Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 3/1999 af 29. januar 1999 om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen
EF-Tidende nr. L 035 af 10/02/2000 s. 0031 - 0031
AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG Nr. 3/1999 af 29. januar 1999 om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR - under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som tilpasset ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt "aftalen", særlig artikel 98, og ud fra følgende betragtninger: Bilag II til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 106/98 truffet af Det Blandede EØS-Udvalg den 27. november 1998(1). Kommissionens direktiv 98/28/EF af 29. april 1998 om fravigelse af visse bestemmelser i Rådets direktiv 93/43/EØF om levnedsmiddelhygiejne, for så vidt angår bulktransport ad søvejen af råsukker(2), bør indarbejdes i aftalen - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Følgende led indsættes i punkt 54j (Rådets direktiv 93/43/EØF) i kapitel XII i bilag II til aftalen: "- 398 L 0028: Kommissionens direktiv 98/28/EF af 29. april 1998 (EFT L 140 af 12.5.1998, s. 10)." Artikel 2 Teksterne til direktiv 98/28/EF på islandsk og norsk, som er knyttet til de respektive sproglige udgaver af denne afgørelse, er autentiske. Artikel 3 Denne afgørelse træder i kraft den 30. januar 1999, forudsat at Det Blandede EØS-Udvalg har modtaget alle fornødne meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1. Artikel 4 Denne afgørelse offentliggøres i EØS-afsnittet i og EØS-tillægget til De Europæiske Fællesskabers Tidende. Udfærdiget i Bruxelles, den 29. januar 1999. På Det Blandede EØS-udvalgs vegne F. BARBASO Formand (1) EFT L 277 af 28.10.1999, s. 40. (2) EFT L 140 af 12.5.1998, s. 10.