22000D1109(08)

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 53/1999 af 30. april 1999 om ændring af bilag IX (finansielle tjenesteydelser) til EØS-aftalen

EF-Tidende nr. L 284 af 09/11/2000 s. 0012 - 0012


Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg

nr. 53/1999

af 30. april 1999

om ændring af bilag IX (finansielle tjenesteydelser) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR -

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som tilpasset ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt "aftalen", særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Bilag IX til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 110/98 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 1. december 1998(1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer(2) bør indarbejdes i aftalen -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende punkt indsættes efter punkt 16a (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/5/EF) i bilag IX til aftalen:

"16b. 398 L 0026: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45)."

Artikel 2

Teksterne til direktiv 98/26/EF på islandsk og norsk, som er knyttet til de respektive sproglige udgaver af denne afgørelse, er autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 1. maj 1999, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle fornødne meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1.

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i EØS-afsnittet i og EØS-tillægget til De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 1999.

På Det Blandede EØS-udvalgs vegne

F. Barbaso

Formand

(1) EFT L 277 af 28.10.1999, s 46.

(2) EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45.