Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kroatien om handel med tekstilvarer - Godkendt protokollat
EF-Tidende nr. L 025 af 26/01/2001 s. 0002 - 0042
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kroatien om handel med tekstilvarer DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB på den ene side, og REPUBLIKKEN KROATIEN på den anden side, SOM ØNSKER, med henblik på et permanent samarbejde og på vilkår, der skaber enhver sikkerhed for samhandelen, at fremme en ordnet og afbalanceret udvikling af samhandelen med tekstilvarer mellem Det Europæiske Fællesskab, i det følgende benævnt "Fællesskabet", og Republikken Kroatien, i det følgende benævnt "Kroatien", ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE: Artikel 1 Ved denne aftale fastlægges den ordning, der finder anvendelse på handelen med de tekstilvarer med oprindelse i Kroatien, som er opført i bilag I. AFSNIT I KVANTITATIV ORDNING Artikel 2 1. Tariferingen af de varer, der er omfattet af denne aftale, er baseret på Fællesskabets told- og statistiknomenklatur, i det følgende benævnt "den kombinerede nomenklatur", eller i forkortet form "KN", og eventuelle ændringer hertil. Medfører en tariferingsafgørelse en ændring i tariferingspraksis eller en ændring af kategori for en vare, der er omfattet af denne aftale, følger de berørte varer den handelsordning, der gælder for den praksis eller kategori, de henhører under efter en sådan ændring. Ændringer i den kombinerede nomenklatur (KN), som foretages i overensstemmelse med gældende procedurer i Fællesskabet vedrørende varekategorier, der er omfattet af denne aftale, eller afgørelser om tariferingen af varer, må ikke føre til en nedsættelse af kvantitative lofter, som er indført ved denne aftale. 2. Oprindelsen af de varer, der er omfattet af denne aftale, fastsættes i henhold til de i Fællesskabet gældende regler. Kroatien holdes underrettet om alle ændringer i nævnte oprindelsesregler, og sådanne ændringer må ikke føre til nogen nedsættelse af kvantitative lofter, der er fastsat i henhold til denne aftale. Procedurerne for kontrol af ovennævnte tekstilvarers oprindelse er fastlagt i tillæg A. Artikel 3 1. De varer med oprindelse i Kroatien, som er anført i bilag I, kan på tidspunktet for denne aftales ikrafttræden i henhold til de deri fastsatte bestemmelser udføres fra Kroatien til Fællesskabet uden kvantitative lofter og foranstaltninger med tilsvarende virkning. Der kan efterfølgende indføres kvantitative lofter på de betingelser, der er fastsat i artikel 8. 2. Indføres der kvantitative lofter, undergives udførslen af de varer, der er undergivet kvantitative lofter, en ordning med dobbeltkontrol som omhandlet i tillæg A. 3. På tidspunktet for denne aftales ikrafttræden undergives udførslen af de i bilag II anførte varer, som ikke er undergivet kvantitative lofter, den ordning med dobbeltkontrol, der er nævnt i stk. 2. 4. Efter konsultationer i overensstemmelse med proceduren i artikel 14, kan udførslen af de varer i bilag I, som ikke er undergivet kvantitative lofter, bortset fra de i bilag II anførte, efter denne aftales ikrafttræden undergives den i stk. 2 omhandlede ordning med dobbeltkontrol eller en ordning med forudgående tilsyn, som indføres af Fællesskabet. Artikel 4 Fællesskabet og Kroatien anerkender den særlige og anderledes karakter af tekstilvarer, der genindføres i Fællesskabet efter forædling i Kroatien, som en særlig form for industrielt og handelsmæssigt samarbejde. Indføres der kvantitative lofter i henhold til artikel 8, er ovennævnte genindførsel ikke undergivet disse kvantitative lofter, forudsat at genindførslen finder sted i overensstemmelse med de i Fællesskabet gældende bestemmelser om økonomisk passiv forædling, og forudsat at de pågældende varer er omfattet af de særlige ordninger, der er omhandlet i bilag III. Artikel 5 Udførslen fra Kroatien af vævede stoffer, der fremstilles som hjemmeindustri på hånd- eller foddrevne væve, beklædningsgenstande eller andre færdigvarer, som fremstilles i hånden af ovennævnte stoffer, samt traditionelle folkloristiske håndfremstillede varer, er ikke undergivet de kvantitative lofter, der er fastsat ved denne aftale, forudsat at disse varer med oprindelse i Kroatien opfylder betingelserne i tillæg B. Artikel 6 1. Indførslen til Fællesskabet af tekstilvarer, der er omfattet af denne aftale, er ikke undergivet de kvantitative lofter, som er fastsat i henhold til denne aftale, forudsat at de angives som bestemt til genudførsel fra Fællesskabet i uændret stand eller efter forarbejdning som led i den administrative kontrolordning, der er gældende i Fællesskabet. Overgang til fri omsætning af varer, der indføres i Fællesskabet på ovennævnte vilkår, er dog betinget af, at der fremlægges en eksportlicens udstedt af de kroatiske myndigheder samt bevis for oprindelse i henhold til bestemmelserne i tillæg A. 2. Finder myndighederne i Fællesskabet det godtgjort, at indførte tekstilvarer er blevet afskrevet på et af de kvantitative lofter, der er fastsat ved denne aftale, hvorefter de er blevet genudført fra Fællesskabet, underretter nævnte myndigheder inden for en frist på fire uger de kroatiske myndigheder om de pågældende mængder og giver tilladelse til indførsel af tilsvarende mængder af samme varer, uden at der finder afskrivning sted på det kvantitative loft, der er fastsat ved denne aftale for det indeværende eller i givet fald følgende år. Artikel 7 Indføres der kvantitative lofter i overensstemmelse med artikel 8, gælder følgende bestemmelser: 1) I ethvert aftaleår kan en del af det kvantitative loft for hver varekategori, som er fastsat for det følgende aftaleår, udnyttes forlods med indtil 5 % af det kvantitative loft for det indeværende aftaleår. Forlods udnyttede mængder afskrives på det tilsvarende kvantitative loft, som er fastsat for det følgende aftaleår. 2) Mængder, der ikke udnyttes i løbet af et aftaleår, kan for hver varekategori overføres til det tilsvarende kvantitative loft for det følgende aftaleår med indtil 10 % af det kvantitative loft for det indeværende aftaleår. 3) For kategorierne i gruppe I kan der kun finde overførsler sted i følgende tilfælde: - overførsel mellem kategori 1, 2 og 3 med indtil 12 % af det kvantitative loft for den kategori, hvortil overførsel finder sted - overførsel mellem kategori 4, 5, 6, 7 og 8 med indtil 12 % af det kvantitative loft for den kategori, hvortil overførsel finder sted. Overførsel til alle kategorier i gruppe II og III fra alle kategorier i gruppe I, II og III kan finde sted med indtil 12 % af det kvantitative loft for den kategori, hvortil overførsel finder sted. 4) Omregningstabellen for ovennævnte overførsler findes i bilag I. 5) Den kumulative anvendelse af bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3 må ikke inden for noget aftaleår medføre en forøgelse på over 17 % for en given varekategori. 6) Anvendes bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3, giver de kroatiske myndigheder forudgående underretning herom med mindst 15 dages varsel. Artikel 8 1. Udførslen af de tekstilvarer, der er anført i bilag I til denne aftale, kan undergives kvantitative lofter på de betingelser, der er fastsat i nedenstående stykker. 2. Konstaterer Fællesskabet inden for rammerne af den indførte ordning med administrativ kontrol, at importen af varer i en given kategori, der ikke er angivet i bilag I, og som har oprindelse i Kroatien, i forhold til det foregående års samlede import i Fællesskabet fra alle kilder af varer i denne kategori, overstiger følgende satser: - 2 % for varekategorierne i gruppe I - 8 % for varekategorierne i gruppe II - 15 % for varekategorierne i gruppe III kan det anmode om, at der indledes konsultationer i overensstemmelse med proceduren i artikel 14, med henblik på at nå til enighed om en passende grad af begrænsning for varerne i den pågældende kategori. 3. Indtil der er fundet en gensidigt tilfredsstillende løsning, forpligter Kroatien sig til at begrænse sin udførsel til Fællesskabet af de pågældende varer i en periode på midlertidigt tre måneder regnet fra datoen for indgivelse af anmodningen om konsultationer. Et sådant midlertidigt loft fastsættes til 25 % af indførslen i det kalenderår, der går forud for det kalenderår, i hvilket indførslen oversteg den mængde, der fremkommer ved anvendelse af fremgangsmåden i stk. 2, og som gav anledning til indgivelse af anmodningen om konsultationer, eller 25 % af mængden, der følger af anvendelsen af fremgangsmåden i stk. 2, alt efter hvilken er højest. 4. Hvis de kontraherende parter ikke er i stand til at nå til en tilfredsstillende løsning inden for den frist, der er fastsat i artikel 14, er Fællesskabet berettiget til at indføre et endeligt kvantitativt loft på et årligt niveau, som ikke er lavere end den mængde, der fremkommer ved anvendelse af fremgangsmåden i stk. 2, eller 106 % af indførslen i det kalenderår, der går forud for det kalenderår, i hvilket indførslen oversteg den mængde, der fremkommer ved anvendelse af fremgangsmåden i stk. 2, og som gav anledning til indgivelse af anmodningen om konsultationer, alt efter hvilken er højest. Det således fastsatte årlige niveau forhøjes efter konsultationer i overensstemmelse med proceduren i artikel 14 med henblik på at opfylde de betingelser, der er fastsat i stk. 2, hvis udviklingen i den samlede indførsel til Fællesskabet af den pågældende vare skulle gøre det nødvendigt. 5. Den årlige stigningstakt for de kvantitative lofter, der indføres i medfør af denne artikel, fastsættes i henhold til bestemmelserne i tillæg C. 6. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse, hvis de procentsatser, der er anført i stk. 2, er nået som følge af et fald i den samlede indførsel til Fællesskabet, og ikke som følge af en stigning i udførslen af varer med oprindelse i Kroatien. 7. Finder stk. 2, 3 eller 4 anvendelse, giver Fællesskabet tilladelse til indførsel af varer i den pågældende kategori, der er afsendt fra Kroatien, inden anmodningen om konsultationer blev indgivet. Finder stk. 2 eller 4 anvendelse, forpligter Kroatien sig til for varer, der er omfattet af kontrakter indgået forud for indførelsen af det kvantitative loft, at udstede eksportlicenser på op til det fastsatte kvantitative loft. 8. Indtil Fællesskabet meddeler de statistiske oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 6, finder stk. 2 i nærværende artikel anvendelse på grundlag af de årlige statistiske oplysninger, som Fællesskabet hidtil har meddelt. Artikel 9 1. Kroatien meddeler Kommissionen nøjagtige statistiske oplysninger om alle eksportlicenser, der er udstedt for de kategorier af tekstilvarer, som er undergivet de kvantitative lofter, der er fastsat ved denne aftale, eller af en ordning med dobbeltkontrol, udtrykt i mængder og værdi og fordelt på Fællesskabets medlemsstater, samt om alle certifikater, der er udstedt af de kroatiske myndigheder for varer, som er omhandlet i artikel 5, og som er omfattet af bestemmelserne i tillæg B. 2. På tilsvarende måde sender Fællesskabet til de kroatiske myndigheder nøjagtige statistiske oplysninger om de importbevillinger, som er udstedt af myndighederne i Fællesskabet, og importstatistikker vedrørende varer omfattet af den ordning, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2. 3. Ovennævnte oplysninger fremsendes for samtlige varekategorier inden udgangen af måneden efter den måned, som de pågældende statistikker vedrører. 4. På Fællesskabets anmodning fremlægger Kroatien importstatistikker vedrørende alle varer, der er omfattet af bilag I. 5. Fastslås det ved gennemgang af de udvekslede oplysninger, at der foreligger væsentlige uoverensstemmelser mellem de statistiske oplysninger om udførsel og indførsel, kan der indledes konsultationer i henhold til proceduren i artikel 14. 6. Med henblik på anvendelsen af artikel 8 forpligter Fællesskabet sig til inden den 15. april hvert år at meddele Kroatien statistiske oplysninger om det foregående års indførsel af alle tekstilvarer, der er omfattet af denne aftale, fordelt på leverandørland og på medlemsstat i Fællesskabet. Artikel 10 1. For at sikre, at denne aftale kan fungere tilfredsstillende, er Fællesskabet og Kroatien indforstået med at arbejde nært sammen med henblik på at hindre, undersøge og tage alle nødvendige retlige og/eller administrative forholdsregler mod omgåelse ved hjælp af omladning, omdirigering, urigtige angivelser vedrørende oprindelsesland eller -sted, forfalskning af dokumenter, urigtige angivelser vedrørende en vares fiberindhold, mængder, beskrivelse eller tarifering og på enhver anden måde. Kroatien og Fællesskabet er derfor enige om at fastsætte de nødvendige retsregler og administrative procedurer, som gør det muligt effektivt at skride ind over for en sådan omgåelse, herunder vedtagelse af retligt bindende disciplinære foranstaltninger over for de pågældende eksportører og/eller importører. 2. Har Fællesskabet på grundlag af foreliggende oplysninger mistanke om, at denne aftale omgås, indleder Fællesskabet konsultationer med Kroatien med henblik på at nå til en gensidigt tilfredsstillende løsning. Sådanne konsultationer skal finde sted hurtigst muligt og senest inden for 30 dage fra tidspunktet for anmodningen herom. 3. Indtil resultaterne af de konsultationer, der er nævnt i stk. 2, foreligger, tager Kroatien, hvis der fremlægges tilstrækkeligt bevis for omgåelse, og hvis Fællesskabet anmoder herom, som en sikkerhedsforanstaltning alle nødvendige skridt til at sikre, at de tilpasninger af de i henhold til artikel 8 fastsatte kvantitative lofter, der kan forventes opnået enighed om på grundlag af de i stk. 2 nævnte konsultationer, kan gennemføres for det kontingentår, i hvilket anmodningen om at indlede konsultationer i henhold til stk. 2, blev indgivet, eller for det følgende år, hvis kontingentet for det indeværende år er opbrugt. 4. Lykkes det ikke parterne under de konsultationer, der er nævnt i stk. 2, at nå til en gensidigt tilfredsstillende løsning, er Fællesskabet: a) hvis der foreligger tilstrækkeligt bevis for, at varer med oprindelse i Kroatien er blevet indført ved omgåelse af denne aftale, berettiget til at afskrive de pågældende mængder på de kvantitative lofter, der er fastsat i henhold til artikel 8 b) hvis der foreligger tilstrækkeligt bevis for, at der foreligger urigtige angivelser vedrørende fiberindholdet i, eller vedrørende mængden, beskrivelsen eller tariferingen af varer med oprindelse i Kroatien, berettiget til at nægte at indføre de pågældende varer c) hvis det viser sig, at Kroatiens område anvendes til omladning eller omdirigering af varer, der ikke har oprindelse i Kroatien, berettiget til at indføre kvantitative lofter for de samme varer med oprindelse i Kroatien, hvis sådanne varer ikke allerede er undergivet kvantitative lofter, eller til at træffe alle andre passende foranstaltninger. 5. Parterne er enige om at etablere et administrativt samarbejde i henhold til bestemmelserne i tillæg A for at afværge og effektivt behandle alle problemer, der opstår som følge af omgåelse. Artikel 11 1. Kroatien fører kontrol med sin udførsel til Fællesskabet af varer, der er omfattet af begrænsninger eller tilsyn. Indtræffer der en pludselig og skadelig ændring i det traditionelle samhandelsmønster, kan Fællesskabet anmode om konsultationer med henblik på at finde en tilfredsstillende løsning på problemerne. Sådanne konsultationer skal finde sted senest 15 arbejdsdage efter Fællesskabets anmodning herom. 2. Kroatien bestræber sig for at sikre, at udførslen til Fællesskabet af tekstilvarer, som er undergivet kvantitative lofter, fordeles så jævnt som muligt over året, idet der i særlig grad tages hensyn til sæsonbestemte faktorer. Artikel 12 Opsiges denne aftale i henhold til artikel 17, stk. 3, nedsættes de kvantitative lofter, der er fastsat i henhold til denne aftale, pro rata temporis, medmindre de kontraherende parter træffer anden afgørelse ved fælles overenskomst. Artikel 13 Kroatien og Fællesskabet forpligter sig til at afstå fra enhver forskelsbehandling ved tildelingen af de eksportlicenser og importbevillinger eller -dokumenter, der er omhandlet i tillæg A og B. Artikel 14 1. Medmindre andet er fastsat i denne aftale, gælder følgende bestemmelser for de særlige konsultationsprocedurer, der er omhandlet i denne aftale: - en anmodning om konsultationer indgives skriftligt til den anden kontraherende part - anmodningen om konsultationer følges inden for en rimelig frist og i alle tilfælde senest femten dage efter indgivelsen heraf af en rapport, hvori den anmodende part nærmere begrunder, hvorfor det anses for berettiget at indgive en sådan anmodning - de kontraherende parter indleder konsultationerne senest en måned efter indgivelsen af anmodningen med henblik på inden udløbet af en frist på endnu en måned at nå til enighed eller til en gensidigt tilfredsstillende løsning - ovennævnte frist på en måned, der afsættes til at nå til enighed eller til at finde en gensidigt tilfredsstillende løsning, kan forlænges efter fælles overenskomst. 2. Fællesskabet kan anmode om konsultationer i henhold til stk. 1, når det konstaterer, at der i et bestemt år i aftalens gyldighedsperiode opstår problemer i Fællesskabet som følge af en pludselig og væsentlig stigning i indførslen af en varekategori i gruppe I sammenlignet med det foregående år. 3. På en af de kontraherende parters anmodning afholdes der om nødvendigt konsultationer vedrørende ethvert problem, der opstår i forbindelse med anvendelsen af denne aftale. Under alle konsultationer, der finder sted i henhold til denne artikel, udviser de kontraherende parter vilje til samarbejde og bestræber sig for at bilægge de uoverensstemmelser, der er opstået. AFSNIT II AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Artikel 15 Inden Kroatien tiltræder Verdenshandelsorganisationen (WTO), undersøges det nærmere, hvorledes denne aftale fungerer. Artikel 16 Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastsat i nævnte traktat, og på den anden side for Kroatiens område. Artikel 17 1. Denne aftale træder i kraft den første dag i måneden efter den dato, på hvilken parterne giver hinanden meddelelse om afslutningen af de procedurer, der er nødvendige med henblik herpå. Den anvendes fra den 1. januar 2001 til den 31. december 2003. Derefter forlænges gyldighedsperioden for alle bestemmelser i aftalen automatisk med et år, dvs. indtil den 31. december 2004, medmindre en af parterne mindst seks måneder før den 31. december 2003 underretter den anden part om, at den ikke er indforstået med denne forlængelse. 2. Hver af parterne kan til enhver tid foreslå ændringer i aftalen. 3. Hver af parterne kan til enhver tid opsige aftalen med mindst 60 dages varsel. Aftalen ophører i så fald ved opsigelsesfristens udløb. 4. Parterne er indforstået med at indlede konsultationer senest seks måneder inden udløbet af denne aftale med henblik på eventuelt at indgå en ny aftale. 5. Bilagene, tillæggene, det godkendte protokollat om markedsadgang og brevvekslingerne, der er knyttet til denne aftale, udgør en integrerende del deraf. Artikel 18 Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på hvert af parternes officielle sprog, idet hver af disse tekster har samme gyldighed. For Det Europæiske Fællesskab For Republikken Kroatien BILAG I VARELISTE JF. ARTIKEL 1 1. Såfremt det ikke er nærmere angivet, hvilket materiale varerne under kategori 1 til 114 består af, anses disse for udelukkende at bestå af uld, fine dyrehår, bomuld eller kemofibre. 2. Beklædningsgenstande, der hverken kendetegner sig som klæder til mænd og drenge eller som klæder til kvinder og piger, tariferes som beklædningsgenstande til kvinder og piger. 3. Udtrykket "beklædningsgenstande til spædbørn" omfatter beklædningsgenstande til og med handelsstørrelse 86. GRUPPE I A >TABELPOSITION> GRUPPE I B >TABELPOSITION> GRUPPE II A >TABELPOSITION> GRUPPE II B >TABELPOSITION> GRUPPE III A >TABELPOSITION> GRUPPE III B >TABELPOSITION> GRUPPE IV >TABELPOSITION> BILAG II Varer uden kvantitative lofter, der er undergivet den i aftalens artikel 3, stk. 3, omhandlede ordning med dobbeltkontrol (Den fuldstændige varebeskrivelse af kategorierne i dette bilag findes i bilag I til aftalen.) Kategorier: 1, 2, 2 A, 3, 5, 6, 7, 8, 9, 15, 16, 67. BILAG III Genindførsel i Fællesskabet, som omhandlet i aftalens artikel 4, er omfattet af bestemmelserne i denne aftale, medmindre andet fremgår af nedenstående særlige bestemmelser: 1. Genindførsel i Fællesskabet, som omhandlet i aftalens artikel 4, kan undergives specifikke kvantitative lofter efter konsultationer i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i aftalens artikel 14, forudsat at de pågældende varer er undergivet kvantitative lofter i henhold til denne aftale, en ordning med dobbelt kontrol eller tilsynsforanstaltninger. 2. Under hensyntagen til begge parters interesser kan Fællesskabet efter eget skøn eller på grundlag af en anmodning i henhold til aftalens artikel 14: a) undersøge mulighederne for overførsel mellem kategorierne og forlods udnyttelse eller overførsel af dele af specifikke kvantitative lofter mellem to år b) undersøge mulighederne for at hæve specifikke kvantitative lofter. 3. Fællesskabet kan imidlertid inden for følgende rammer automatisk udnytte den fleksibilitet, der følger af stk. 2: a) overførsel mellem kategorierne må ikke overstige 25 % af den mængde, der er fastsat for den kategori, hvortil overførslen finder sted b) overførsel af specifikke kvantitative lofter mellem to år må ikke overstige 13,5 % af den mængde, der er fastsat for det år, i hvilket den faktiske udnyttelse finder sted c) forlods udnyttelse af specifikke kvantitative lofter mellem to år må ikke overstige 7,5 % af den mængde, der er fastsat for det år, i hvilket den faktiske udnyttelse finder sted. 4. Fællesskabet underretter Kroatien om alle foranstaltninger, der træffes i henhold til de foregående stykker. 5. De kompetente myndigheder i Fællesskabet foretager afskrivning på et af de specifikke kvantitative lofter, som er omhandlet i stk. 1, på tidspunktet for udstedelsen af den forhåndsbevilling, der er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 3036/94(1) om økonomisk passiv forædling. Der foretages afskrivning på det specifikke kvantitative loft for det år, i hvilket forhåndsbevillingen udstedes. 6. For alle varer, der er omfattet af dette bilag, udsteder de organisationer, der ifølge gældende lov i Kroatien er bemyndiget hertil, i henhold til bestemmelserne i tillæg A til denne aftale et oprindelsescertifikat. I certifikatet henvises der til den i punkt 5 nævnte forhåndsbevilling som bevis for, at den deri beskrevne forædling har fundet sted i Kroatien. 7. Fællesskabet meddeler Kroatien navn og adresse på de kompetente myndigheder i Fællesskabet, som udsteder de forhåndsbevillinger, der er nævnt i punkt 5, samt aftryk af de stempler, de pågældende myndigheder anvender. (1) EFT L 322 af 15.12.1994, s. 1. Tillæg A AFSNIT I TARIFERING Artikel 1 1. Fællesskabets kompetente myndigheder forpligter sig til at underrette Kroatien om enhver ændring i den kombinerede nomenklatur (KN) inden datoen for sådanne ændringers ikrafttræden i Fællesskabet. 2. Fællesskabets kompetente myndigheder forpligter sig til at underrette Kroatiens kompetente myndigheder om enhver afgørelse vedrørende tariferingen af varer, der er omfattet af denne protokol, senest en måned efter, at en sådan afgørelse er truffet. Meddelelsen skal indeholde: a) en beskrivelse af de pågældende varer b) varens kategori og dertil svarende KN-kode c) en begrundelse for afgørelsen. 3. Medfører en tariferingsafgørelse en ændring i tariferingspraksis eller en ændring af kategori for en vare, der er omfattet af aftalen, giver Fællesskabets kompetente myndigheder et varsel på 30 dage regnet fra datoen for Fællesskabets underretning, og afgørelsen træder først i kraft efter udløbet af denne frist. Varer, der er afsendt før datoen for afgørelsens ikrafttræden, er fortsat omfattet af tidligere tariferingspraksis, forudsat at de pågældende varer frembydes til indførsel i Fællesskabet senest 60 dage efter denne dato. 4. Hvis en tariferingsafgørelse, der træffes af Fællesskabet, og som medfører en ændring i tariferingspraksis eller en ændring af kategori for en vare, der er omfattet af aftalen, berører en kategori, der er undergivet kvantitative lofter, er de kontraherende parter indforstået med at indlede konsultationer i overensstemmelse med proceduren i aftalens artikel 14 med henblik på at opfylde de betingelser, der er fastsat i aftalens artikel 2, stk. 1, andet afsnit. 5. Er Kroatiens og Fællesskabets kompetente myndigheder på indgangstoldstedet i Fællesskabet ikke enige om tariferingen af varer, der er omfattet af aftalen, tariferes de pågældende varer midlertidigt på grundlag af Fællesskabets angivelser, indtil der har fundet konsultationer sted i henhold til aftalens artikel 14 med henblik på at nå til enighed om den pågældende vares endelige tarifering. AFSNIT II OPRINDELSE Artikel 2 1. Varer med oprindelse i Kroatien, som udføres til Fællesskabet i henhold til de ordninger, der er fastlagt i afsnit I i aftalen, skal være ledsaget af et certifikat for oprindelse i Kroatien svarende til den model, der er knyttet som bilag til dette tillæg. 2. Oprindelsescertifikatet attesteres af de kompetente myndigheder i Kroatien, hvis de pågældende varer i henhold til de herom gældende regler i Fællesskabet kan betragtes som varer med oprindelse i dette land. 3. Varerne i gruppe III kan dog indføres i Fællesskabet i henhold til de ordninger, der er fastlagt ved aftalen, hvis eksportøren på fakturaen eller på et andet handelsdokument vedrørende de pågældende varer afgiver erklæring om, at varerne i henhold til de gældende regler herom i Fællesskabet har oprindelse i Kroatien. 4. Det i stk. 1 nævnte oprindelsescertifikat er ikke påkrævet ved indførsel af varer, for hvilke der foreligger et varecertifikat EUR 1, som er udfærdiget i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Fællesskabets autonome toldordning over for Kroatien i Rådets forordning (EF) nr. 2007/2000(1). Artikel 3 Oprindelsescertifikatet udstedes kun til eksportøren efter skriftlig anmodning fra eksportøren eller dennes hertil bemyndigede repræsentant. Kroatiens kompetente myndigheder sikrer, at oprindelsescertifikaterne udfyldes korrekt, og med henblik herpå kan de kræve enhver form for dokumentation og beviser og foretage enhver kontrol, de måtte finde påkrævet. Artikel 4 Er der for varer i samme kategori fastlagt forskellige kriterier for bestemmelse af varernes oprindelse, skal oprindelsescertifikaterne eller -erklæringerne indeholde en tilstrækkelig detaljeret beskrivelse af de pågældende varer til at fastslå de kriterier, på grundlag af hvilke certifikatet er udstedt eller erklæringen afgivet. Artikel 5 Konstatering af mindre uoverensstemmelser mellem angivelserne i oprindelsescertifikatet og i de dokumenter, der fremlægges på toldstedet med henblik på opfyldelse af formaliteterne vedrørende varernes indførsel, medfører ikke i sig selv, at der rejses tvivl om rigtigheden af oplysningerne i certifikatet. AFSNIT III ORDNING MED DOBBELTKONTROL Afdeling I Udførsel Artikel 6 De kompetente myndigheder i Kroatien udsteder en eksportlicens for alle forsendelser fra Kroatien af tekstilvarer, der er undergivet endelige eller midlertidige kvantitative lofter, som er fastsat i henhold til artikel 8 i denne aftale, op til de for de pågældende varer fastsatte kvantitative lofter med eventuelle ændringer i henhold til aftalens artikel 7, 10 og 12, og for forsendelser af tekstilvarer, der er undergivet en ordning med dobbeltkontrol uden kvantitative lofter som omhandlet i aftalens artikel 3, stk. 3 og 4. Artikel 7 1. For varer, der er undergivet kvantitative lofter i henhold til denne aftale, skal eksportlicensen svare til model 1, der er knyttet som bilag til dette tillæg, og den skal være gyldig for udførsel af varer til hele det toldområde, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse. 2. I tilfælde, hvor der er indført kvantitative lofter i henhold til denne aftale, skal det af hver enkelt eksportlicens bl.a. fremgå, at den pågældende varemængde er afskrevet på det kvantitative loft, der er fastsat for den pågældende varekategori, og hver licens må kun omfatte en af de varekategorier, der er undergivet kvantitative lofter. Eksportlicensen kan benyttes til en eller flere forsendelser af de pågældende varer. 3. For varer, der er omfattet af en ordning med dobbelt kontrol uden kvantitative lofter, skal eksportlicensen svare til model 2, der er knyttet som bilag til dette tillæg. Eksportlicensen skal kun omfatte en af varekategorierne og kan benyttes til en eller flere forsendelser af de pågældende varer. Artikel 8 De kompetente myndigheder i Fællesskabet skal omgående underrettes om inddragelse eller ændring af allerede udstedte eksportlicenser. Artikel 9 1. Udførte tekstilvarer, der er undergivet kvantitative lofter i henhold til denne aftale, afskrives på de kvantitative lofter, der er fastsat for det år, i hvilket afsendelsen af varerne har fundet sted, også selv om eksportlicensen er udstedt efter afsendelsen. 2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 anses varerne for at være afsendt på det tidspunkt, hvor de indlades til udførsel i et fly, et køretøj eller et skib. Artikel 10 En eksportlicens skal med henblik på anvendelsen af artikel 12 fremlægges senest den 31. marts i året efter det år, i hvilket de af licensen omfattede varer blev afsendt. Afdeling II Indførsel Artikel 11 Ved indførsel i Fællesskabet af tekstilvarer, der er undergivet kvantitative lofter eller en ordning med dobbeltkontrol i henhold til denne aftale, skal der fremlægges en importbevilling. Artikel 12 1. De kompetente myndigheder i Fællesskabet udsteder automatisk de i artikel 11 nævnte importbevillinger inden for en frist på højst fem arbejdsdage fra tidspunktet for importørens fremlæggelse af originaleksemplaret af den tilsvarende eksportlicens. 2. Importbevillingerne vedrørende varer, der er undergivet kvantitative lofter i henhold til denne aftale, er gyldige i seks måneder fra datoen for deres udstedelse til indførsel i hele det toldområde, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse. 3. Importbevillingerne for varer, der er omfattet af en ordning med dobbeltkontrol uden kvantitative lofter, er gyldige i seks måneder fra datoen for deres udstedelse til indførsel i hele det toldområde, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse. 4. De kompetente myndigheder i Fællesskabet annullerer allerede udstedte importbevillinger, hvis de dertil svarende eksportlicenser er blevet trukket tilbage. Underrettes de kompetente myndigheder i Fællesskabet først efter varernes indførsel i Fællesskabet om, at eksportlicensen er blevet trukket tilbage eller annulleret, afskrives de pågældende mængder på de kvantitative lofter for den pågældende kategori og det pågældende kontingentår. Artikel 13 1. Konstaterer de kompetente myndigheder i Fællesskabet, at de samlede mængder, der er omfattet af eksportlicenser udstedt af Kroatien for en bestemt kategori, i et år overstiger det i henhold til aftalens artikel 8 fastsatte kvantitative loft med eventuelle ændringer i henhold til aftalens artikel 7, 10 og 12, kan nævnte myndigheder suspendere al yderligere udstedelse af importbevillinger. I sådanne tilfælde underretter de kompetente myndigheder i Fællesskabet omgående myndighederne i Kroatien, og den særlige konsultationsprocedure, der er omhandlet i aftalens artikel 14, indledes straks. 2. De kompetente myndigheder i Fællesskabet kan afslå at udstede importbevillinger for eksportvarer med oprindelse i Kroatien, der er undergivet kvantitative lofter eller en ordning med dobbeltkontrol, og som ikke er omfattet af eksportlicenser udstedt af Kroatien i henhold til bestemmelserne i dette tillæg. Tillader de kompetente myndigheder i Fællesskabet imidlertid, at sådanne varer indføres i Fællesskabet, afskrives de pågældende mængder ikke på de tilsvarende kvantitative lofter, der er fastsat i henhold til denne aftale, uden udtrykkeligt samtykke fra de kompetente myndigheder i Kroatien, jf. dog aftalens artikel 10. AFSNIT IV UDFÆRDIGELSE OG FREMLÆGGELSE AF EKSPORTLICENSER OG OPRINDELSESCERTIFIKATER SAMT ALMINDELIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE UDFØRSEL TIL FÆLLESSKABET Artikel 14 1. Der kan ved udfærdigelsen af eksportlicensen og oprindelsescertifikatet tages flere kopier, der tydeligt mærkes som sådanne. Dokumenterne udfærdiges på engelsk eller fransk. Hvis de udfyldes i hånden, skal det gøres med blæk og blokbogstaver. Til dokumenterne benyttes format 210 mm × 297 mm. Der anvendes hvidt, træfrit, skrivefast papir med en vægt på mindst 25 g/m2. Tages der ved udfærdigelse af dokumentet flere kopier, skal kun originaleksemplaret være forsynet med guillochetryk i bunden. Dette eksemplar mærkes tydeligt "original" og kopierne "kopi". De kompetente myndigheder i Fællesskabet accepterer alene originaleksemplaret som værende gyldigt med henblik på udførsel til Fællesskabet i henhold til bestemmelserne i denne aftale. 2. Hvert dokument skal være forsynet med et standardiseret løbenummer, påtrykt eller anført på anden måde, hvorved det kan identificeres. Dette nummer sammensættes således: - to bogstaver som betegnelse for eksportlandet: HR - to bogstaver som betegnelse for den medlemsstat, hvor toldklareringen ventes at finde sted: - AT= Østrig - BL= Benelux - DE= Tyskland - DK= Danmark - EL= Grækenland - ES= Spanien - FI= Finland - FR= Frankrig - GB= Det Forenede Kongerige - IE= Irland - IT= Italien - PT= Portugal - SE= Sverige - et etcifret tal som betegnelse for kontingentåret og svarende til det sidste ciffer i det pågældende årstal, f.eks. 1 for 2001 - et tocifret tal mellem 01 og 99 som betegnelse for det kontor i eksportlandet, som udsteder dokumenterne - et femcifret, fortløbende tal mellem 00001 og 99999, som tildeles den medlemsstat, hvor toldklareringen ventes at finde sted. Artikel 15 Eksportlicensen og oprindelsescertifikatet kan udstedes efter afsendelsen af de varer, som de vedrører. Dokumenterne skal i så fald enten påtegnes "délivré a posteriori" eller "issued retrospectively". Artikel 16 1. I tilfælde af tyveri, bortkomst eller ødelæggelse af en eksportlicens eller et oprindelsescertifikat kan eksportøren hos de kompetente myndigheder i Kroatien, som udstedte dokumentet, anmode om et duplikateksemplar, der skal udfærdiges på grundlag af de eksportdokumenter, den pågældende er i besiddelse af. Det således udstedte duplikateksemplar af licens eller certifikat skal påtegnes "duplicata" eller "duplicate". 2. Duplikateksemplaret skal påføres datoen for udstedelsen af originaleksemplaret af eksportlicensen eller oprindelsescertifikatet. AFSNIT V ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE Artikel 17 Fællesskabet og Kroatien arbejder nært sammen om gennemførelsen af bestemmelserne i dette tillæg. Begge parter søger med henblik herpå at lette mulighederne for kontakter og udveksling af synspunkter (herunder om tekniske spørgsmål). Artikel 18 For at sikre, at dette tillæg anvendes korrekt, bistår Fællesskabet og Kroatien hinanden i forbindelse med kontrol af ægtheden og rigtigheden af oplysningerne i eksportlicenser og oprindelsescertifikater eller erklæringer, der er udstedt eller afgivet i henhold til dette tillæg. Artikel 19 Kroatien meddeler Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber navn og adresse på de myndigheder, der er bemyndiget til at udstede og kontrollere eksportlicenser og oprindelsescertifikater, samt aftryk af de stempler, som disse myndigheder anvender, og aftryk af de underskrifter, der benyttes af de embedsmænd, som er ansvarlige for underskrivelsen af eksportlicenser og oprindelsescertifikater. Kroatien meddeler desuden Fællesskabet alle ændringer af disse oplysninger. Artikel 20 1. Der foretages efterfølgende kontrol af oprindelsescertifikater eller eksportlicenser ved stikprøver, eller når de kompetente myndigheder i Fællesskabet har begrundet tvivl med hensyn til certifikatets eller licensens ægthed eller rigtigheden af oplysningerne om de pågældende varers faktiske oprindelse. 2. I sådanne tilfælde tilbagesender de kompetente myndigheder i Fællesskabet oprindelsescertifikatet, eksportlicensen eller en genpart heraf til de kompetente myndigheder i Kroatien, om fornødent med angivelse af de reelle eller formelle grunde, der gør en undersøgelse berettiget. Er der blevet fremlagt faktura, vedlægges oprindelsescertifikatet eller licensen eller en genpart heraf denne faktura eller en genpart heraf. Myndighederne fremsender endvidere alle oplysninger, der er indgået, og som giver anledning til at formode, at oplysningerne i nævnte certifikat eller licens er urigtige. 3. Stk. 1 finder også anvendelse på efterfølgende kontrol af de oprindelseserklæringer, der er omhandlet i artikel 2 i dette tillæg. 4. Resultaterne af efterfølgende kontrol, der udføres i henhold til stk. 1 og 2, meddeles de kompetente myndigheder i Fællesskabet inden for en frist på højst tre måneder. Det skal af de pågældende oplysninger fremgå, om omtvistede certifikat, licens eller erklæring vedrører de varer, der faktisk er udført, og om disse varer kan udføres i henhold til de ordninger, der er fastlagt ved denne aftale. På Fællesskabets anmodning skal der endvidere sammen med nævnte oplysninger fremlægges kopier af alt bevismateriale, der er nødvendigt til fastlæggelse af de faktiske omstændigheder, navnlig varernes faktiske oprindelse. Konstateres der ved en sådan kontrol systematiske uregelmæssigheder i anvendelsen af oprindelseserklæringer, kan Fællesskabet lade indførslen af de pågældende varer omfatte af bestemmelserne i artikel 2, stk. 1, i dette tillæg. 5. Med henblik på efterfølgende kontrol af oprindelsescertifikater opbevarer de kompetente myndigheder i Kroatien kopier af certifikaterne samt eventuelle dertil hørende eksportdokumenter i mindst to år. 6. Anvendelsen af den i denne artikel omhandlede stikprøvekontrol må ikke udgøre en hindring for de pågældende varers overgang til fri omsætning. Artikel 21 1. Hvis det af den i artikel 20 i dette tillæg omhandlede kontrolprocedure eller af oplysninger, som de kompetente myndigheder i Fællesskabet eller Kroatien er i besiddelse af, fremgår eller synes at fremgå, at denne aftales bestemmelser omgås eller overtrædes, søger de to parter gennem et nært samarbejde og med den fornødne hurtighed at hindre en sådan omgåelse eller overtrædelse. 2. Med henblik herpå iværksætter Kroatiens kompetente myndigheder på eget initiativ eller på anmodning af Fællesskabet de nødvendige undersøgelser af transaktioner, som for Fællesskabet udgør eller ser ud til at udgøre en omgåelse eller en overtrædelse af dette tillæg. Kroatien meddeler Fællesskabet resultaterne af disse undersøgelser sammen med alle andre relevante oplysninger, der kan bidrage til at fastslå årsagen til omgåelsen eller overtrædelsen, herunder varernes faktiske oprindelse. 3. Tjenestemænd udpeget af Fællesskabet kan efter aftale mellem Fællesskabet og Kroatien medvirke i de undersøgelser, der er omhandlet i stk. 2. 4. I medfør af det i stk. 1 omhandlede samarbejde udveksler de kompetente myndigheder i Fællesskabet og Kroatien oplysninger, som en af parterne anser for nyttige med henblik på at hindre, at bestemmelserne i denne aftale omgås eller overtrædes. Denne udveksling kan indbefatte oplysninger om tekstilproduktionen i Kroatien og om samhandelen med den type varer, der er omfattet af denne aftale, mellem Kroatien og tredjelande, navnlig i tilfælde hvor Fællesskabet har rimelig grund til at antage, at de pågældende varer forud for indførslen i Fællesskabet kan have passeret Kroatiens område som transitvarer. Disse oplysninger kan på Fællesskabets anmodning indbefatte genparter af alle relevante oplysninger. 5. Foreligger der tilstrækkeligt bevis for, at bestemmelserne i dette tillæg er blevet omgået eller overtrådt, kan de kompetente myndigheder i Kroatien og Fællesskabet aftale, at der træffes sådanne foranstaltninger, som er fastsat i artikel 10, stk. 4, i aftalen, og sådanne andre foranstaltninger, som er nødvendige for at forhindre en gentagelse af nævnte omgåelse eller overtrædelse. Eksempel på det oprindelsescertifikat, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i tillæg A >PIC FILE= "L_2001025DA.003101.EPS"> Eksempel på den eksportlicens, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, i tillæg A: model 1 >PIC FILE= "L_2001025DA.003301.EPS"> Eksempel på den eksportlicens, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3, i tillæg A: model 2 >PIC FILE= "L_2001025DA.003501.EPS"> (1) EFT L 240 af 23.9.2000, s. 1. Tillæg B Varer fremstillet som hjemmeindustri og folkloristiske varer med oprindelse i Kroatien 1. Den fritagelse, der er omhandlet i aftalens artikel 5, for så vidt angår varer, fremstillet som hjemmeindustri, gælder kun for følgende varer: a) vævede stoffer, som udelukkende fremstilles på hånd- eller foddrevne væve, og som traditionelt fremstilles i Kroatiens hjemmeindustri b) beklædningsgenstande og andre tekstilvarer, der traditionelt håndfremstilles i Kroatiens hjemmeindustri af ovennævnte stoffer, og som udelukkende syes i hånden uden hjælp af maskiner c) traditionelle folkloristiske varer fremstillet i hånden, på en liste, som aftales mellem Fællesskabet og Kroatien. Der indrømmes alene fritagelse for varer, der er omfattet af et certifikat, som er i overensstemmelse med modellen i bilaget til dette tillæg, og som er udstedt af de kompetente myndigheder i Kroatien. På certifikaterne anføres en begrundelse for udstedelsen heraf. De kompetente myndigheder i Fællesskabet godkender certifikaterne, efter at de har fundet det godtgjort, at de pågældende varer opfylder de betingelser, der er fastlagt i dette tillæg. Certifikaterne vedrørende de varer, der er nævnt i litra c), skal tydeligt påstemples "FOLKLORE". Er parterne uenige om de pågældende varers art, afholdes der konsultationer inden for en måned med henblik på at bilægge sådanne uoverensstemmelser. Hvis indførslen af en vare, der er omfattet af dette tillæg, når et sådant omfang, at det vil kunne skabe vanskeligheder i Fællesskabet, indledes der hurtigst muligt konsultationer med Kroatien i henhold til den procedure, der er fastlagt i aftalens artikel 14, med henblik på at finde en løsning på problemet, om nødvendigt ved indførelse af et kvantitativt loft. 2. Bestemmelserne i afsnit IV og V i tillæg A finder tilsvarende anvendelse på de varer, der er omfattet af punkt 1 i dette tillæg. Bilag til tillæg B >PIC FILE= "L_2001025DA.003902.EPS"> Tillæg C Den årlige stigningstakt for de kvantitative lofter, der måtte blive indført i henhold til aftalens artikel 8, for de varer, der er omfattet af aftalen, fastsættes efter aftale mellem parterne i overensstemmelse med konsultationsproceduren i aftalens artikel 14. Godkendt protokollat vedrørende markedsadgang I forbindelse med aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kroatien om handel med tekstilvarer, som paraferedes i Bruxelles den 8. november 2000, noterede parterne sig deres enighed om følgende: 1. Gældende toldsatser i Kroatien på tekstilvarer og beklædningsgenstande forhøjes ikke i aftalens gyldighedsperiode. 2. Parterne er enige om ikke at indføre eller opretholde hindringer i form af ikke-toldmæssige foranstaltninger i aftalens gyldighedsperiode. Kroatien forpligter sig til at harmonisere sine tekniske forskrifter og standarder med Fællesskabets, særlig hvad angår certificering- og mærkningskrav. 3. Under de kommende forhandlinger om stabiliserings- og associeringsaftalen accepterer Kroatien at indrømme produkter i bilag I en behandling med hensyn til toldafvikling, der ikke er mindre gunstig end behandlingen af andre industrivarer.