Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 120/1999 af 24. september 1999 om ændring af bilag XIII (transport) til EØS-aftalen
EF-Tidende nr. L 325 af 21/12/2000 s. 0036 - 0037
Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 120/1999 af 24. september 1999 om ændring af bilag XIII (transport) til EØS-aftalen DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR - under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som tilpasset ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt "aftalen", særlig artikel 98, og ud fra følgende betragtninger: (1) Bilag XIII til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 32/98 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 30. april 1998(1). (2) Rådets forordning (EF) nr. 718/1999 af 29. marts 1999 om en kapacitetspolitik for Fællesskabets indlandsflåder til fremme af vandvejstransporten(2), Kommissionens forordning (EF) nr. 805/1999 af 16. april 1999 om visse gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF) nr. 718/1999 om en kapacitetspolitik for EF's indlandsflåder til fremme af vandvejstransporten(3) og Kommissionens forordning (EF) nr. 812/1999 af 19. april 1999 om ændring af forordning (EØF) nr. 1102/89 om visse gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EØF) nr. 1101/89 om strukturel sanering inden for indlandsskibsfarten(4) bør indarbejdes i aftalen - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Følgende led indsættes i punkt 45 (Kommissionens forordning (EØF) nr. 1102/89) i bilag XIII til aftalen: "- 399 R 0812: Kommissionens forordning (EF) nr. 812/1999 af 19. april 1999 (EFT L 103 af 20.4.1999, s. 5)." Artikel 2 Følgende punkter indsættes efter punkt 45 (Kommissionens forordning (EØF) nr. 1102/89) i bilag XIII til aftalen: "45a. 399 R 0718: Rådets forordning (EF) nr. 718/1999 af 29. marts 1999 om en kapacitetspolitik for Fællesskabets indlandsflåder til fremme af vandvejstransporten (EFT L 90 af 2.4.1999, s. 1). 45b. 399 R 0805: Kommissionens forordning (EF) nr. 805/1999 af 16. april 1999 om visse gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF) nr. 718/1999 om en kapacitetspolitik for EF's indlandsflåder til fremme af vandvejstransporten (EFT L 102 af 17.4.1999, s. 64)." Artikel 3 Tidligere punkt 45a (Rådets direktiv 96/75/EF) i bilag XIII til aftalen ændres til punkt 45c. Artikel 4 Teksterne til forordning (EF) nr. 718/1999, forordning (EF) nr. 805/1999 og forordning (EF) nr. 812/1999 på islandsk og norsk, som er knyttet til de respektive sproglige udgaver af denne afgørelse, er autentiske. Artikel 5 Denne afgørelse træder i kraft den 25. september 1999, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle fornødne meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1. Artikel 6 Denne afgørelse offentliggøres i EØS-afsnittet i og EØS-tillægget til De Europæiske Fællesskabers Tidende. Udfærdiget i Bruxelles, den 24. september 1999. På Det Blandede EØS-udvalgs vegne N. v. Liechtenstein Formand (1) EFT L 310 af 19.11.1998, s. 19. (2) EFT L 90 af 2.4.1999, s. 1. (3) EFT L 102 af 17.4.1999, s. 64. (4) EFT L 103 af 20.4.1999, s. 5.