21998D0709(03)

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 86/97 af 31. oktober 1997 om ændring af protokol 31 til EØS- aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

EF-Tidende nr. L 193 af 09/07/1998 s. 0040 - 0040


AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG Nr. 86/97 af 31. oktober 1997 om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR -

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som tilpasset ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 86 og 98, og

ud fra følgende betragtninger:

Protokol 31 til aftalen blev bl.a. ændret ved Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 8/94 (1);

det er hensigtsmæssigt at udvide de kontraherende parters samarbejde til også at omfatte pilotaktionen vedrørende en europæisk volontørtjeneste for unge i regnskabsåret 1997;

protokol 31 til aftalen bør derfor ændres med henblik på at muliggøre et sådant udvidet samarbejde fra den 1. januar 1997 -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

I protokol 31 til aftalen foretages følgende ændringer:

1) Følgende stykke indsættes i artikel 4:

»2a. EFTA-staterne deltager fra den 1. januar 1997 i Fællesskabets aktioner i tilknytning til budgetpost B3-1 0 1 1 »Europæisk frivillig tjeneste«, der er opført på fællesskabsbudgettet for året 1997.«

2) Artikel 4, stk. 3, affattes således:

»3. EFTA-staterne bidrager finansielt til de i stk. 1, 2 og 2a omhandlede programmer og aktioner i overensstemmelse med artikel 82, stk. 1, litra a).«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft den 1. november 1997, forudsat at Det Blandede EØS-Udvalg har modtaget alle fornødne meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1. Den finder anvendelse fra den 1. januar 1997.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i EØS-afsnittet i og EØS-tillægget til De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. oktober 1997.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

E. BULL

Formand

(1) EFT L 198 af 30. 7. 1994, s. 142.