TILLÆGSPROTOKOL til overenskomsten mellem Republikken Østrig, Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Republikken Finland, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Portugisiske Republik, Kongeriget Spanien, Kongeriget Sverige, Det Europæiske Atomenergifællesskab og IAEA til gennemførelse af artikel III, stk. 1 og 4, i traktaten om ikke-spredning af kernevåben (1*) (meddelt under nummer KOM(1998) 314) (1999/188/Euratom)

PRÆAMBEL

Republikken Østrig, Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Republikken Finland, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Portugisiske Republik, Kongeriget Spanien og Kongeriget Sverige (i det følgende benævnt »staterne«) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (i det følgende benævnt »Fællesskabet«) er parter i en aftale mellem staterne, Fællesskabet og Den Internationale Atomenergiorganisation (i det følgende benævnt »Organisationen«) til gennemførelse af artikel III, stk. 1 og 4, i traktaten om ikke-spredning af kernevåben (i det følgende benævnt »kontrolaftalen«), som trådte i kraft den 21. februar 1977;

det internationale samfund ønsker at forbedre ikke-spredningen af kernevåben ved at udbygge Organisationens kontrolforanstaltninger og gøre dem mere effektive;

Organisationen må ved sin udførelse af kontrolforanstaltningerne tage hensyn til behovet for ikke at hæmme den økonomiske og teknologiske udvikling i Fællesskabet eller det internationale samarbejde om fredelig udnyttelse af kerneenergi, for at overholde gældende bestemmelser for beskyttelse af sundhed og sikkerhed og for fysisk beskyttelse og anden sikkerhed samt den enkeltes rettigheder, og for at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte forretningsmæssige, teknologiske og fabrikationsmæssige hemmeligheder samt al anden fortrolig viden, som kommer til dens kundskab;

den hyppighed og intensitet, hvormed de i denne protokol beskrevne aktiviteter skal udføres, skal holdes på det minimum, som svarer til formålet, nemlig at udbygge Organisationens kontrolforanstaltninger og gøre dem mere effektive;

Fællesskabet, staterne og Organisationen er derfor blevet enige om følgende:

FORHOLDET MELLEM PROTOKOLLEN OG KONTROLAFTALEN

Artikel 1

Kontrolaftalens bestemmelser gælder for denne protokol i den udstrækning, de er relevante for og i overensstemmelse med protokollens bestemmelser. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem protokollens og kontrolaftalens bestemmelser gælder protokollens bestemmelser.

OPLYSNINGER

Artikel 2

a. De enkelte stater sender Organisationen en erklæring med oplysningerne i punkt (i), (ii), (iv), (ix) og (x). Fællesskabet sender Organisationen en erklæring med oplysningerne i punkt (v), (vi) og (vii). De enkelte stater og Fællesskabet sender Organisationen en erklæring med oplysningerne i punkt (iii) og (viii).

(i) En generel beskrivelse af de forsknings- og udviklingsaktiviteter i forbindelse med den nukleare brændselscyklus, hvortil der ikke benyttes nukleare materialer, og som finansieres eller kontrolleres af den pågældende stat eller på dens vegne eller udføres med dens særlige tilladelse, samt oplysninger om, hvor de finder sted.

(ii) Oplysninger, hvis indhold Organisationen med den pågældende stats godkendelse fastsætter på grundlag af de forventede effektivitetsforbedringer, og som drejer sig om kontrolrelevante driftsaktiviteter på anlæg og lokaliteter uden for anlæg, hvor der normalt benyttes nukleart materiale.

(iii) En generel beskrivelse af de enkelte bygninger på hvert anlægsområde, herunder deres brug og indhold, hvis det ikke fremgår af beskrivelsen. Beskrivelsen skal indeholde et kort over anlægsområdet.

(iv) En beskrivelse af aktiviteternes omfang på hver lokalitet, som beskæftiger sig med aktiviteterne i denne protokols bilag I.

(v) Oplysninger om uranminers, uranoparbejdningsanlægs og thoriumoparbejdningsanlægs beliggenhed i hver enkelt stat og om deres driftsstatus og anslåede årlige produktionskapacitet samt om disse miners og oparbejdningsanlægs nuværende årlige produktion. Fællesskabet giver på Organisationens anmodning oplysninger om en enkelt mines eller et enkelt oparbejdningsanlægs nuværende årlige produktion. Disse oplysninger kræver ikke detaljeret regnskab over nukleart materiale.

(vi) Følgende oplysninger om udgangsmaterialet, der endnu ikke har nået en sådan sammensætning og renhed, at det kan benyttes til brændselsfremstilling eller beriges isotopisk:

(a) Materialets mængde, kemiske sammensætning og anvendelse eller påtænkte anvendelse, uanset om det er til nukleart eller ikke-nukleart brug, for hver lokalitet i staterne, hvor dette materiale befinder sig i mængder på over 10 metriske tons uran og/eller 20 metriske tons thorium, samt den samlede mængde i staterne som helhed for de lokaliteter, der ligger inde med mængder på over 1 metrisk ton, hvis denne mængde ligger over 10 metriske tons uran eller 20 metriske tons uran. Disse oplysninger kræver ikke detaljeret regnskab over nukleart materiale.

(b) Materialets mængde, kemiske sammensætning og bestemmelsessted ved hver fra eksportstaterne til en stat uden for Fællesskabet til udtrykkelige ikke-nukleare formål i mængder, der ligger over:

1) 10 metriske tons uran eller ved flere tilfælde af uraneksport på under 10 metriske tons til den samme stat, hvis den samlede årlige mængder overskrider 10 metriske tons.

2) 20 metriske tons thorium eller ved flere tilfælde af thoriumeksport på under 20 metriske tons til den samme stat, hvis den samlede årlige mængde overskrider 20 metriske tons.

(c) Materialets mængde, kemiske sammensætning, nuværende lokalitet og anvendelse eller påtænkte anvendelse ved hver import til staterne fra en stat uden for Fællesskabet til udtrykkelige ikke-nukleare formål i mængder, der ligger over:

1) 10 metriske tons uran, eller ved flere tilfælde af uranimport på under 10 metriske tons, hvis den samlede årlige mængde overskrider 10 metriske tons.

2) 20 metriske tons thorium, eller ved flere tilfælde af thoriumimport på under 20 metriske tons, hvis den samlede årlige mængde overskrider 20 metriske tons.

Der forlanges naturligvis ikke oplysninger om materiale til ikke-nukleare formål, når først det har fået den form, dets endelige, ikke-nukleare formål kræver.

(vii) (a) Oplysninger om materialets mængde, anvendelse og lokalitet, hvis det drejer sig om nukleart materiale, som er fritaget fra kontrol i henhold til kontrolaftalens artikel 37.

(b) Oplysninger om materialets mængde (der kan være tale om skøn) og anvendelse på hver lokalitet, hvis det drejer sig om nukleart materiale, som er fritaget fra kontrol i henhold til kontrolaftalens artikel 36, litra b), men endnu ikke har fået den form, dets endelige, ikke-nukleare formål kræver, og mængden ligger over dem, der er fastsat i kontrolaftalens artikel 37. Disse oplysninger kræver ikke detaljeret regnskab over nukleart materiale.

(viii) Oplysninger om lokalitet eller yderligere behandling, når det gælder mellem-eller højaktivt affald, som indeholder plutonium, højt beriget uran eller uran 233, og som ifølge kontrolaftalens artikel 11 ikke længere er underkastet kontrolforanstaltninger. I dette stykke omfatter »yderligere behandling« ikke omemballering af affaldet eller yderligere bearbejdning, der ikke indebærer adskillelse af elementer, med henblik på oplagring eller bortskaffelse.

(ix) Følgende oplysninger om det nærmere bestemte udstyr og ikke-nukleare materiale i bilag II:

(a) for hver eksport fra Fællesskabet af dette udstyr og materiale: identitet, mængde, påtænkt anvendelsessted i modtagerstaten og eksportens tidspunkt eller forventede tidspunkt

(b) efter særlig anmodning fra Organisationen: importstatens bekræftelse af oplysninger, som Organisationen har fået af en stat uden for Fællesskabet om dens eksport af dette udstyr og materiale til importstaten.

(x) Almindelige planer for udvikling af den nukleare brændselscyklus i den næste tiårsperiode (herunder planlagte forsknings- og udviklingsaktiviteter i forbindelse med den nukleare brændselscyklus), når den pågældende stats kompetente myndigheder har godkendt dem.

b. De enkelte stater gør deres bedste for at give Organisationen følgende oplysninger:

(i) En generel beskrivelse af og nærmere oplysninger om den lokalitet, hvor der udføres forsknings- og udviklingsaktiviteter i forbindelse med den nukleare brændselscyklus uden brug af nukleart materiale, når disse aktiviteter er specielt knyttet til berigning, oparbejdning af nukleart brændsel eller behandling af mellem- eller højaktivt affald, der indeholder plutonium, højt beriget uran eller uran 233, og de udføres i den pågældende stat, men ikke finansieres, eller kontrolleres af den eller på dens vegne eller udføres med dens særlige tilladelse. I dette stykke omfatter »behandling« af mellem- og højaktivt affald ikke omemballering af affald eller bearbejdning, der ikke indebærer adskillelse af elementer, med henblik på oplagring eller bortskaffelse.

(ii) En generel identitets- og aktivitetsbeskrivelse af den person eller det foretagende, der udfører disse aktiviteter på lokaliteter, som Organisationen identificerer uden for et anlægsområde, hvis den mener, de kan sættes i forbindelse med anlægsområdets aktiviteter. Disse oplysninger gives efter særlig anmodning fra Organisationen. Det sker i samråd med Organisationen inden for en rimelig tid.

c. Efter henvendelse fra Organisationen uddyber eller klarlægger en stat eller Fællesskabet eller begge parter de oplysninger, de har givet i henhold til denne artikel, hvis det er relevant for kontrolforanstaltningerne.

Artikel 3

a. De enkelte stater eller Fællesskabet eller begge parter giver Organisationen oplysningerne i artikel 2, litra a., punkt (i), (iii), (iv), (v), (vi) (a), (vii) og (x), og artikel 2, litra b., punkt (i), senest 180 dage efter denne protokols ikrafttrædelse.

b. De enkelte stater eller Fællesskabet eller begge parter giver inden den 15. maj hvert år Organisationen en ajourføring af oplysningerne i litra a. for det foregående kalenderår. Hvis der ikke er sket ændringer i forhold til de tidligere oplysninger, giver staten eller Fællesskabet eller begge parter meddelelse herom.

c. Fællesskabet giver inden den 15. maj hvert år Organisationen oplysningerne i artikel 2, litra a., punkt (vi) (b) og (c) for det foregående kalenderår.

d. De enkelte stater giver hvert kvartal Organisationen oplysningerne i artikel 2, litra a., punkt (ix) (a). Oplysningerne gives senest 60 dage efter kvartalets afslutning.

e. Fællesskabet og de enkelte stater giver Organisationen oplysningerne i artikel 2, litra a., punkt (viii) 180 dage før yderligere behandling finder sted, og inden den 15. maj hvert år oplysninger om lokalitetsændringer i det foregående kalenderår.

f. De enkelte stater og Organisationen aftaler, efter hvilken tidsplan og med hvilken hyppighed oplysningerne i artikel 2, litra a., punkt (ii), skal gives.

g. De enkelte stater giver Organisationen oplysningerne i artikel 2, litra a., punkt (ix), b), senest 60 dage efter Organisationens anmodning.

YDERLIGERE ADGANG

Artikel 4

Følgende bestemmelser gælder for yderligere adgang i henhold til denne protokols artikel 5:

a. Organisationen søger ikke mekanisk eller systematisk at efterprøve oplysningerne i artikel 2; Organisationen skal dog have adgang til:

(i) Enhver af de lokaliteter, som omtales i artikel 5, litra a., punkt (i) eller punkt (ii), på et selektivt grundlag for at sikre, at der ikke findes uanmeldt nukleart materiale eller udføres uanmeldte nukleare aktiviteter

(ii) enhver af de lokaliteter, som omtales i artikel 5, litra b. eller c., for at afgøre spørgsmål i forbindelse med korrektheden eller fuldstændigheden af de oplysninger, der er blevet givet i henhold til artikel 2, eller finde løsningen på en manglende overensstemmelse i forbindelse med disse oplysninger

(iii) enhver af de lokaliteter, som omtales i artikel 5, litra a., punkt (iii), hvis det af hensyn til kontrollen er nødvendigt for Organisationen at bekræfte Fællesskabets eller en stats anmeldelse af et nedlukket anlæg eller en nedlukket lokalitet, uden for anlæg, hvor der normalt benyttes nukleart materiale.

b. (i) Med undtagelse af de tilfælde, som er fastsat i punkt (ii), giver Organisationen den pågældende stat eller - når det drejer sig om adgang i henhold til artikel 5, litra a., eller artikel 5, litra c., i forbindelse med brug af nukleart materiale - den pågældende stat og Fællesskabet mindst 24 timers forhåndsvarsel om sit besøg.

(ii) I forbindelse med adgang til et sted på et anlægsområde, som ønskes i forbindelse med besøg for at bekræfte konstruktionsoplysninger eller ad hoc- eller rutineinspektioner på det pågældende område, skal fristen for forhåndsvarsel, hvis Organisationen anmoder om det, være mindst to timer, men kan i undtagelsestilfælde være under to timer.

c. Forhåndsvarslet, som er skriftligt, skal begrunde, hvorfor der ønskes adgang, og angive de aktiviteter, der skal udføres under besøget.

d. I tilfælde af et problem eller en uoverensstemmelse giver Organisationen den pågældende stat og eventuelt også Fællesskabet mulighed for at klarlægge problemet eller uoverensstemmelsen og således gøre en løsning lettere. Lejlighed hertil gives, inden der anmodes om adgang, medmindre Organisationen mener, at en udskydelse vil skade besøgets formål. Under alle omstændigheder drager Organisationen ingen konklusioner om problemet eller uoverensstemmelsen, før den pågældende stat og eventuelt også Fællesskabet har fået en sådan mulighed.

e) Medmindre den pågældende stat går ind på andet, finder besøget kun sted i den normale arbejdstid.

f) Den pågældende stat eller - ved adgang i henhold til artikel 5, litra a., eller artikel 5, litra c., i forbindelse med brug af nukleart materiale - den pågældende stat og Fællesskabet har ret til at lade deres egne repræsentanter og eventuelt også Fællesskabets inspektører ledsage Organisationens inspektører under besøget, forudsat dette ikke forsinker Organisations inspektører eller på anden måde forhindrer dem i at udføre deres opgaver.

Artikel 5

De enkelte stater giver Organisationen adgang til:

a. (i) Ethvert sted på et anlægsområde

(ii) Enhver lokalitet, som er blevet identificeret i henhold til artikel 2, litra a., punkt (v) (viii)

(iii) Ethvert afmonteret anlæg eller enhver afmonteret lokalitet uden for anlæg, hvor der normalt benyttes nukleart materiale.

b. Enhver lokalitet, som identificeres af den pågældende stat i henhold til artikel 2, litra a., punkt (i), artikel 2, litra a., punkt (vi), artikel 2, litra a., punkt (ix) (b) eller artikel 2, litra b., ud over dem, der omtales i litra a, punkt (i) og den pågældende stat skal, hvis den ikke kan give den ønskede adgang, gøre alt, hvad der står i dens magt, for straks at efterkomme Organisationens krav ved hjælp af andre midler.

c. Enhver lokalitet, som angives af Organisationen, ud over dem, der omtales i litra a. og b., for at tage lokalitetsbestemte miljøprøver, og den pågældende stat skal, hvis den ikke kan give den ønskede adgang, gøre alt, hvad der står i dens magt, for straks at efterkomme Organisationens krav på tilgrænsende lokaliteter eller ved hjælp af andre midler.

Artikel 6

I forbindelse med artikel 5 kan Organisationen også udføre følgende aktiviteter:

a) Ved adgang, i henhold til artikel 5, litra a., punkt (i) eller (iii): direkte iagttagelse, indsamling af miljøprøver, anvendelse af strålingsdetekterings- og strålingsmåleudstyr, anvendelse af segl eller andre identificerings- og fifleafsløringsanordninger, som er angivet i tillægsaftaler, samt andre objektive foranstaltninger, der har vist sig at være teknisk gennemførlige, og hvis brug er blevet godkendt af styrelsesrådet (i det følgende benævnt »rådet«) og ved samråd mellem Organisationen, Fællesskabet og den pågældende stat.

b) Ved adgang i henhold til artikel 5, litra a., punkt (ii): direkte iagttagelse, optælling af nukleart materiale, ikke-destruktiv måling og prøveudtagning, anvendelse af strålingsdetekterings- og strålingsmåleudstyr, gennemgang af optegnelser over materialemængder, deres oprindelse og disponeringen af dem, indsamling af miljøprøver og andre objektive foranstaltninger, som har vist sig at være teknisk gennemførlige, og hvis brug er blevet godkendt af rådet og ved samråd mellem Organisationen, Fællesskabet og den pågældende stat.

c) Ved adgang i henhold til artikel 5, litra b.: direkte iagttagelse, indsamling af miljøprøver, anvendelse af strålingsdetekterings- og strålingsmåleudstyr, gennemgang af produktions- og transportoptegnelser, som er relevante for kontrollen, og andre objektive foranstaltninger, som har vist sig at være teknisk gennemførlige, og hvis brug er blevet godkendt af rådet og ved samråd mellem Organisationen og den pågældende stat.

d) Ved adgang i henhold til artikel 5, litra c.: indsamling af miljøprøver og, hvis resultatet ikke løser problemet eller uoverensstemmelsen på den af Organisationen i henhold til artikel 5, litra c., angivne lokalitet, direkte iagttagelse, anvendelse af strålingsdetekterings- og strålingsmåleudstyr og andre objektive foranstaltninger med den pågældende stats samtykke og, hvis der er tale om brug af nukleart materiale, med Fællesskabets og Organisationens godkendelse.

Artikel 7

a) Efter henvendelse fra en stat træffer Organisationen og den pågældende stat aftale om at regulere adgangen i henhold til denne protokol for at undgå udbredelse af spredningsfølsomme oplysninger, for at opfylde sikkerhedsmæssige eller fysiske beskyttelseskrav eller for at beskytte ophavsretligt eller forretningsmæssigt følsomme oplysninger. Disse foranstaltninger må ikke forhindre Organisationen i at udføre de aktiviteter, som er nødvendige for at skaffe absolut sikkerhed for, at der ikke findes uanmeldte nukleare materialer eller udføres uanmeldte nukleare aktiviteter på den pågældende lokalitet, eller for at løse problemer i forbindelse med de i artikel 2 nævnte oplysningers korrekthed og fuldstændighed eller afgøre uoverensstemmelser i forbindelse med dem.

b) En stat kan, når den giver oplysningerne i artikel 2, underrette Organisationen om de steder på et anlægsområde eller en lokalitet, hvor der kan blive tale om at regulere adgangen.

c) Indtil eventuelle nødvendige tillægsaftaler træder i kraft, kan en stat regulere adgangen efter litra a. .

Artikel 8

Intet i denne protokol forhindrer en stat i at tilbyde Organisationen adgang til andre lokaliteter end dem, der nævnes i artikel 5 og 9, eller i at anmode Organisationen om at foretage efterprøvning på en bestemt lokalitet. Organisationen gør straks alt for at efterkomme en sådan anmodning.

Artikel 9

De enkelte stater giver Organisationen adgang til lokaliteter som Organisationen udpeger, for at den kan udtage områdebestemte miljøprøver, og den pågældende stat skal, hvis den ikke kan give den ønskede adgang, gøre alt, hvad der står i dens magt, for at efterkomme Organisationens krav på alternative lokaliteter. Organisationen søger ikke adgang, før udtagningen af områdebestemte miljøprøver og de dermed forbundne procedureforanstaltninger er blevet godkendt af rådet og ved samråd mellem Organisationen og den pågældende stat.

Artikel 10

a. Organisationen underretter den pågældende stat og eventuelt også Fællesskabet om:

(i) aktiviteter, der udføres i henhold til denne protokol, herunder aktiviteter i forbindelse med eventuelle problemer eller uoverensstemmelser, som Organisationen har bragt til den pågældende stats og eventuelt også Fællesskabets kundskab; dette sker senest 60 dage efter Organisationen har udført dem.

(ii) resultatet af aktiviteter i forbindelse med eventuelle problemer eller uoverensstemmelser, som Organisationen har bragt til den pågældende stats og eventuelt også Fællesskabets kundskab; dette sker hurtigst muligt, dvs. senest 30 dage efter at Organisationen har nået sit resultat.

b. Organisationen underretter den pågældende stat og Fællesskabet om de konklusioner, den drager på grundlag af sine aktiviteter i henhold til denne protokol. Konklusionerne meddeles hvert år.

UDNÆVNELSE AF ORGANISATIONENS INSPEKTØRER

Artikel 11

a. (i) Generaldirektøren giver Fællesskabet og staterne meddelelse, når en af Organisationens embedsmænd godkendes som kontrolinspektør af rådet. Hvis ikke Fællesskabet senest tre måneder efter at have fået besked om rådets godkendelse underretter generaldirektøren om, at den pågældende embedsmand afvises som inspektør for staterne, betragtes den embedsmand, hvis godkendelse Fællesskabet og staterne har fået meddelelse om, som udnævnt til inspektør for staterne.

(ii) Når en embedsmands udnævnelse til inspektør for staterne trækkes tilbage, underretter generaldirektøren efter henvendelse fra Fællesskabet eller på eget initiativ straks Fællesskabet og staterne herom.

b. Den i litra a. omtalte meddelelse betragtes som modtaget af Fællesskabet og staterne syv dage efter, at Organisationen har sendt den pr. anbefalet post til Fællesskabet og staterne.

VISA

Artikel 12

De enkelte stater giver senest en måned efter modtagelse af en anmodning herom den i anmodningen nævnte inspektør de nødvendige ind-/ud- og/eller gennemrejsevisa, så den pågældende inspektør får adgang til den pågældende stats territorium og kan opholde sig der for at udføre sine opgaver. Alle nødvendige visa skal være gyldige i mindst et år og fornyes efter behov for at dække det tidsrum, hvori inspektøren er udnævnt til inspektør for staterne.

TILLÆGSAFTALER

Artikel 13

a) Hvis en stat eller Fællesskabet eller organisationen tilkendegiver, at det er nødvendigt at fastsætte i en tillægsaftale, hvorledes denne protokols foranstaltninger skal anvendes, indgår staten eller staten og Fællesskabet en sådan tillægsaftale med organisationen senest 90 dage efter denne protokols ikrafttrædelse, eller, hvis ønsket om en sådan tillægsaftale fremsættes efter protokollens ikrafttrædelse, senest 90 dage efter, at ønsket er blevet tilkendegivet.

b. Indtil eventuelle nødvendige tillægsaftaler træder i kraft, kan organisationen anvende de foranstaltninger, som er fastsat i denne protokol.

KOMMUNIKATIONSSYSTEMER

Artikel 14

a. De enkelte stater tillader organisationen fri kommunikation til tjenstlige formål mellem organisationens inspektører i den pågældende stat og organisationens hovedsæde og/eller regionskontorer, herunder betjent og ubetjent transmission af oplysninger, der stammer fra organisationens indeslutnings- og/eller overvågnings- eller måleudstyr, og de beskytter denne ret. Organisationen har i samråd med den pågældende stat ret til at benytte direkte internationale kommunikationssystemer, herunder satellitsystemer og andre former for telekommunikation, som ikke benyttes i denne stat.

På en stats eller på organisationens anmodning fastlægges dette stykkes anvendelse, på betjent eller ubetjent transmission af oplysninger, der stammer fra organisationens indeslutnings- og/eller overvågnings- eller måleudstyr, i nærmere enkeltheder i tillægsaftalerne.

b. Den i litra a. beskrevne kommunikation og transmission af oplysninger sker under hensyntagen til behovet for at beskytte ophavsretlige oplysninger, forretningsmæssigt følsomme oplysninger eller konstruktionsoplysninger, som den pågældende stat anser for særligt følsomme.

BESKYTTELSE AF FORTROLIGE OPLYSNINGER

Artikel 15

a. Organisationen følger strenge regler, som sikrer effektiv beskyttelse mod afsløring af forretningsmæssige, teknologiske og fabrikationsmæssige hemmeligheder og andre fortrolige oplysninger, som den får kendskab til, herunder oplysninger, der kommer til dens kundskab i forbindelse med gennemførelsen af denne protokol.

b. De i litra a. nævnte regler skal bl.a. indeholde bestemmelser om:

(i) de generelle principper for behandling af fortrolige oplysninger og dertil knyttede foranstaltninger

(ii) betingelserne for anvendelse af personale i forbindelse med beskyttelse af fortrolige oplysninger

(iii) procedurerne i tilfælde af fortrolighedsbrud eller påstået fortrolighedsbrud.

c. De i litra a. nævnte regler godkendes af rådet og genbehandles med regelmæssige mellemrum.

BILAG

Artikel 16

a. Bilagene til denne protokol er integrerende dele af den. Bortset fra ændringer af bilag I og II betyder ordet »protokol« i dette dokument protokollen og dens bilag.

b. Aktivitetslisten i bilag I og listen over udstyr og materiale i bilag II kan ændres af rådet efter henstilling fra en ikke nærmere bestemt ekspertgruppe, som oprettes af rådet. Sådanne ændringer træder i kraft fire måneder efter rådets vedtagelse af dem.

c. Bilag III til denne protokol angiver, hvorledes protokollens foranstaltninger skal udføres af Fællesskabet og staterne.

IKRAFTTRÆDELSE

Artikel 17

a. Denne protokol træder i kraft på den dato, hvor organisationen modtager skriftlig meddelelse fra Fællesskabet og staterne om, at deres respektive betingelser for dens ikrafttrædelse er blevet opfyldt.

b. Staterne og Fællesskabet kan på et hvilket som helst tidspunkt inden denne protokols ikrafttrædelse erklære, at de vil anvende den midlertidigt.

c. Generaldirektøren underretter straks alle organisationens medlemsstater om enhver erklæring om midlertidig anvendelse af denne protokol og om dens ikrafttrædelse.

DEFINITIONER

Artikel 18

I denne protokol forstås ved:

a) »Forsknings- og udviklingsaktiviteter i forbindelse med den nukleare brændselscyklus«: Aktiviteter, som er specielt knyttet til proces- eller systemudvikling i forbindelse med følgende:

- omdannelse af nukleart materiale

- berigning af nukleart materiale

- fremstilling af nukleart brændsel

- reaktorer

- kritiske anlæg

- oparbejdning af nukleart brændsel

- behandling (dog ikke omemballering eller bearbejdning, der ikke indebærer adskillelse af elementer, med henblik på oplagring eller bortskaffelse) af mellem- eller højaktivt affald, som indeholder plutonium, højt beriget uran eller uran-233;

det gælder dog ikke aktiviteter i forbindelse med teoretisk forskning eller grundforskning eller forskning og udvikling i forbindelse med industriel anvendelse af radioisotoper, medicinske, hydrologiske og landbrugsfaglige formål, sundheds- og miljøpåvirkninger samt forbedret sundheds- og miljøbeskyttelse.

b) »Anlægsområde«: det afgrænsede område, som Fællesskabet og en stat har angivet for et anlæg, det gælder også et nedlukket anlæg, i de relevante konstruktionsoplysninger og i de relevante oplysninger om en lokalitet uden for anlæg, hvor der normalt benyttes nukleart materiale, det gælder også en nedlukket lokalitet uden for anlæg, hvor der normalt benyttes nukleart materiale (dvs. lokaliteter med hot cells eller lokaliteter, hvor der udføres aktiviteter i forbindelse med omdannelse, berigning eller fremstilling eller oparbejdning af brændsel). »Anlægsområde« omfatter også alle installationer, som er anbragt sammen med anlægget eller på lokaliteten for at levere eller udnytte vigtige funktioner, heriblandt: hot cells til forarbejdning af bestrålede materialer, der ikke indeholder nukleart materiale, installationer til behandling, oplagring og bortskaffelse af affald og bygninger til særlige formål, som er angivet af den pågældende stat i henhold til artikel 2, litra a., punkt (iv).

c) »Afmonteret anlæg« eller »afmonteret lokalitet uden for anlæg«: en installation eller lokalitet, hvor strukturer og udstyr, som er nødvendige for driften, er blevet fjernet eller ubrugeliggjort, så den ikke kan benyttes til oplagring eller behandling, bearbejdning eller udnyttelse af nukleart materiale.

d) »Nedlukket anlæg« eller »nedlukket lokalitet uden for anlæg«: en installation eller lokalitet, hvor driften er indstillet, og det nukleare materiale fjernet, men som ikke er blevet afmonteret.

e) »Højtberiget uran«: uran, hvis indehold af isotopen uran-235 er 20 % eller derover.

f) »Udtagning af lokalitetsbestemte miljøprøver«: indsamling af miljøprøver (f.eks. luft, vand, plantevækst, jord, præparater) på eller i umiddelbar nærhed af en lokalitet, som organisationen har angivet, for at bistå den med at afgøre, om der forefindes uanmeldt nukleart materiale eller foregår uanmeldte nukleare aktiviteter på den pågældende lokalitet.

g) »Udtagning af områdebestemte miljøprøver«: indsamling af miljøprøver (f.eks. luft, vand, plantevækst, jord, præparater) på en række lokaliteter, som organisationen har angivet, for at kunne bistå organisationen med at drage konklusioner om fraværet af uanmeldt nukleart materiale eller uanmeldte nukleare aktiviteter inden for et større område.

h) »Nukleart materiale«: ethvert udgangsmateriale eller særligt spalteligt materiale, som svarer til definitionen i vedtægtens artikel XX. Udtrykket udgangsmateriale omfatter ikke malm eller malmrester. Enhver afgørelse, som rådet træffer efter artikel XX i organisationens vedtægter efter denne protokols ikrafttrædelse, og som føjer yderligere materialer til dem, der anses for udgangsmaterialer eller særlige spaltelige materialer, har kun gyldighed i henhold til denne protokol efter Fællesskabets og staternes godkendelse.

i) »Anlæg«:

(i) En reaktor, et kritisk anlæg, et omdannelsesanlæg, et fabrikationsanlæg, et oparbejdningsanlæg, et isotopadskillelsesanlæg eller et særskilt plagringsanlæg, eller

(ii) Enhver lokalitet, hvor der normalt benyttes nukleart materiale i større mængder end et effektivt kilogram.

j) »Lokalitet uden for anlæg«: enhver installation eller lokalitet, som ikke er et anlæg, men hvor der normalt benyttes nukleart materiale i mængder på et effektivt kilogram eller derunder.

Hecho en Viena, por duplicado, el veintidós de septiembre de mil novecientos noventa y ocho, en las lenguas alemana, danesa, española, finesa, francesa, griega, inglesa, italiana, neerlandesa, portuguesa y sueca siendo cada uno de estos textos igualmente auténtico, si bien, en caso de discrepancia, harán fe los textos acordados en las lenguas oficiales de la Junta de gobernadores del OIEA.

Udfærdiget i Wien den toogtyvende september nittenhundrede og otteoghalvfems i to eksemplarer på dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk og tysk med samme gyldighed for alle versioner, idet teksterne på de officielle IAEA-sprog dog har fortrinsstilling i tilfælde af uoverensstemmelser.

Geschehen zu Wien am 22. September 1998 in zwei Urschriften in dänischer, deutscher, englischer, finnischer, französischer, griechischer, italienischer, niederländischer, portugiesischer, schwedischer und spanischer Sprache, wobei jeder Wortlaut gleichermaßen verbindlich, im Fall von unterschiedlichen Auslegungen jedoch der Wortlaut in den Amtssprachen des Gouverneursrats der Internationalen Atomenergie-Organisation maßgebend ist.

¸ãéíå óôç ÂéÝííç åéò äéðëïýí, ôçí 22ç çìÝñá ôïõ Óåðôåìâñßïõ 1998, óôç äáíéêÞ, ïëëáíäéêÞ, áããëéêÞ, öéíëáíäéêÞ, ãáëëéêÞ, ãåñìáíéêÞ, åëëçíéêÞ, éôáëéêÞ, ðïñôïãáëéêÞ, éóðáíéêÞ êáé óïõçäéêÞ ãëþóóá 7 ôá êåßìåíá óå üëåò ôéò áíùôÝñù ãëþóóåò åßíáé åîßóïõ áõèåíôéêÜ, åêôüò áðü ðåñßðôùóç áðüêëéóçò, ïðüôå õðåñéó÷ýïõí ôá êåßìåíá ðïõ Ý÷ïõí óõíôá÷èåß óôéò åðßóçìåò ãëþóóåò ôïõ Äéïéêçôéêïý Óõìâïõëßïõ ôïõ Äéåèíïýò Ïñãáíéóìïý ÁôïìéêÞò ÅíÝñãåéáò.

Done at Vienna in duplicate, on the twenty second day of September 1998 in the Danish, Dutch, English, Finnish, French, German, Greek, Italian, Portuguese, Spanish and Swedish languages, the texts of which are equally authentic except that, in case of divergence, those texts concluded in the official languages of the IAEA Board of Governors shall prevail.

Fait à Vienne, en deux exemplaires le 22 septembre 1998 en langues allemande, anglaise, danoise, espagnole, finnoise, française, grecque, italienne, néerlandaise, portugaise et suédoise; tous ces textes font également foi sauf que, en cas de divergence, les versions conclues dans les langues officielles du Conseil des gouverneurs de l'AIEA prévalent.

Fatto a Vienna in duplice copia, il giorno 22 del mese di settembre 1998 nelle lingue danese, finnico, francese, greco, inglese, italiano, olandese, portoghese, spagnolo, svedese e tedesco, ognuna delle quali facente ugualmente fede, ad eccezione dei testi conclusi nelle lingue ufficiali del Consiglio dei governatori dell'AIEA che prevalgono in caso di divergenza tra i testi.

Gedaan te Wenen op 22 september 1998, in tweevoud, in de Deense, de Duitse, de Engelse, de Finse, de Franse, de Griekse, de Italiaanse, de Nederlandse, de Portugese, de Spaanse en de Zweedse taal, zijnde alle teksten gelijkelijk authentiek, met dien verstande dat in geval van tegenstrijdigheid de teksten die zijn gesloten in de officiële talen van de IOAE bindend zijn.

Feito em Viena em duplo exemplar, aos vinte e dois de Setembro de 1998 em língua alemã, dinamarquesa, espanhola, finlandesa, francesa, grega, inglesa, italiana, neerlandesa, portuguesa e sueca; todos os textos fazem igualmente fé mas, em caso de divergência, prevalecem aqueles textos que tenham sido estabelecidos em línguas oficiais do Conselho dos Governadores da AIEA.

Tehty Wienissä kahtena kappaleena 22 päivänä syyskuuta 1998 tanskan, hollannin, englannin, suomen, ranskan, saksan, kreikan, italian, portugalin, espanjan ja ruotsin kielellä; kaikki kieliversiot ovat yhtä todistusvoimaisia, mutta eroavuuden ilmetessä on noudatettava niitä tekstejä, jotka on tehty Kansainvälisen atomienergiajärjestön hallintoneuvoston virallisilla kielillä.

Utfärdat i Wien i två exemplar den 22 september 1998 på danska, engelska, finska, franska, grekiska, italienska, nederländska, portugisiska, spanska, svenska och tyska språken, varvid varje språkversion skall äga lika giltighet, utom ifall de skulle skilja sig åt då de texter som ingåtts på IAEA:s styrelses officiella språk skall ha företräde.

Por el Gobierno del Reino de Bélgica

For Kongeriget Belgiens regering

Für die Regierung des Königreichs Belgien

Ãéá ôçí êõâÝñíçóç ôïõ Âáóéëåßïõ ôïõ Âåëãßïõ

For the Government of the Kingdom of Belgium

Pour le gouvernement du Royaume de Belgique

Per il governo del Regno del Belgio

Voor de regering van het Koninkrijk België

Pelo Governo do Reino da Bélgica

Belgian kuningaskunnan hallituksen puolesta

För Konungariket Belgiens regering

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Mireille CLAEYS

Por el Gobierno del Reino de Dinamarca

For Kongeriget Danmarks regering

Für die Regierung des Königreichs Dänemark

Ãéá ôçí êõâÝñíçóç ôïõ Âáóéëåßïõ ôïõ Äáíßáò

For the Government of the Kingdom of Denmark

Pour le gouvernement du Royaume de Danemark

Per il governo del Regno di Danimarca

Voor de regering van het Koninkrijk Denemarken

Pelo Governo do Reino da Dinamarca

Tanskan kuningaskunnan hallituksen puolesta

För Konungariket Danmarks regering

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Henrik WØHLK

Por el Gobierno de la República Federal de Alemania

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

Für die Regierung der Bundesrepublik Deutschland

Ãéá ôçí êõâÝñíçóç ôçò ÏìïóðïíäéáêÞò Äçìïêñáôßáò ôçò Ãåñìáíßáò

For the Government of the Federal Republic of Germany

Pour le gouvernement de la République fédérale d'Allemagne

Per il governo della Repubblica federale di Germania

Voor de regering van de Bondsrepubliek Duitsland

Pelo Governo da República Federal da Alemanha

Saksan liittotasavallan hallituksen puolesta

För Förbundsrepubliken Tysklands regering

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Karl BORCHARD Helmut STAHL

Por el Gobierno de la República Helénica

For Den Hellenske Republiks regering

Für die Regierung der Griechischen Republik

Ãéá ôçí êõâÝñíçóç ôçò ÅëëçíéêÞò Äçìïêñáôßáò

For the Government of the Hellenic Republic

Pour le gouvernement de la République hellénique

Per il governo della Repubblica ellenica

Voor de regering van de Helleense Republiek

Pelo Governo da República Helénica

Helleenien tasavallan hallituksen puolesta

För Republiken Greklands regering

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Emmanuel FRAGOULIS

Por el Gobierno del Reino de España

For Kongeriget Spaniens regering

Für die Regierung des Königreichs Spanien

Ãéá ôçí êõâÝñíçóç ôïõ Âáóéëåßïõ ôçò Éóðáíßáò

For the Government of the Kingdom of Spain

Pour le gouvernement du Royaume d'Espagne

Per il governo del Regno di Spagna

Voor de regering van het Koninkrijk Spanje

Pelo Governo do Reino de Espanha

Espanjan kuningaskunnan hallituksen puolesta

För Konungariket Spaniens regering

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

ad referendum

Antonio Ortiz GARCÍA

Por el Gobierno de Irlanda

For Irlands regering

Für die Regierung Irlands

Ãéá ôçí êõâÝñíçóç ôçò Éñëáíäßáò

For the Government of Ireland

Pour le gouvernement de l'Irlande

Per il governo dell'Irlanda

Voor de regering van Ierland

Pelo Governo da Irlanda

Irlannin hallituksen puolesta

För Irlands regering

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Thelma M. DORAN

Por el Gobierno de la República Italiana

For Den Italienske Republiks regering

Für die Regierung der Italienischen Republik

Ãéá ôçí êõâÝñíçóç ôçò ÉôáëéêÞò Äçìïêñáôßáò

For the Government of the Italian Republic

Pour le gouvernement de la République italienne

Per il governo della Repubblica italiana

Voor de regering van de Italiaanse Republiek

Pelo Governo da República Italiana

Italian tasavallan hallituksen puolesta

För Republiken Italiens regering

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Vincenzo MANNO

Por el Gobierno del Gran Ducado de Luxemburgo

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

Für die Regierung des Großherzogtums Luxemburg

Ãéá ôçí êõâÝñíçóç ôïõ ÌåãÜëïõ ÄïõêÜôïõ ôïõ Ëïõîåìâïýñãïõ

For the Government of the Grand Duchy of Luxembourg

Pour le gouvernement du Grand-Duché de Luxembourg

Per il governo del Granducato di Lussemburgo

Voor de regering van het Groothertogdom Luxemburg

Pelo Governo do Grão-Ducado do Luxemburgo

Luxemburgin suurherttuakunnan hallituksen puolesta

För Storhertigdömet Luxemburgs regering

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Georges SANTER

Por el Gobierno del Reino de los Países Bajos

For Kongeriget Nederlandenes regering

Für die Regierung des Königreichs der Niederlande

Ãéá ôçí êõâÝñíçóç ôïõ Âáóéëåßïõ ôùí ÊÜôù ×ùñþí

For the Government of the Kingdom of the Netherlands

Pour le gouvernement du Royaume des Pays-Bas

Per il governo del Regno dei Paesi Bassi

Voor de regering van het Koninkrijk der Nederlanden

Pelo Governo do Reino dos Países Baixos

Alankomaiden kuningaskunnan hallituksen puolesta

För Konungariket Nederländernas regering

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Hans A.F.M. FÖRSTER

Por el Gobierno de la República de Austria

For Republikken Østrigs regering

Für die Regierung der Republik Österreich

Ãéá ôçí êõâÝñíçóç ôçò Äçìïêñáôßáò ôçò Áõóôñßáò

For the Government of the Republic of Austria

Pour le gouvernement de la République d'Autriche

Per il governo della Repubblica d'Austria

Voor de regering van de Republiek Oostenrijk

Pelo Governo da República da Áustria

Itävallan tasavallan hallituksen puolesta

För Republiken Österrikes regering

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Irene FREUDENSCHUSS-REICHL

Por el Gobierno de la República Portuguesa

For Den Portugisiske Republiks regering

Für die Regierung der Portugiesischen Republik

Ãéá ôçí êõâÝñíçóç ôçò ÐïñôïãáëéêÞò Äçìïêñáôßáò

For the Government of the Portuguese Republic

Pour le gouvernement de la République portugaise

Per il governo della Repubblica portoghese

Voor de regering van de Portugese Republiek

Pelo Governo da República Portuguesa

Portugalin tasavallan hallituksen puolesta

För Republiken Portugals regering

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Álvaro José Costa DE MENDONÇA E MOURA

Por el Gobierno de la República de Finlandia

For Republikken Finlands regering

Für die Regierung der Republik Finnland

Ãéá ôçí êõâÝñíçóç ôçò ÖéíëáíäéêÞò Äçìïêñáôßáò

For the Government of the Republic of Finland

Pour le gouvernement de la République de Finlande

Per il governo della Repubblica di Finlandia

Voor de regering van de Republiek Finland

Pelo Governo da República da Finlândia

Suomen tasavallan hallituksen puolesta

För Republiken Finlands regering

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Eva-Christina MÄKELÄINEN

Por el Gobierno del Reino de Suecia

For Kongeriget Sveriges regering

Für die Regierung des Königreichs Schweden

Ãéá ôçí êõâÝñíçóç ôïõ Âáóéëåßïõ ôçò Óïõçäßáò

For the Government of the Kingdom of Sweden

Pour le gouvernement du Royaume de Suède

Per il governo del Regno di Svezia

Voor de regering van het Koninkrijk Zweden

Pelo Governo do Reino da Suécia

Ruotsin kuningaskunnan hallituksen puolesta

För Konungariket Sveriges regering

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Björn SKALA

Por la Comunidad Europea de la Energía Atómica

For Det Europæiske Atomenergifællesskab

Für die Europäische Atomgemeinschaft

Ãéá ôçí ÅõñùðáúêÞ Êïéíüôçôá ÁôïìéêÞò ÅíÝñãåéáò

For the European Atomic Energy Community

Pour la Communauté européenne de l'énergie atomique

Per la Comunità europea dell'energia atomica

Voor de Europese Gemeenschap voor Atoomenergie

Pela Comunidade Europeia da Energia Atómica

Euroopan atomienergiayhteisön puolesta

För Europeiska atomenergigemenskapen

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Lars-Erik LUNDIN

Por el Organismo Internacional de Energía Atómica

For Den Internationale Atomenergiorganisation

Für die Internationale Atomenergie-Organisation

Ãéá ôïí ÄéåèíÞ Ïñãáíéóìü ÁôïìéêÞò ÅíÝñãåéáò

For the International Atomic Energy Agency

Pour l'Agence internationale de l'énergie atomique

Per l'Agenzia internazionale dell'energia atomica

Voor de Internationale Organisatie voor Atoomenergie

Pela Agência Internacional da Energia Atómica

Kansainvälisen atomienergiajärjestön puolesta

För Internationella atomenergiorganet

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Mohamed ELBARADEI

(1*) Den 8. juni 1998 godkendte Rådet Kommissionens indgåelse på Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Fællesskabets) vegne af ikke blot denne tillægsprotokol til aftalen mellem Fællesskabets 13 kernevåbenfri medlemsstater, Fællesskabet og IAEA (offentliggjort i EFT L 51, bind 21, af 22. februar 1978 og som IAEA-dokument INFCIRC/193 af 14. september 1973), men også af tillægsprotokollerne til aftalerne mellem Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Fællesskabet og IAEA (offentliggjort som IAEA-dokument INFCIRC/263 af oktober 1978) og mellem Frankrig, Fællesskabet og IAEA (offentliggjort som IAEA-dokument i INFCIRC/290 af december 1981). Alle tre tillægsprotokoller blev underskrevet af de pågældende parter i Wien den 22. september 1998. Teksten til de enkelte tillægsprotokoller kan findes på følgende internetadresse: http://europa.eu.int/en/comm/dg17/nuclear/nuchome.htm

BILAG I

Liste over aktiviteter, der er omhandlet i artikel 2, litra a., punkt iv), i protokollen

i) Fremstilling af rotorrør til centrifuger eller samling af gascentrifuger.

Ved rotorrør til centrifuger forstås tyndvæggede cylindre som beskrevet i punkt 5.1.1(b) i bilag II.

Ved gascentrifuger forstås centrifuger som beskrevet i den indledende bemærkning til punkt 5.1 i bilag II.

ii) Fremstilling af diffusionsbarrierer

Ved diffusionsbarrierer forstås tynde porøse filtre som beskrevet i punkt 5.3.1(a) i bilag II.

iii) Fremstilling eller samling af laserbaserede systemer

Ved laserbaserede systemer forstås systemer, hvori indgår genstande som er beskrevet i punkt 5.7 i bilag II.

iv) Fremstilling eller samling af elektromagnetiske isotopseparatorer

Ved elektromagnetiske isotopseparatorer forstås genstande, som er omhandlet i punkt 5.9.1 i bilag II og indeholder ionkilder som beskrevet i punkt 5.9.1(a) i bilag II.

v) Fremstilling eller samling af kolonner eller ekstraktionsudstyr

Ved kolonner eller ekstraktionsudstyr forstås genstande, som er beskrevet i punkt 5.6.1, 5.6.2, 5.6.3, 5.6.5, 5.6.6, 5.6.7 og 5.6.8 i bilag II.

vi) Fremstilling af dyser til aerodynamisk separation eller vortexrør

Ved dyser til aerodynamisk separation eller vortexrør forstås separationsdyser eller vortexrør som beskrevet i henholdsvis punkt 5.5.1 og 5.5.2 i bilag II.

vii) Fremstilling eller samling af systemer til generering af uranplasma

Ved systemer til generering af uranplasma forstås systemer til generering af uranplasma som beskrevet i punkt 5.8.3 i bilag II.

viii) Fremstilling af zirkoniumrør

Ved zirkoniumrør forstås rør som beskrevet i punkt 1.6 i bilag II.

ix) Fremstilling eller forbedring af tungt vand eller deuterium

Ved tungt vand eller deuterium forstås deuterium, tungt vand (deuteriumoxid) og alle andre deuteriumforbindelser, hvor forholdet mellem antallet af deuterium- og hydrogenatomer er større end 1:5 000.

x) Fremstilling af grafit af nuklear kvalitet

Ved grafit af nuklear kvalitet forstås grafit af en renhed bedre end 5 ppm borækvivalenter og med densitet over 1,50 g/cm3.

xi) Fremstilling af flasker til bestrålet brændsel

Ved flaske til bestrålet brændsel forstås en beholder til transport og/eller opbevaring af bestrålet brændsel, som yder kemisk, termisk og strålingsmæssig beskyttelse og bortleder henfaldsvarme under håndtering, transport og opbevaring.

xii) Fremstilling af reaktorkontrolstænger

Ved reaktorkontrolstænger forstås stænger som beskrevet i punkt 1.4 i bilag II.

xiii) Fremstilling af kritikalitetssikre tanke og beholdere

Ved kritikalitetssikre tanke og beholdere forstås genstande, som er beskrevet i punkt 3.2 og 3.4 i bilag II.

xiv) Fremstilling af maskiner til sønderdeling af bestrålede brændselselementer

Ved maskiner til sønderdeling af bestrålede brændselselementer forstås udstyr som beskrevet i punkt 3.1 i bilag II.

xv) Opførelse af hot cells

Ved hot cells forstås en celle eller indbyrdes forbundne celler med et samlet volumen på mindst 6 m3 med en afskærming svarende til mindst 0,5 m beton med en massefylde på mindst 3,2 g/cm3, komplet med udstyr til fjernhåndtering.

BILAG II

Liste over specificeret udstyr og ikke-nukleart materiale, som skal anmeldes ved eksport og import i medfør af artikel 2, litra a), punkt ix)

1. REAKTORER OG UDSTYR DERTIL

1.1. Komplette atomreaktorer

Atomreaktorer, der er i stand til at fungere ved en fortsat, styret, selvvedligeholdene kædereaktion, bortset fra nulenergireaktorer, der defineres som reaktorer med en konstruktivt bestemt maksimal plutoniumproduktion på højst 100 g pr. år.

Forklarende bemærkning

En »atomreaktor« består grundlæggende af de dele, der befinder sig i eller er direkte forbundet med reaktortanken, det udstyr, der tjener til regulering af effektniveauet i kernen, og de komponenter, der normalt indeholder, kommer i direkte berøring med eller regulerer reaktorkernens primære kølemiddel.

Det er ikke hensigten at undtage reaktorer, der med rimelighed kan modificeres, så de kan producere væsentligt mere end 100 g plutonium pr. år. Reaktorer, der er konstrueret til vedvarende drift ved betydelig effekt, anses ikke for at være »nulenergireaktorer«, uanset deres mulige plutoniumproduktion.

1.2. Reaktortrykbeholdere

Metalbeholdere som komplette enheder eller større værkstedsfremstillede dele hertil, som er specielt konstrueret eller forberedt til at indeholde kernen til en atomreaktor som defineret i punkt 1.1, og som er i stand til at modstå det primære kølemiddels arbejdstryk.

Forklarende bemærkning

Topdæksel til reaktortrykbeholder anses som større værkstedsfremstillet del til trykbeholder og er således omfattet af punkt 1.2.

Reaktorens indre (f. eks. søjler og plader, der bærer kernen og andre dele i beholderen, styrerør for kontrolstænger, termiske skjolde, baffler, kernegitterplader og diffuserplader) leveres normalt af reaktorleverandøren. I nogle tilfælde indgår nogle af de indre bærende komponenter ved i fremstillingen af trykbeholderen. Disse dele er så afgørende for sikker og pålidelig reaktordrift (og dermed for reaktorleverandørens garanti og erstatningsansvar), at det ikke vil være almindelig praksis at få dem leveret adskilt fra hovedleverancen af reaktoren selv. Selv om separat levering af sådanne enkeltstående specialkonstruerede og -fremstillede kritiske store og dyre dele ikke nødvendigvis falder uden for det område, der skal holdes øje med, anses en sådan leveringsform for usandsynlig.

1.3. Maskiner til indsætning og udtagning af reaktorbrændsel

Udstyr, der er specielt konstrueret eller forberedt til indsætning af brændsel i en atomreaktor, jf. punkt 1.1, eller udtagning af det, som kan benyttes under belastning, eller som benytter en så teknisk avanceret positionering og opretning, at der kan foretages komplekse brændselsindsætningsprocedurer uden belastning, f. eks. i de tilfælde, hvor brændslet normalt ikke er direkte i synsfeltet eller der ikke er direkte adgang til det.

1.4. Reaktorkontrolstænger

Stænger specielt konstrueret eller forberedt til styring af reaktionshastigheden i en atomreaktor, jf. punkt 1.1.

Forklarende bemærkning

Dette punkt omfatter, ud over den neutronabsorberende del, konstruktioner til understøtning og ophængning af denne, hvis de leveres separat.

1.5. Reaktortrykrør

Rør, der er specielt konstrueret eller forberedt til at indeholde brændselselementer og det primære kølemiddel i en atomreaktor, jf. punkt 1.1, ved et arbejdstryk på over 5,1 Mpa (740 psi).

1.6. Zirkoniumrør

Zirkoniummetal og -legeringer i form af rør eller rørsamlinger og i en mængde på over 500 kg inden for en tolvmåneders periode, som er specielt konstrueret eller forberedt til brug i en atomreaktor, jf. punkt 1.1, og hvor vægtforholdet mellem hafnium og zirconium er mindre end 1:500.

1.7. Pumper til primærkølemiddel

Pumper, der er specielt konstrueret eller forberedt til cirkulation af det primære kølemiddel i atomreaktorer, jf. punkt 1.1.

Forklarende bemærkning

Specielt konstruerede eller forberedte pumper kan omfatte avancerede forseglede og flerdobbelttætte pumper, som skal forhindre udlækning af primærkølemiddel, pumper med indkapslet drev og pumper med inertimassesystemer. Denne definition omfatter pumper, der er certificeret til NC-1 eller tilsvarende.

2. IKKE-NUKLEARE MATERIALER TIL REAKTORER

2.1. Deuterium og tungt vand

Deuiterium, tungt vand (deuteriumoxid) og andre deuteriumforbindelser, hvor forholdet mellem antallet af deuterium- og hydrogenatomer er større end 1:5 000 til brug i atomreaktorer, jf. punkt 1.1, i en mængde på over 200 kg deuteriumatomer til ét modtagerland inden for en tolvmåneders periode.

2.2. Grafit af nuklear kvalitet

Grafit af en renhed bedre end 5 ppm borækvivalenter og en massefylde over 1,50 g/cm3 til brug i atomreaktorer, jf. punkt 1.1, i en mængde på over 3 × 104 kg (30 ton) til ét modtagerland inden for en tolvmåneders periode.

Bemærkning

Med henblik på anmeldelse afgør regeringen, om eksporteret grafit, der opfylder ovenstående specifikationer, er til brug i atomreaktorer.

3. ANLÆG TIL OPARBEJDNING AF BESTRÅLEDE BRÆNDSELSEELEMENTER OG UDSTYR, DER ER SPECIELT KONSTRUERET ELLER FORBEREDT DERTIL

Indledende bemærkning

Ved oparbejdning af bestrålet atombrændsel adskilles plutonium og uran fra stærkt radioaktive fissionsprodukter og andre transuraner. Adskillelsen kan foretages ved hjælp af forskellige teknikker. Gennem årene er Purex-processen dog blevet den mest udbredte og accepterede proces. Purex-processen består i opløsning af bestrålet brændsel i salpetersyre, hvorefter uran, plutonium og fissionsprodukter adskilles ved opløsningsmiddelekstraktion med en blanding af tributylphosphat i et organisk opløsningsmiddel.

Alle Purex-anlæg har en række procesfunktioner til fælles, såsom sønderdeling af bestrålede brændselselementer, opløsning af brændsel, opløsningsmiddelekstraktion og opbevaring af procesvæsker. Der kan ligeledes findes udstyr til termisk denitrering af urannitrat, omdannelse af plutoniumnitrat til oxid eller metal og omdannelse af affaldsvæsker med fissionsprodukter til en form, der er egnet til langtidsdeponering. Den specifikke type og konfiguration at det udstyr, hvormed disse funktioner udføres, kan dog variere fra anlæg til anlæg, bl. a. afhængigt af, hvilken type bestrålet atombrændsel der skal oparbejdes og hvor meget, hvordan de genvundne materialer agtes bortskaffet, og hvilken sikkerheds- og vedligeholdsfilosofi der er lagt til grund ved udformningen af anlægget.

Et »anlæg til oparbejdning af bestrålede brændselselementer« omfatter det udstyr og de komponenter, der normalt kommer i direkte berøring med og direkte regulerer processtrømmene af bestrålet brændsel og af de vigtigste nukleare materialer og fissionsprodukter.

Sådanne processer, herunder fuldstændige systemer til omdannelse af plutonium og fremstilling af metallisk plutonium, kan identificeres ved, hvilke foranstaltninger der træffes til imødegåelse af kritikalitet (f. eks. valg af geometri), udsættelse for stråling (f. eks. afskærmning) og giftighed (f. eks. indeslutning).

Blandt udstyr, der anses for at være omfattet af udtrykket »udstyr, der er specielt konstrueret eller forberedt« til oparbejdning af bestrålede brændselselementer, er følgende:

3.1. Maskiner til sønderdeling af bestrålede brændselselementer

Indledende bemærkning

Med dette udstyr åbnes brændslets indkapsling, så det bestrålede nukleare materiale kan opløses. Specielt konstruerede metalsakse er mest almindelige, men der kan også benyttes avanceret udstyr såsom lasere.

Fjernbetjent udstyr, der er specielt konstrueret eller forberedt til brug i et oparbejdningsanlæg som beskrevet ovenfor, til at skære, hugge eller snitte bestrålede brændselsaggregater, -bundter eller -stænger.

3.2. Opløsningstanke

Indledende bemærkning

Opløsningstanke får normalt tilført sønderdelt bestrålet brændsel. I disse kritikalitetssikre beholdere opløses det bestrålede nukleare materiale i salpetersyre, og rester af indkapslingen fjernes fra processtrømmen.

Kritikalitetssikre tanke (f. eks. tanke med lille diameter, ringformede eller flade tanke) specielt konstrueret eller forberedt til brug i et oparbejdningsanlæg som beskrevet ovenfor, som er beregnet til opløsning af bestrålet reaktorbrændsel, som er i stand til at modstå varme og stærkt korroderende væsker, og som kan lades og vedligeholdes ved fjernbetjening.

3.3. Udstyr til opløsningsmiddelekstraktion

Indledende bemærkning

Udstyr til opløsningsmiddelekstraktion får normalt tilført opløsningen af bestrålet brændsel fra opløsningstankene og den organiske opløsning, som skal adskille uran, plutonium og fissionsprodukter. Udstyr til opløsningsmiddelekstraktion er normalt konstrueret til at opfylde strenge driftsparametre såsom lang driftstid uden vedligehold eller med let udskiftning, enkel betjening og regulering samt fleksibilitet over for varierende procesforhold.

Specielt konstrueret eller forberedt udstyr til opløsningsmiddelekstraktion såsom pakkede eller pulserende kolonner, blande/afsætningsbeholdere og centrifugalkontaktorer til brug i anlæg til oparbejdning af bestrålet brændsel. Ekstraktionsudstyr skal være modstandsdygtigt over for salpetersyres ætsende virkning. Ekstraktionsudstyr fremstilles normalt af rustfrit stål med lavt kulstofindhold, titan, zirkonium og andre højkvalitetsmaterialer til at opfylde meget strenge krav (herunder specielle svejseteknikker, inspektion samt kvalitetssikrings- og kvalitetsstyringsteknikker).

3.4. Opbevarings- eller lagertanke for kemikalier

Indledende bemærkning

Fra opløsningsmiddelekstraktionen kommer der tre hovedstrømme af procesvæsker. Ved den videre behandling benyttes der i alle tre strømme opbevarings- eller lagertanke som følger:

a) Den rene urannitratopløsning koncentreres ved inddampning og ledes til en denitreringsproces, hvor den opdannes til uranoxid. Dette oxid genanvendes i atombrændselskredsløbet.

b) Opløsningen med stærkt radioaktive fissionsprodukter bliver normalt koncentreret ved inddampning og oplagret som væskekoncentrat. Dette koncentrat kan efterfølgende inddampes og omdannes til en form, der er egnet til deponering.

c) Den rene plutoniumnitratopløsning koncentreres og oplagres inden overførsel til de efterfølgende procestrin. Opbevarings- og lagertanke til plutoniumopløsninger er især konstrueret til at imødegå kritikalitetsproblemer som følge af ændringer i produktstrømmens koncentration og form.

Specielt konstruerede eller forberedte opbevarings- og lagertanke til brug i anlæg til oparbejdning af bestrålet brændsel. Sådanne opbevarings- og lagertanke skal være modstandsdygtige over for salpetersyres ætsende virkning. De fremstilles normalt af sådanne materialer som rustfrit stål med lavt kulstofindhold, titan, zirkonium og andre højkvalitetsmaterialer. Opbevarings- og lagertanke kan være konstrueret til fjernbetjening og -vedligehold og have en af følgende egenskaber til imødegåelse af kritikalitet:

1. Vægge eller interne strukturer med en borækvivalent på mindst 2 %.

2. Maksimal diameter på 175 mm (7 tommer) for cylindriske tanke.

3. Maksimal bredde på 75 mm (3 tommer) for flade eller ringformede tanke.

3.5. System til omdannelse af plutoniumnitrat til -oxid

Indledende bemærkning

I de fleste oparbejdningsanlæg består denne afsluttende proces i omdannelse af plutoniumnitratopløsningen til plutoniumdioxid. Hovedfunktionerne i processen er følgende: opbevaring og regulering af fødestrøm, udfældning og adskillelse af væske og fast stof, kalcinering, produkthåndtering, ventilering, affaldsforvaltning og processtyring.

Komplette systemer, der er specielt konstrueret eller forberedt til omdannelse af plutoniumnitrat til plutoniumoxid, og som især er tilpasset til at imødegå kritikalitet og stråling og minimere forgiftningsfaren.

3.6. System til fremstilling af metallisk plutonium ud fra plutoniumoxid

Indledende bemærkning

Denne proces, der kan være tilknyttet til et oparbejdningsanlæg, består i fluorering af plutoniumdioxid, normalt med stærkt ætsende hydrogenfluorid, til plutoniumfluorid, som derefter reduceres med meget rent metallisk calcium, så der dannes metallisk plutonium og calciumfluoridslagge. Hovedfunktionerne i processen er følgende: fluorering (f. eks. i udstyr, der er fremstillet af eller beklædt med ædelmetal), reduktion med metal (f. eks. i keramiske digler), slaggegenvinding, produkthåndtering, ventilation, affaldsforvaltning og processtyring.

Komplette systemer, der er specielt konstrueret eller forberedt til produktion af metallisk plutionium, og som især er tilpasset til at imødegå kritikalitet og stråling og minimere forgiftningsfaren.

4. ANLÆG TIL PRODUKTION AF BRÆNDSELSELEMENTER

Et »anlæg til produktion af brændselselementer« omfatter udstyr, som:

a) normalt kommer i direkte berøring med eller direkte behandler eller styrer produktstrømmen af nukleare materialer, eller

b) indelukker det nukleare materiale i dets indkapsling.

5. ANLÆG TIL SEPARATION AF URANISOTOPER OG ANDET UDSTYR END ANALYSEINSTRUMENTER, SOM ER SPECIELT KONSTRUERET ELLER FORBEREDT DERTIL

Blandt udstyr, der anses for at være omfattet af udtrykket »andet udstyr end analyseinstrumenter, som er specielt konstrueret eller forberedt« til separation af uranisotoper, er følgende:

5.1. Gascentrifuger samt samlinger og komponenter, der er specielt konstrueret eller forberedt til brug i gascentrifuger

Indledende bemærkning

En gascentrifuge består normalt af en tyndvægget cylinder med en diameter mellem 75 mm (3 tommer) og 400 mm (16 tommer), der er anbragt i vakuum og roterer med periferihastighed (ca. 300 m/s og derover) omkring sin lodrette længdeakse. For at opnå denne høje hastighed skal materialerne til de roterende komponenter have et højt styrke/densitetsforhold, og rotorenheden - og dermed også dens enkeltkomponenter - skal fremstilles til meget snævre tolerancer, så der bliver mindst mulig ubalance. Det, der adskiller en centrifuge til uranberigning fra andre centrifuger, er, at der i rotorkammeret er en roterende skiveformet baffel og et fastsiddende rørarrangement for tilførsel og udtagning af UF6-gassen, som har mindst tre adskilte kanaler, hvoraf de to er forbundet med udtagningsrør, der er rettet fra rotoraksen ud mod rotorkammerets periferi. I vakuumkammeret er der tillige en række kritiske fastsiddende komponenter, som til trods for deres specielle konstruktion hverken er vanskelige at fremstille eller er fremstillet af særlige materialer. Til et centrifugeanlæg kræves der imidlertid et stort antal af sådanne komponenter, således at styktallet kan give et tydeligt fingerpeg om den endelige anvendelse.

5.1.1. Roterende komponenter

a) Komplette rotorenheder

Tyndvæggede cylindre eller flere indbyrdes forbundne tyndvæggede cylindre fremstillet at et eller flere af de materialer med højt styrke/densitetsforhold, som er nævnt i den forklarende bemærkning til dette punkt. Hvis cylindrene er indbyrdes forbundne, er det med fleksible bælge eller ringe som beskrevet i punkt 5.1.1.c. I rotoren er der monteret en indvendig baffel og endekapsler som beskrevet i punkt 5.1.1.d og 5.1.1.e, hvis de er komplette. Den komplette enhed kan dog leveres delvis samlet.

b) Rotorrør

Specielt konstruerede eller forberedte tyndvæggede cylindre med en tykkelse på 12 mm (0,5 tommer) eller mindre, en diameter mellem 75 mm (3 tommer) og 400 mm (16 tommer) og fremstillet af et eller flere af de materialer med højt styrke/densitetsforhold, som er nævnt i den forklarende bemærkning til dette punkt.

c) Ringe eller bælge

Komponenter, der er specielt konstrueret eller forberedt til at give lokal understøtning for rotorrøret eller forbinde flere rotorrør indbyrdes. En bælg er en kort spiralviklet cylinder med en vægtykkelse på 3 mm (0,12 tommer) eller derunder, en diameter mellem 75 mm (3 tommer) og 400 mm (16 tommer), som er fremstillet af et eller flere af de materialer med højt styrke/densitetsforhold, som er nævnt i den forklarende bemærkning til dette punkt.

d) Bafler

Skiveformede komponenter med en diameter mellem 75 mm (3 tommer) og 400 mm (16 tommer), som er specielt konstrueret eller forberedt til montering inden i centrifugerotorrøret som adskillelse mellem udtagskammeret og hovedseparationskammeret, i visse tilfælde også med henblik på at bidrage til UF6-cirkulationen i rotorrørets hovedseparationskammer, som er fremstillet at et eller flere af de materialer med højt styrke/densitetsforhold, som er nævnt i den forklarende bemærkning til dette punkt.

e) Top- og bundkapsler

Skiveformede komponenter med en diameter mellem 75 mm (3 tommer) og 400 mm (16 tommer), som er specielt konstrueret eller forberedt til at passe til rotorrørets ender og dermed holde UF6'en inde i rotorrøret, i visse tilfælde også med henblik på at understøtte, fastholde eller indeholde en del af det øverste leje som integreret element (topkapsel) eller bære motorens roterende dele og det nederste leje (bundkapsel), og som er fremstillet af et eller flere af de materialer med højt styrke/densitetsforhold, som er nævnt i den forklarende bemærkning til dette punkt.

Forklarende bemærkning

Til roterende komponenter til centrifuger anvendes følgende materialer:

a) martensitisk ældnende ståltyper med maksimal trækstyrke på mindst 2,05 × 109 N/m2 (300 000 psi)

b) aluminiumlegeringer med en maksimal trækstyrke på mindst 0,46 × 109 N/m2 (67 000 psi)

c) trådmaterialer, der er egnede til brug i kompositkonstruktioner med specifikt modul på mindst 12,3 × 106 m og en specifik maksimal trækstyrke på mindst 0,3 × 106 m (ved specifikt modul forstås Youngs modul i N/m2 divideret med vægtfylden i N/m3; ved specifik maksimal trækstyrke forstås den maksimale trækstyrke i N/m2 divideret med vægtfylden i N/m3).

5.1.2. Statiske komponenter

a) Magnetisk ophængte lejer

Specielt konstruerede eller forberedte lejeenheder bestående af en ringmagnet ophængt i et hus indeholdende et dæmpende medie. Huset er fremstillet af et UF6-bestandigt materiale (se den forklarende bemærkning til punkt 5.2). Magneten er koblet til et polstykke eller en anden magnet, der er monteret på rotorens øverste lejekapsel, jf. beskrivelsen i punkt 5.1.1.e. Magneten kan være ringformet med et forhold mellem ydre og indre diameter på højst 1,6:1. Magneten kan være af en form, der har en begyndelsespermeabilitet på mindst 0,15 H/m (120 000 i cgs-enheder) eller en remanens på mindst 98,5 % eller et energiprodukt på mindst 80 kJ/m3 (107 gauss-ørsted). Ud over de sædvanlige materialeegenskaber er det et krav, at den magnetiske akses afvigelse fra de geometriske akser er meget lille (tolerance mindre end 0,1 mm eller 0,004 tomme), eller at det magnetiske materiale er særlig homogent.

b) Lejer/dæmpere

Specielt konstruerede eller forberedte lejer bestående af en tap/skål-enhed, der er monteret på en dæmper. Tappen er normalt en aksel af hærdet stål med en halvkugle i den ene ende og en anordning til fastgørelse på bundkapslen, jf. beskrivelsen i punkt 5.1.1.e, i den anden ende. Skålen er pilleformet og har en halvkugleformet fordybning på den ene side. Disse komponenter leveres ofte adskilt fra dæmperen.

c) Molekylarpumper

Specielt konstruerede eller forberedte cylindre med indvendige fræsede eller ekstruderede skruegange og indvendige fræsede lysninger. Typiske dimensioner er indvendig diameter fra 75 mm (3 tommer) til 400 mm (16 tommer), vægtykkelse mindst 10 mm (0,4 tommer) og længde mindst lige så stor som diameteren. Skruegangene har typisk rektangulært tværsnit og en dybde på mindst 2 mm (0,08 tommer).

d) Motorstatorer

Specielt konstruerede eller forberedte ringformede statorer til flerfasede AC hysterese-(reluktans) motorer til synkrondrift i vakuum i frekvensområdet 600 til 2 000 Hz og et effektområde fra 50 til 1 000 VA. Statorerne består af flerfaseviklinger på en lamineret lavtabsjernkerne bestående af tynde lag med en tykkelse på typisk højst 2,0 mm (0,08 tommer).

e) Centrifugehuse/indkapslinger

Specielt konstruerede eller forberedte komponenter, hvori der skal anbringes rotorenheder til gascentrifuger. Et hus består af en stiv cylinder med en vægtykkelse på højst 30 mm (1,2 tommer) og præcisionsforarbejdede ender til anbringelse af lejer og med en eller flere monteringsflanger. De forarbejdede ender er indbyrdes parallelle og vinkelrette på cylinderens længdeakse inden for 0,05 ° eller bedre. Husene kan også have en honeycomb-konfiguration, hvori der kan anbringes flere rotorrør. Husene er fremstillet af eller beskyttet af UF6-bestandigt materiale.

f) Gasudtagningsrør

Specielt konstruerede eller forberedte rør med en indvendig diameter på op til 12 mm (0,5 tommer) til udtagning af UF6-gas fra centrifugerotoren efter pitotrørsprincippet (dvs. med en åbning, der vender mod gassens strømningsretning i rotorrøret, f. eks. ved, at enden af et radialt rør er bøjet), som kan forbindes med det centrale gasudtagningssystem. Rørene er fremstillet af eller beskyttet af UF6-bestandigt materiale.

5.2. Specielt konstruerede eller forberedte hjælpesystemer, udstyr og komponenter til gascentrifugeberigningsanlæg

Indledende bemærkning

Hjælpesystemer, udstyr og komponenter til gascentrifugeberigningsanlæg omfatter systemer til tilførsel af UF6 til centrifugerne, til indbyrdes forbindelse af de enkelte centrifuger til en kaskade, således at berigningen gradvis stiger, og til udtagning af det ønskede UF6-produkt og restprodukterne fra centrifugerne samt udstyr til drift af centrifugerne og styring af anlægget.

Normalt bringes UF6 fra fast form til gasform i opvarmede autoklaver, hvorefter gassen fordeles til centrifugerne via et kaskaderørsystem. Produkt- og reststrømme af UF6-gas fra centrifugerne ledes ligeledes via et kaskaderørsystem til kuldefælder (driftstemperatur ca. 203 K (- 70 °C)), hvor de kondenseres inden videre overførsel til passende transport- eller lagerbeholdere. Da berigningsanlæg består af flere tusind centrifuger anbragt i kaskader, er der mange kilometer rørsystem med tusinder af svejsninger og en betydelig repetitionsgrad i udformningen. Udstyr, komponenter og rørsystemer er fremstillet til at opfylde meget høje krav til vakuum og renhed.

5.2.1. Fødesystemer samt produkt- og restudtagningssystemer

Specielt konstruerede eller forberedte processystemer, bl. a. følgende:

- Fødeautoklaver (eller -stationer) for tilførsel af UF6 til centrifugekaskaderne ved op til 100 kPA (15 psi) i en mængde på 1 kg/h eller derover.

- Desublimatorer (kuldefælder) for fjernelse af UF6 fra kaskaderne ved et tryk på op til 3 kPA (0,5 psi). Desublimatorerne kan nedkøles til 203 K (- 70 °C) og opvarmes til 343 K (70 °C).

- Produkt- og reststationer til overførsel af UF6 til beholdere.

Sådanne anlæg, udstyr og rørsystemer er udelukkende fremstillet af eller beskyttet af UF6-bestandigt materiale (se den forklarende bemærkning til dette punkt) og er fremstillet til at opfylde meget høje krav til vakuum og renhed.

5.2.2. Samlerørsystemer

Specielt konstruerede eller forberedte rørsystemer og samlesystemer til håndtering af UF6 i de enkelte centrifugekaskader. Rørsystemet er normalt af tredobbelt type, hvor hver centrifuge er forbundet med hvert samlerør. Der er således en høj repetitionsgrad i udformningen. Systemerne er udelukkende fremstillet af UF6-bestandigt materiale (se den forklarende bemærkning til dette punkt) og er fremstillet til at opfylde meget høje krav til vakuum og renhed.

5.2.3. UF6-massespektrometre/ionkilder

Specielt konstruerede eller forberedte magnetiske eller quadrupolmassespektrometre, der er i stand til direkte at tage prøver af føde-, produkt- eller reststrømme af UF6-gas, og som har alle følgende egenskaber:

1. En opløsningsevne på 1 for atommasser over 320.

2. Ionkilder, der er fremstillet af eller foret med nichrom eller monel, eller er forniklet.

3. Ioniseringskilder med elektronbeskydning.

4. Kollektorsystem egnet til isotopanalyse.

5.2.4. Frekvensformere

Frekvensformere (konvertere eller invertere) specielt konstrueret eller forberedt til at føde motorstatorer, jf. beskrivelsen i punkt 5.1.2.d, samt dele, komponenter og delsamlinger dertil, med alle følgende egenskaber:

1. Flerfaseudgang ved 600 Hz til 2 000 Hz.

2. Høj stabilitet (frekvensstyring bedre end 0,1 %).

3. Lav harmonisk forvrængning (mindre end 2 %), og

4. Virkningsgrad højere end 80 %.

Forklarende bemærkning

Ovennævnte genstande kommer enten i direkte berøring med UF6-procesgassen, eller de styrer direkte centrifugerne og gassens passage fra centrifuge til centrifuge og fra kaskade til kaskade.

UF6-bestandigt materiale omfatter rustfrit stål, aluminium, aluminiumlegeringer, nikkel og legeringer indeholdende mindst 60 % nikkel.

5.3. Udstyr og komponenter, der er specielt konstrueret eller forberedt til brug ved berigning ved gasdiffusion

Indledende bemærkning

Ved uranisotopseparation ved gasdiffusionsmetoden er de vigtigste teknologiske enheder en speciel porøs gasdiffusionsbarriere, en varmeveksler til afkøling af gassen (som opvarmes ved kompressionen), afspærrings- og reguleringsventiler og rørledninger. Eftersom der i gasdiffusionsprocessen benyttes uranhexafluorid (UF6), må alle udstyrs-, rørlednings- og instrumentoverflader (som kommer i berøring med gassen) være fremstillet af materialer, der er stabile i kontakt med UF6. Et gasdiffusionsanlæg kræver mange sådanne enheder, så styktallet kan give et tydeligt fingerpeg om den endelige anvendelse.

5.3.1. Gasdiffusionsbarrierer

a) specielt konstruerede eller forberedte tynde porøse filtre med porestørrelse 100 1 000 Å (ångstrøm), tykkelse højst 5 mm (0,2 tomme) og - for rørformede emner - diameter højst 25 mm (1 tomme), fremstillet af metalliske, polymere eller keramiske materialer, der er UF6-bestandige, og

b) specielt forberedte blandinger eller pulvere til fremstilling af sådanne filtre. Sådanne blandinger og pulvre omfatter nikkel og legeringer med 60 % nikkel eller derover, aluminiumoxid og UF6-bestandige fuldt fluorerede kulbrintepolymerer, med en renhed på mindst 99,9 %, en kornstørrelse på mindre end 10 mikrometer og en meget ensartet kornstørrelse, som er specielt forberedt til fremstilling af gasdiffusionsbarrierer.

5.3.2. Diffusionshuse

Specielt konstruerede eller forberedte hermetisk forseglede cylindriske beholdere med diameter større end 300 mm (12 tommer) og længde over 900 mm (35 tommer) og rektangulære beholdere af tilsvarende dimensioner, som har én fødetilslutning og to afgangstilslutninger, der alle har en diameter større end 50 mm (2 tommer), som kan rumme gasdiffusionsbarrieren, og som er fremstillet af eller foret med UF6-bestandigt materiale og konstrueret til vandret eller lodret montering.

5.3.3. Kompressorer og blæsere

Specielt konstruerede eller forberedte fortrængnings-, centrifugal- og aksialkompressorer og -blæsere med en sugekapacitet på mindst 1 m3 UF6 pr. minut og et afgangstryk på op til flere hundrede kPA (100 psi), som er konstrueret til længere tids drift i UF6-miljø, med eller uden el-motor af passende størrelse, samt særskilte enheder af sådanne kompressorer og blæsere. Sådanne kompressorer og blæsere har et trykforhold mellem 2:1 og 6:1 og er fremstillet af eller foret med UF6-bestandigt materiale.

5.3.4. Akseltætninger

Specielt konstruerede eller forberedte vakuumpakninger med tilslutninger for til- og fraførsel af tætningsmedium, til tætning af den aksel, der forbinder kompressorer- eller blæserrotoren med motoren, så der tætnes effektivt mod indlækning af luft i kompressorens eller blæserens indre kammer, der er fyldt med UF6. Sådanne tætninger er normalt konstrueret til en indlækning af buffergas på mindre end 1 000 cm3/min (60 kubiktommer/min).

5.3.5. Varmevekslere til afkøling af UF6

Specielt konstruerede eller forberedte varmevekslere fremstillet af eller foret med UF6-bestandigt materiale (bortset fra rustfrit stål) eller kobber og en kombination af disse metaller, konstrueret til en lækbestemt trykændring på mindre end 10 Pa (0,0015 psi) pr. time ved en trykforskel på 100 kPA (15 psi).

5.4. Specielt konstruerede eller forberedte hjælpesystemer, udstyr og komponenter til brug ved berigning ved gasdiffusion

Indledende bemærkning

Hjælpesystemer, udstyr og komponenter til gasdiffusionsberigningsanlæg omfatter systemer til tilførsel af UF6 til gasdiffusionsenhederne, til indbyrdes forbindelse af de enkelte enheder til en kaskade, således at berigningen gradvis stiger, og til udtagning af det ønskede UF6-produkt og restprodukterne fra diffusionskaskaderne.

På grund af diffusionskaskadernes inerti vil enhver driftsafbrydelse, især standsning, have alvorlige konsekvenser. Derfor er nøje og konstant opretholdelse af vakuum i alle teknologiske systemer, automatisk beskyttelse mod uheld og præcis automatisk regulering af gasstrømmen af stor betydning i gasdiffusionsanlæg. Disse overvejelser fører til, at det er nødvendigt at udstyre anlægget med mange specielle måle-, regulerings- og styresystemer.

Normalt bringes UF6 fra fast form til gasform fra cylindre, der er anbragt i opvarmede autoklaver, hvorefter gassen ledes til indgangsåbningerne via et kaskaderørsystem. Produkt- og reststrømme af UF6-gas fra afgangsåbningerne ledes ligeledes via et kaskaderørsystem enten til kuldefælder eller til komprimeringsstationer, hvor UF6-gassen kondenseres inden videre overførsel til passende transport- eller lagerbeholdere. Da gasdiffusionsberigningsanlæg består af mange gasdiffusionsenheder anbragt i kaskader, er der mange kilometer rørsystem med tusinder af svejsninger og en betydelig repetitionsgrad i udformningen. Udstyr, komponenter og rørsystemer er fremstillet til at opfylde meget høje krav til vakuum og renhed.

5.4.1. Fødesystemer samt produkt- og restudtagningssystemer

Specielt konstruerede eller forberedte processystemer, der kan arbejde ved tryk på 300 kPa (45 psi) og derunder, bl. a. følgende:

- Fødeautoklaver (eller -systemer) for tilførsel af UF6 til gasdiffusionskaskaderne

- Desublimatorer (kuldefælder) for fjernelse af UF6 fra diffusionskaskaderne

- Kondensationsstationer, hvor UF6-gas fra kaskaderne komprimeres og afkøles til flydende UF6

- Produkt- og reststationer til overførsel af Uf6 til beholdere.

5.4.2. Samlerørsystemer

Specielt konstruerede eller forberedte rørsystemer og samlesystemer til håndtering af UF6 i de enkelte gasdiffusionskaskader. Rørsystemet er normalt af dobbelt type, hvor hver celle er forbundet med hvert samlerør.

5.4.3. Vakuumsystemer

a) Specielt konstruerede eller forberedte store vakuumgrenrør, vakuumrørsamlekasser og vakuumpumper med en sugekapacitet på 5 m3/min (175 ft3/min) eller derover.

b) Vakuumpumper, der er specielt konstrueret til brug i UF6-fyldt atmosfære og fremstillet af eller foret med aluminium, nikkel eller legeringer indeholdende mindst 60 % nikkel. Pumperne kan være rotationspumper eller fortrængningspumper, kan have fluorcarbontætninger og kan indeholde specielle arbejdsvæsker.

5.4.4. Specielle afspærrings- og reguleringsventiler

Specielt konstruerede eller forberedte manuelle eller automatiske afspærrings- og reguleringsbælgventiler fremstillet af UF6-bestandigt materiale med en diameter på 40 1 500 mm (1,5 59 tommer) til installation i hoved- og hjælpesystemer i gasdiffusionsberigningsanlæg.

5.4.5. UF6-massespektrometre/ionkilder

Specielt konstruerede eller forberedte magnetiske eller quadrupolmassespektrometre, der er i stand til direkte at tage prøver af føde-, produkt- eller reststrømme af UF6-gas, og som har alle følgende egenskaber:

1. En opløsningsevne på 1 for atommasser over 320.

2. Ionkilder, der er fremstillet af eller foret med nichrom eller monel, eller er forniklet.

3. Ioniseringskilder med elektronbeskydning.

4. Kollektorsystem egnet til isotopanalyse.

Forklarende bemærkning

Ovennævnte genstande kommer enten i direkte berøring med UF6-procesgassen, eller de styrer direkte strømmen i kaskaden. Alle overflader, der kommer i berøring med procesgassen, er udført udelukkende af UF6-bestandige materialer eller foret med sådanne. I de punkter, der vedrører gasdiffusion, omfatter UF6-bestandigt materiale rustfrit stål, aluminium, aluminiumlegeringer, aluminiumoxid, nikkel og legeringer indeholdende mindst 60 % nikkel samt UF6-bestandige fuldt fluorerede kulbrintepolymerer.

5.5. Specielt konstruerede eller forberedte systemer, udstyr og komponenter til brug i anlæg til aerodynamisk berigning

Indledende bemærkning

I aerodynamiske berigningsprocesser komprimeres en blanding af gasformig UF6 og en let gas (hydrogen eller helium), som dernæst ledes gennem separationselementer, hvor isotopadskillelsen finder sted ved hjælp af store centrifugalkræfter, der genereres langs en krum væg. Det er lykkedes at udvikle to processer af denne type, separationsdyseprocessen og vortexrørsprocessen. For begge processers vedkommende består hovedkomponenterne i separationsfasen af cylinderformede beholdere med de specielle separationselementer (dyser eller vortexrør), gaskompressorer og varmevekslere, der skal fjerne varmen fra kompressionen. Et aerodynamikanlæg kræver mange sådanne trin, således at styktallet kan give et tydeligt fingerpeg om den endelige anvendelse. Da de aerodynamiske processer benytter UF6, skal alle overflader på udstyr, rør og instrumenter (som kommer i berøring med gassen), være fremstillet af UF6-bestandigt materiale.

Forklarende bemærkning

Genstande, der er nævnt i dette punkt, kommer enten i direkte berøring med UF6-procesgassen eller de styrer direkte strømmen i kaskaden. Alle overflader, der kommer i berøring med procesgassen, er udført udelukkende af UF6-bestandige materialer eller beskyttet med sådanne. I det punkt, der vedrører genstande til aerodynamisk berigning, omfatter UF6-bestandigt materiale kobber, rustfrit stål, aluminium, aluminiumlegeringer, nikkel og legeringer indeholdende mindst 60 % nikkel samt UF6-bestandige fuldt fluorerede kulbrintepolymerer.

5.5.1. Separationsdyser

Specielt konstruerede eller forberedte separationsdyser og samlinger deraf. Separationsdyser består af spalteformede, kurvede, UF6-bestandige kanaler med en krumningsradius på mindre end 1 mm (typisk 0,1 0,05 mm) og med en æg, som separerer gas, der strømmer gennem dysen, i to strømme.

5.5.2. Vortexrør

Specielt konstruerede eller forberedte vortexrør og samlinger deraf. Vortexrør er cylindriske eller koniske rør, fremstillet af eller beskyttet af UF6-bestandigt materiale, med en diameter på 0,5 4 cm og et længde/diameter-forhold på højst 20:1 og med en eller flere tangentielle indløbsåbninger. Rørene kan være påsat en dyselignende anordning i den ene eller begge ender.

Forklarende bemærkning

Fødegassen ledes ind i vortexrøret i tangentiel retning i den ene ende, gennem hvirvellameller eller i mange tangentielle punkter rørets omkreds.

5.5.3. Kompressorer og blæsere

Specielt konstruerede eller forberedte fortrængnings-, centrifugal- og aksialkompressorer og -blæsere med en sugekapacitet på mindst 2 m3 UF6/bæregas(hydrogen/helium)blanding pr. minut, fremstillet af eller beskyttet af UF6-bestandigt materiale.

Forklarende bemærkning

Sådanne kompressorer og blæsere har typisk et trykforhold mellem 1,2:1 og 6:1.

5.5.4. Akseltætninger

Specielt konstruerede eller forberedte akseltætninger med tilslutninger for til- og fraførsel af tætningsmedium, til tætning af den aksel, der forbinder kompressorer- eller blæserrotoren med motoren, så der tætnes effektivt mod udlækning af procesgas og indlækning af luft i kompressorens eller blæserens indre kammer, der er fyldt med UF6/bæregasblanding.

5.5.5. Varmeveksler til gaskøling

Specielt konstruerede eller forberedte varmevekslere fremstillet af eller beskyttet af UF6-bestandigt materiale.

5.5.6. Huse til separationselementer

Specielt konstruerede eller forberedte huse til vortexrør eller separationsdyser, fremstillet af eller beskyttet af UF6-bestandigt materiale.

Forklarende bemærkning

Disse huse kan bestå i cylinderformede beholdere med diameter over 300 mm og længde over 900 mm eller rektangulære beholdere af lignende dimensioner, og de kan være konstrueret til vandret eller lodret montering.

5.5.7. Fødesystemer samt produkt- og restudtagningssystemer

Specielt konstruerede eller forberedte processystemer og udstyr til berigningsanlæg, fremstillet af UF6-bestandigt materiale, bl.a. følgende:

a) Fødeautoklaver, ovne eller systemer for tilførsel af UF6 til berigningsprocessen

b) Desublimatorer (kuldefælder) for fjernelse af UF6 fra berigningsprocessen med henblik på efterfølgende overførsel ved opvarmning.

c) Kondensationsstationer, hvor UF6-gas fra berigningsprocessen komprimeres og omdannes til flydende eller fast UF6

d) Produkt- og reststationer til overførsel af UF6 til beholdere.

5.5.8. Samlerørsystemer

Specielt konstruerede eller forberedte rørsystemer og samlesystemer til håndtering af UF6 i de enkelte aerodynamiske kaskader, fremstillet af eller beskyttet af UF6-bestandigt materiale. Rørsystemet er normalt af dobbelt type, hvor hvert trin eller gruppe af trin er forbundet med hvert samlerør.

5.5.9. Vakuumsystemer og -pumper

a) Specielt konstruerede eller forberedte vakuumsystemer med en sugekapacitet på 5 m3/min (175 ft3/min) eller derover, bestående af vakuumgrenrør, vakuumrørsamlekasser og vakuumpumper og konstrueret til brug i UF6-fyldt atmosfære.

b) Vakuumpumper, der er specielt konstrueret til brug i UF6-fyldt atmosfære og fremstillet af eller beskyttet af UF6-bestandigt materiale. Pumperne kan have fluorcarbontætninger og indeholde specielle arbejdsvæsker.

5.5.10. Specielle afspærrings- og reguleringsventiler

Specielt konstruerede eller forberedte manuelle eller automatiske afspærrings- og reguleringsbælgventiler fremstillet af UF6-bestandigt materiale med en diameter på 40 1 500 mm til installation i hoved- og hjælpesystemer i anlæg til aerodynamisk berigning.

5.5.11. UF6-massespektrometre/ionkilder

Specielt konstruerede eller forberedte magnetiske eller quadrupolmassespektrometre, der er i stand til direkte at tage prøver af føde-, produkt- eller reststrømme af UF6-gas, og som har alle følgende egenskaber:

1. En opløsningsevne på 1 for atommasser over 320.

2. Ionkilder, der er fremstillet af eller foret med nichrom eller monel, eller er forniklet.

3. Ioniseringskilder med elektronbeskydning.

4. Kollektorsystem egnet til isotopanalyse.

5.5.12. Systemer til separation af UF6 og bæregas

Specielt konstruerede eller forberedte processystemer til adskillelse af UF6 fra bæregas (hydrogen eller helium).

Forklarende bemærkning

Disse systemer er konstrueret til at bringe UF6-indholdet i bæregassen ned til højst 1 ppm, og kan omfatte følgende udstyr:

a) Kryovarmevekslere og kryoseparatorer til drift ved temperaturer på - 120 °C eller derunder.

b) Kryokøleenheder til drift ved temperaturer på - 120 °C eller derunder.

c) Separationsdyser eller vortexrør til adskillelse af UF6 fra bæregas.

d) UF6-kuldefælder til drift ved temperaturer på - 20 °C eller derunder.

5.6. Specielt konstruerede eller forberedte systemer, udstyr og komponenter til brug i anlæg til berigning ved kemisk udveksling eller ionbytning

Indledende bemærkning

Den lille masseforskel mellem uranisotoperne forårsager små forskelle i kemiske reaktionsligevægte, hvilket kan udnyttes som grundlag for adskillelse af isotoperne. Det er lykkedes at udvikle to processer, kemisk udveksling mellem væskefaser og ionbytning mellem fast fase og væskefase.

I processen med kemisk udveksling mellem to væskefaser er to ikke-blandbare væsker (en vandig og en organisk) i modstrømskontakt, så der fremkommer en kaskadevirkning svarende til flere tusind separationstrin. Vandfasen består af uranchlorid opløst i saltsyre, den organiske fase består af et ekstraktionsmiddel indeholdende uranchlorid i et organisk opløsningsmiddel. Som kontaktor i separationskaskaden kan benyttes væske-væske-ekstraktionskolonner (pulserende sibundskolonner) eller centrifugalkontaktorer. Der kræves i begge ender af separationskaskaden en kemisk omdannelse (oxidation og reduktion) af hensyn til behovet for tilbageføring af materiale i begge ender. Det er ved konstruktionen vigtigt at undgå, at processtrømmene kontamineres med bestemte metalioner. Derfor benyttes der kolonner og rør af plast eller beklædt med plast (bl. a. fluorcarbonpolymerer) og/eller glas.

Ved ionbytning mellem fast fase og væskefase opnås berigningen ved adsorption/desorption af uran på en speciel, meget hurtigtvirkende ionbytterharpiks (adsorbent). Der ledes en saltsur opløsning af uran og andre kemiske stoffer gennem cylinderformede berigningskolonner, der er pakket med adsorptionsmiddel. For at få en kontinuerlig proces kræves der et tilbageløbssystem, som frigør uranet fra adsorptionsmidlet og fører det tilbage til væskestrømmen, så der kan opsamles et produkt og en rest. Det gøres ved hjælp af passende kemiske reduktions/oxidationsmidler, der regenereres fuldstændigt i separate eksterne kredsløb, og som delvis kan regenereres i selve isotopseparationskolonnerne. Den varme koncentrerede saltsyreopløsning i processen kræver, at udstyret er fremstillet af eller beskyttet af specielle korrosionsbestandige materialer.

5.6.1. Væske-væske-ekstraktionskolonner (kemisk udveksling)

Væske-væske-ekstraktionskolonner til modstrøm med mekanisk energitilførsel (f.eks. pulserende sibundskolonner, kolonner med frem- og tilbagegående bunde og kolonner med indvendige blandeturbiner), der er specielt konstrueret eller forberedt til uranberigning ved kemisk udveksling. Af hensyn til korrosionsbestandigheden over for koncentreret saltsyre er disse kolonner og deres fyldning fremstillet af eller beskyttet af egnede plastmaterialer (f.eks. fluorcarbonpolymerer) eller glas. Kolonnetrinnene er således konstrueret, at opholdstiden er kort (30 sekunder eller derunder).

5.6.2. Væske-væske-centrifugalkontaktorer (kemisk udveksling)

Væske-væske-centrifugalkontaktorer, der er specielt konstrueret eller forberedt til uranberigning ved kemisk udveksling. Sådanne kontaktorer benytter rotation til dispersion af den organiske og den vandige fase og dernæst centrifugalkraften til at adskille faserne. Af hensyn til korrosionsbestandigheden over for koncentreret saltsyre er disse kontaktorer fremstillet af eller foret med egnede plastmaterialer (f.eks. fluorcarbonpolymerer) eller foret med glas. Centrifugalkontaktortrinnene er således konstrueret, at opholdstiden er kort (30 sekunder eller derunder).

5.6.3. Systemer og udstyr til reduktion af uran (kemisk udveksling)

a) Specielt konstruerede eller forberedte celler til elektrokemisk reduktion af uran fra en valens til en anden med henblik på uranberigning ved hjælp af kemisk udveksling. De cellematerialer, der kommer i berøring med procesopløsningerne, skal være korrosionsbestandige over for koncentreret saltsyre.

Forklarende bemærkning

Cellens katoderum skal være således konstrueret, at tilbageoxidation af uran til et højere valenstrin undgås. For at holde uranet inde i katoderummet må cellen have en uigennemtrængelig membran fremstillet af et specielt kationbyttermateriale. Katoden består af en egnet fast leder såsom grafit.

b) Specielt konstruerede eller forberedte systemer ved kaskadens produktende, som fjerner U4+ fra den organiske væskestrøm, justerer syrekoncentrationen og tilfører materiale til de elektrokemiske reduktionsceller.

Forklarende bemærkning

Disse systemer består af opløsningsmiddelekstraktionsudstyr til overførsel af U4+ fra den organiske væske til en vandig fase, inddampning og/eller andet udstyr til indstilling af væskens pH samt pumper og andre transportanordninger til tilførsel af materiale til de elektrokemiske reduktionsceller. Det er ved konstruktionen vigtigt at undgå, at den vandige strøm kontamineres med bestemte metalioner. Derfor består de dele af systemet, der er i berøring med processtrømmen, af udstyr, der er fremstillet af eller beskyttet af egnede materialer (f.eks. glas, fluorcarbonpolymerer, polyphenylsulfat, polyethersulfon eller harpiksimprægneret grafit).

5.6.4. Systemer til fremstilling af fødeblandinger (kemisk udveksling)

Specielt konstruerede eller forberedte systemer til fremstilling af meget rene uranchloridfødeopløsninger til anlæg til separation af uranisotoper ved kemisk udveksling

Forklarende bemærkning

Sådanne systemer består i opløsning, rensning ved opløsningsmiddelekstraktion og/eller ionbytning og elektrolyseceller til reduktion af U6+ eller U4+ til U3+. De frembringer uranchloridopløsninger, der kun indeholder nogle få ppm metalurenheder som f.eks. chrom, jern, vanadium, molybden, og andre di- og polyvalente kationer. Som konstruktionsmaterialer for de anlægsdele, hvor der forarbejdes U3+ med høj renhed, benyttes glas, fluorcarbonpolymerer, polyphenylsulfat, polyethersulfon samt plastforet eller harpiksimprægneret grafit.

5.6.5. Uranoxidationssystemer (kemisk udveksling)

Specielt konstruerede eller forberedte systemer til oxidation af U3+ til U4+ med henblik på tilbageføring til uranisotopseparationskaskaden i processen for berigning ved kemisk udveksling.

Forklarende bemærkning

Systemerne kan bl.a. indeholde følgende udstyr:

a) Udstyr til at bringe chlor og oxygen i kontakt med det vandige raffinat fra isotopseparationsudstyret og ekstrahere det dannede U4+ over i den rensede organiske væske, der returneres fra kaskadens produktende.

b) Udstyr til at adskille vand fra chlorbrinte, således at vand og koncentreret saltsyre kan føres tilbage til processen på passende steder.

5.6.6. Hurtigt-reagerende ionbytterharpikser/adsorbenter (ionbytning)

Hurtigt-reagerende ionbytterharpikser (adsorbenter), der er specielt konstrueret eller forberedt til uranberigning ved ionbytning, herunder porøse makro-retikulerede harpikser og/eller hindeformede strukturer, i hvilke de aktive kemiske byttegrupper er begrænset til en belægning på overfladen af en inaktiv porøs bærerstruktur, og andre kompositstrukturer i en egnet form, herunder partikler og fibre. Sådanne ionbyttere/adsorbenter har en diameter på 0,2 mm eller derunder, skal være modstandsdygtige mod koncentreret saltsyre, og være stærke nok til ikke at ødelægges i ionbytterkolonnen. Ionbytterne/adsorbenterne er konstrueret til at give en meget hurtig uranisotopudvekslingskinetik (en udvekslingshalveringstid på mindre end 10 sekunder) og arbejde i temperaturområdet 100 200 °C.

5.6.7. Ionbytterkolonner (ionbytning)

Cylindriske kolonner med en diameter på over 1 000 mm, som skal rumme og bære en kolonnefyldning af ionbytterharpiks/adsorbent, og som er specielt konstrueret eller forberedt til uranberigning ved ionbytning. Kolonnerne er fremstillet af eller beskyttet af materialer, der er modstandsdygtige mod koncentreret saltsyre (f.eks. titan eller fluorcarbonplast), og som kan arbejde i temperaturområdet 100 200 °C og ved et tryk på over 0,7 MPa (102 psia).

5.6.8. Ionbyttertilbageløbssystemer

a) Specielt konstruerede eller forberedte systemer til kemisk eller elektrokemisk reduktion, som regenerer de kemiske reduktionsmidler, der benyttes i uranberigningskaskaderne med ionbytning.

b) Specielt konstruerede eller forberedte systemer til kemisk eller elektrokemisk oxidation, som regenerer de kemiske oxidationsmidler, der benyttes i uranberigningskaskaderne med ionbytning.

Forklarende bemærkning

Ionbytterberigningsprocessen kan f.eks. benytte trivalent titan (Ti3+) som reducerende kation; i så fald vil reduktionssystemet regenerere Ti3+ ved at reducere Ti4+. Ionbytterberigningsprocessen kan f.eks. benytte trivalent jern (Fe3+) som oxiderende kation; i så fald vil oxidationssystemet regenerere Fe3+ ved at oxidere Fe2+.

5.7. Specielt konstruerede eller forberedte systemer, udstyr og komponenter til brug i laserbaserede berigningsanlæg

Indledende bemærkning

Dagens systemer til berigning ved hjælp af lasere kan opdeles i to kategorier, en hvor procesmediet er atomar urandamp, og en hvor procesmediet er damp af en uranforbindelse. Nogle almindelige betegnelser for sådanne processer er i første kategori atomic vapor laser isotope separation (AVLIS eller SILVA), og i anden kategori molecular laser isotope separation (MLIS eller MOLIS) og chemical reaction by isotope selective laser activation (CRISLA). Blandt systemer, udstyr og komponenter til laserberigningsanlæg er følgende:

a) Anordninger til at tilføre dampe af uranmetal (til selektiv foto-ionisering) eller anordninger til at tilføre dampe af en uranforbindelse (til fotodissociering) eller kemisk aktivering).

b) Anordninger til opsamling af beriget og udarmet uranmetal som »produkt« og »rest« i første kategori, og anordninger til opsamling af dissocierede eller reagerede forbindelser som »produkt« og uomsat materiale som »rest« i anden kategori.

c) Proceslasersystemer til selektiv excitering af U-235.

d) Udstyr til fremstilling af fødeblanding og til omdannelse af produktet. Spektroskopi af uranatomer og uranforbindelser er så kompleks, at den kan kræve brug af mange af de tilgængelige laserteknologier.

Forklarende bemærkning

Mange af de genstande, der er nævnt i dette punkt, kommer enten i direkte berøring med dampformigt eller flydende uranmetal eller med procesgas, der består af UF6 eller en blanding af UF6 og andre gasser. Alle overflader, der kommer i berøring med uran eller UF6 er fremstillet eller beskyttet udelukkende af korrosionsbestandige materialer. I det punkt, der vedrører genstande til laserbaseret berigning, omfatter materiale, der er bestandigt over for korrosion med dampformigt eller flydende uranmetal eller uranlegeringer, yttriumoxidbelagt grafit og tantal; og materiale, der er bestandigt over for korrosion med UF6, omfatter kobber, rustfrit stål, aluminium, aluminiumlegeringer, nikkel og legeringer indeholdende mindst 60 % nikkel samt UF6-bestandige fuldt fluorerede kulbrintepolymerer.

5.7.1. Uranfordampningssystemer (AVLIS)

Specielt konstruerede eller forberedte uranfordampningssystemer med højeffektbånd- eller skanning-elektronstrålekanoner med en afgiven effekt på målet på mere end 2,5 kW/cm.

5.7.2. Systemer til håndtering af flydende uranmetal (AVLIS)

Specielt konstruerede eller forberedte systemer til håndtering af flydende uranmetal eller uranlegeringer, bestående af digler og køleudstyr til diglerne.

Forklarende bemærkning

Diglerne og andre dele af dette system, der kommer i berøring med smeltet uran eller uranlegeringer, er fremstillet af eller beskyttet af et egnet korrosions- og varmebestandigt materiale. Blandt egnede materialer er tantal, yttriumoxid-belagt grafit, grafit belagt med oxider af andre sjældne jordarters metaller eller blandinger deraf.

5.7.3. Samlesystemer til produkt og rest af uranmetal (AVLIS)

Specielt konstruerede eller forberedte samlesystemer til produkt og rest af uranmetal i flydende eller fast form.

Forklarende bemærkning

Komponenterne til disse enheder er fremstillet af eller beskyttet af materialer, der er bestandige mod varme og korrosion fra dampformig og flydende uranmetal (f.eks. yttriumoxid-belagt grafit eller tantal), og kan bestå i rør, ventiler, fittings, afløbsrender, gennemføringer og varmevekslere samt kollektorplader til magnetiske, elektrostatiske og andre separationsmetoder.

5.7.4. Huse til separatormoduler (AVLIS)

Specielt konstruerede eller forberedte cylindriske eller rektangulære beholdere til anbringelse af uranmetalfordampningsenhed, elektronkanon og samlesystemer til produkt og rester.

Forklarende bemærkning

Disse huse har en række porte til bl.a. gennemføring af el- og vandforsyning, laserstrålevinduer, vakuumpumpetilslutninger og diagnose- og overvågningsinstrumenter. De kan åbnes og lukkes for udskiftning af deri anbragte komponenter.

5.7.5. Supersoniske ekspansionsdyser (MLIS)

Specielt konstruerede eller forberedte supersoniske ekspansionsdyser til nedkøling af blandinger af UF6- og bæregas til 150 K eller derunder, bestandige mod korrosion af UF6.

5.7.6. Uranpentafluoridproduktkollektorer (MLIS)

Specielt konstruerede eller forberedte produktkollektorer for fast uranpentafluorid (UF5) bestående af udskillere af filter-, afbøjnings- eller cyklontypen eller kombinationer heraf, bestandige mod korrosion af UF5/UF6.

5.7.7. UF6-/bæregaskompressorer (MLIS)

Specielt konstruerede eller forberedte kompressorer til blandinger af UF6-gas og bæregas, konstrueret til længere tids drift i UF6-miljø. De komponenter i kompressorerne, som kommer i berøring med procesgassen, er fremstillet af eller beskyttet af UF6-bestandigt materiale.

5.7.8. Akseltætninger (MLIS)

Specielt konstruerede eller forberedte akseltætninger med tilslutninger for til- og fraførsel af tætningsmedium, til tætning af den aksel, der forbinder kompressorrotoren med drivmotoren, så der tætnes effektivt mod udlækning af procesgas og indlækning af luft eller tætningsmedium i kompressorens indre kammer, der er fyldt med UF6/bæregasblanding.

5.7.9. Fluoreringssystemer (MLIS)

Specielt konstruerede eller forberedte systemer til fluorering af UF5 (fast) til UF6 (gas).

Forklarende bemærkning

Disse systemer er konstrueret til fluorering af det opsamlede UF5-pulver til UF6, som dernæst opsamles i produktholdere eller overføres som fødeblanding til MLIS-enheder til yderligere berigning. Ét princip går ud på at udføre fluoreringsreaktionen i isotopseparationssystemet ved direkte reaktion og genvinding fra »produkt«-samlesystemerne. Ved en anden metode fjernes/overføres UF5-pulveret fra »produkt«-samlesystemerne til en egnet reaktionsbeholder (f.eks. fluidbed-reaktor, skruereaktor eller flammetårn) til fluorering. I begge tilfælde benyttes der udstyr til opbevaring og overførsel af fluor (eller andre egnede fluoreringsmidler) og til opsamling og overførsel af UF6.

5.7.10. UF6-massespektrometre/ionkilder (MLIS)

Specielt konstruerede eller forberedte magnetiske eller quadrupolmassespektrometre, der er i stand til direkte at tage prøver af føde-, produkt- eller reststrømme af UF6-gas, og som har alle følgende egenskaber:

1. En opløsningsevne på 1 for atommasser over 320.

2. Ionkilder, der er fremstillet af eller foret med nichrom eller monel, eller er forniklet.

3. Ioniseringskilder med elektronbeskydning.

4. Kollektorsystem egnet til isotopanalyse.

5.7.11. Fødesystemer samt produkt- og restudtagningssystemer (MLIS)

Specielt konstruerede eller forberedte processystemer og udstyr til berigningsanlæg, fremstillet af UF6-bestandigt materiale, bl.a. følgende:

a) Fødeautoklaver, ovne eller systemer for tilførsel af UF6 til berigningsprocessen

b) Desublimatorer (kuldefælder) for fjernelse af UF6 fra berigningsprocessen med henblik på efterfølgende overførsel ved opvarmning.

c) Kondensationsstationer, hvor UF6-gas fra berigningsprocessen komprimeres og omdannes til flydende eller fast UF6.

d) Produkt- og reststationer til overførsel af UF6 til beholdere.

5.7.12. Systemer til separation af UF6 og bæregas

Specielt konstruerede eller forberedte processystemer til adskillelse af UF6 fra bæregas. Bæregassen kan være nitrogen, argon og andre gasser.

Forklarende bemærkning

Disse systemer kan omfatte følgende udstyr:

a) Kryovarmevekslere og kryoseparatorer til drift ved temperaturer på - 120 °C eller derunder.

b) Kryokøleenheder til drift ved temperaturer på - 120 °C eller derunder.

c) UF6-kuldefælder til drift ved temperaturer på - 20 °C eller derunder.

5.7.13. Lasersystemer (AVLIS, MLIS og CRISLA)

Lasere eller lasersystemer, der er specielt konstrueret eller forberedt til separation af uranisotoper

Forklarende bemærkning

Lasersystemet til AVLIS-processen består normalt af to lasere, en kobberdamplaser og en farvestoflaser. Lasersystemet til MLIS består normalt af en CO2-laser eller en excimer-laser og en multipass optisk celle med roterende spejle ved begge ender. Lasere og lasersystemer til begge processer kræver en frekvensspektrumstabilisator ved drift i længere tidsrum.

5.8. Specielt konstruerede eller forberedte systemer, udstyr og komponenter til brug i anlæg til berigning ved plasmaseparation

Indledende bemærkning

Ved plasmaseparationsprocessen passerer et plasma af uranioner gennem et elektrisk felt, der er afstemt efter U-235's resonansfrekvens, således at først og fremmest disse atomer absorberer energi, hvorved diameteren af deres skrueformede bane forøges. Ioner, der følger en bane med stor diameter, opfanges og giver et produkt, der er beriget med U-235. Plasmaet, der produceres ved ionisering af urandamp, befinder sig i et vakuumkammer med et kraftigt magnetfelt fra en superledende magnet. Processens vigtigste teknologisystemer er bl.a. systemet til generering af uranplasma, separatormodulet med superledende magnet og metaludtagningssystemet for »produkt« og »rest«.

5.8.1. Mikrobølgegeneratorer og -antenner

Specielt konstruerede eller forberedte mikrobølgegeneratorer og -antenner til fremstilling eller accelering af ioner, med følgende egenskaber: En frekvens på over 30 GHz og en gennemsnitlig udgangseffekt til ionproduktion på mere end 50 kW.

5.8.2. Ion-exciteringsspoler

Specielt konstruerede eller forberedte højfrekvens ion-exciteringsspoler for frekvenser på mere end 100 kHz, i stand til drift med en gennemsnitseffekt på mere end 40 kW.

5.8.3. Systemer til generering af uranplasma

Specielt konstruerede eller forberedte systemer til generering af uranplasma, som kan omfatte højeffektbånd- eller skanning-elektronstrålekanoner med en afgiven effekt på målet på mere end 2,5 kW/cm.

5.8.4. Systemer til håndtering af flydende uranmetal

Specielt konstruerede eller forberedte systemer til håndtering af flydende metal til brug i forbindelse med smeltet uran eller uranlegeringer, bestående af digler og køleudstyr til diglerne.

Forklarende bemærkning

Diglerne og andre dele af dette system, der kommer i berøring med smeltet uran eller uranlegeringer, er fremstillet af eller beskyttet af et egnet korrosions- og varmebestandigt materiale. Blandt egnede materialer er tantal, yttriumoxid-belagt grafit, grafit belagt med oxider af andre sjældne jordarters metaller eller blandinger deraf.

5.8.5. Samlesystemer til »produkt« og »rest« af uranmetal

Specielt konstruerede eller forberedte samlesystemer til produkt og rest af uranmetal i fast form. Sådanne samlesystemer er fremstillet af eller beskyttet af materialer, der er bestandige mod varme og korrosion fra dampformigt uranmetal, såsom yttriumoxid-belagt grafit eller tantal.

5.8.6. Huse til separatormoduler

Cylindriske beholdere, der er specielt konstrueret eller forberedt til brug i anlæg til berigning ved plasmaseparation til anbringelse af uranplasmakilden, højfrekvensspolen og samlesystemer til produkt og rester.

Forklarende bemærkning

Disse huse har en række porte til bl.a. gennemføring af elforsyning, diffusionspumpetilslutninger og diagnose- og overvågningsinstrumenter. De kan åbnes og lukkes for udskiftning af deri anbragte komponenter og er fremstillet af et passende umagnetisk materiale såsom rustfrit stål.

5.9. Specielt konstruerede eller forberedte systemer, udstyr og komponenter til brug i anlæg til berigning ved elektromagnetisk separation

Indledende bemærkning

Ved den elektromagnetiske proces dannes der ved ionisering af et salt (typisk UCl4) uranmetalioner, som accelereres og passerer gennem et magnetfelt, der gør, at ioner af forskellige isotoper følger forskellige baner. Hovedkomponenterne i en elektromagnetisk isotopseparator er et magnetfelt til afbøjning af ionstrålen og adskillelse af isotoperne, en ionkilde med acceleratorsystem og et opsamlingssystem for de adskilte ioner. Processen kræver desuden hjælpesystemer såsom strømforsyning til magneten, højspændingsstrømforsyning til ionkilden, vakuumsystem og omfattende kemiske håndteringssystemer til opsamling af produktet og rensning/genanvendelse af komponenter.

5.9.1. Elektromagnetiske isotopseparatorer

Elektromagnetiske isotopseparatorer, der er specielt konstrueret eller forberedt til adskillelse af uranisotoper, samt udstyr og komponenter dertil, herunder følgende:

a) Ionkilder

Specielt konstruerede eller forberedte enkelte eller flerdobbelte ionkilder, som består af dampkilde, ionisator og stråleaccelerator, er fremstillet af egnede materialer såsom grafit, rustfrit stål eller kobber og kan levere en samlet ionstrålestrøm på 50 mA eller derover.

b) Ionkollektorer

Kollektorplader bestående af to eller flere spalter og lommer, der er specielt konstrueret eller forberedt til opsamling af ionstråler af beriget eller udarmet uran og fremstillet af egnede materialer såsom grafit eller rustfrit stål.

c) Vakuumbeholdere

Specielt konstruerede eller forberedte vakuumbeholdere til elektromagnetiske uranseparatorer, fremstillet af et egnet umagnetisk materiale såsom rustfrit stål og konstrueret til drift ved et tryk på 0,1 Pa eller derunder.

Forklarende bemærkning

Beholderne er specielt konstrueret til at indeholde ionkilderne, kollektorpladerne og vandkølede beklædninger; de er tillige forberedt for tilslutning af diffusionspumpe og åbning og lukning med henblik på af- og påmontering af disse komponenter.

d) Magnetpolstykker

Specielt konstruerede eller forberedte magnetpolstykker med diameter over 2 m, som benyttes til at opretholde et konstant magnetfelt i en elektromagnetisk isotopseparator og at overføre magnetfeltet mellem naboseparatorer.

5.9.2. Højspændingsstrømforsyninger

Specielt konstruerede eller forberedte højspændingsstrømforsyninger til ionkilder, som har alle de følgende egenskaber: i stand til kontinuerlig drift, udgangsspænding 20 000 V eller derover, udgangsstrøm 1 A eller derover og spændingsregulering bedre end 0,01 % over en periode på 8 timer.

5.9.3. Magnetstrømforsyninger

Specielt konstruerede eller forberedte magnetstrømforsyninger (højeffekt, jævnstrøm), som har alle de følgende egenskaber: i stand til at levere en kontinuerlig udgangsstrøm på 500 A eller derover ved spænding på 100 V eller derover og strøm- eller spændingsregulering bedre end 0,01 % over en periode på 8 timer.

6. ANLÆG TIL PRODUKTION AF TUNGT VAND, DEUTERIUM ELLER DEUTERIUMFORBINDELSER, OG SPECIELT KONSTRUERET ELLER FORBEREDT UDSTYR HERTIL

Indledende bemærkning

Tungt vand kan produceres ved en række forskellige processer. Dog er der især to processer, der har vist sig kommercielt anvendelige, nemlig vand-hydrogensulfidudvekslingsprocessen (GS-processen) og ammoniak-hydrogen-udvekslingsprocessen.

GS-processen er baseret på udveksling af hydrogen og deuterium mellem vand og hydrogensulfid i en række tårne, hvori der under driften er en kold topsektion og en varm bundsektion. Vandet strømmer ned gennem tårnene mens hydrogensulfidgas stiger op fra tårnenes bund mod toppen. Der er en række perforerede bunde, som fremmer kontakten mellem gas og vand. Deuterium vandrer over i vandet ved lav temperatur og over i hydrogensulfiden ved høj temperatur. Fra tårnet i første trin udtages der på det sted, hvor den varme og den kolde sektion mødes, gas eller vand, som er beriget med deuterium, og processen gentages i tårnene i de følgende trin. Produktet fra sidste trin, som er vand med en berigning på op til 30 % deuterium, sendes videre til den destillationsenhed, hvor der produceres tungt vand af reaktorkvalitet, dvs. 99,75 % deuteriumoxid.

Ved ammoniak-hydrogen-udvekslingsprocessen ekstraheres der deuterium fra syntesegas ved kontakt med flydende ammoniak over en katalysator. Syntesegassen ledes ind i udvekslingstårne og til en ammoniakkonverter. I tårnene strømmer gassen nedefra og op, medens den flydende ammoniak strømmer oppefra og ned. Deuterium strippes fra hydrogenen i syntesegassen og koncentreres i ammoniakken. Ammoniakken ledes dernæst til en ammoniak-krakningsenhed i bunden af tårnet, medens gassen føres til en ammoniakkonverter i toppen. Der sker yderligere berigning i efterfølgende trin, og der fremstilles tungt vand af reaktorkvalitet ved en afsluttende destillation. Syntesegasfødeblandingen kan leveres fra et ammoniakanlæg, som igen kan opføres i tilknytning til et anlæg for ammoniak-hydrogen-udveksling. I ammoniak-hydrogen-udvekslingsprocessen kan der også bruges almindeligt vand som deuteriumkilde.

Mange af de vigtigste udstyrsdele til anlæg til tungtvandsproduktion ved GS-processen eller ammoniak-hydrogen-udvekslingsprocessen er almindelige i mange dele af den kemiske industri og råolieindustrien. Det er især tilfældet for små anlæg til GS-processen. Imidlertid er få af delene lagervarer. Begge processer kræver håndtering af store mængder brændbare, ætsende og giftige væsker ved højt tryk.

Derfor kræves der ved fastlæggelse af konstruktions- og driftskrav for anlæg og udstyr til sådanne processer særlig opmærksomhed omkring valg af materialer og deres specifikationer, så der opnås lang levetid med høj sikkerhed og pålidelighed. Anlæggets størrelse er først og fremmest et spørgsmål om økonomi og behov. Således vil de fleste udstyrsdele blive fremstillet efter kundens specifikationer.

Endelig skal det bemærkes, at det for begge processer gælder, at udstyrsdele, som ikke hver for sig er specielt konstrueret eller forberedt til produktion af tungt vand, kan samles til systemer, der er specielt konstrueret eller forberedt til produktion af tungt vand. Katalysatorproduktionssystemet i ammoniak-hydrogen-udvekslingsprocessen og vanddestillationssystemerne til den endelige koncentrering af tungt vand til reaktorkvalitet i begge processer er eksempler herpå.

Udstyrsdele, der er specielt konstrueret eller forberedt til produktion af tungt vand, enten ved vand-hydrogensulfid-udvekslingsprocessen eller ammoniak-hydrogen-udvekslingsprocessen, omfatter følgende:

6.1. Vand-hydrogensulfid-udvekslingstårne

Udvekslingstårne af fint kulstofstål (f.eks. ASTM A516) med en diameter på 6 m (20 fod) til 9 m (30 fod) med et driftstryk på 2 MPa (300 psi) og derover og et tillæg for korrosion på 6 mm eller derover, som er specielt konstrueret eller forberedt til produktion af tungt vand ved vand-hydrogensulfid-udvekslingsprocessen.

6.2. Blæsere og kompressorer

Ettrins centrifugalblæsere og -kompressorer med ringe trykforøgelse (dvs. 0,2 MPa eller 30 psi) til transport af hydrogensulfidgas (dvs. gas med mere end 70 % H2S), som er specielt konstrueret eller forberedt til produktion af tungt vand ved vandhydrogensulfid-udvekslingsprocessen. Sådanne blæsere og kompressorer har en kapacitet på 56 m3/s eller derover (120 000 SCFM) ved et tryk på sugesiden på 1,8 MPa (260 psi) eller derover og er forsynet med egnede tætninger for drift med våd H2S.

6.3. Ammoniak-hydrogen-udvekslingstårne

Ammoniak-hydrogen-udvekslingstårne med en højde på 35 m (114,3 fod) eller derover og en diameter på 1,5 m (4,9 fod) til 2,5 m (8,2 fod) til et driftstryk på 15 MPa (2225 psi) og derover, som er specielt konstrueret eller forberedt til produktion af tungt vand ved ammoniak-hydrogen-udvekslingsprocessen. Tårnene har tillige i længderetningen mindst én åbning med flange og samme diameter som den cylindriske del, hvorigennem fyldmaterialet kan påfyldes og udtages.

6.4. Fyldmateriale til tårnene og cirkulationspumper

Fyldmateriale til tårnene og pumper, som er specielt konstrueret eller forberedt til produktion af tungt vand ved ammoniak-hydrogen-udvekslingsprocessen. Fyldmateriale til tårnene omfatter specielt konstruerede kontaktmaterialer, der fremmer god kontakt mellem gas og væske. Pumper omfatter specielt konstruerede dykpumper til transport af flydende ammoniak inden i kontakttårnene i de enkelte trin.

6.5. Ammoniak-krakningsenheder

Ammoniak-krakningsenheder med driftstryk på 3 MPa (450 psi) eller derover, som er specielt konstrueret eller forberedt til produktion af tungt vand ved ammoniak-hydrogen-udvekslingsprocessen.

6.6. IR-absorptionsanalysatorer

IR-absorptionsanalysatorer til on-line analyse af hydrogen-deuteriumforholdet ved deuteriumkoncentrationer på 90 % og derover.

6.7. Katalytiske brændere

Katalytiske brændere til omdannelse af beriget deuteriumgas til tungt vand, som er specielt konstrueret eller forberedt til produktion af tungt vand ved ammoniak-hydrogen-udvekslingsprocessen.

7. ANLÆG TIL OMDANNELSE AF URAN OG UDSTYR SPECIELT KONSTRUERET ELLER FORBEREDT DERTIL

Indledende bemærkning

I anlæg og systemer til omdannelse af uran kan der ske en eller flere omdannelser af uran fra en kemisk form til en anden, bl.a. følgende: omdannelse af uranmalmkoncentrat til UO3, omdannelse af UO3 til UO2, omdannelse af uranoxider til UF4 eller UF6, omdannelse af UF4 til UF6, omdannelse af UF6 til UF4, omdannelse af UF4 til uranmetal og omdannelse af uranfluorider til UO2. Mange af de vigtigste udstyrsdele til anlæg til omdannelse af uran er almindelige i mange dele af den kemiske industri. Eksempelvis benyttes følgende udstyr i disse processer: ovne, roterovne, fluid-bed reaktorer, flammetårnsreaktorer, væskecentrifuger, destillationskolonner og væske-væske-ekstraktionskolonner. Imidlertid er få af delene lagervarer; de fleste udstyrsdele vil blive fremstillet efter kundens krav og specifikationer. I nogle tilfælde skal der tages særlige konstruktions- og udførelseshensyn som følge af de ætsende egenskaber ved nogle af de involverede kemikalier (HF, F2, ClF3 og uranfluorider). Endelig skal det bemærkes, at det ved alle processer til omdannelse af uran gælder, at udstyrsdele, som ikke hver for sig er specielt konstrueret eller forberedt til omdannelse af uran, kan samles til systemer, der er specielt konstrueret eller forberedt til omdannelse af uran.

7.1. Specielt konstruerede eller forberedte systemer til omdannelse af uranmalmkoncentrater til UO3

Forklarende bemærkning

Omdannelsen af uranmalmkoncentrat til UO3 kan ske ved, at malmen først opløses i salpetersyre, hvorefter det rene uranylnitrat ekstraheres med et opløsningsmiddel såsom tributylphosphat. Dernæst omdannes uranylnitraten til UO3, enten ved koncentrering og denitrering eller ved neutralisering med gasformig ammoniak under dannelse af ammoniumdiuranat efterfulgt af filtrering, tørring og calcinering.

7.2. Specielt konstruerede eller forberedte systemer til omdannelse af UO3 til UF6

Forklarende bemærkning

Omdannelse af UO3 til UF6 kan ske ved direkte fluorering. Processen kræver adgang til en kilde for gasformig fluor eller chlortrifluroid.

7.3. Specielt konstruerede eller forberedte systemer til omdannelse af UO3 til UO2

Forklarende bemærkning

Omdannelse af UO3 til UO2 kan ske ved reduktion af UO3 med krakket ammoniakgas eller hydrogen.

7.4. Specielt konstruerede eller forberedte systemer til omdannelse af UO2 til UF4

Forklarende bemærkning

Omdannelse af UO2 til UF4 kan ske ved behandling af UO2 med gasformig hydrogenflyorid (HF) ved 300 500 °C.

7.5. Specielt konstruerede eller forberedte systemer til omdannelse af UF4 til UF6

Forklarende bemærkning

Omdannelse af UF4 til UF6 foretages ved en eksoterm reaktion med fluor i en tårnreaktor. UF6 kondenseres fra de varme reaktionsgasser ved at lede dem gennem en kuldefælde ved - 10 °C. Processen kræver adgang til en kilde for gasformig fluor.

7.6. Specielt konstruerede eller forberedte systemer til omdannelse af UF4 til uranmetal

Forklarende bemærkning

Omdannelse af UF4 til uranmetal foretages ved reduktion med magnesium (store batcher) eller calcium (små batcher). Reaktionen udføres ved temperaturer over urans smeltepunkt (1130 °C).

7.7. Specielt konstruerede eller forberedte systemer til omdannelse af UF6 til UO2

Forklarende bemærkning

Omdannelse af UF6 til UO2 kan foretages ved tre forskellige metoder. Ved den første metode behandles UF6 med hydrogen og damp, hvorved det reduceres og hydrolyseres til UO2. Ved den anden metode hydrolyseres UF6 ved opløsning i vand, hvorefter der tilsættes ammoniak, så der udfældes ammoniumdiuranat, som dernæst reduceres til UO2 med hydrogen ved 820 °C. Ved den tredje metode ledes der gasformigt UF6, CO2 og NH3 ned i vand, hvorved der udfældes ammoniumuranylcarbonat. Ved behandling af dette med damp og hydrogen ved 500 600 °C dannes der UO2.

Omdannelse af UF6 til UO2 er ofte det første trin i et anlæg til fremstilling af brændsel.

7.8. Specielt konstruerede eller forberedte systemer til omdannelse af UF6 til UF4

Forklarende bemærkning

Omdannelse af UF6 til UF4 sker ved reduktion med hydrogen.

BILAG III

I den udstrækning foranstaltningerne i denne protokol omfatter nukleart materiale, som er anmeldt af Fællesskabet, samarbejder organisationen og Fællesskabet under hensyntagen til denne protokols artikel 1 om at fremme foranstaltningernes gennemførelse og om at undgå unødvendigt dobbeltarbejde.

Fællesskabet giver organisationen oplysninger om overførsler til både nukleare og ikke-nukleare formål fra hver stat til en anden medlemsstat i Fællesskabet og om sådanne overførsler til hver stat fra en anden medlemsstat i Fællesskabet svarende til de oplysninger, som i henhold til artikel 2, litra a., punkt (vi), (b) og artikel 2, litra a., punkt (vi), (c) skal gives om eksport og import af udgangsmateriale, der endnu ikke har nået en sådan sammensætning og renhed, at det kan benyttes til brændselsfremstilling eller beriges isotopisk.

De enkelte stater giver organisationen oplysninger om overførsler til eller fra en anden medlemsstat i Fællesskabet svarende til de oplysninger om det nærmere bestemte udstyr og ikke-nukleare materiale i denne protokols bilag II, som i henhold til artikel 2, litra a., punkt (ix), (a) skal gives i forbindelse med eksport og efter særlig henvendelse fra organisationen i henhold til artikel 2, litra a., punkt (ix), (b) i forbindelse med import.

Hvad Fællesskabets fælles forskningscenter angår, udfører Fællesskabet også de foranstaltninger, som denne protokol pålægger stater, eventuelt i nøje samarbejde med den stat, på hvis territorium centrets pågældende institut er beliggende.

Det forbindelsesudvalg, som er blevet nedsat i henhold til artikel 25, litra a., i den protokol som omtales i kontrolaftalens artikel 26, vil blive udvidet, så staternes repræsentanter kan deltage, og det kan tilpasses til de nye vilkår, som bliver følgen af denne protokol.

Enhver stat, der for at gennemføre denne protokol beslutter under hensyntagen til Fællesskabets og dets medlemsstaters respektive kompetence og ansvar at overlade gennemførelsen af visse bestemmelser, som ifølge denne protokol er staternes ansvar, til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, underretter protokollens øvrige parter herom ved hjælp af en tillægsskrivelse. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber underretter protokollens øvrige parter om sin accept af en sådan beslutning.