22000D0921(01)

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 48/2000 af 31. maj 2000 om ændring af bilag II (tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

EF-Tidende nr. L 237 af 21/09/2000 s. 0058 - 0059


Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg

nr. 48/2000

af 31. maj 2000

om ændring af bilag II (tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR -

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som tilpasset ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt "aftalen", særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Bilag II til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 42/2000 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 19. maj 2000(1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse(2) bør indarbejdes i aftalen.

(3) Direktiv 1999/5/EF ophæver, med virkning fra den 8. april 2000, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/13/EF af 12. februar 1998 om teleterminaludstyr, satellitjordstationsudstyr og gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse(3), som er indarbejdet i aftalen, og som derfor bør erstattes med direktiv 1999/5/EF.

(4) Tilpasningen til Rådets direktiv 73/23/EØF af 19. februar 1973 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser(4) bør tilpasses som følge af Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse af Den Europæiske Union -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Punkt 4zg (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/13/EF) i kapitel XVIII i bilag II til aftalen affattes således:

"399 L 0005: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10)."

Artikel 2

Punkt 1 (direktiv 73/23/EØF) i kapitel X i bilag II til aftalen affattes således:

1) Følgende led indsættes:

"- 399 L 0005: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 (EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10)."

2) I tilpasningen udgår ordene "Finland" og "og Sverige".

Artikel 3

Følgende led indsættes i punkt 6 (Rådets direktiv 89/336/EØF) i kapitel X i bilag II til aftalen:

"- 399 L 0005: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 (EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10)."

Artikel 4

Teksterne til direktiv 1999/5/EF på islandsk og norsk, som offentliggøres i EØS-tillægget til De Europæiske Fællesskabers Tidende, er autentiske.

Artikel 5

Denne afgørelse træder i kraft den 1. juni 2000, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle fornødne meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1.(5)

Artikel 6

Denne afgørelse offentliggøres i EØS-afsnittet i og EØS-tillægget til De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. maj 2000.

På Det Blandede EØS-udvalgs vegne

F. Barbaso

Formand

(1) EFT L 174 af 13.7.2000, s. 53.

(2) EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10.

(3) EFT L 74 af 12.3.1998, s. 1.

(4) EFT L 77 af 26.3.1973, s. 29.

(5) Ingen forfatningsmæssige krav angivet.