22000D1109(20)

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 65/1999 af 28. maj 1999 om ændring af bilag II (tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

EF-Tidende nr. L 284 af 09/11/2000 s. 0049 - 0050


Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg

nr. 65/1999

af 28. maj 1999

om ændring af bilag II (tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR -

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som tilpasset ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt "aftalen", særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Bilag II til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 32/1999 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 26. marts 1999(1).

(2) Kommissionens beslutning 97/751/EF af 31. oktober 1997 om en fælles teknisk forskrift med tilslutningskrav til grænseflader for terminaludstyr til digitale strukturerede og ustrukturerede faste ONP-kredsløb med en kapacitet på 140 Mbit/s(2) bør indarbejdes i aftalen -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende punkt indsættes efter punkt 4zg (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/13/EF) i kapitel XVIII i bilag II til aftalen:

"4zh. 397 D 0751: Kommissionens beslutning 97/751/EF af 31. oktober 1997 om en fælles teknisk forskrift med tilslutningskrav til grænseflader for terminaludstyr til digitale strukturerede og ustrukturerede faste ONP-kredsløb med en kapacitet på 140 Mbit/s (EFT L 305 af 8.11.1997, s. 66)."

Artikel 2

Teksterne til beslutning 97/751/EF på islandsk og norsk, som er knyttet til de respektive sproglige udgaver af denne afgørelse, er autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 29. maj 1999, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle fornødne meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1.

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i EØS-afsnittet i og EØS-tillægget til De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. maj 1999.

På Det Blandede EØS-udvalgs vegne

F. Barbaso

Formand

(1) EFT L 266 af 19.10.2000.

(2) EFT L 305 af 8.11.1997, s. 66.