's Styrelsesråd.

- Kommissionen inviterer til gengæld, når det er hensigtsmæssigt, repræsentanter for Den Internationale Arbejdsorganisation til møder i Kommissionens tjenestegrene om sociale og arbejdsmarkedsmæssige anliggender, som må anses for at være af interesse for Den Internationale Arbejdsorganisation.

- Kommissionens formand og ILO's generaldirektør eller disses repræsentanter rådfører sig med hinanden om sådanne former for udvikling inden for deres respektive organisationer, som må anses for at have konsekvenser for samarbejdet mellem de to parter.

- De berørte programforvaltere kan fra sag til sag aftale, hvilken form for udveksling af oplysninger eller bistand inden for områder af fælles interesse, der er den mest hensigstmæssige (besøg, udarbejdelse af et dokument, arbejdsgruppe, finansiering af projekter).

For at lette samarbejdet gennem finansiering af projekter fortsætter ILO og Kommissionen med at føre drøftelser med henblik på at fastlægge standardiserede finansielle og administrative regler for ILO's gennemførelse af Kommissionsfinansierede projekter.

Når vi deler vores erfaringer og går ind i fælles overvejelser om nye måder at takle aktuelle sociale og arbejdsmarkedsmæssige spørgsmål på, og når vi, i det omfang det er hensigtsmæssigt, samler vores ekspertise, er der ingen tvivl om, at vi hver især endnu mere effektivt kan opfylde behovet for at fremme beskæftigelsesmulighederne og bevare og forbedre leve- og arbejdsvilkårene på verdensplan."

Jeg er fuldt ud indforstået med indholdet af den pågældende skrivelse, idet jeg er af den overbevisning, at sådanne ordninger vil bidrage til at sikre, at det harmoniske samarbejde, vores institutioner hidtil har haft, videreføres og styrkes.

Med venlig hilsen

(...)