EUROPAAFTALE om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Letland på den anden side

KONGERIGET BELGIEN,

KONGERIGET DANMARK,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

DEN HELLENSKE REPUBLIK,

KONGERIGET SPANIEN,

DEN FRANSKE REPUBLIK,

IRLAND,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

KONGERIGET NEDERLANDENE,

REPUBLIKKEN ØSTRIG,

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN FINLAND,

KONGERIGET SVERIGE,

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

som er kontraherende parter i traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om oprettelse af DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, traktaten om oprettelse af DET EUROPÆISKE KUL- OG STÅLFÆLLESSKAB og traktaten om oprettelse af DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB,

i det følgende benævnt »medlemsstater«, og

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, DET EUROPÆISKE KUL- OG STÅLFÆLLESSKAB og DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB,

i det følgende benævnt »Fællesskabet«,

der handler inden for rammerne af Den Europæiske Union,

på den ene side

og REPUBLIKKEN LETLAND,

i det følgende benævnt »Letland«,

på den anden side,

SOM MINDER OM de historiske bånd mellem parterne og de fælles værdier, som de deler,

SOM ERKENDER, at Fællesskabet og Letland ønsker at styrke disse bånd og etablere nære og varige forbindelser på grundlag af gensidighed, som kan gøre det muligt for Letland at deltage i den europæiske integrationsproces og således styrke og udvide de forbindelser, der er etableret tidligere, særlig ved aftalen om handel og handelsmæssigt og økonomisk samarbejde og aftalen om frihandel og handelsanliggender,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at parterne er indstillet på at udbrede de politiske og økonomiske friheder, som udgør grundlaget for den nye handelsaftale og for den nødvendige omstilling af Letland til et nyt økonomisk og politisk system, der i overensstemmelse med bl.a. de tilsagn, der er afgivet inden for rammerne af Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa (CSCE) og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), respekterer retsstaten og menneskerettighederne, herunder mindretallenes rettigheder, et flerpartisystem med frie og demokratiske valg og en liberalisering med sigte på at fuldføre den varige overgang til markedsøkonomi,

SOM DELER den opfattelse, at Letland med held har foretaget betydelige reformer på det politiske og økonomiske område, og at denne reformindsats vil blive fortsat,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at parterne er indstillet på at indfri forpligtelserne inden for rammerne af CSCE, særlig dem, der er omhandlet i Helsingfors-slutakten, slutdokumenterne fra møderne i Madrid, Wien og København, Paris-charteret for et nyt Europa, konklusionerne fra CSCE-konferencen i Bonn, CSCE-dokumentet af 1992 fra Helsingfors, den europæiske menneskerettighedskonvention, det europæiske energicharter samt ministererklæringen fra Luzern-konferencen den 30. april 1993,

SOM ER REDE TIL at fremme øgede kontakter mellem deres borgere og den frie udveksling af oplysninger og tanker som vedtaget af parterne som led i CSCE og OSCE,

SOM ER KLAR OVER betydningen af denne aftale for etablering og udbygning af grundlaget for et stabilt Europa baseret på samarbejde med Den Europæiske Union som en af hjørnestenene,

SOM ERKENDER, at der er behov for med Fællesskabets hjælp at fortsætte Letlands politiske og økonomiske reformer,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Fællesskabet ønsker at bidrage til gennemførelsen af reformerne og at hjælpe Letland med at imødegå de økonomiske og sociale følger af strukturtilpasningen,

SOM ERKENDER, at det er en forudsætning for fuldstændig gennemførelse af aftalen, at Letland gennemfører et sammenhængende program for økonomiske og politiske reformer,

SOM ERKENDER behovet for et fortsat regionalt samarbejde mellem de baltiske stater under hensyn til, at den nærmere integration mellem Den Europæiske Union og de baltiske stater bør forløbe side om side med integrationen mellem de baltiske stater selv, også i en bredere regional sammenhæng,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at parterne er indstillet på at liberalisere handelen i overensstemmelse med principperne for den almindelige overenskomst for told og udenrigshandel (GATT) og Verdenshandelsorganisationen (WTO),

SOM FORVENTER, at denne aftale vil bidrage til at skabe et nyt klima for de økonomiske forbindelser mellem dem og frem for alt for handel og handelsanliggender og investeringer, som er af grundlæggende betydning for økonomisk omstrukturering og teknologisk fornyelse,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at der ved den fælles erklæring fra maj 1992 blev etableret en politisk dialog om spørgsmål af fælles interesse,

SOM ØNSKER at udvide og intensivere den regelmæssige politiske dialog inden for de multilaterale rammer, der blev etableret på Det Europæiske Råds møde i København i juni 1993 og yderligere styrket ved afgørelse truffet af Rådet for Den Europæiske Union den 7. marts 1994 samt konklusionerne på Det Europæiske Råds møde i Essen i december 1994,

SOM MINDER OM, at Letland har været associeret partner i Den Vesteuropæiske Union (WEU) siden maj 1994, og at landet deltager i NATO's Partnerskab for Fred,

SOM DELS ANERKENDER det bidrag, som pagten om stabilitet i Europa kan yde til at fremme stabiliteten og gode naboforhold i det baltiske område, dels bekræfter deres faste vilje til at arbejde sammen om at føre dette initiativ ud i livet,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Fællesskabet er rede til at iværksætte samarbejdsarrangementer og yde økonomisk, faglig og finansiel bistand på et globalt og flerårigt grundlag,

SOM ERINDRER SIG de økonomiske og sociale forskelle mellem Fællesskabet og Letland og således erkender, at denne associerings mål skal virkeliggøres på grundlag af passende bestemmelser i denne aftale,

SOM ØNSKER at etablere et kulturelt samarbejde og udvikle informationsudveksling,

SOM ER REDE TIL at skabe rammer for et samarbejde om bekæmpelse af ulovlige aktiviteter,

SOM ERKENDER, at Letlands endelige mål er at blive medlem af Den Europæiske Union, og at en associering ved hjælp af denne aftale ifølge parterne vil hjælpe Letland til at nå dette mål,

SOM TAGER HENSYN TIL den strategi for forberedelse af tiltrædelsen, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i december 1994 i Essen, og som gennemføres politisk ved etablering af strukturerede relationer mellem de associerede stater og Den Europæiske Unions institutioner, som fremmer den gensidige tillid og skaber rammerne for behandlingen af emner af fælles interesse,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:

Artikel 1

1. Der oprettes en associering mellem Fællesskabet og dets medlemsstater på den ene side og Letland på den anden side.

2. Det er formålet med denne associering:

- at skabe passende rammer for den politiske dialog mellem parterne, som gør det muligt at udvikle nære politiske forbindelser

- gradvis at etablere et frihandelsområde mellem Fællesskabet og Letland omfattende i det væsentlige al samhandel mellem de to parter

- at fremme udvidelsen af samhandelen og de harmoniske økonomiske forbindelser mellem parterne og således fremme den dynamiske økonomiske udvikling og velstanden i Letland

- at skabe grundlaget såvel for økonomisk, finansielt, kulturelt og socialt samarbejde og samarbejde om bekæmpelse af ulovlige aktiviteter som for Fællesskabets bistand til Letland

- at støtte Letlands bestræbelser for at udvikle landets økonomi og fuldføre en bæredygtig overgang til markedsøkonomi

- at skabe passende rammer for Letlands gradvise integration i Den Europæiske Union. Letland bestræber sig i den forbindelse på at opfylde de nødvendige betingelser herfor

- at oprette institutioner, som er egnede til at gøre associeringen effektiv.

AFSNIT I ALMINDELIGE PRINCIPPER

Artikel 2

1. Respekten for de demokratiske principper og overholdelsen af menneskerettighederne som fastlagt i slutakten fra Helsingfors og i Paris-charteret for et nyt Europa og de markedsøkonomiske principper ligger til grund for parternes indenrigs- og udenrigspolitik og udgør væsentlige elementer i denne aftale.

2. Parterne skønner, at det er væsentligt for den fremtidige velfærd og stabilitet i regionen, at de baltiske stater opretholder og udvikler et indbyrdes samarbejde og gør sig alle bestræbelser for at udvide denne proces.

Artikel 3

1. Associeringen omfatter en overgangsperiode, som er omtalt i bestemte artikler i det følgende, og som udløber senest den 31. december 1999.

2. Det i artikel 110 nævnte associeringsråd, som erindrer sig, at de markedsøkonomiske principper er af væsentlig betydning for denne associering, foretager jævnligt en undersøgelse af aftalens anvendelse og Letlands gennemførelse af økonomiske reformer på grundlag af de principper, der er nævnt i præamblen.

3. Overgangsperioden som nævnt i stk. 1 finder hverken anvendelse på afsnit II eller afsnit III.

AFSNIT II POLITISK DIALOG

Artikel 4

Den politiske dialog mellem Den Europæiske Union og Letland udvides og intensiveres. Den skal ledsage og konsolidere den indbyrdes tilnærmelse mellem Den Europæiske Union og Letland, støtte de politiske og økonomiske forandringer, der finder sted eller allerede har fundet sted i dette land, og bidrage til etablering af snævre solidaritetsforbindelser og nye former for samarbejde mellem parterne. Den politiske dialog skal især fremme:

- Letlands gradvise tilnærmelse til Den Europæiske Union

- en øget konvergens i holdningerne til internationale spørgsmål, særlig anliggender, som vil kunne få væsentlige følger for den ene eller den anden part

- et bedre samarbejde på områder, der er omfattet af Den Europæiske Unions fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

- sikkerheden og stabiliteten i Europa.

Artikel 5

Den politiske dialog finder sted inden for de multilaterale rammer og i overensstemmelse med de former og fremgangsmåder, der er etableret med de associerede lande i Centraleuropa.

Artikel 6

1. På ministerplan finder den bilaterale dialog sted i Associeringsrådets regi, som har det generelle ansvar for ethvert spørgsmål, parterne måtte forelægge det.

2. Efter aftale mellem parterne iværksættes der andre fremgangsmåder for politisk dialog, især:

- møder på højeste officielle plan (politiske direktører) mellem lettiske embedsmænd på den ene side og formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen på den anden side

- fuldstændig udnyttelse af alle diplomatiske kanaler mellem parterne, herunder passende kontakter i tredjelande og inden for FN, OSCE og andre multilaterale organisationer

- Letland inddrages i den gruppe lande, der regelmæssigt modtager underretning om de spørgsmål, der behandles som led i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og der udveksles oplysninger med henblik på at nå de mål, der er fastlagt i artikel 4

- alle andre fremgangsmåder, som kan bidrage til at konsolidere, udvikle og udvide denne dialog.

Artikel 7

Den politiske dialog på parlamentarikerplan finder sted i Det Parlamentariske Udvalg for associeringen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater og Republikken Letland (i det følgende benævnt Det Parlamentariske Udvalg).

AFSNIT III FRIE VAREBEVÆGELSER

Artikel 8

1. Fællesskabet og Letland opretter gradvis et frihandelsområde i en overgangsperiode af en varighed på højst fire år begyndende på tidspunktet for ikrafttrædelsen af aftalen om frihandel og handelsanliggender den 1. januar 1995 i overensstemmelse med denne aftales bestemmelser og med bestemmelserne i GATT og WTO.

2. Den kombinerede varenomenklatur baseret på det harmoniserede system anvendes til tarifering af varer i samhandelen mellem parterne.

3. For hver vare udgør basistolden, ud fra hvilken de gradvise nedsættelser, der er fastsat i denne aftale, skal foretages, den told, der er fastsat i bilag II, III, IV og X, eller den told, der faktisk anvendes generelt den 1. januar 1995, hvis den er den laveste.

4. Foretages der efter den 1. januar 1995 toldnedsættelser på et generelt grundlag, særlig nedsættelser, som følger af den toldaftale, der er indgået med afslutningen af GATT-forhandlingerne under Uruguay-runden, træder denne nedsatte told i stedet for den i stk. 3 omhandlede basistold på det tidspunkt, hvor disse nedsættelser foretages.

5. Fællesskabet og Letland meddeler hinanden deres respektive basistoldsatser.

KAPITEL I INDUSTRIVARER

Artikel 9

1. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på de varer med oprindelse i Fællesskabet og i Letland, der er opført i kapitel 25 til 97 i den kombinerede nomenklatur, med undtagelse af de i bilag I opførte varer.

2. Bestemmelserne i artikel 10-14 finder ikke anvendelse på de i artikel 16 omhandlede varer.

3. Handelen mellem parterne med varer, der er omfattet af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab reguleres i overensstemmelse med denne traktats bestemmelser.

Artikel 10

1. Gældende importtold i Fællesskabet på varer med oprindelse i Letland afskaffes den 1. januar 1995.

2. Kvantitative restriktioner for importen i Fællesskabet og foranstaltninger med tilsvarende virkning afskaffes den 1. januar 1995, for så vidt angår varer med oprindelse i Letland.

Artikel 11

1. Gældende importtold i Letland på andre varer med oprindelse i Fællesskabet end dem, der er opført i bilag II og III, afskaffes den 1. januar 1995.

2. Gældende importtold i Letland på de varer med oprindelse i Fællesskabet, der er opført i bilag II, nedsættes gradvis efter følgende tidsplan:

- den 1. januar 1996 nedsættes alle toldsatser til 50 % af basistolden

- den 1. januar 1997 afskaffes resterende told.

3. Gældende importtold i Letland på de varer med oprindelse i Fællesskabet, der er opført i bilag III, nedsættes gradvis efter følgende tidsplan:

- den 1. januar 1997 nedsættes alle toldsatser til 50 % af basistolden

- den 1. januar 1999 afskaffes resterende told.

4. De kvantitative restriktioner for importen i Letland af varer med oprindelse i Fællesskabet og foranstaltninger med tilsvarende virkning afskaffes den 1. januar 1995.

Artikel 12

Bestemmelserne om afskaffelsen af importtold finder også anvendelse på finanstold.

Artikel 13

Den 1. januar 1995 afskaffer Fællesskabet og Letland i deres samhandel alle afgifter med en virkning svarende til importtold.

Artikel 14

1. Fællesskabet og Letland afskaffer hver især den 1. januar 1995 al eksporttold og alle afgifter med tilsvarende virkning, med undtagelse af den i bilag IV anførte, som Letland afskaffer senest ved udgangen af 1998.

2. Fællesskabet afskaffer kvantitative restriktioner for eksporten til Letland og alle foranstaltninger med tilsvarende virkning den 1. januar 1995.

3. Letland afskaffer kvantitative restriktioner for eksporten til Fællesskabet og alle foranstaltninger med tilsvarende virkning den 1. januar 1995.

Artikel 15

Hver af parterne erklærer sig rede til at nedsætte sin told i samhandelen med den anden part hurtigere end fastsat i artikel 10 og 11, hvis den generelle økonomiske situation og forholdene i den berørte erhvervssektor tillader det.

Associeringsrådet kan fremsætte henstillinger med henblik herpå.

Artikel 16

1. For de tekstilvarer med oprindelse i Letland, der er opført i bilag V til denne aftale, suspenderes tolden ved import i Fællesskabet på de i dette bilag fastsatte betingelser. Bilaget kan revideres ved afgørelse truffet af Associeringsrådet i overensstemmelse med procedurerne i artikel 112.

2. Protokol 1 fastsætter ordningerne gældende for de deri omhandlede tekstilvarer.

Artikel 17

1. Bestemmelserne i dette kapitel er ikke til hinder for, at Fællesskabet opretholder et landbrugselement i gældende told for de i bilag VI opførte varer, for så vidt angår varer med oprindelse i Letland.

2. Bestemmelserne i dette kapitel er ikke til hinder for, at Letland indfører et landbrugselement i gældende told for de i bilag VI opførte varer, for så vidt angår varer med oprindelse i Fællesskabet.

KAPITEL II LANDBRUG

Artikel 18

1. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på landbrugsprodukter med oprindelse i Fællesskabet og i Letland.

2. Ved »landbrugsprodukter« forstås de varer, der er opført i kapitel 1 til 24 i den kombinerede nomenklatur, og de varer, der er opført i bilag I, men ikke fiskerivarer, som defineres i artikel 22, stk. 2.

Artikel 19

Protokol 2 fastsætter handelsordningerne for de forarbejdede landbrugsprodukter, der er opført i denne protokol.

Artikel 20

1. Den 1. januar 1995 anvendes der ingen kvantitative restriktioner for importen i Fællesskabet af landbrugsprodukter med oprindelse i Letland og heller ikke for importen i Letland af landbrugsprodukter med oprindelse i Fællesskabet.

2. Fællesskabet og Letland indrømmer hinanden de i bilag VII-XI omhandlede lempelser i overensstemmelse med de deri fastlagte betingelser.

3. De i stk. 2 omhandlede lempelser kan revideres efter fælles overenskomst mellem parterne i perioden indtil den 31. december 1997 og på grundlag af principperne og procedurerne i stk. 4.

4. Fællesskabet og Letland undersøger under hensyntagen til omfanget af deres indbyrdes samhandel med landbrugsprodukter, disses særlige følsomhed, reglerne for Fællesskabets fælles landbrugspolitik, reglerne for Letlands landbrugspolitik og landbrugets rolle i Letlands økonomi, produktionen og eksportpotentiellet i dets traditionelle erhverv og markeder i Associeringsrådet mulighederne for at indrømme hinanden yderligere lempelser for hvert enkelt produkt på et ordnet og gensidigt grundlag.

Artikel 21

Uanset andre bestemmelser i denne aftale, særlig artikel 30, indleder parterne, hvis importen af varer med oprindelse i den ene part, som er genstand for de i henhold til artikel 20 indrømmede lempelser, i betragtning af landbrugsmarkedernes særlige følsomhed giver anledning til alvorlige forstyrrelser af den anden parts markeder, omgående konsultationer med henblik på at finde en passende løsning. Den berørte part kan, indtil en sådan løsning foreligger, træffe sådanne foranstaltninger, som den skønner nødvendige.

KAPITEL III FISKERI

Artikel 22

1. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på fiskerivarer med oprindelse i Fællesskabet og i Letland.

2. Ved »fiskerivarer« forstås de varer, der er opført i kapitel 3 i den kombinerede nomenklatur, og de varegrupper, der er omfattet af kode 0511 91 10, 0511 91 90, 1604, 1605, 1902 20 10 og 2301 20 00 i den kombinerede nomenklatur.

Artikel 23

1. Fællesskabet og Letland indrømmer hinanden de lempelser, der er omhandlet i bilag XII og XIII på de deri fastsatte betingelser.

2. Bestemmelserne i artikel 20, stk. 4, og artikel 21 finder tilsvarende anvendelse på fiskerivarer.

KAPITEL IV FÆLLES BESTEMMELSER

Artikel 24

Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse på handelen med alle varer med oprindelse i begge parter, medmindre andet er fastsat heri eller i protokol 1 og 2.

Artikel 25

1. I samhandelen mellem Fællesskabet og Letland må der fra den 1. januar 1995 ikke indføres:

- ny import- eller eksporttold eller afgifter med tilsvarende virkning, ej heller må allerede gældende told eller afgifter forhøjes

- nye kvantitative import- eller eksportrestriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning, og bestående må ikke gøres mere restriktive.

2. Uden at dette berører de indrømmede lempelser i henhold til artikel 20, må bestemmelserne i denne artikels stk. 1 på ingen måde medføre nogen begrænsning af Letlands og Fællesskabets respektive landbrugs- og fiskeripolitik eller foranstaltninger, der træffes i henhold til denne politik.

Artikel 26

1. De to parter afholder sig fra enhver foranstaltning eller intern praksis af fiskal art, der direkte eller indirekte bevirker en forskelsbehandling mellem varer fra en af parterne og lignende varer, der har oprindelse på den anden parts område.

2. Varer, der udføres til en af de to parters område, må ikke få fordele i form af intern afgiftsgodtgørelse, der er højere end den afgift, de direkte eller indirekte er pålagt.

Artikel 27

1. Denne aftale er ikke til hinder for opretholdelsen eller oprettelsen af toldunioner, frihandelsområder eller grænsetrafikordninger, for så vidt disse ikke medfører ændring af den samhandelsordning, der er fastlagt ved aftalen.

2. Der finder konsultationer sted mellem parterne i Associeringsrådet om aftaler om oprettelse af sådanne toldunioner eller frihandelsområder og på anmodning om andre vigtige spørgsmål vedrørende deres respektive handelspolitik over for tredjelande. I tilfælde af, at et tredjeland tiltræder Fællesskabet, skal der i særdeleshed afholdes sådanne konsultationer for at sikre, at der tages hensyn til Fællesskabets og Letlands gensidige interesser som fastlagt i denne aftale.

Artikel 28

Letland kan træffe ekstraordinære foranstaltninger af begrænset varighed, som afviger fra bestemmelserne i artikel 11 og artikel 25, stk. 1, første led, i form af forhøjet told.

Disse foranstaltninger må kun vedrøre industrier i deres vorden eller visse sektorer, som undergår omstrukturering eller er udsat for alvorlige vanskeligheder, særlig når disse vanskeligheder forvolder alvorlige sociale problemer.

Den importtold, der anvendes i Letland på varer med oprindelse i Fællesskabet som følge af disse foranstaltninger, må højst udgøre 25 % ad valorem og skal omfatte et præferenceelement for varer med oprindelse i Fællesskabet.

Den samlede værdi af importen af varer, som omfattes af disse foranstaltninger, må højst udgøre 15 % af den samlede import fra Fællesskabet af industrivarer som defineret i kapitel I i det seneste år, for hvilket der foreligger statistikker. Disse foranstaltninger må højst anvendes i tre år, medmindre Associeringsrådet tillader en længere varighed. De skal ophøre med at gælde senest den 31. december 1998.

Der må ikke indføres sådanne foranstaltninger for en vare, hvis der er forløbet mere end tre år siden afskaffelsen af al told og alle kvantitative restriktioner eller afgifter eller foranstaltninger med tilsvarende virkning for den pågældende vare.

Letland underretter Associeringsrådet om alle ekstraordinære foranstaltninger, det agter at træffe, og der afholdes på anmodning af Fællesskabet konsultationer i Associeringsrådet om sådanne foranstaltninger og de sektorer, for hvilke de gælder, før de bringes i anvendelse. Letland forelægger, når det træffer sådanne foranstaltninger, Associeringsrådet en tidsplan for afskaffelsen af told, der indføres i henhold til denne artikel. Tidsplanen skal omfatte en gradvis afvikling i lige store årlige rater af denne told begyndende senest to år efter dens indførelse. Associeringsrådet kan træffe afgørelse om en anden tidsplan.

Artikel 29

Fastslår en af parterne, at der finder dumping sted i samhandelen med den anden part efter artikel VI i GATT, kan den pågældende part træffe passende foranstaltninger over for denne praksis i overensstemmelse med aftalen om anvendelse af artikel VI i GATT sammen med dertil knyttet intern lovgivning, på de betingelser og ifølge de procedurer, der er fastsat i artikel 33.

Artikel 30

Når en vare indføres i så store mængder og på sådanne vilkår, at der forvoldes eller opstår trussel om:

- væsentlig skade for indenlandske producenter af samme eller direkte konkurrerende varer på en af parternes område, eller

- alvorlige forstyrrelser inden for en sektor i økonomien eller vanskeligheder, der kan give anledning til en alvorlig forværring af den økonomiske situation i en region

kan Fællesskabet eller Letland, alt efter hvilken af parterne der er berørt, træffe passende foranstaltninger på de betingelser og ifølge de procedurer, der er fastsat i artikel 33.

Artikel 31

Fører overholdelse af bestemmelserne i artikel 14 og 25 til

i) genudførsel til et tredjeland, over for hvilket den eksporterende part for den pågældende vare opretholder kvantitative eksportrestriktioner, udførselstold eller foranstaltninger med tilsvarende virkning, eller

ii) en alvorlig knaphed eller trussel herom på en vare af væsentlig betydning for den eksporterende part

og giver ovennævnte situation eller kan den give anledning til større vanskeligheder for den eksporterende part, kan denne træffe passende foranstaltninger på de betingelser og ifølge de procedurer, der er fastsat i artikel 33. Foranstaltningerne skal være ikke-diskriminerende og afskaffes, når betingelserne for deres opretholdelse ikke længere er til stede.

Artikel 32

Den Europæiske Unions medlemsstater, i det følgende benævnt »medlemsstaterne«, og Letland tilpasser gradvis eventuelle statslige handelsmonopoler, således at enhver forskelsbehandling af statsborgere i medlemsstaterne og Letland med hensyn til forsynings- og afsætningsvilkår er udelukket ved udgangen af 1998. Associeringsrådet underrettes om foranstaltninger, der vedtages til virkeliggørelse af dette mål.

Artikel 33

1. Undergiver Fællesskabet eller Letland indførslen af varer, som vil kunne medføre de vanskeligheder, der henvises til i artikel 30, en administrativ procedure med henblik på hurtigt at skaffe oplysninger om udviklingen i samhandelsmønstret, underrettes den anden part herom.

2. I de tilfælde, der omhandles i artikel 29, 30 og 31, giver Fællesskabet henholdsvis Letland, før det træffer de foranstaltninger, der er fastsat heri, eller hurtigst muligt i de tilfælde, der omfattes af stk. 3, litra d), Associeringsrådet alle relevante oplysninger med henblik på at nå en løsning, der er acceptabel for begge parter.

Foranstaltninger, der medfører færrest forstyrrelser i aftalens funktion, bør foretrækkes.

Beskyttelsesforanstaltningerne skal straks meddeles Associeringsrådet og er dér genstand for periodiske drøftelser, navnlig med henblik på at fastsætte en tidsplan for deres afskaffelse, så snart omstændighederne tillader det.

3. For anvendelsen af stk. 2 gælder følgende bestemmelser:

a) Med hensyn til artikel 30 forelægges vanskeligheder, som opstår i den situation, der er omhandlet i denne artikel, til undersøgelse i Associeringsrådet, der kan træffe enhver formålstjenlig afgørelse for at bringe dem til ophør.

Har Associeringsrådet eller den eksporterende part ikke inden 30 dage efter sagens forelæggelse truffet nogen afgørelse, der bringer vanskelighederne til ophør, og er der ikke fundet nogen anden tilfredsstillende løsning, kan den importerende part træffe passende foranstaltninger til at afhjælpe problemet. Sådanne foranstaltninger må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at afhjælpe de vanskeligheder, der er opstået.

b) Med hensyn til artikel 29 underrettes Associeringsrådet om dumpingsagen, så snart den importerende parts myndigheder har indledt en undersøgelse. Bringes den pågældende dumpingpraksis ikke til ophør, eller er der ikke inden 30 dage efter sagens forelæggelse for Associeringsrådet fundet nogen anden tilfredsstillende løsning, kan den importerende part træffe passende foranstaltninger.

c) Med hensyn til artikel 31 forelægges vanskeligheder, som opstår i den situation, der er omhandlet i denne artikel, til undersøgelse i Associeringsrådet.

Associeringsrådet kan træffe enhver formålstjenlig afgørelse for at bringe vanskelighederne til ophør. Har det ikke inden 30 dage efter sagens forelæggelse truffet en sådan afgørelse, kan den eksporterende part anvende passende foranstaltninger på eksporten af den pågældende vare.

d) Når ekstraordinære omstændigheder, der nødvendiggør et øjeblikkeligt indgreb, udelukker forudgående underretning henholdsvis undersøgelse, kan Fællesskabet henholdsvis Letland i de situationer, der er omhandlet i artikel 29, 30 og 31, straks indføre sådanne forebyggende og midlertidige foranstaltninger, som er strengt nødvendige for at afhjælpe situationen.

Artikel 34

Protokol 3 fastsætter oprindelsesreglerne med henblik på anvendelsen af de toldpræferencer, der er fastsat i denne aftale tillige med metoderne for det administrative samarbejde.

Artikel 35

Aftalen er ikke til hinder for sådanne forbud eller restriktioner vedrørende indførsel, udførsel eller transit, som er begrundet i hensynet til den offentlige sædelighed, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi, eller beskyttelse af intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret, ej heller bestemmelser vedrørende guld og sølv. Disse forbud eller restriktioner må dog hverken udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem parterne.

Artikel 36

Protokol 4 fastsætter de særlige bestemmelser, der skal gælde for samhandelen mellem Letland på den ene side og Spanien og Portugal på den anden side, og den er gyldig indtil den 31. december 1995.

AFSNIT IV ARBEJDSKRAFTENS BEVÆGELIGHED, ETABLERING, TJENESTEYDELSER

KAPITEL I ARBEJDSKRAFTENS BEVÆGELIGHED

Artikel 37

1. På de betingelser og efter de retningslinjer, der gælder i hver af medlemsstaterne:

- behandles arbejdstagere af lettisk nationalitet, som er lovligt beskæftiget på en medlemsstats område, på lige fod med medlemsstatens egne statsborgere uden nogen i nationaliteten begrundet forskelsbehandling, for så vidt angår arbejdsvilkår, aflønning eller afskedigelse

- har den lovligt bosiddende ægtefælle og børn af en på en medlemsstats område lovligt beskæftiget arbejdstager, med undtagelse af sæsonarbejdere og arbejdstagere, som er omfattet af bilaterale aftaler efter artikel 41, medmindre andet er fastsat i disse aftaler, adgang til denne medlemsstats arbejdsmarked i det tidsrum, hvor denne arbejdstager har arbejdstilladelse.

2. Letland indrømmer arbejdstagere, som er statsborgere i en medlemsstat og lovligt beskæftiget på Letlands område, samt deres ægtefæller og børn, som lovligt er bosiddende på nævnte område, den i stk. 1 omhandlede behandling på de betingelser og efter de retningslinjer, der gælder i Letland.

Artikel 38

1. Med henblik på koordinering af de sociale sikringssystemer for arbejdstagere af lettisk nationalitet, som er lovligt beskæftiget på en medlemsstats område, og for disses familiemedlemmer, som er lovligt bosiddende der, samt på de betingelser og efter de retningslinjer, der gælder i hver medlemsstat

- sammenlægges alle tidsrum, i hvilke sådanne arbejdstagere har været forsikret eller beskæftiget eller har haft ophold i de forskellige medlemsstater, for så vidt angår pension og andre ydelser, der udbetales på grund af alderdom, invaliditet og dødsfald, samt lægehjælp for sådanne arbejdstagere og deres familiemedlemmer.

- skal alle pensioner og andre ydelser, der udbetales på grund af alderdom, dødsfald, arbejdsulykke eller erhvervssygdom eller invaliditet som følge heraf, undtagen ikke-bidragsbetingede ydelser, frit kunne overføres til den sats, der anvendes efter lovgivningen i debitormedlemsstaten eller -medlemsstaterne

- modtager de pågældende arbejdstagere familieydelser for medlemmerne af deres familie som defineret ovenfor.

2. Letland indrømmer arbejdstagere, som er statsborgere i en medlemsstat, og som er lovligt beskæftiget på dets område, samt medlemmer af deres familie, som er lovligt bosiddende dér, en behandling svarende til den, der er omhandlet i stk. 1, andet og tredje led.

Artikel 39

1. Associeringsrådet vedtager ved afgørelse passende bestemmelser til virkeliggørelsen af de i artikel 38 fastsatte mål.

2. Associeringsrådet vedtager ved afgørelse detaljerede regler for det administrative samarbejde, som kan give den nødvendige garanti med hensyn til forvaltning af og kontrol med anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede bestemmelser.

Artikel 40

De bestemmelser, som Associeringsrådet vedtager i overensstemmelse med artikel 39, berører ikke de rettigheder og forpligtelser, der følger af bilaterale aftaler mellem Letland og medlemsstaterne, når sådanne aftaler fastsætter gunstigere behandling af statsborgere fra Letland eller medlemsstaterne.

Artikel 41

1. Under hensyntagen til arbejdsmarkedssituationen i medlemsstaten og til dens gældende lovgivning og regler vedrørende arbejdstagernes mobilitet:

- bør de bestående muligheder for adgang til beskæftigelse for lettiske arbejdstagere, som medlemsstaterne indrømmer i henhold til bilaterale aftaler, opretholdes og om muligt forbedres

- overvejer de øvrige medlemsstater velvilligt muligheden for at indgå lignende aftaler.

2. Associeringsrådet undersøger andre forbedringer omfattende mulighed for adgang til erhvervsuddannelse i overensstemmelse med gældende regler og procedurer i medlemsstaterne og under hensyntagen til arbejdsmarkedssituationen i medlemsstaterne og i Fællesskabet.

Artikel 42

Fra udgangen af overgangsperioden eller tidligere, hvis de socioøkonomiske vilkår er blevet tilpasset vilkårene i Fællesskabet, og hvis beskæftigelsessituationen i Fællesskabet gør det muligt, undersøger Associeringsrådet yderligere muligheder for at forbedre arbejdstagernes bevægelighed under hensyntagen til bl.a. de sociale og økonomiske vilkår og bestemmelser i Letland og beskæftigelsessituationen i Fællesskabet. Associeringsrådet vedtager henstillinger med henblik herpå.

Artikel 43

Fællesskabet yder med henblik på at lette omstruktureringen af arbejdskraftsressourcerne som følge af den økonomiske omstrukturering i Letland faglig bistand til oprettelse af et passende socialt sikringssystem i Letland som omhandlet i artikel 92.

KAPITEL II ETABLERING

Artikel 44

1. Fællesskabet og dets medlemsstater indrømmer fra tidspunktet for denne aftales ikrafttræden, dog med undtagelse af de sektorer, der er omfattet af bilag XIV:

i) en behandling med hensyn til lettiske virksomheders etablering, der ikke er mindre gunstig end den, medlemsstaterne indrømmer deres egne virksomheder eller virksomheder fra tredjelande

ii) en behandling med hensyn til erhvervsvirksomhed udøvet af lettiske virksomheders datterselskaber og filialer etableret på medlemsstaternes område, som ikke er mindre gunstig end den, medlemsstaterne indrømmer deres egne virksomheder eller filialer eller datterselskaber eller filialer af virksomheder fra tredjelande, der er etableret på deres område.

2. Letland gør det muligt for virksomheder og statsborgere fra Fællesskabet at etablere sig på lettisk område. Til dette formål:

i) indrømmer Letland fra tidspunktet for denne aftales ikrafttræden i forbindelse med fællesskabsvirksomheders etablering en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, der indrømmes Letlands egne virksomheder eller efter omstændighederne virksomheder fra tredjelande, dog med undtagelse af de sektorer, der er omhandlet i bilag XV, hvor der indrømmes national behandling senest ved udgangen af den overgangsperiode, der er nævnt i artikel 3

ii) indrømmer Letland fra tidspunktet for denne aftales ikrafttræden med henblik på erhvervsvirksomhed udøvet af fællesskabsvirksomheders filialer og datterselskaber, der er etableret i Letland, en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, der indrømmes Letlands egne virksomheder eller efter omstændighederne filialer og datterselskaber af virksomheder fra tredjelande, der er etableret på landets område.

3. Letland iværksætter i den i stk. 2, nr. i), nævnte overgangsperiode ingen foranstaltninger eller aktioner, hvorved der indføres forskelsbehandling med hensyn til fællesskabsvirksomheders og -statsborgeres etablering og erhvervsvirksomhed på Letlands område i forhold til dets egne virksomheder og statsborgere.

4. Associeringsrådet undersøger i den i stk. 2, nr. i), nævnte overgangsperiode med jævne mellemrum muligheden for at fremskynde tidspunktet for indrømmelse af national behandling i de sektorer, der er omtalt i bilag XV. Ændringer af dette bilag skal ske ved afgørelse truffet af Associeringsrådet.

Efter udløbet af den i artikel 3 nævnte overgangsperiode kan Associeringsrådet undtagelsesvis og efter anmodning fra Letland, hvis der opstår behov herfor, beslutte at forlænge varigheden af udelukkelsesperioden for nogle af de områder og anliggender, der er opført i bilag XV, for et begrænset tidsrum.

5. Den behandling, der er beskrevet i stk. 1 og 2, gælder for statsborgeres etablering og udøvelse af erhvervsvirksomhed fra udgangen af den i artikel 3 nævnte overgangsperiode.

Artikel 45

1. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på lufttransport, transport ad indre vandveje og cabotagetjenesteydelser inden for søtransport.

2. Associeringsrådet kan fremsætte henstillinger om forbedring af betingelserne for etablering og udøvelse af erhvervsvirksomhed inden for de områder, der er omfattet af stk. 1.

Artikel 46

I denne aftale forstås ved:

a) henholdsvis »fællesskabsvirksomhed« og »lettisk virksomhed«, en virksomhed, som er oprettet i overensstemmelse med henholdsvis en medlemsstats eller Letlands lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende på henholdsvis Fællesskabets eller Letlands område.

Har en virksomhed, der er oprettet i overensstemmelse med henholdsvis en medlemsstats eller Letlands lovgivning, alene sit vedtægtsmæssige hjemsted på henholdsvis Fællesskabets eller Letlands område, betragtes den dog som henholdsvis en fællesskabsvirksomhed eller en lettisk virksomhed, hvis dens aktiviteter har en faktisk og vedvarende forbindelse til økonomien i henholdsvis en af medlemsstaterne eller Letland

b) »datterselskab« af en virksomhed, en virksomhed, som faktisk kontrolleres af den første virksomhed

c) »filial« af en virksomhed, et forretningssted, der ikke har status som juridisk person, men som forekommer at have permanent karakter, f.eks. i form af en underafdeling af et moderselskab, som har en ledelse og er materielt udstyret til at indgå forretningsaftaler med tredjemand, så denne, selv om vedkommende er vidende om, at der om nødvendigt vil være en retlig tilknytning til moderselskabet, hvis hovedkontor befinder sig i udlandet, ikke behøver at forhandle direkte med dette moderselskab, men kan indgå forretninger på det forretningssted, som udgør underafdelingen

d) »etablering«:

i) hvad angår statsborgere, retten til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed samt til at oprette virksomheder, herunder navnlig selskaber, som de faktisk kontroller. Statsborgere må i deres selvstændige erhvervsvirksomhed eller forretningsvirksomhed ikke søge eller tage beskæftigelse på den anden parts arbejdsmarked og kan ikke opnå nogen ret til adgang til den anden parts arbejdsmarked. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på dem, der ikke udelukkende udøver selvstændig erhvervsvirksomhed

ii) hvad angår fællesskabsvirksomheder eller lettiske virksomheder, retten til at påbegynde og udøve erhvervsvirksomhed ved oprettelse af datterselskaber og filialer i henholdsvis Letland og Fællesskabet

e) »drift«, udøvelse af erhvervsvirksomhed

f) »erhvervsvirksomhed«, i princippet virksomhed inden for industri, handel, håndværk og liberale erhverv

g) »fællesskabsstatsborgere« og »lettiske statsborgere«, fysiske personer, der er statsborgere i henholdsvis en af medlemsstaterne eller Letland.

h) hvad angår international søtransport, herunder kombinerede transportformer, der omfatter en deltransport ad søvejen og involverer statsborgere i henholdsvis medlemsstaterne eller Letland, der er etableret uden for henholdsvis Fællesskabet eller Letland, og rederier, som er etableret uden for henholdsvis Fællesskabet og Letland, og som kontrolleres af henholdsvis statsborgere i en medlemsstat eller lettiske statsborgere, er også omfattet af bestemmelserne i kapitel II og III, hvis deres skibe er registreret i henholdsvis den pågældende medlemsstat eller Letland i overensstemmelse med deres respektive lovgivninger.

Artikel 47

1. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 43 og med undtagelse af de i bilag XVI beskrevne finansielle tjenesteydelser kan hver af parterne regulere virksomheders og statsborgeres etablering og erhvervsvirksomhed på sit område, for så vidt denne regulering ikke medfører nogen forskelsbehandling af den anden parts virksomheder og statsborgere i forhold til egne virksomheder og statsborgere.

2. Hvad angår finansielle tjenesteydelser forhindrer denne aftale uanset eventuelle andre bestemmelser i aftalen ikke parterne i at træffe foranstaltninger af forsigtighedsgrunde for at sikre beskyttelse af investorer, sparere, forsikringstagere eller personer, som har betroet deres midler til tredjemand, eller for at sikre det finansielle systems integritet og stabilitet. Parterne må ikke benytte disse foranstaltninger som et middel til at undslå sig for deres forpligtelser i henhold til aftalen.

3. Intet i aftalen må fortolkes som et krav til en part om at give oplysninger om individuelle kunders forretningsanliggender og konti eller eventuelle fortrolige oplysninger eller oplysninger om ejerforhold, der er i offentlige organers varetægt.

Artikel 48

1. Bestemmelserne i artikel 44 og 47 udelukker ikke, at en part kan anvende særlige regler vedrørende etablering og drift på sit område af filialer af virksomheder fra den anden part, der ikke er oprettet i henhold til lovgivningen på den første parts område, hvis disse regler er begrundet i retlige eller tekniske forskelle mellem sådanne filialer sammenlignet med filialer af virksomheder, der er oprettet i henhold til lovgivningen på dens område, eller, hvad angår finansielle tjenesteydelser, hvis de er begrundet i forsigtighedshensyn.

2. Denne forskelsbehandling må ikke gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt dels som følge af sådanne retlige eller tekniske forskelle eller, hvad angår finansielle tjenesteydelser, dels af forsigtighedshensyn.

Artikel 49

1. En »fællesskabsvirksomhed« eller en »lettisk virksomhed«, der er etableret i henholdsvis Letland og Fællesskabet har ret til i overensstemmelse med gældende lovgivning i etableringsværtslandet på henholdsvis Letlands og Fællesskabets område at beskæftige eller i et af deres datterselskaber eller filialer at lade beskæftige ansatte, som er statsborgere i henholdsvis Fællesskabets medlemsstater og Letland, forudsat at sådanne ansatte er nøglepersonale som defineret i stk. 2, og at de udelukkende beskæftiges af virksomheder, datterselskaber eller filialer.

Opholds- og arbejdstilladelserne for sådant personale gælder kun for tidsrummet for sådan beskæftigelse.

2. Nøglepersonale i ovennævnte virksomheder, i det følgende benævnt »organisationer«, er »virksomhedsinternt udstationerede medarbejdere« (»intra-corporate transferees«), som defineret i litra c), inden for følgende kategorier, forudsat at organisationen er en juridisk person, og at de pågældende personer har været beskæftiget af denne eller har været partnere i den (uden at være flertalsaktionærer) i mindst et år forud for en sådan udstationering:

a) Ledende personale i en organisation, som fortrinsvis varetager organisationens administration og modtager generelle tilsyns- eller ledelsesinstrukser hovedsagelig fra bestyrelsen eller virksomhedens aktionærer eller tilsvarende, herunder:

- ledelse af organisationen eller en afdeling eller en underafdeling af organisationen

- tilsyn og kontrol med det arbejde, der udføres af andre tilsyns-, fag- eller ledelsesmedarbejdere

- personlig beføjelse til at ansætte og afskedige eller anbefale ansættelse, afskedigelse eller foretage andre personaledispositioner.

b) Personer beskæftiget i en organisation, som besidder usædvanlig viden, som er af væsentlig betydning for organisationens service, forskningsudstyr, teknikker eller administration. Vurderingen af sådan viden kan, bortset fra organisationsspecifik viden, afspejle et højt kvalifikationsniveau med hensyn til en type arbejde eller erhverv, der kræver specifik teknisk viden, herunder medlemskab af en officielt anerkendt profession.

c) En »virksomhedsintern udstationeret medarbejder« defineres som en fysisk person, der arbejder i en organisation på en af parternes område, og som midlertidigt udstationeres på den anden parts område med henblik på udøvelse af erhvervsvirksomhed; den pågældende organisation skal have sit hovedsæde på en af parternes område, og udstationeringen skal ske til en afdeling (filial, datterselskab) af denne organisation, som reelt udøver erhvervsvirksomhed på den anden parts område.

3. Fællesskabsborgeres henholdsvis lettiske statsborgeres indrejse til og midlertidige ophold på henholdsvis Letlands eller Fællesskabets område kan tillades, når disse virksomhedsrepræsentanter er personer i ledende stillinger i en virksomhed, jf. stk. 2, litra a), ovenfor, og er ansvarlige for oprettelse af et datterselskab eller en filial af en lettisk virksomhed på Fællesskabets område eller af et datterselskab eller en filial af en fællesskabsvirksomhed på Letlands område, når:

- disse repræsentanter ikke er direkte involveret i salgs- eller serviceaktiviteter, og

- virksomheden har sin hovedvirksomhed uden for henholdsvis Fællesskabet eller Letland og ikke har nogen anden repræsentant, kontor, filial eller datterselskab i henholdsvis den pågældende medlemsstat eller Letland.

Artikel 50

For at lette fællesskabsstatsborgeres og lettiske statsborgeres adgang til at optage og udøve reguleret erhvervsvirksomhed i henholdsvis Letland og Fællesskabet undersøger Associeringsrådet, hvilke skridt der skal tages for at sikre gensidig anerkendelse af kvalifikationsbeviser. Det kan træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik herpå.

Artikel 51

I løbet af den i artikel 3 omhandlede overgangsperiode kan Letland indføre foranstaltninger, som afviger fra bestemmelserne i dette kapitel, hvad angår fællesskabsvirksomheders og -statsborgeres etablering, såfremt visse erhvervsgrene:

- undergår omstrukturering, eller

- er udsat for alvorlige vanskeligheder, særlig hvor sådanne medfører alvorlige sociale problemer i Letland, eller

- er udsat for tab eller en drastisk nedskæring af den samlede markedsandel for lettiske virksomheder eller statsborgere i en given sektor eller erhvervsgren i Letland, eller

- er nyetablerede erhvervsgrene i Letland.

Sådanne foranstaltninger:

- ophører med at gælde senest ved udløbet af den overgangsperiode, der er nævnt i artikel 3

- skal være rimelige og nødvendige for at afhjælpe situationen, og

- må kun vedrøre virksomheder i Letland, der oprettes efter sådanne foranstaltningers ikrafttræden, og må ikke bevirke nogen forskelsbehandling af aktiviteter udøvet af fællesskabsvirksomheder eller -statsborgere, som allerede er etableret i Letland på tidspunktet for indførelsen af en given foranstaltning, i forhold til lettiske virksomheder eller statsborgere.

Letland indrømmer ved udformningen og anvendelsen af disse foranstaltninger så vidt muligt fællesskabsvirksomheder og -statsborgere præferencebehandling og under ingen omstændigheder en behandling, der er mindre gunstig end den, der indrømmes virksomheder eller statsborgere fra tredjelande.

Forud for indførelsen af disse foranstaltninger konsulterer Letland Associeringsrådet og bringer ikke foranstaltningerne i anvendelse før en måned efter underretningen af Associeringsrådet om de konkrete foranstaltninger, som Letland vil indføre, medmindre en trussel om uoprettelig skade kræver, at der træffes hasteforanstaltninger, i hvilket tilfælde Letland straks efter deres indførelse konsulterer Associeringsrådet.

Ved udløbet af den i artikel 3 omhandlede overgangsperiode kan Letland kun indføre sådanne foranstaltninger med Associeringsrådets tilladelse og på de af dette fastlagte betingelser.

KAPITEL III UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER

Artikel 52

1. Parterne forpligter sig til i overensstemmelse med følgende bestemmelser at tage de nødvendige skridt til gradvis at muliggøre levering af tjenesteydelser foretaget af fællesskabsvirksomheder eller -statsborgere eller lettiske virksomheder eller statsborgere, som er etableret hos en anden part end den, hvor modtageren af den pågældende ydelse er bosat.

2. I takt med den i stk. 1 omhandlede liberaliseringsproces, jf. dog artikel 56, tillader parterne midlertidig bevægelsesfrihed for fysiske personer, som præsterer tjenesteydelser, eller som er beskæftiget i en servicevirksomhed som nøglepersonale, som defineret i artikel 49, stk. 2, herunder fysiske personer, som repræsenterer en fællesskabsvirksomhed eller -statsborger eller en lettisk virksomhed eller statsborger, og som søger midlertidig adgang med henblik på at forhandle om salg af tjenesteydelser eller indgåelse af aftaler om salg af tjenesteydelser for nævnte servicevirksomhed, når sådanne repræsentanter ikke er inddraget i direkte salg til offentligheden eller selv præsterer tjenesteydelser.

3. Associeringsrådet træffer alle nødvendige foranstaltninger til gradvis gennemførelse af bestemmelserne i stk. 1 senest otte år efter denne aftales ikrafttræden. Der kan tages hensyn til de fremskridt, parterne opnår med hensyn til den indbyrdes tilnærmelse af deres lovgivninger.

Artikel 53

1. Partnerne træffer ikke nogen foranstaltninger eller iværksætter nogen aktioner, som set i sammenligning med situationen på dagen forud for aftalens ikrafttræden gør betingelserne for præstering af tjenesteydelser betydeligt mere restriktive for fællesskabsvirksomheder og -statsborgere eller lettiske virksomheder og statsborgere, som er etableret hos en anden part end den, hvor modtageren af den pågældende ydelse er bosat.

2. Hvis en af parterne er af den opfattelse, at foranstaltninger indført af den anden part efter undertegnelsen af aftalen fører til en situation, som er betydeligt mere restriktiv med hensyn til præstering af tjenesteydelser set i sammenligning med situationen på dagen for undertegnelsen af aftalen, kan den første part anmode den anden part om konsultationer.

Artikel 54

1. Hvad angår international søtransport, forpligter parterne sig til effektivt at anvende princippet om ubegrænset adgang til markedet og om trafik på et kommercielt grundlag.

a) Ovennævnte bestemmelse berører ikke de rettigheder og forpligtelser i henhold til De Forenede Nationers konvention om en adfærdskodeks for linjekonferencer, der gælder for den ene eller den anden af de kontraherende parter i denne aftale. Fragtskibe i linjefart, som ikke er part i nogen konference, kan frit operere i konkurrence med en konference, så længe de tilslutter sig princippet om redelig konkurrence på et kommercielt grundlag.

b) Parterne bekræfter, at de tilslutter sig princippet om fri konkurrence som værende et af de væsentlige kendetegn ved tør og våd bulk-fragt.

2. Ved anvendelsen af princippet i stk. 1:

a) må parterne fra denne aftales ikrafttræden ikke anvende lastfordelingsklausuler i bilaterale aftaler med nogen medlemsstat i Fællesskabet eller det tidligere Sovjetunionen

b) må parterne ikke indføre lastfordelingsklausuler i fremtidige bilaterale aftaler med tredjelande undtagen under de ekstraordinære omstændigheder, hvor linjerederier fra en af parterne i denne aftale ellers ikke ville have nogen faktisk mulighed for at drive transportvirksomhed til og fra det berørte tredjeland

c) skal parterne forbyde lastfordelingsarrangementer i fremtidige bilaterale aftaler om tør og våd bulk-fragt

d) skal parterne ved denne aftales ikrafttræden afskaffe alle ensidige foranstaltninger og administrative, tekniske og andre hindringer, som vil kunne få en restriktiv eller diskriminerende indvirkning på den frie udveksling af tjenesteydelser inden for international søtransport.

Hver af parterne må blandt andet ikke indrømme den anden parts rederes og rederiers skibe en mindre gunstig behandling end den, de indrømmer egne skibe med hensyn til adgang til havne, der er åbne for international handel, anvendelse af infrastruktur og havnenes supplerende maritime tjenesteydelser samt gebyrer og afgifter i forbindelse hermed, toldbehandlingsfaciliteter og tildeling af fortøjningspladser til losning og lastning.

3. Statsborgere og virksomheder i Fællesskabet, som præsterer tjenesteydelser inden for søtransport, kan frit præstere internationale tjenesteydelser i form af transport af flodvejen til havet på Letlands indre vandveje og omvendt.

4. Med henblik på at sikre forsendelse af varer gennem hver af parternes område forpligter parterne sig til at indgå en aftale så snart som muligt og før udgangen af 1999 om forsendelse af varer med kombineret transport gennem den anden parts område.

5. Med henblik på at sikre en koordineret udvikling og en gradvis liberalisering af transporten mellem parterne, afpasset efter deres gensidige handelsbehov, vil betingelserne for gensidig markedsadgang inden for vej- og jernbanetransport, transport ad indre vandveje og efter omstændighederne lufttransport blive behandlet i særlige transportaftaler, som skal forhandles mellem parterne efter denne aftales ikrafttræden.

6. Forud for indgåelsen af de i stk. 3 nævnte aftaler træffer parterne ingen foranstaltninger, som er mere restriktive eller diskriminerende i forhold til situationen forud for aftalens ikrafttræden.

7. I overgangsperioden tilpasser Letland gradvis sin lovgivning, herunder administrative, tekniske og andre regler, til den til enhver tid gældende fællesskabslovgivning inden for vej- og jernbanetransport, transport ad indre vandveje og lufttransport, for så vidt det tjener liberaliseringen og den gensidige adgang til parternes markeder, og letter person- og godstrafikken.

8. I takt med de fælles fremskridt i virkeliggørelsen af målene i dette kapitel undersøger Associeringsrådet mulighederne for at skabe de nødvendige betingelser for øget frihed til at udveksle tjenesteydelser inden for vej- og jernbanetransport, transport ad indre vandveje og lufttransport.

KAPITEL IV ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 55

1. Bestemmelserne i dette afsnit anvendes med forbehold af begrænsninger begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed.

2. De finder ikke anvendelse på virksomhed, som varigt eller lejlighedsvis på hvert af parternes område er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed.

Artikel 56

For så vidt angår dette afsnit, er intet i aftalen til hinder for, at parterne anvender deres love og forskrifter vedrørende indrejse og ophold, arbejde, arbejdsvilkår, fysiske personers etablering samt udveksling af tjenesteydelser, forudsat at de ikke anvender dem på en sådan måde, at fordelene for en af parterne i henhold til en særlig bestemmelse i aftalen begrænses eller helt tilsidesættes.

Artikel 57

Virksomheder, der kontrolleres og udelukkende ejes af lettiske virksomheder eller statsborgere og fællesskabsvirksomheder eller statsborgere i fællesskab, er også omfattet af bestemmelserne i dette afsnits kapitel II, III og IV.

Artikel 58

1. Den mestbegunstigelsesbehandling, der indrømmes i overensstemmelse med dette afsnit, finder ikke anvendelse på de skattefordele, som parterne indrømmer nu eller i fremtiden på grundlag af aftaler om at undgå dobbeltbeskatning, eller andre skattearrangementer.

2. Intet i dette afsnit skal fortolkes således, at det er til hinder for, at parterne vedtager eller håndhæver foranstaltninger, der skal forebygge skatteunddragelse og skattesvig i medfør af de skattemæssige bestemmelser i aftaler om at undgå dobbeltbeskatning eller andre skattearrangementer eller indenlandsk skattelovgivning.

3. Intet i dette afsnit skal fortolkes således, at medlemsstaterne eller Letland er afskåret fra under anvendelsen af de relevante bestemmelser i deres skattelovgivning at skelne mellem skatteydere, der ikke befinder sig i nøjagtig ens situationer, især med hensyn til deres opholdssted.

Artikel 59

Bestemmelserne i dette afsnit tilpasses gradvis af parterne. Ved udformningen af henstillinger herom tager Associeringsrådet hensyn til parternes respektive forpligtelser i henhold til den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS), især artikel V heri.

Artikel 60

Bestemmelserne i denne aftale berører ikke hver af parternes anvendelse af foranstaltninger, der er nødvendige for at forhindre omgåelse af foranstaltninger vedrørende tredjelandes markedsadgang gennem denne aftales bestemmelser.

AFSNIT V BETALINGER, KAPITAL, KONKURRENCEREGLER OG ANDRE ØKONOMISKE BESTEMMELSER, TILNÆRMELSE AF LOVGIVNINGERNE

KAPITEL I LØBENDE BETALINGER OG KAPITALBEVÆGELSER

Artikel 61

Parterne forpligter sig til at tillade alle betalinger på betalingsbalancens løbende poster mellem borgere i Fællesskabet og Letland, i frit konvertibel valuta, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i vedtægten (Articles of Agreement) for Den Internationale Valutafond (IMF).

Artikel 62

1. Hvad angår transaktioner på betalingsbalancens kapitalposter, sikrer henholdsvis medlemsstaterne og Letland fra aftalens ikrafttræden frie kapitalbevægelser i forbindelse med direkte investeringer i virksomheder, der er oprettet i overensstemmelse med værtslandets lovgivning, og investeringer foretaget i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit IV, kapitel II, samt afvikling eller hjemtagelse af disse investeringer og ethvert afkast heraf.

Med forbehold af artikel 44, sidste stykke, garanteres der fra denne aftales ikrafttræden fuldstændig frie kapitalbevægelser i forbindelse med selvstændiges etablering og erhvervsvirksomhed, herunder også afvikling og hjemtagelse af sådanne investeringer.

2. Med hensyn til transaktioner på betalingsbalancens kapitalbalance sikrer henholdsvis Fællesskabet og Letland fra denne aftales ikrafttræden frie kapitalbetalinger i forbindelse med porteføljeinvesteringer. Dette gælder også for frie kapitalbevægelser i forbindelse med kreditter til kommercielle transaktioner og servicevirksomhed, hvori en hos en af parterne bosiddende person deltager, og for finanslån.

3. Med forbehold af stk. 1 må medlemsstaterne og Letland ikke indføre nye restriktioner for kapitalbevægelser og dermed forbundne løbende betalinger mellem personer bosat i Fællesskabet og i Letland og ikke gøre bestående ordninger mere restriktive.

4. Parterne konsulterer hinanden med henblik på at lette kapitalbevægelserne mellem Fællesskabet og Letland for at fremme virkeliggørelsen af målene i denne aftale.

Artikel 63

1. Parterne træffer foranstaltninger til at skabe de nødvendige betingelser for en videre gradvis anvendelse af Fællesskabets regler om frie kapitalbevægelser.

2. Associeringsrådet undersøger, på hvilken måde Fællesskabets regler om kapitalbevægelser kan anvendes i deres helhed.

KAPITEL II KONKURRENCEREGLER OG ANDRE ØKONOMISKE BESTEMMELSER

Artikel 64

1. Følgende er uforeneligt med aftalens rette funktion, i det omfang det kan påvirke samhandelen mellem Fællesskabet og Letland:

i) alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet praksis, som har til formål eller følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen

ii) en eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling på Fællesskabets eller Letlands område eller en væsentlig del heraf

iii) al offentlig støtte, som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner.

2. Alle former for praksis, der strider mod denne artikels bestemmelser, skal vurderes på grundlag af kriterier, som udformes på basis af anvendelsen af artikel 85, 86 og 92 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og for varer henhørende under EKSF-traktaten på basis af de tilsvarende regler i EKSF-traktaten, herunder den afledte ret.

3. Associeringsrådet vedtager senest den 31. december 1997 ved afgørelse de nødvendige regler for gennemførelsen af stk. 1 og 2.

Indtil disse regler er vedtaget, anvendes bestemmelserne i aftalen om fortolkning og anvendelse af artikel VI, XVI og XXIII i GATT som regler for gennemførelsen af stk. 1, nr. iii), og de dermed forbundne dele af stk. 2.

4. a) For så vidt angår anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1, nr. iii), anerkender parterne, at al offentlig støtte ydet af Letland indtil den 31. december 1999 skal vurderes under hensyntagen til, at Letland betragtes som et område svarende til de områder i Fællesskabet, der er beskrevet i artikel 92, stk. 3, litra a), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Associeringsrådet træffer under hensyntagen til den økonomiske situation i Letland afgørelse om, hvorvidt denne periode skal forlænges med yderligere perioder på fem år.

b) Hver af parterne sikrer gennemsigtighed på området offentlig støtte, bl.a. ved årligt at meddele den anden part det samlede beløb af den ydede støtte og fordelingen heraf og ved på anmodning at stille oplysninger til rådighed om støtteordninger. På anmodning af en af parterne stiller den anden part oplysninger til rådighed om særlige enkelttilfælde af offentlig støtte.

5. Hvad angår de varer, der er omhandlet i afsnit III, kapitel II og III:

- finder bestemmelsen i stk. 1, nr. iii), ikke anvendelse

- skal alle former for praksis, der er i strid med stk. 1, nr. i), vurderes på grundlag af de kriterier, som Fællesskabet har fastlagt på grundlag af artikel 42 og 43 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig kriterierne i Rådets forordning nr. 26/1962.

6. Finder Fællesskabet eller Letland, at en særlig form for praksis er uforenelig med denne artikels stk. 1, og

- ikke kan behandles på passende måde på grundlag af de gennemførelsesregler, der er nævnt i stk. 3, eller

- sådan praksis i mangel af sådanne regler skader eller truer med at skade den anden parts interesser i alvorlig grad eller påfører det indenlandske erhvervsliv, herunder servicesektoren, væsentlig skade

kan henholdsvis Fællesskabet eller Letland træffe passende foranstaltninger efter konsultation i Associeringsrådet eller efter 30 arbejdsdage, efter at sagen er indbragt med henblik på en sådan konsultation.

I tilfælde af praksis, som er uforenelig med denne artikels stk. 1, nr. iii), må der, hvor bestemmelserne i GATT finder anvendelse herpå, kun træffes sådanne passende foranstaltninger i overensstemmelse med de procedurer og på de betingelser, der er fastlagt i GATT og alle andre relevante instrumenter, som er forhandlet som led i denne overenskomst, og som gælder mellem parterne.

7. Uanset hvilke andre bestemmelser, der måtte blive vedtaget i overensstemmelse med stk. 3, udveksler parterne oplysninger under hensyntagen til de begrænsninger, som embeds- og forretningshemmeligheden kræver.

Artikel 65

1. Parterne bestræber sig på at undgå at indføre restriktive foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende import af hensyn til betalingsbalancen. Indføres der sådanne foranstaltninger, forelægger den part, der har indført dem, den anden part en tidsplan for deres ophævelse.

2. Hvis en eller flere medlemsstater eller Letland har alvorlige betalingsbalancevanskeligheder, eller der er en alvorlig trussel herom, kan Fællesskabet eller Letland alt efter omstændighederne i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt i henhold til GATT, vedtage restriktive foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende import, som skal være tidsbegrænsede, og som ikke må gå ud over, hvad der er nødvendigt for at rette op på betalingsbalancestillingen. Fællesskabet eller Letland underretter alt efter omstændighederne straks den anden part herom.

3. Eventuelle restriktive foranstaltninger må ikke anvendes i forbindelse med overførsler i relation til investeringer, særlig hjemtagelse af investerede eller reinvesterede beløb og af enhver form for indtægter herfra.

Artikel 66

Hvad angår offentlige virksomheder og virksomheder, der er indrømmet særlige eller eksklusive rettigheder, drager Associeringsrådet fra den 1. januar 1998 omsorg for, at principperne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 90, og de relevante CSCE-principper, navnlig vedrørende erhvervsdrivendes beslutningsfrihed, fortsat anvendes.

Artikel 67

1. I medfør af bestemmelserne i denne artikel og bilag XVII bekræfter parterne den betydning, de tillægger en hensigtsmæssig og effektiv beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle, industrielle og kommercielle ejendomsrettigheder.

2. Letland forbedrer fortsat beskyttelsen af intellektuelle, industrielle og kommercielle ejendomsrettigheder for ved udgangen af den i denne aftales artikel at skabe et beskyttelsesniveau, der svarer til beskyttelsesniveauet i Fællesskabet, herunder effektive midler til at håndhæve disse rettigheder.

3. Ved udgangen af den i artikel 3 nævnte overgangsperiode tiltræder Letland de multilaterale konventioner om intellektuelle, industrielle og kommercielle ejendomsrettigheder, der er nævnt i stk. 1 i bilag XVII, som Fællesskabets medlemsstater er kontraherende medlemmer af, eller som de facto anvendes af medlemsstaterne i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i disse konventioner.

4. Hvis der opstår problemer på området intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret, der påvirker handelsvilkårene i negativ retning, iværksættes der øjeblikkelig konsultationer efter anmodning fra en af parterne med henblik på at nå frem til gensidigt tilfredsstillende løsninger.

Artikel 68

1. Parterne betragter en åbning med hensyn til tildeling af offentlige kontrakter på grundlag af princippet om ikke-diskriminering og gensidighed, særlig i GATT- og WTO-sammenhæng, som et ønskeligt mål.

2. Lettiske virksomheder som defineret i artikel 46 indrømmes fra tidspunktet for denne aftales ikrafttræden adgang til udbudsprocedurerne i Fællesskabet i overensstemmelse med Fællesskabets regler for offentlige indkøb på betingelser, der ikke er mindre gunstige end dem, der indrømmes fællesskabsvirksomheder.

Fællesskabsvirksomheder som defineret i artikel 46 indrømmes senest ved udgangen af den overgangsperiode, der er omhandlet i artikel 3, adgang til udbudsprocedurerne i Letland på betingelser, der ikke er mindre gunstige end dem, der indrømmes lettiske virksomheder.

Fællesskabsvirksomheder etableret i Letland i henhold til bestemmelserne i afsnit IV, kapitel II, i form af datterselskaber, som beskrevet i artikel 46, og i de former, der er beskrevet i artikel 57, har fra aftalens ikrafttræden adgang til udbudsprocedurerne på betingelser, der ikke er mindre gunstige end dem, der indrømmes lettiske virksomheder. Fællesskabsvirksomheder etableret i Letland i form af filialer som beskrevet i artikel 46 indrømmes en sådan behandling inden udgangen af overgangsperioden som nævnt i artikel 3.

Bestemmelserne i dette stykke anvendes også på offentlige kontrakter, der er omfattet af direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993, så snart Letland har indført lovgivning herom.

Associeringsrådet undersøger med regelmæssige mellemrum Letlands muligheder for inden udgangen af overgangsperioden at give alle fællesskabsvirksomheder adgang til udbudsprocedurerne i Letland.

3. Hvad angår etablering, drift samt udveksling af tjenesteydelser mellem Fællesskabet og Letland, samt beskæftigelse og arbejdskraftsbevægelser i forbindelse med opfyldelsen af offentlige kontrakter, finder bestemmelserne i artikel 37 til 60 anvendelse.

KAPITEL III TILNÆRMELSE AF LOVGIVNINGERNE

Artikel 69

Parterne anerkender, at det er en vigtig forudsætning for Letlands økonomiske integration i Fællesskabet, at Letlands bestående og fremtidige lovgivning tilnærmes Fællesskabets. Letland udfolder bestræbelser for, at dets lovgivning gradvis gøres forenelig med Fællesskabets lovgivning.

Artikel 70

Tilnærmelsen af lovgivningerne omfatter navnlig følgende områder: toldlovgivning, selskabslovgivning, banklovgivning, virksomhedsregnskaber og -beskatning, intellektuel ejendomsret, finansielle tjenesteydelser, konkurrenceregler, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter, beskyttelse af arbejdstagere, herunder sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, forbrugerbeskyttelse, indirekte beskatning, tekniske forskrifter og standarder, love og forskrifter på det nukleare område, transport, telekommunikation, miljø, offentlige indkøb, statistikker, produktansvar, arbejdsret og iværksætterlovgivning.

Inden for disse områder bør der især ske en hurtig tilnærmelse af lovgivningerne vedrørende det indre marked, konkurrence, beskyttelse af arbejdstagere, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse.

Artikel 71

Fællesskabet yder Letland faglig bistand til gennemførelsen af disse foranstaltninger, som bl.a. kan omfatte:

- udveksling af eksperter

- tilrådighedsstillelse af oplysninger på et tidligt tidspunkt, især om relevant lovgivning

- tilrettelæggelse af seminarer

- uddannelsesaktiviteter

- støtte til oversættelse af lovgivning i de relevante sektorer

- støtte til forbedring af toldprocedurer og statistikker

- støtte til lovgivning i forbindelse med tilnærmelse af Letlands lovgivning til lovgivningen i Den Europæiske Union.

AFSNIT VI ØKONOMISK SAMARBEJDE

Artikel 72

1. Fællesskabet og Letland videreudvikler det økonomiske samarbejde, som skal bidrage til Letlands udvikling og vækstmuligheder. Samarbejdet skal styrke de eksisterende økonomiske bånd på det bredest mulige grundlag til fordel for begge parter.

2. Politik og andre foranstaltninger skal udformes med henblik på at fremhjælpe den økonomiske og sociale udvikling i Letland og skal bygge på princippet om en bæredygtig udvikling. Den pågældende politik bør fra begyndelsen sikre, at miljømæssige hensyn fuldt ud indarbejdes og er tilpasset de krav, der må stilles til en harmonisk social udvikling.

3. Samarbejdet bør med henblik herpå navnlig omfatte politik og foranstaltninger, der vedrører industrien, investeringer, landbrug og agroindustri, energi, transport, regionaludvikling og turisme.

4. Der lægges særlig vægt på foranstaltninger, der kan fremme samarbejdet mellem de tre baltiske lande og med andre lande i Central- og Østeuropa samt med de øvrige Østersølande med henblik på en integreret udvikling i denne region.

Artikel 73 Industrisamarbejde

1. Samarbejdet skal sigte mod i særdeleshed at fremme følgende:

- industrisamarbejde mellem økonomiske beslutningstagere hos de to parter med det særlige sigte at styrke den private sektor i Letland

- Fællesskabets deltagelse i Letlands bestræbelser i såvel den offentlige som den private sektor på at modernisere og omstrukturere den lettiske industri, som vil føre til overgang til markedsøkonomi på betingelser, der garanterer, at miljøet beskyttes

- omstrukturering af individuelle sektorer

- oprettelse af nye virksomheder på områder, der byder på et vækstpotentiel, navnlig inden for den lette industri, forbrugsgoder og marketing.

2. I industrisamarbejdsinitiativerne tages der hensyn til de af Letland fastlagte prioriterede mål. Med initiativerne tilstræbes det i særdeleshed at fastlægge egnede rammer for virksomhederne, at øge management knowhow og gennemsigtigheden på markedet og hvad angår vilkårene for virksomhederne. Initiativerne skal om fornødent indbefatte faglig bistand.

Artikel 74 Investeringsfremme og -beskyttelse

1. Ved samarbejdet sigtes der mod at skabe et gunstigt klima for private investeringer og beskyttelse af dem, både indenlandske og udenlandske, som er af afgørende betydning for den økonomiske og industrielle genopbygning og udvikling i Letland. Det tilstræbes i nævnte samarbejde også at anspore til og fremme udenlandske investeringer og privatisering i Letland.

2. Samarbejdet tager navnlig sigte på:

- at der i Letland skabes juridiske rammer for fremme og beskyttelse af investeringer

- at der om nødvendigt indgås bilaterale aftaler med medlemsstaterne om fremme og beskyttelse af investeringer

- at fortsætte bestræbelserne på at ophæve reguleringsforanstaltninger og forbedre den økonomiske infrastruktur

- at udveksle oplysninger om investeringsmuligheder i forbindelse med handelsmesser, udstillinger, handelsuger og andre begivenheder.

I den indledende fase kan der eventuelt ydes bistand fra Fællesskabet til organer, der fremmer indadgående investeringer.

3. Letland overholder reglerne vedrørende handelsrelaterede aspekter af investeringsforanstaltninger (TRIM).

Artikel 75 Små og mellemstore virksomheder

1. Parterne sigter mod at udvikle og styrke små og mellemstore virksomheder (SMV) og samarbejdet mellem SMV i Fællesskabet og Letland.

2. De tilskynder til udveksling af oplysninger og knowhow på følgende områder:

- om nødvendigt forbedring af de retlige, administrative, tekniske, beskatningsmæssige og finansielle betingelser for etableringen og udbygningen af små og mellemstore virksomheder og for grænseoverskridende samarbejde

- tilrådighedsstillelse af specialiserede tjenester, som små og mellemstore virksomheder har brug for (managementuddannelse, regnskabsvæsen, marketing, kvalitetskontrol osv.), og styrkelse af organer, der yder en sådan service

- etablering, via europæiske virksomhedssamarbejdsnet, af passende forbindelser til erhvervsdrivende i Fællesskabet med henblik på at forbedre informationsstrømmen til små og mellemstore virksomheder og fremme grænseoverskridende samarbejde.

3. Samarbejdet omfatter faglig bistand, specielt til etablering af relevant institutionel støtte til små og mellemstore virksomheder, både på nationalt og regionalt plan, vedrørende finansiering, uddannelse, rådgivning, teknologi og markedsføring.

Artikel 76 Landbrugs- og industristandarder og overensstemmelsesvurdering

1. Samarbejdet mellem parterne tager især sigte på at mindske forskellene inden for standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, om nødvendigt med faglig bistand fra Fællesskabet.

2. Med henblik herpå tager samarbejdet sigte på:

- at befordre anvendelsen af Fællesskabets tekniske forskrifter og europæiske standarder samt overensstemmelsesvurderingsprocedurer, idet det erkendes, at Letland for at nå sine miljøkvalitetsmål om nødvendigt kan udvikle og implementere særlige (højere) standarder

- om fornødent at indgå aftaler om gensidig anerkendelse på disse områder

- at anspore Letland til aktivt og regelmæssigt at deltage i arbejdet i specialiserede organisationer (CEN, Cenelec, ETSI, EOTC, EUROMET).

3. Fællesskabet stiller om fornødent faglig bistand til rådighed for Letland, især ved uddannelsesprogrammer for lettiske eksperter inden for standardisering, metrologi, certificering og kvalitetssystemer i europæiske lande.

Artikel 77 Samarbejde om videnskab og teknologi

1. Parterne fremmer samarbejdet inden for forskning og teknologisk udvikling. De retter i særdeleshed opmærksomheden mod følgende områder:

- udveksling af oplysninger om politikken på det videnskabelige og teknologiske område

- tilrettelæggelse af fælles møder om videnskabelige spørgsmål (seminarer og workshops)

- fælles F & U-aktiviteter rettet mod at anspore til videnskabelig udvikling og overførsel af teknologi og knowhow

- uddannelsesaktiviteter og mobilitetsprogrammer for forskere og specialister fra begge parter

- udvikling af et klima, der kan befordre forskning og anvendelse af nye teknologier samt passende beskyttelse af intellektuel ejendomsret til forskningsresultater

- lettisk deltagelse i Fællesskabets forskningsprogrammer i overensstemmelse med stk. 3.

Der stilles i fornødent omfang faglig bistand til rådighed.

2. Associeringsrådet fastlægger de relevante procedurer for udviklingen af samarbejdet.

3. Samarbejdet i henhold til Fællesskabets rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling gennemføres på grundlag af særlige arrangementer, der skal forhandles og indgås i overensstemmelse med de procedurer, som hver af parterne fastlægger.

Artikel 78 Uddannelse

1. Parterne samarbejder med henblik på at sikre en harmonisk udvikling af de menneskelige ressourcer og højne det generelle uddannelsesniveau og erhvervskvalifikationerne i Letland, både i den offentlige og den private sektor, under hensyntagen til Letlands prioriterede mål. Der vil blive fastlagt institutionelle rammer og samarbejdsplaner i Den Europæiske Erhvervsuddannelsesfonds, TEMPUS-programmets og Eurofakultetets regi. Det tages i denne sammenhæng også op til overvejelse, om Letland kan deltage i andre fællesskabsprogrammer.

2. Samarbejdet omfatter navnlig følgende områder:

- reform af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemet i Letland

- erhvervsmæssig grunduddannelse, oplæring på arbejdspladsen og faglig omskoling, herunder uddannelse af ledere og højtstående embedsmænd inden for den offentlige og den private sektor, især inden for prioriterede områder, der skal fastlægges nærmere

- efteruddannelse for lærere

- samarbejde mellem universiteter indbyrdes, samarbejde mellem universiteter og virksomheder og mobilitet for lærere, studerende, administratorer og unge

- fremme af undervisningen i europæiske anliggender på de relevante institutioner

- gensidig anerkendelse af studieperioder og eksamensbeviser

- fremme af sprogundervisningen i Letland, især for befolkningsgrupper, der tilhører mindretal

- undervisning i fællesskabssprog, uddannelse af oversættere og tolke og fremme af anvendelsen af fællesskabsnormer og -terminologi

- udvikling af fjernundervisning og ny undervisningsteknologi

- tilvejebringelse af undervisningsmateriale og -udstyr.

Artikel 79 Landbrug og agroindustri

1. Samarbejdet på dette område tager sigte på at modernisere, omstrukturere og privatisere landbrug, ferskvandsfiskeri (indlandsfiskeri), agroindustri og skovbrug. Det skal bidrage til at fremme beskyttelsen og en bæredygtig udnyttelse af naturlandskaber og ikke-forurenet jord.

Samarbejdet rettes derfor navnlig mod:

- at udvikle private bedrifter og distributionskanaler, oplagringsmetoder, afsætning osv.

- at modernisere infrastrukturerne i landdistrikter (transport, vandforsyning, telekommunikation)

- at forbedre planlægningen af arealanvendelse, herunder byggeri og byplanlægning

- at udvikle kriterier for områder til ekstensivt og intensivt landbrug, skovbrug og ferskvandsfiskeri (indlandsfiskeri) i overensstemmelse med nationale og regionale udviklingsplaner og -programmer

- at etablere og fremme et effektivt samarbejde om landbrugsinformationssystemer

- at forbedre produktivitet og kvalitet ved anvendelse af passende metoder og produkter; at tilrettelægge undervisning i og tilsyn med anvendelsen af miljøvenlige metoder i forbindelse med input

- at fremme udviklingen af organisk landbrug og forarbejdning og afsætning af produktionen

- at fremme indførelsen af fællesskabsfødevarestandarder

- at omstrukturere, udvikle, modernisere og decentralisere fødevareforarbejdningsvirksomheder og deres afsætningsteknikker

- at fremme komplementariteten i landbruget

- at fremme det industrielle samarbejde på landbrugsområdet og udvekslingen af knowhow, særlig mellem den private sektor i Fællesskabet og Letland

- at udvikle et samarbejde om sundhed for dyr og planter med henblik på en gradvis harmonisering med Fællesskabets standarder gennem bistand til uddannelse og tilrettelæggelse af kontrol

- at fremme udveksling af oplysninger om landbrugspolitik og -lovgivning

- at fremme joint ventures, især med henblik på samarbejde på tredjelandsmarkeder.

2. Fællesskabet yder om fornødent faglig bistand med henblik herpå.

Artikel 80 Fiskeri

1. Parterne udvikler deres samarbejde på fiskeriområdet i overensstemmelse med fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Letland.

2. I dette samarbejde tages der navnlig hensyn til:

- indførelse af et bæredygtigt fiskeri i verdenshavene og Østersøen

- traditionelt fiskerisamarbejde

- nødvendigheden af, at der udvikles fiskerikontrolsystemer, fangststatistikker og informationssystemer

- udvikling af de videnskabelige muligheder for undersøgelse af fiskeressourcerne i Østersøen og en fælles indsats for bevarelse og fornyelse af fiskebestanden (især laks og torsk) og indførelse af moderne teknologi på dette område

- gradvis modernisering af Letlands fiskerflåde og fiskeindustri ved etablering af joint ventures

- udvikling af private virksomheder på dette område og nødvendigheden af, at der gives adgang til EF-erfaringer inden for markedsføringsmetoder

- udvikling af industrielt samarbejde inden for fiskeri og udveksling af knowhow

- indførelse i Letland af EF-produktionskvalitetsnormer og -sundhedsnormer for fiskeopdræt (herunder foder)

- udveksling af information om fiskeripolitik og -lovgivning og om etablering af et marked for fiskerivarer

- samarbejde i internationale fiskeriorganisationer.

Artikel 81 Energi

1. Parterne samarbejder på grundlag af markedsøkonomiske principper og principperne i traktaten om det europæiske energicharter for at fremme den gradvise integration af energimarkederne i Europa.

2. Samarbejdet rettes især mod:

- udformning og planlægning af energipolitikken, herunder de langsigtede aspekter

- management og erhvervsuddannelse i energisektoren

- fremme af energibesparelser og energieffektivitet

- udvikling af energiressourcer

- forbedring af distributionssystemet samt forbedring og diversificering af udbuddet

- miljøaspekterne af energiproduktion og -forbrug

- kernekraft, især nuklear sikkerhed

- en større åbning af energimarkedet, herunder lettelse af gas- og eltransmission

- elektricitet og gas, herunder undersøgelse af muligheden for sammenkobling af europæiske forsyningsnet

- modernisering af energiinfrastrukturen

- fastlæggelse af rammebetingelser for samarbejde mellem virksomheder i denne sektor

- overførsel af teknologi og knowhow

- samarbejde om pris- og beskatningspolitik i energisektoren

- regionalt samarbejde i energisektoren mellem de baltiske stater, navnlig som et vigtigt bidrag til energiforsyningssikkerhed i regionen.

3. Der ydes om fornødent faglig bistand.

Artikel 82 Nuklear sikkerhed

1. Det er formålet med samarbejdet at tilvejebringe en sikrere anvendelse af kernekraft.

2. Samarbejdet på det nukleare område tager i første række sigte på følgende:

- forbedring af personaleuddannelsen

- forbedring af love og forskrifter i Letland om nuklear sikkerhed og styrkelse af tilsynsmyndighederne og forøgelse af deres ressourcer

- nuklear sikkerhed, nukleart katastrofeberedskab og styring i tilfælde af uheld

- strålingsbeskyttelse, herunder overvågning af stråling fra miljøet

- problemer vedrørende brændselskredsløb, sikkerhedskontrol og fysisk beskyttelse af nukleare materialer

- forvaltning af radioaktivt affald

- nedlukning og demontering af nukleare anlæg

- dekontaminering

- fastlæggelse af ensartede sikkerhedsnormer til beskyttelse af arbejdstagernes sundhed, offentligheden og miljøet og sikring af, at de overholdes.

3. Samarbejdet omfatter udveksling af oplysninger og erfaringer samt F & U-aktiviteter i overensstemmelse med bestemmelserne vedrørende videnskab og teknologi.

4. Parterne er enige om nødvendigheden af, at de inden for rammerne af deres respektive beføjelser og kompetence bestræber sig på at samarbejde om bekæmpelse af atomsmugling. Samarbejdet på dette område bør omfatte udveksling af information, teknisk støtte til analyse og identifikation af materialet og administrativ og faglig bistand til indførelse af en effektiv toldkontrol. Der kan efter behov fastlægges yderligere samarbejde på dette område.

Artikel 83 Miljø

1. Parterne udvikler og styrker deres samarbejde om miljø og sundhed.

2. Samarbejdet omfatter især følgende:

- effektiv overvågning af forureningsniveauer

- bekæmpelse af lokal, regional og grænseoverskridende luft- og vandforurening

- effektiv, bæredygtig og ren produktion og anvendelse af energi; sikkerheden på industrianlæg (herunder atomkraftværker)

- klassificering og sikker behandling af kemikalier

- vandkvalitet, særlig i grænseoverskridende vandveje (beskyttelse af Østersøen mod forurening fra skibe, kunstige øer, platforme og andre kilder)

- nedbringelse af affaldsmængder, genvinding og sikker bortskaffelse af affald og gennemførelse af Basel-konventionen

- bæredygtig udnyttelse af ikke-fornyelige naturressourcer

- landbrugets indvirkning på miljøet, jorderosion og forurening med landbrugskemikalier, vandeutrofiering

- beskyttelse af skove, flora og fauna

- bevarelse af den biologiske mangfoldighed

- fredede områder

- planlægning af arealudnyttelsen, herunder byggeri og byplanlægning

- forbedring af den offentlige transport, især i byer

- anvendelse af økonomiske og fiskale instrumenter

- forvaltning af kystlinjen og forebyggelse af havforurening

- globale klimaforandringer

- genopretning af forurenede områder

- beskyttelse af menneskets sundhed mod miljørisici.

3. Samarbejdet finder navnlig sted gennem:

- udveksling af information og eksperter, især inden for overførsel af rene teknologier og sikker anvendelse af miljøvenlig bioteknologi

- institutionsopbygning og uddannelsesprogrammer

- overførsel af teknologi og knowhow

- tilnærmelse af lovgivning (fællesskabsstandarder)

- samarbejde på regionalt plan (herunder mellem de tre baltiske lande og inden for rammerne af Det Europæiske Miljøagentur) og på internationalt plan

- udvikling af strategier, særlig med hensyn til globale og klimatiske spørgsmål

- oplysning og information om miljøspørgsmål

- konsekvensanalyser på miljøområdet.

Artikel 84 Transport

1. Parterne udvikler og intensiverer samarbejdet på transportområdet med henblik på at sætte Letland i stand til:

- at omstrukturere og modernisere sin transportsektor

- at øge bevægeligheden for personer og gods og forbedre adgangen til transportmarkedet ved at fjerne administrative, tekniske og andre hindringer

- at lette Fællesskabets transit gennem Letland ad landevej, med jernbane, ad indre vandveje og med kombineret transport

- at opnå driftsstandarder svarende til dem, der findes i Fællesskabet.

2. Samarbejdet omfatter navnlig følgende:

- uddannelsesprogrammer inden for økonomi, jura og teknik og forberedelse af de lovgivningsmæssige og institutionelle rammer for udvikling og gennemførelse af politikken, herunder privatisering af transportsektoren

- faglig bistand og rådgivning og informationsudveksling (konferencer og seminarer)

- støtte til udvikling af infrastrukturen i Letland.

3. I samarbejdet prioriteres følgende områder:

- bygning og modernisering, på anerkendte transeuropæiske korridorer og hovedruter af fælles interesse, af vej-, jernbane-, indre vandvejs-, havne- og lufthavnsinfrastrukturer

- forbedring af forholdene, nedbringelse af ventetiderne og lettelse af passagen ved grænseovergangene på det lettiske afsnit af den multimodale Kreta-korridor nr. 1, på grundlag af normer fastlagt ved Den Europæiske Unions internationale aftaler med henblik på sikring af interoperabilitet

- forvaltning af jernbaner, havne og lufthavne, herunder samarbejde mellem de relevante nationale myndigheder

- fysisk planlægning, herunder byggeri og byplanlægning

- forbedring af det tekniske udstyr, så det bringes på linje med fællesskabsstandarderne, især inden for kombineret vej- og jernbanetransport, anvendelse af containere og omladning

- bidrag til udviklingen af en transportpolitik, der er forenelig med transportpolitikken i Fællesskabet

- fremme af nærskibsfart (short-sea shipping) som alternativ til landtransport og som en transportform, der er specielt velegnet i Østersøregionen

- fremme af fælles forsknings- og udviklingsprogrammer

- konkrete projekter i tresidet eller multilateralt (Østersørådet) regi for regionalt samarbejde, såsom Via Baltica.

Artikel 85 Telekommunikation, posttjenester og radiofoni

1. Parterne bestræber sig på at udvide og styrke samarbejdet på disse områder. Det omfatter:

- udveksling af information om politikken på telekommunikations-, post- og radiofoniområdet

- indførelse af stabile og konsistente lovgivningsmæssige rammer for telekommunikation, posttjenester og radiofoni

- udveksling af teknisk og anden information og tilrettelæggelse af seminarer, workshops og konferencer for eksperter fra begge sider

- uddannelses- og rådgivningsaktiviteter

- overførsel af teknologi

- fælles gennemførelse af projekter med deltagelse af relevante instanser fra begge sider

- fremme af anvendelsen af europæiske standarder og certificeringssystemer

- fremme af nye kommunikationsfaciliteter, tjenesteydelser og anlæg, særlig sådanne, som har kommercielle anvendelsesformål.

2. Aktiviteterne skal rette sig mod følgende prioriterede områder:

- udvikling og anvendelse af en sektorbestemt markedspolitik for telekommunikation, posttjenester og radiofoni i Letland og af retlige forskrifter og procedurer

- modernisering af Letlands telekommunikationsnet og integration heraf i de europæiske og verdensomspændende net

- samarbejde inden for de europæiske standardiseringsorganer

- integration af transeuropæiske systemer

- retlige aspekter af telekommunikation

- forvaltning af telekommunikation i det nye europæiske erhvervsklima: organisatoriske strukturer, strategier og planlægning, indkøbsprincipper, takststruktur inden for taletelefonitjeneste

- fysisk planlægning, byggeri og byplanlægning

- forbedring af datanettet og udvikling af databaserede informationstjenester

- modernisering af Letlands postvæsen og radiofoni.

Artikel 86 Informationsinfrastruktur

Parterne bestræber sig på at udvide og styrke samarbejdet med henblik på etablering af en global informationsinfrastruktur. Det omfatter:

- udveksling af information om politik og programmer, der tager sigte på etablering af informationsinfrastrukturen og de tilsvarende tjenester

- snævert samarbejde mellem institutioner, der forvalter de nuværende informationsnet (universitets- og/eller regeringsorganer)

- udveksling af information om teknologi og markedsbehov og anden information; organisering af seminarer, workshops og konferencer for eksperter og erhvervsfolk fra begge parter

- uddannelses- og rådgivningsaktiviteter

- fælles gennemførelse af projekter

- fremme og godkendelse af standarder, certificering og prøvning

- fremme af passende lovgivningsmæssige rammer

- foranstaltninger til fremme af informationstjenesternes og -infrastrukturens vækst.

Artikel 87 Bank- og forsikringsvæsen og andre finansielle tjenesteydelser

1. Parterne samarbejder med henblik på at skabe og udvikle egnede rammer for fremme af bank- og forsikringsvirksomhed samt sektoren for finansielle tjenesteydelser i Letland.

2. Samarbejdet skal fokusere på:

- udvikling af effektive regnskabs- og revisionssystemer i Letland på grundlag af internationale regler og fællesskabsstandarder

- styrkelse og omstrukturering af bankvæsen og finansielle systemer

- forbedring og harmonisering af overvågning og regulering af bankvirksomhed og finansielle tjenesteydelser

- udarbejdelse af terminologiglosarer

- udveksling af oplysninger navnlig om gældende lovgivning og lovgivning, der er under forberedelse

- udarbejdelse og oversættelse af fællesskabslovgivning og lettisk lovgivning.

3. Med henblik herpå skal samarbejdet omfatte faglig bistand og uddannelse.

Artikel 88 Samarbejde om revision og finansiel kontrol

1. Parterne samarbejder med henblik på at udvikle effektive finansielle kontrol- og revisionssystemer i den lettiske administration på grundlag af standardmetoder og -procedurer i Fællesskabet.

2. Samarbejdet sigter navnlig mod:

- udveksling af relevante oplysninger om revisionssystemer

- harmonisering af revisionsdokumenter

- uddannelse og rådgivning.

3. Med henblik herpå yder Fællesskabet om fornødent faglig bistand.

Artikel 89 Monetær politik

På anmodning af de lettiske myndigheder stiller Fællesskabet faglig bistand til rådighed for at støtte Letlands bestræbelser på gradvis at bringe sin politik på linje med det europæiske monetære system. På Letlands anmodning tilrettelægger det uformel udveksling af oplysninger om principperne for det europæiske monetære system og systemets funktion.

Artikel 90 Hvidvaskning af penge

1. Parterne er enige om nødvendigheden af at gøre en energisk indsats for og samarbejde om at forhindre, at deres finansielle systemer benyttes til hvidvaskning af indtægter fra kriminelle aktiviteter i almindelighed og narkotikakriminalitet i særdeleshed.

2. Samarbejdet på dette område omfatter administrativ og faglig bistand med henblik på fastlæggelse af egnede standarder til bekæmpelse af hvidvaskning af penge svarende til dem, der er vedtaget af Fællesskabet og andre internationale organer på dette område, især Financial Action Task Force (FATF).

Artikel 91 Regionaludvikling

1. Parterne styrker deres indbyrdes samarbejde om regionaludvikling og fysisk planlægning.

2. Til dette formål kan der træffes følgende foranstaltninger:

- informationsudveksling mellem nationale, regionale eller lokale myndigheder om regionalpolitik og fysisk planlægningspolitik og om fornødent bistand til Letland til fastlæggelse af en sådan politik

- fælles indsats fra regionale og lokale myndigheder inden for økonomisk udvikling

- undersøgelse af fælles initiativer til udvikling af interregionalt samarbejde med Østersøregioner i Fællesskabet

- udveksling af besøg med henblik på undersøgelse af mulighederne for samarbejde og bistand

- udveksling af embedsmænd eller eksperter

- faglig bistand med særligt henblik på udviklingen af ugunstigt stillede regioner

- fastlæggelse af programmer for udveksling af information og erfaringer, også gennem seminarer.

Artikel 92 Samarbejde på det sociale område

1. Hvad angår sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og befolkningssundhed, udvikler parterne et indbyrdes samarbejde med det sigte at øge beskyttelsen af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed med udgangspunkt i det bestående beskyttelsesniveau i Fællesskabet. Samarbejdet skal navnlig omfatte:

- faglig bistand

- udveksling af eksperter

- samarbejde mellem virksomheder

- informations- og uddannelsesaktiviteter

- befolkningssundhed.

2. Med hensyn til beskæftigelsen rettes samarbejdet mellem parterne især mod:

- organisering af arbejdsmarkedet

- modernisering af arbejdsformidling og erhvervsvejledning

- planlægning og gennemførelse af regionale omstruktureringsprogrammer

- befordring af den lokale beskæftigelsesudvikling.

Samarbejdet på disse områder gennemføres i form af bl.a. undersøgelser, ekspertbistand, information og uddannelse.

3. Hvad angår social sikring, søger parterne gennem deres samarbejde at tilpasse det sociale sikringssystem i Letland til den nye økonomiske og sociale situation, navnlig i kraft af ekspertbistand, information og uddannelse.

Artikel 93 Turisme

Parterne intensiverer og udvikler deres indbyrdes samarbejde vedrørende turisme, især med henblik på:

- at lette turismen

- at øge informationsstrømmen gennem internationale netværk, databaser osv.

- at overføre knowhow gennem erhvervsuddannelse, udvekslinger og seminarer

- at styrke regionale samarbejdsprojekter

- at undersøge mulighederne for fælles aktiviteter (grænseoverskridende projekter, venskabsbyer osv.)

- at indføre edb-baserede booking- og informationssystemer (fortrinsvis fælles for alle tre baltiske stater) og forbrugerbeskyttelsesnormer for turister.

Artikel 94 Information og kommunikation

1. Hvad information og kommunikation angår, tager Fællesskabet og Letland passende skridt til at stimulere en effektiv gensidig udveksling af information. Der lægges særlig vægt på programmer, der har til formål at give offentligheden grundlæggende information om Den Europæiske Union og at give bestemte kredse i Letland mere specialiseret information, herunder om muligt adgang til Fællesskabets databaser.

2. Parterne foretager en koordinering og, hvis det er hensigtsmæssigt, en harmonisering af deres politik vedrørende regulering af grænseoverskridende radio- og fjernsynsudsendelser, tekniske standarder og fremme af europæisk audiovisuel teknologi.

3. Samarbejdet kan efter behov omfatte udvekslingsprogrammer, stipendier og uddannelsesmuligheder for journalister og eksperter inden for mediesektorerne.

Artikel 95 Forbrugerbeskyttelse

1. Parterne samarbejder med henblik på at opnå fuld overensstemmelse mellem forbrugerbeskyttelsessystemerne i Letland og Fællesskabet. En effektiv forbrugerbeskyttelse er nødvendig for at sikre, at markedsøkonomien fungerer på rette vis.

2. I det øjemed og ud fra deres fælles interesser fremmer og sikrer parterne:

- en aktiv forbrugerbeskyttelsespolitik i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og eventuelle relevante FN-retningslinjer for forbrugerbeskyttelse

- tilnærmelse af lovgivningen og tilpasning af forbrugerbeskyttelsen i Letland, så den bringes på linje med forbrugerbeskyttelsen i Fællesskabet

- en effektiv retlig beskyttelse af forbrugerne for at forbedre forbrugsgodernes kvalitet og opretholde passende sikkerhedsstandarder.

3. Samarbejdet kan omfatte:

- udveksling af information om farlige produkter

- uddannelse af specialister i forbrugerbeskyttelse for regeringen og private organisationer

- støtte til udvikling af uafhængige organisationer, der har til formål at gøre forbrugerne mere bevidste, især i kraft af information

- oprettelse af informations- og rådgivningscentre til bilæggelse af tvister og ydelse af juridisk og anden forbrugerrådgivning; der træffes foranstaltninger til samarbejde mellem centrene i Letland og Fællesskabet

- adgang til Fællesskabets databanker

- fremme af udvekslinger mellem forbrugerrepræsentanter.

4. Fællesskabet yder om fornødent faglig bistand.

Artikel 96 Told

1. Formålet med samarbejdet vedrørende told er at sikre overholdelse af alle bestemmelser, der forudses vedtaget på handelsområdet, og at opnå en tilnærmelse af Letlands toldsystem til Fællesskabets og således at medvirke til at bane vej for de liberaliseringsforanstaltninger, der planlægges i henhold til denne aftale.

2. Samarbejdet omfatter især følgende:

- udveksling af information, herunder om undersøgelsesmetoder

- udvikling af grænseinfrastrukturen

- indførelse af det administrative enhedsdokument og sammenkobling mellem forsendelsesordningerne i Fællesskabet og Letland

- forenkling af kontrol og formaliteter i forbindelse med godstransport

- tilrettelæggelse af seminarer og udstationeringer

- støtte til indførelse af moderne toldinformationssystemer.

Der ydes om fornødent faglig bistand.

3. Uden at det berører det yderligere samarbejde omhandlet i denne aftale, særlig artikel 100 og afsnit VII, ydes den gensidige bistand mellem parternes administrative myndigheder i toldspørgsmål i overensstemmelse med bestemmelserne i protokol nr. 5.

Artikel 97 Statistisk samarbejde

1. Samarbejdet på dette område tager sigte på at udvikle et effektivt statistisk system, der hurtigt og rettidigt kan give de fornødne pålidelige statistiske oplysninger til at støtte og overvåge den økonomiske reformproces og bidrage til at udvikle privat foretagsomhed i Letland.

2. Parterne samarbejder især om:

- at styrke Letlands statistiske system

- at fremme en harmonisering med internationale (og særlig Fællesskabets) metoder, standarder og klassifikationer

- at tilvejebringe de fornødne data til støtte for og overvågning af de økonomiske reformer

- at stille de relevante makroøkonomiske og mikroøkonomiske data til rådighed for virksomheder i den private sektor

- at sikre oplysningernes fortrolighed

- at udveksle statistiske oplysninger.

3. Fællesskabet yder om fornødent faglig bistand.

Artikel 98 Økonomi

1. Fællesskabet og Letland befordrer den økonomiske reform- og integrationsproces ved at samarbejde om en bedre forståelse af de grundlæggende elementer i deres respektive økonomier og om formulering og gennemførelse af økonomisk politik i en markedsøkonomi.

2. Med henblik herpå skal Fællesskabet og Letland:

- udveksle oplysninger om makroøkonomiske resultater og udsigter og om udviklingsstrategier

- sammen undersøge økonomiske spørgsmål af gensidig interesse, herunder fastlæggelse af rammer for økonomisk politik og midlerne til gennemførelse heraf

- særlig på grundlag af handlingsprogrammet for samarbejde om økonomiske aspekter anspore til et bredt samarbejde mellem økonomer og erhvervsledere i Fællesskabet og Letland med henblik på at fremme overførslen af knowhow til udformning af økonomiske politikker og sikre en vid udbredelse af resultaterne af den relevante forskning.

Artikel 99 Offentlig administration

Parterne fremmer samarbejdet mellem deres offentlige forvaltningsmyndigheder, herunder tilrettelæggelse af udvekslingsprogrammer, for at sikre et bedre gensidigt kendskab til deres respektive systemers struktur og funktionsmåde.

Artikel 100 Narkotika

1. Inden for rammerne af deres respektive beføjelser og kompetence samarbejder parterne om at øge effektiviteten og gennemslagskraften af politik og foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig produktion af, forsyning og handel med narkotika og psykotrope stoffer, herunder forebyggelse af omdirigering af kemiske prækursorstoffer, samt om fremme af forebyggelse og formindskelse af efterspørgslen efter narkotika.

2. Parterne enes om de nødvendige samarbejdsmetoder til at virkeliggøre disse mål, herunder retningslinjerne for gennemførelsen af fælles aktioner.

3. Samarbejdet på dette område baseres på gensidige konsultationer og snævert samarbejde mellem parterne om mål og foranstaltninger på de i stk. 1 omhandlede felter og omfatter bl.a. om muligt faglig bistand fra Fællesskabet.

Samarbejdet med henblik på bekæmpelse af ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer omfatter faglig og administrativ bistand vedrørende bl.a.:

- udformning og gennemførelse af national lovgivning

- oprettelse og styrkelse af institutioner og informationscentre og social- og sundhedscentre

- effektivisering af institutioner, der arbejder med bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel

- personaleuddannelse og forskning

- modvirkning af anvendelse af prækursorer og andre kemiske stoffer til ulovlig fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer ved fastlæggelse af egnede standarder svarende til dem, der er vedtaget af Fællesskabet og relevante internationale organer, navnlig Chemical Action Task Force (CATF).

Parterne kan aftale at inddrage andre områder.

AFSNIT VII SAMARBEJDE OM BEKÆMPELSE AF ULOVLIGE AKTIVITETER

Artikel 101

1. Inden for deres beføjelser og kompetence samarbejder parterne om at bekæmpe især følgende ulovlige aktiviteter:

- ulovlig indvandring og deres statsborgeres ulovlige ophold på den anden parts område under hensyntagen til principperne om og praksis for fornyet indrejse

- korruption

- ulovlige transaktioner med industriaffald og forfalskede varer

- ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer

- ulovlig handel med radioaktive og nukleare materialer

- ulovlige overførsel af motorkøretøjer

- organiseret kriminalitet.

2. Samarbejdet om de i stk. 1 omhandlede anliggender baseres på gensidige konsultationer og snæver koordinering mellem parterne og omfatter faglig og administrativ bistand til:

- udformning af national lovgivning

- oprettelse af informationscentre

- effektivisering af institutioner, der har til opgave at bekæmpe ulovlige aktiviteter

- uddannelse af personale og udvikling af undersøgelsesmuligheder

- udformning af gensidigt acceptable foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlige aktiviteter.

Parterne kan aftale at inddrage andre områder.

AFSNIT VIII KULTURELT SAMARBEJDE

Artikel 102

1. Parterne forpligter sig til at fremme, stimulere og lette det kulturelle samarbejde. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan Fællesskabets eller en eller flere medlemsstaters kulturelle samarbejdsaktiviteter udvides til også at omfatte Letland, og der kan udvikles yderligere aktiviteter af interesse for begge parter.

Dette samarbejde kan navnlig omfatte:

- litterære oversættelser

- udveksling af kunstværker og kunstnere på et ikke-kommercielt grundlag

- bevarelse og restaurering af historiske og kulturelle monumenter og steder (arkitektonisk arv og kulturarv)

- uddannelse

- kulturarrangementer (f.eks. sangfestivaler)

- publicity for vigtige kulturbegivenheder

- samarbejde mellem biblioteker.

2. Parterne kan samarbejde om at fremme den audiovisuelle industri i Europa. Specielt vil den audiovisuelle sektor i Letland kunne ansøge om at deltage i aktiviteter, der iværksættes af Fællesskabet som led i MEDIA-programmet, i overensstemmelse med de procedurer, der fastlægges af de ansvarlige organer for de forskellige aktiviteter, og Rådets afgørelse af 21. december 1990 om indførelse af programmet.

Parterne foretager en koordinering og, hvis det er hensigtsmæssigt, en harmonisering af deres politik vedrørende regulering af grænseoverskridende radio- og fjernsynsspredning, idet der lægges særlig vægt på spørgsmål vedrørende erhvervelse af intellektuelle ejendomsrettigheder til programmer, der udsendes pr. satellit eller kabel, tekniske standarder på det audiovisuelle område og fremme af europæisk audiovisuel teknologi.

Samarbejdet kan bl.a. omfatte udveksling af programmer, stipendier og faciliteter for uddannelse af journalister og andre, der er beskæftiget inden for medierne.

AFSNIT IX FINANSIELT SAMARBEJDE

Artikel 103

Med henblik på at virkeliggøre denne aftales målsætninger modtager Letland i overensstemmelse med artikel 104, 105, 106 og 107, og med forbehold af artikel 107, midlertidig finansiel bistand fra Fællesskabet i form af gavebistand og lån, herunder lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i overensstemmelse med artikel 18 i Bankens vedtægter, for at fremskynde den økonomiske omstrukturering i Letland.

Artikel 104

Denne finansielle bistand ydes:

- inden for rammerne af et vejledende flerårigt program under Phare i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 3906/89, som ændret, eller inden for nye flerårige finansielle rammer, som Fællesskabet fastlægger efter konsultationer med Letland og under hensyntagen til betragtningerne i artikel 105 og 106

- i form af lån fra Den Europæiske Investeringsbank inden for et loft og i en rådighedsperiode, som skal fastlægges nærmere efter konsultationer med Letland i medfør af de relevante bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Union.

Artikel 105

Målsætningerne og områderne for Fællesskabets finansielle bistand fastlægges i et vejledende program, der skal vedtages af de to parter. Parterne underretter Associeringsrådet herom.

Artikel 106

1. Fællesskabet undersøger i tilfælde af særlige behov under hensyntagen til de samlede finansielle ressourcer, der står til rådighed, på anmodning af Letland og i samråd med internationale finansieringsinstitutter inden for rammerne af G-24 muligheden for at yde midlertidig finansiel bistand til:

- at støtte foranstaltninger, der sigter på at opretholde konvertibiliteten for den lettiske valuta

- at støtte stabiliserings- og strukturtilpasningsbestræbelser på mellemlang sigt, herunder betalingsbalancestøtte.

2. Det er en forudsætning for denne finansielle bistand, at Letland efter omstændighederne inden for rammerne af G-24 fremlægger programmer, der er godkendt af IMF, for konvertibilitet og/eller omstrukturering af den lettiske økonomi med henblik på Fællesskabets godkendelse, og at Letland vedvarende opretholder disse programmer, og at der som endeligt mål sker en hurtig overgang til dækning af finansieringsbehov ved hjælp af private kilder.

3. Associeringsrådet underrettes om, på hvilke betingelser denne bistand ydes, og om, hvorledes Letland overholder de forpligtelser, det påtager sig i forbindelse med sådan bistand.

Artikel 107

Fællesskabets finansielle bistand vurderes på baggrund af de behov, der opstår, og Letlands udviklingsniveau under hensyntagen til fastlagte prioriterede mål og absorptionskapaciteten i den lettiske økonomi, evnen til at tilbagebetale lån og de resultater, der opvises i bestræbelserne for at indføre markedsøkonomi og for en omstrukturering i Letland.

Artikel 108

For at sikre den bedst mulige anvendelse af de disponible ressourcer drager parterne omsorg for, at Fællesskabets bidrag ydes i nær koordination med bidragene fra andre kilder, såsom medlemsstaterne, andre lande, herunder G-24, og internationale finansieringsinstitutter som Den Internationale Valutafond, Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.

Artikel 109

Letland deltager i rammeprogrammer, særprogrammer, projekter eller andre aktiviteter, der iværksættes af Fællesskabet på de områder, der er fastsat i bilag XVIII. Uden at det berører Letlands nuværende deltagelse i de i bilag XVIII omhandlede aktiviteter, fastlægger Associeringsrådet vilkårene for Letlands deltagelse i disse aktiviteter. Letlands finansielle bidrag til de i bilag XVIII omhandlede aktiviteter baseres på det princip, at Letland selv afholder udgifterne i forbindelse med sin deltagelse. Om nødvendigt kan Fællesskabet ud fra en vurdering af omstændighederne i det enkelte tilfælde og i overensstemmelse med de regler, der gælder for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, beslutte at betale et supplement til Letlands bidrag.

AFSNIT X INSTITUTIONELLE, ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 110

Der oprettes et Associeringsråd, som skal føre tilsyn med denne aftales gennemførelse. Det træder sammen på ministerplan en gang om året, og når omstændighederne kræver det. Det undersøger alle større spørgsmål, som opstår inden for rammerne af aftalen, og alle andre bilaterale eller internationale spørgsmål af gensidig interesse.

Artikel 111

1. Associeringsrådet består af medlemmerne af Rådet for Den Europæiske Union og medlemmer af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber på den ene side og medlemmer udpeget af den lettiske regering på den anden side.

2. Medlemmerne af Associeringsrådet kan lade sig repræsentere i overensstemmelse med de betingelser, der fastsættes i forretningsordenen.

3. Associeringsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

4. Formandshvervet i Associeringsrådet udøves på skift af et medlem af Rådet for Den Europæiske Union og et medlem af den lettiske regering i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsættes i forretningsordenen.

5. EIB deltager efter omstændighederne som observatør i Associeringsrådets arbejde.

Artikel 112

Associeringsrådet har med henblik på virkeliggørelse af denne aftales mål beføjelse til at træffe afgørelser i de deri fastsatte tilfælde. Afgørelserne er bindende for parterne, som træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre de trufne afgørelser. Associeringsrådet kan også rette passende henstillinger.

Det udfærdiger sine afgørelser og henstillinger efter aftale mellem de to parter.

Artikel 113

1. Hver af de to parter kan indbringe alle tvister vedrørende anvendelsen eller fortolkningen af denne aftale for Associeringsrådet.

2. Associeringsrådet kan bilægge tvisten ved en afgørelse.

3. Hver af parterne har pligt til at træffe de foranstaltninger, som gennemførelsen af den i stk. 2 nævnte afgørelse indebærer.

4. Er det ikke muligt at bilægge tvisten i overensstemmelse med denne artikels stk. 2, kan hver af parterne meddele den anden part, at den har udpeget en voldgiftsmand; den anden part skal derefter inden to måneder udpege en anden voldgiftsmand. Med henblik på anvendelsen af denne procedure betragtes Fællesskabet og dets medlemsstater som en enkelt part i tvisten.

Associeringsrådet udpeger en tredje voldgiftsmand.

Voldgiftskendelserne vedtages ved flertalsafgørelser.

Hver part i tvisten skal tage de nødvendige skridt til at efterkomme voldgiftskendelsen.

Artikel 114

1. Associeringsrådet bistås i udøvelsen af sine opgaver af et Associeringsudvalg bestående af repræsentanter for medlemmerne af Rådet for Den Europæiske Union og medlemmer af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber på den ene side og repræsentanter for den lettiske regering på den anden side, normalt på højtstående embedsmandsplan.

Associeringsrådet fastsætter i sin forretningsorden Associeringsudvalgets opgaver, som omfatter forberedelse af Associeringsrådets møder, og hvorledes Associeringsudvalget skal fungere.

2. Associeringsrådet kan uddelegere enhver af sine beføjelser til Associeringsudvalget. I så fald træffer Associeringsudvalget sine afgørelser i overensstemmelse med artikel 112.

Artikel 115

Associeringsrådet kan beslutte at nedsætte særlige udvalg eller arbejdsgrupper, der skal bistå det i udførelsen af dets hverv.

Associeringsrådet fastsætter i sin forretningsorden de nærmere retningslinjer for sådanne udvalgs og arbejdsgruppers sammensætning og opgaver samt for deres funktionsmåde.

Artikel 116

Der nedsættes et Parlamentarisk Udvalg. Det skal være forum for medlemmerne af det lettiske parlament og Europa-Parlamentet med henblik på møder og udveksling af synspunkter. Det mødes med mellemrum, som det selv fastsætter.

Artikel 117

1. Det Parlamentarisk Udvalg består af medlemmer af Europa-Parlamentet på den ene side og medlemmer af det lettiske parlament på den anden side.

2. Det Parlamentariske Udvalg fastsætter selv sin forretningsorden.

3. Formandshvervet i Det Parlamentariske Udvalg udøves på skift af Europa-Parlamentet og det lettiske parlament i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsættes i dets forretningsorden.

Artikel 118

Det Parlamentariske Udvalg kan anmode Associeringsrådet om relevante oplysninger vedrørende denne aftales gennemførelse. Associeringsrådet forelægger udvalget de ønskede oplysninger.

Det Parlamentariske Udvalg underrettes om Associeringsrådets afgørelser.

Det Parlamentariske Udvalg kan rette henstillinger til Associeringsrådet.

Artikel 119

Hver af parterne forpligter sig til inden for denne aftales anvendelsesområde at sikre, at fysiske og juridiske personer fra den anden part har adgang uden forskelsbehandling i forhold til egne statsborgere til parternes kompetente domstole og administrative organer for at kunne forsvare deres individuelle rettigheder og deres ejendomsrettigheder, herunder intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret.

Artikel 120

Ingen bestemmelse i denne aftale forhindrer en af de kontraherende parter i at træffe foranstaltninger, som:

a) den finder nødvendige for at forhindre udbredelsen af oplysninger, der kan skade dens væsentlige sikkerhedsinteresser

b) vedrører produktion af eller handel med våben, ammunition og krigsmateriel eller forskning, udvikling og produktion, der er uundværlig i forsvarsøjemed, såfremt disse foranstaltninger ikke ændrer konkurrencevilkårene for de varer, der ikke er beregnet til specifikt militære formål

c) den anser for væsentlige for sin sikkerhed i tilfælde af alvorlige interne forstyrrelser, som påvirker opretholdelsen af lov og orden, krig eller alvorlig international spænding, som udgør en krigstrussel, eller for opfyldelsen af forpligtelser, den har påtaget sig med henblik på bevarelse af fred og international sikkerhed

d) den anser for nødvendige for at opfylde sine internationale forpligtelser vedrørende kontrol med industrivarer og teknologi med dobbelt anvendelse.

Artikel 121

1. Inden for de områder, der omfattes af denne aftale, og uden at dette berører særlige bestemmelser heri:

- må de ordninger, der anvendes af Letland over for Fællesskabet, ikke føre til nogen form for forskelsbehandling mellem medlemsstaterne, deres statsborgere eller deres virksomheder eller filialer

- må de ordninger, der anvendes af Fællesskabet over for Letland, ikke føre til nogen form for forskelsbehandling mellem lettiske statsborgere eller virksomheder eller filialer.

2. Bestemmelserne i stk. 1 berører ikke parternes ret til at anvende de relevante bestemmelser i deres skattelovgivning på skattepligtige, som ikke befinder sig i samme situation med hensyn til bopæl.

Artikel 122

Varer med oprindelse i Letland må ikke nyde en gunstigere behandling, når de indføres i Fællesskabet, end den, medlemsstaterne indrømmer hinanden indbyrdes.

Den behandling, der indrømmes Letland i henhold til afsnit IV og afsnit V, kapitel I, må ikke være gunstigere end den, medlemsstaterne indrømmer hinanden indbyrdes.

Artikel 123

1. Parterne træffer alle fornødne almindelige eller særlige foranstaltninger for at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne aftale. De drager omsorg for, at denne aftales målsætning virkeliggøres.

2. Finder en part, at den anden part har tilsidesat en forpligtelse i henhold til denne aftale, kan den træffe passende foranstaltninger. Den meddeler forud herfor, undtagen i særligt hastende tilfælde, Associeringsrådet alle nødvendige oplysninger for at muliggøre en grundig undersøgelse af situationen med henblik på at nå frem til en for parterne acceptabel løsning.

De foranstaltninger, der medfører færrest forstyrrelser i denne aftales funktion, skal foretrækkes. Disse foranstaltninger meddeles straks Associeringsrådet og vil dér på anmodning af den anden part blive gjort til genstand for konsultationer.

Artikel 124

Denne aftale berører, indtil der er opnået lige rettigheder for enkeltpersoner og virksomheder i henhold til denne aftale, ikke rettigheder, der er dem sikret på grundlag af bestående aftaler mellem en eller flere medlemsstater på den ene side og Letland på den anden side, undtagen hvad angår sektorer, der henhører under Fællesskabets kompetence, og med forbehold af medlemsstaternes forpligtelser i medfør af denne aftale i sektorer, der henhører under deres kompetence.

Artikel 125

I denne aftale forstås ved »parter« på den ene side Fællesskabet eller dets medlemsstater eller Fællesskabet og dets medlemsstater i overensstemmelse med deres respektive beføjelser og på den anden side Letland.

Artikel 126

Protokol nr. 1-5 og bilag nr. I-XVIII udgør en integrerende del af denne aftale.

Artikel 127

Denne aftale indgås på ubestemt tid.

Hver af parterne kan opsige denne aftale ved notifikation herom til den anden part. Aftalen ophører med at være i kraft seks måneder efter datoen for en sådan notifikation.

Artikel 128

Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union er depositar for denne aftale.

Artikel 129

Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab finder anvendelse, og på de i disse traktater fastsatte betingelser, og på den anden side for Republikken Letlands område.

Artikel 130

Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk, tysk og lettisk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Artikel 131

Denne aftale godkendes af parterne i overensstemmelse med deres egne procedurer.

Denne aftale træder i kraft den første dag i den anden måned efter det tidspunkt, på hvilket parterne giver hinanden notifikation om afslutningen af de procedurer, der er nævnt i stk. 1.

Denne aftale træder på tidspunktet for sin ikrafttræden i stedet for aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Letland om handel og økonomisk og handelsmæssigt samarbejde, undertegnet den 11. maj 1992 i Bruxelles.

Denne aftale bygger delvis på, videreudvikler og inkorporerer de vigtigste bestemmelser i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Atomenergifællesskab og Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Republikken Letland om frihandel og handelsanliggender, undertegnet den 18. juli 1994. Denne aftale træder på tidspunktet for sin ikrafttræden i stedet for aftalen om frihandel og handelsanliggender.

De afgørelser, der er truffet af Det Blandede Udvalg, som er nedsat ved aftalen om handel og økonomisk og handelsmæssigt samarbejde, og som også varetager de opgaver, det er tillagt ved aftalen om frihandel og handelsanliggender, finder fortsat anvendelse, indtil de ophæves ved afgørelser truffet af Associeringsrådet.

Associeringsrådet vedtager på sit første møde de ændringer til denne aftale, særlig protokollerne og bilagene, der er nødvendige for at tilpasse den til ændringer til aftalen om frihandel og handelsanliggender vedtaget af Det Blandede Udvalg i tiden mellem undertegnelsen og ikrafttrædelsen af denne aftale.

Hecho en Luxemburgo, el doce de junio de mil novecientos noventa y cinco.

Udfærdiget i Luxembourg den tolvte juni nitten hundrede og fem og halvfems.

Geschehen zu Luxemburg am zwölften Juni neunzehnhundertfünfundneunzig.

¸ãéíå óôï Ëïõîåìâïýñãï, óôéò äþäåêá Éïõíßïõ ÷ßëéá åííéáêüóéá åíåíÞíôá ðÝíôå.

Done at Luxembourg on the twelfth day of June in the year one thousand nine hundred and ninety-five.

Fait à Luxembourg, le douze juin mil neuf cent quatre-vingt-quinze.

Fatto a Lussemburgo, addì dodici giugno millenovecentonovantacinque.

Gedaan te Luxemburg, de twaalfde juni negentienhonderd vijfennegentig.

Feito em Luxemburgo, em doze de Junho de mil novecentos e noventa e cinco.

Tehty Luxemburgissa kahdentenatoista päivänä kesäkuuta vuonna tuhatyhdeksänsataayhdeksänkymmentäviisi.

Som skedde i Luxemburg den tolfte juni nittonhundranittiofem.

Parakst Eits Luksemburg Ea, j Eunija divpadsmitaj Ea dien Ea, t Euksto Os devii simti devidesmit piektaj Ea gad Ea.

Pour le royaume de Belgique

Voor het Koninkrijk België

Für das Königreich Belgien

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Deze handtekening verbindt eveneens de Vlaamse Gemeenschap, de Franse Gemeenschap, de Duitstalige Gemeenschap, het Vlaamse Gewest en het Brusselse Hoofdstedelijke Gewest.

På Kongeriget Danmarks vegne

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Für die Bundesrepublik Deutschland

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Ãéá ôçí ÅëëçíéêÞ Äçìïêñáôßá

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Por el Reino de España

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Pour la République française

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Thar ceann na hÉireann

For Ireland

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Per la Repubblica italiana

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Pour le grand-duché de Luxembourg

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Voor het Koninkrijk der Nederlanden

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Für die Republik Österreich

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Pela República Portuguesa

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Suomen tasavallan puolesta

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

För Konungariket Sverige

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

For the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Por las Comunidades Europeas

For De Europæiske Fællesskaber

Für die Europäischen Gemeinschaften

Ãéá ôéò ÅõñùðáúêÝò Êïéíüôçôåò

For the European Communities

Pour les Communautés européennes

Per le Comunità europee

Voor de Europese Gemeenschappen

Pelas Comunidades Europeias

Euroopan yhteisöjen puolesta

På Europeiska gemenskapernas vägnar

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Latvijas Republikas v Eard Ea

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

BILAG I

Fortegnelse over varer omhandlet i aftalens artikel 9 og 18

>TABELPOSITION>

BILAG II

>TABELPOSITION>

BILAG III

>TABELPOSITION>

BILAG IV

>TABELPOSITION>

BILAG V

>TABELPOSITION>

BILAG VI

Varer omhandlet i artikel 17 Varer, for hvilke Fællesskabet og Letland opretholder et landbrugselement i tolden

>TABELPOSITION>

BILAG VII

Liste over varer omhandlet i artikel 20, stk. 2

>TABELPOSITION>

Bilag til bilag VII

Importordning med mindstepriser for visse bærfrugter til forarbejdning

1. For hvert produktionsår fastsættes der mindstepriser ved indførsel af følgende varer:

>TABELPOSITION>

Mindstepriserne ved indførsel fastsættes af Fællesskabet i samråd med Letland under hensyntagen til prisudviklingen, de indførte mængder og markedsudviklingen i Fællesskabet.

2. Mindstepriserne ved indførsel overholdes efter følgende kriterier:

- i enhver tremånedersperiode i produktionsåret må den gennemsnitlige enhedspris for hver af de i stk. 1 anførte varer, som indføres i Fællesskabet, ikke være lavere end mindsteprisen for den pågældende vare

- i enhver periode på to uger må den gennemsnitlige enhedspris for hver af de i stk. 1 anførte varer, som indføres i Fællesskabet, ikke være lavere end 90 % af mindsteprisen for den pågældende vare, for så vidt de mængder, der er indført i nævnte periode, ikke er mindre end 4 % af den normale årlige indførsel.

3. Misligholdes et af disse kriterier, kan Fællesskabet indføre foranstaltninger, der sikrer, at mindsteprisen ved indførsel overholdes for hver forsendelse af den pågældende vare, som indføres fra Letland.

BILAG VIII

Varer, der omhandles i artikel 20, stk. 2

Ordninger for indførsel af levende hornkvæg, kød af hornkvæg, får og geder i Fællesskabet

1. Uafhængigt af de skønsmæssige opgørelser fastsat i forordning (EØF) nr. 805/68 åbnes et globalt toldkontingent for indførsel fra Estland, Letland og Litauen på 3 500 stk. levende hornkvæg til opfedning eller slagtning, med en levende vægt på ikke under 160 kg og ikke over 300 kg, henhørende under KN-kode 0102.

Den nedsatte afgift eller specifikke toldsats, der skal anvendes på dyr under dette kontingent, fastsættes til 25 % af den fulde størrelse af afgiften eller den specifikke toldsats.

2. Hvis prognoser viser, at indførslen i Fællesskabet kan overstige 425 000 dyr i et bestemt år, kan Fællesskabet træffe beskyttelsesforanstaltninger i henhold til forordning (EØF) nr. 805/68, uanset enhver anden rettighed indrømmet i henhold til aftalen.

3. Der åbnes et globalt toldkontingent for indførsel fra Estland, Letland og Litauen på 1 500 tons kød af hornkvæg, fersk, kølet eller frosset henhørende under KN-kode 0201 og 0202.

Den nedsatte toldsats og afgift eller specifikke toldsats, der skal anvendes for dette kontingent, fastsættes til 40 % af deres fulde størrelse.

4. Inden for rammerne af de autonome importordninger i forordning (EØF) nr. 3643/85 reserveres et globalt kontingent på 100 tons kød af får og geder, fersk, kølet eller frosset, henhørende under KN-kode 0204, for Estland, Letland og Litauen.

BILAG IX

Varer omhandlet i artikel 20, stk. 2

For indførsel i Fællesskabet af følgende produkter med oprindelse i Letland indrømmes en 60 % nedsættelse af den variable afgift, værditolden og/eller den specifikke toldsats inden for de anførte mængder (toldkontingenter)

>TABELPOSITION>

BILAG X

Liste over varer omhandlet i artikel 20, stk. 2

1. For indførsel i Letland af følgende produkter med oprindelse i Fællesskabet gælder nedennævnte told.

2. Toldtariffer, der vedtages mellem 1995 og 2000, nedsættes med lige store årlige størrelser.

3. Hvis der gælder en gunstigere handelsordning i Letland, skal denne anvendes for indførsler fra Fællesskabet.

4. Indførsel i Letland af andre landbrugsprodukter med oprindelse i Fællesskabet end dem, der er opført i dette bilag, er fritaget for told og andre afgifter med tilsvarende virkning.

>TABELPOSITION>

BILAG XI

Liste over varer omhandlet i artikel 20, stk. 2

>TABELPOSITION>

BILAG XII

>TABELPOSITION>

BILAG XIII

>TABELPOSITION>

BILAG XIV Vedrørende artikel 44, stk. 1

Retsakter vedrørende fast ejendom i grænseområder i overensstemmelse med gældende lovgivning i nogle af EF's medlemsstater.

Dette forbehold må ikke anvendes på en måde, der ikke er i overensstemmelse med mestbegunstigelsesbehandlingen.

BILAG XV Vedrørende artikel 44, stk. 2, litra i)

1. Fremstilling og salg af våben og eksplosive stoffer.

2. Tilrettelæggelse og afholdelse af hasardspil

3. Handel med fast ejendom og ejendomsmæglervirksomhed.

4. Ejendomsret til havneinfrastruktur.

En fællesskabsvirksomhed kan ikke oprette et datterselskab inden for ovennævnte sektorer.

Disse forbehold må ikke anvendes på en måde, der ikke er i overensstemmelse med mestbegunstigelsesbehandlingen.

BILAG XVI Vedrørende artikel 47

Finansielle tjenesteydelser

DEFINITION

En finansiel tjenesteydelse er enhver tjenesteydelse af finansiel art, der tilbydes af en finansiel servicevirksomhed hos en af parterne. Finansielle tjenesteydelser omfatter følgende aktiviteter:

A. Alle former for forsikringsydelser og dermed beslægtede ydelser

1. Direkte forsikring (inklusive koassurance):

i) livsforsikring

ii) andre former for forsikring.

2. Genforsikring og retrocession.

3. Forsikringsmægling.

4. Tjenesteydelser i tilknytning til forsikring såsom rådgivning, aktuarbistand, risikovurdering og skaderegulering.

B. Bankmæssige og andre finansielle tjenesteydelser (eksklusive forsikring)

1. Modtagelse af indskud og andre midler på anfordring fra offentligheden.

2. Alle former for udlån, herunder bl.a. forbrugerkredit, hypotekkredit, factoring og finansiering af kommercielle transaktioner.

3. Finansiel leasing.

4. Alle tjenesteydelser i tilknytning til betalings- og pengeoverførsel, herunder kreditkort, rejsechecks og bankanvisninger.

5. Garantier og engagementer.

6. Handel for egen regning eller for kunders regning, enten på fondsbørsen, uden for fondsbørsen eller på anden måde, med følgende papirer:

a) pengemarkedspapirer (checks, veksler, indlånsbeviser osv.)

b) udenlandsk valuta

c) afledte produkter, herunder, men ikke begrænset til, terminsforretninger og optioner

d) kurs- og rentearbitragepapirer, herunder produkter såsom swaps, aftaler om terminskurser osv.

e) omsættelige værdipapirer

f) andre negotiable dokumenter og finansielle aktiver, herunder guldbarrer.

7. Deltagelse i emissioner af enhver art af værdipapirer, herunder emissionsgarantier og placering som agent (enten offentligt eller privat) og servicevirksomhed i tilknytning til sådanne emissioner.

8. Låneformidling på pengemarkedet.

9. Investeringspleje, såsom likviditets- og porteføljeforvaltning, alle former for kollektiv investeringspleje, administration af pensionsfonde, forvaring og forvaltning af betroede midler.

10. Afregning og clearing i forbindelse med finansielle aktiver, herunder værdipapirer, afledte produkter og andre negotiable dokumenter.

11. Rådgivning og formidling samt andre medfølgende tjenesteydelser i forbindelse med de under punkt 1 til 10 nævnte aktiviteter, herunder kreditvurdering og -analyse, undersøgelser og rådgivning i tilknytning til investeringer og porteføljer, rådgivning om erhvervelser og om omstrukturering af virksomheder samt virksomhedsanalyse.

12. Andre finansielle servicevirksomheders tilvejebringelse og overførsel af finansielle oplysninger samt programmel til finansiel databehandling og dermed beslægtet programmel.

Følgende aktiviteter er ikke omfattet af definitionen af finansielle tjenesteydelser:

a) aktiviteter udført af centralbanker eller enhver anden offentlig institution med et penge- eller valutakurspolitisk sigte

b) aktiviteter udført af centralbanker, statslige organer eller offentlige institutioner på regeringens vegne eller med dennes garanti, undtagen hvor disse aktiviteter kan udføres af finansielle servicevirksomheder i konkurrence med sådanne offentlige organer

c) aktiviteter, der indgår i lovfæstede sociale sikringsordninger eller pensionsordninger, undtagen hvor disse aktiviteter kan udføres af finansielle servicevirksomheder i konkurrence med offentlige organer eller private institutioner.

BILAG XVII Vedrørende artikel 67

Beskyttelse af intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret

1. Artikel 67, stk. 3, vedrører følgende multilaterale konventioner:

- Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker (Paris-akten 1971)

- den internationale konvention om beskyttelse af udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender (Rom 1961)

- Nice-arrangementet vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker (Genève 1977, ændret i 1979)

- Madridprotokollen om international registrering af varemærker (Madrid 1989)

- Budapest-traktaten om international anerkendelse af deponering af mikroorganismer med henblik på patentprocedurer (1977, ændret i 1980)

- den internationale konvention om beskyttelse af plantenyheder (UPOV), (Genève-akten, 1991).

Associeringsrådet kan beslutte, at artikel 67, stk. 3, finder anvendelse på andre multilaterale konventioner.

2. Parterne bekræfter den betydning, de tillægger de forpligtelser, der følger af nedenstående multilaterale konventioner:

- Madrid-arrangementet om international registrering af varemærker (Stockholm-akten 1967, ændret i 1979)

- Pariserkonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret (Stockholm-akten 1967, ændret i 1979)

- patentsamarbejdstraktaten (Washington 1970, ændret 1979 og 1984).

3. Fra denne aftales ikrafttræden indrømmer Letland med hensyn til anerkendelse og beskyttelse af intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret fællesskabsvirksomheder og statsborgere i Fællesskabet en behandling, der ikke er mindre favorabel end den behandling, der indrømmes noget tredjeland i medfør af bilaterale aftaler.

4. Bestemmelserne i stk. 3 anvendes ikke på fordele, som Letland indrømmer noget tredjeland på effektiv gensidig basis.

BILAG XVIII Vedrørende artikel 109

Letlands deltagelse i EF-programmer

Letland kan deltage i Fællesskabets rammeprogrammer, specifikke programmer, projekter eller andre aktioner inden for følgende områder:

- forskning

- informationstjenester

- miljø

- undervisning, uddannelse og ungdomsanliggender

- socialpolitik og sundhed

- forbrugerbeskyttelse

- små og mellemstore virksomheder

- turisme

- kultur

- den audiovisuelle sektor

- civilbeskyttelse

- handelslettende foranstaltninger

- energi

- transport

- bekæmpelse af narkotika og narkomani.

Associeringsrådet kan indvillige i, at der tilføjes andre EF-aktivitetsområder til ovenfor anførte, hvis det anses for at være i fælles interesse eller bidrage til realiseringen af Europaaftalens målsætninger.

PROTOKOL Nr. 1 omhandlet i artikel 16, stk. 2, om andre arrangementer for tekstilvarer

Denne protokol udgøres af den hertil knyttede aftale mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Letland om handel med tekstilvarer, paraferet i Bruxelles den 15. juni 1993.

AFTALE mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Letland om handel med tekstilvarer

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER,

på den ene side, og

REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN LETLAND,

på den anden side,

SOM ØNSKER, med henblik på et permanent samarbejde og på vilkår, der skaber fuld sikkerhed for samhandelen, at fremme en ordnet og afbalanceret udvikling af samhandelen med tekstilvarer mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, i det følgende benævnt »Fællesskabet«, og Republikken Letland, i det følgende benævnt »Letland«,

SOM ER BESLUTTET PÅ at tage størst muligt hensyn til de alvorlige økonomiske og sociale problemer, som i øjeblikket berører tekstilindustrien i både importerende og eksporterende lande, navnlig for at afværge enhver faktisk risiko for forstyrrelser på markedet i Fællesskabet og enhver faktisk risiko for forstyrrelse af Letlands tekstilhandel,

HAR VEDTAGET at indgå denne aftale og har med henblik herpå som befuldmægtigede udpeget:

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER:

REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN LETLAND:

SOM ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

1. Samhandelen med de tekstilvarer, der er opført i bilag I, og som har oprindelse i de kontraherende parters områder, liberaliseres i gyldighedsperioden for denne aftale på de betingelser, der er fastsat deri.

2. Med forbehold af bestemmelserne i denne eller efterfølgende aftaler forpligter Fællesskabet sig til, for så vidt angår de varer, der er opført i bilag I, at suspendere anvendelsen af kvantitative importrestriktioner, som i øjeblikket er gældende, og til ikke at indføre nye kvantitative restriktioner.

Der genindføres kvantitative importrestriktioner, hvis denne aftale opsiges eller ikke afløses af en ny aftale.

3. Foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner på indførslen til Fællesskabet af de varer, der er opført i bilag I, er forbudt i denne aftales gyldighedsperiode.

Artikel 2

1. Udførslen fra Letland til Fællesskabet af de varer, der er opført i bilag I, og som har oprindelse i Letland, er ved denne aftales ikrafttræden ikke omfattet af kvantitative lofter. Der kan dog senere indføres kvantitative lofter på de betingelser, der er fastsat i artikel 5.

2. Indføres der kvantitative lofter, skal udførslen af tekstilvarer, som er omfattet af sådanne kvantitative lofter, undergives en ordning med dobbeltkontrol som nærmere beskrevet i protokol A.

3. Ved denne aftales ikrafttræden undergives udførslen af varer, der er opført i bilag II, og som ikke er omfattet af kvantitative lofter, den ordning med dobbeltkontrol, som er omhandlet i stk. 2.

4. Efter konsultationer i henhold til de procedurer, der er fastsat i artikel 15, kan udførslen af varer i bilag I, som ikke er omfattet af kvantitative lofter, bortset fra de i bilag II opførte, efter denne aftales ikrafttræden undergives den ordning med dobbeltkontrol, der er omhandlet i stk. 2, eller en ordning med forudgående tilsyn, som Fællesskabet måtte indføre.

Artikel 3

1. Indførslen til Fællesskabet af de tekstilvarer, der er omfattet af denne aftale, er ikke undergivet de kvantitative lofter, som er fastsat i henhold til denne aftale, hvis de som led i den administrative kontrolordning, der er gældende i Fællesskabet, angives som bestemt til genudførsel fra Fællesskabet i uændret stand eller efter forarbejdning.

Overgang til fri omsætning af varer, der indføres i Fællesskabet på ovennævnte vilkår, er dog betinget af, at der fremlægges en eksportlicens udstedt af de lettiske myndigheder samt bevis for oprindelse i henhold til bestemmelserne i protokol A.

2. Konstaterer myndighederne i Fællesskabet, at indførte tekstilvarer er blevet afskrevet på et af de kvantitative lofter, der er fastsat ved denne aftale, og derefter er blevet genudført fra Fællesskabet, underretter nævnte myndigheder inden for en frist på fire uger myndighederne i Letland om de pågældende mængder og giver tilladelse til indførsel af tilsvarende mængder af de samme varer, som ikke afskrives på det pågældende kvantitative loft, der er fastsat ved denne aftale for det indeværende år eller i givet fald det følgende år.

3. Fællesskabet og Letland anerkender den særlige og anderledes karakter af tekstilvarer, der genindføres i Fællesskabet efter forædling i Letland, som en særlig form for industri- og handelssamarbejde.

Sådanne varer, som genindføres i Fællesskabet, er ikke undergivet de kvantitative lofter, der måtte blive indført i henhold til artikel 5, forudsat at genindførslen finder sted i overensstemmelse med de bestemmelser om økonomisk passiv forædling, der er gældende i Fællesskabet, og varerne er omfattet af den særlige ordning, som er omhandlet i protokol C.

Artikel 4

Indføres der kvantitative lofter i henhold til artikel 5, gælder følgende bestemmelser:

1. I et aftaleår kan der for hver varekategori ske forlods udnyttelse af det kvantitative loft, der er fastsat for det følgende aftaleår, med indtil 5 % af det kvantitative loft for det indeværende aftaleår.

Forlods udnyttede mængder afskrives på de tilsvarende kvantitative lofter, som er fastsat for det følgende aftaleår.

2. Mængder, der ikke udnyttes i løbet af et aftaleår, kan for hver varekategori overføres til det tilsvarende kvantitative loft for det følgende aftaleår med indtil 7 % af det kvantitative loft for det indeværende aftaleår.

3. For kategorierne i gruppe I kan der kun finde overførsel sted i følgende tilfælde:

- overførsel mellem kategori 2 og 3 og fra kategori 1 til kategori 2 og 3 kan finde sted med indtil 4 % af det kvantitative loft for den kategori, hvortil overførsel finder sted

- overførsel mellem kategori 4, 5, 6, 7 og 8 kan finde sted med indtil 4 % af det kvantitative loft for den kategori, hvortil overførsel finder sted.

Overførsel til alle kategorier i gruppe II, III, IV og V kan finde sted fra alle kategorier i gruppe I, II, III, IV og V med indtil 5 % af det kvantitative loft for den kategori, hvortil overførsel finder sted.

4. Omregningstabellen for ovennævnte overførsler findes i bilag I til denne aftale.

5. Den kumulerede anvendelse af bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3 må inden for et aftaleår for en given varekategori give anledning til en forhøjelse på højst:

- 13 % for varekategorierne i gruppe I

- 13,5 % for varekategorierne i gruppe II, III, IV og V.

6. Anvender de lettiske myndigheder bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3, giver de underretning herom med et varsel på mindst 15 dage.

Artikel 5

1. Udførslen af tekstilvarer, der ikke er opført i bilag II til denne aftale, kan undergives kvantitative lofter på de betingelser, der er fastsat i nedenstående stykker.

2. Konstaterer Fællesskabet i henhold til den administrative kontrolordning, der er fastsat, at indførslen af varer i en bestemt kategori, som ikke er opført i bilag II, og som har oprindelse i Letland, overstiger følgende procentsatser i forhold til det foregående års samlede indførsel til Fællesskabet fra alle leverandørlande af varer i den pågældende kategori:

- 0,4 % for varekategorierne i gruppe I

- 2,4 % for varekategorierne i gruppe II, og

- 8,0 % for varekategorierne i gruppe III, IV og V

kan det anmode om, at der indledes konsultationer i overensstemmelse med proceduren i artikel 15 med henblik på at nå til enighed om en passende grad af begrænsning for varerne i den pågældende kategori.

3. Indtil der er fundet en løsning, der er tilfredsstillende for begge parter, forpligter Letland sig til fra datoen for indgivelse af anmodningen om konsultationer at suspendere eller begrænse sin udførsel af varerne i den pågældende kategori til Fællesskabet eller til de af Fællesskabet angivne regioner i Fællesskabet til det af Fællesskabet angivne niveau.

Fællesskabet giver tilladelse til indførsel af varer i den pågældende kategori, der er afsendt fra Letland forud for den dato, på hvilken anmodningen om konsultationer blev indgivet.

4. Skulle de kontraherende parter under konsultationerne ikke nå til en tilfredsstillende løsning inden for den frist, der er fastsat i artikel 15, har Fællesskabet ret til at indføre et endeligt kvantitativt loft på et årligt niveau, som ikke er lavere end den mængde, der fremkommer ved anvendelse af fremgangsmåden i stk. 2, eller 106 % af indførslen i det kalenderår, der går forud for det kalenderår, i hvilket indførslen oversteg den mængde, som fremkommer ved anvendelse af fremgangsmåden i stk. 2, og som gav anledning til indgivelse af anmodningen om konsultationer, idet det højeste niveau anvendes.

Det således fastsatte årlige niveau hæves efter konsultationer i overensstemmelse med proceduren i artikel 15, med henblik på at opfylde de betingelser, som er fastsat i stk. 2, hvis udviklingen i den samlede indførsel til Fællesskabet af den pågældende vare skulle gøre det nødvendigt.

5. Den årlige vækstrate for de kvantitative lofter, der indføres i henhold til denne artikel, fastsættes i overensstemmelse med protokol D.

6. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse, hvis de procentsatser, der er anført i stk. 2, er nået som følge af et fald i den samlede indførsel til Fællesskabet, og ikke som følge af en stigning i udførslen af varer med oprindelse i Letland.

7. Finder bestemmelserne i stk. 2, 3 eller 4 anvendelse, forpligter Letland sig til for varer, der er omfattet af kontrakter indgået forud for indførelsen af det kvantitative loft, at udstede eksportlicenser på op til det fastsatte kvantitative loft.

8. Indtil Fællesskabet kan meddele de statistiske oplysninger, der er omhandlet i artikel 12, stk. 6, anvendes bestemmelserne i stk. 2 i nærværende artikel på grundlag af de årlige statistiske oplysninger, som Fællesskabet tidligere har meddelt.

Artikel 6

1. For at sikre, at denne aftale fungerer effektivt, er Fællesskabet og Letland enige om at arbejde nært sammen for at forebygge, undersøge og tage alle nødvendige retlige og/eller administrative skridt mod omgåelse i form af omladning, omdirigering, urigtige angivelser vedrørende oprindelsesland eller -sted, forfalskning af dokumenter, urigtige angivelser vedrørende en vares fiberindhold, mængde, beskrivelse eller tarifering eller på enhver anden måde. Letland og Fællesskabet er derfor enige om at fastsætte de nødvendige retsregler og administrative procedurer, som gør det muligt effektivt at skride ind over for sådanne omgåelser, herunder vedtagelse af retsmidler mod de pågældende eksportører og/eller importører.

2. Er Fællesskabet på grundlag af foreliggende oplysninger af den formening, at bestemmelserne i denne aftale omgås, indleder det konsultationer med Letland med henblik på at finde en gensidigt tilfredsstillende løsning. Sådanne konsultationer afholdes hurtigst muligt og senest 30 dage efter fremsættelse af anmodningen.

3. Indtil resultaterne af de konsultationer, der er nævnt i stk. 2, foreligger, tager Letland, hvis der fremlægges tilstrækkeligt bevis for omgåelse, og hvis Fællesskabet anmoder herom, som en sikkerhedsforanstaltning alle nødvendige skridt til at sikre, at de tilpasninger af de i henhold til artikel 5 fastsatte kvantitative lofter, der kan forventes opnået enighed om på grundlag af de konsultationer, som er omhandlet i stk. 2, kan gennemføres i det kontingentår, i hvilket anmodningen om at indlede konsultationer i henhold til stk. 2 blev indgivet, eller for det følgende år, hvis kontingentet for det indeværende år er opbrugt.

4. Lykkes det ikke parterne under de konsultationer, der er omhandlet i stk. 2, at nå til en gensidig tilfredsstillende løsning, har Fællesskabet:

a) hvis der foreligger tilstrækkeligt bevis for, at varer med oprindelse i Letland er blevet indført ved omgåelse af denne aftale, ret til at afskrive de pågældende mængder på de kvantitative lofter, der er fastsat i henhold til artikel 5

b) hvis der foreligger tilstrækkeligt bevis for, at der foreligger urigtige angivelser vedrørende fiberindholdet i samt vedrørende mængden, beskrivelsen eller tariferingen af varer med oprindelse i Letland, ret til at nægte at indføre de pågældende varer

c) hvis det viser sig, at Letlands område anvendes til omladning eller omdirigering af varer, der ikke har oprindelse i Letland, ret til at indføre kvantitative lofter for de samme varer med oprindelse i Letland, hvis sådanne varer ikke allerede er undergivet kvantitative lofter, eller at træffe alle andre passende foranstaltninger.

5. Parterne er enige om i henhold til bestemmelserne i protokol A til denne aftale at etablere en ordning for administrativt samarbejde med henblik på at forebygge og effektivt behandle alle problemer, der opstår som følge af omgåelse af aftalen.

Artikel 7

1. De kvantitative lofter, der fastsættes i henhold til denne aftale for indførslen til Fællesskabet af tekstilvarer med oprindelse i Letland, opdeles ikke af Fællesskabet i regionale kvoter.

2. Parterne samarbejder for at hindre pludselige og skadelige ændringer i det traditionelle samhandelsmønster, som medfører en regional koncentration af den direkte indførsel til Fællesskabet.

3. Letland fører kontrol med sin udførsel af varer, der i Fællesskabet er omfattet af begrænsninger eller tilsyn. Indtræffer der en pludselig og skadelig ændring i det traditionelle samhandelsmønster, kan Fællesskabet anmode om konsultationer med henblik på at finde en tilfredsstillende løsning på problemerne. Sådanne konsultationer skal finde sted senest femten arbejdsdage efter Fællesskabets anmodning herom.

4. Letland bestræber sig for at sikre, at udførslen til Fællesskabet af tekstilvarer, der er undergivet kvantitative lofter, fordeles så jævnt som muligt over året, idet der i særlig grad tages hensyn til sæsonbestemte faktorer.

Artikel 8

Opsiges denne aftale i henhold til artikel 19, stk. 3, nedsættes de kvantitative lofter, der er fastsat i medfør af denne aftale, pro rata temporis, medmindre de kontraherende parter ved fælles overenskomst træffer anden afgørelse.

Artikel 9

Letlands udførsel af vævede stoffer, der fremstilles som hjemmeindustri på hånd- eller foddrevne væve, beklædningsgenstande og andre konfektionerede varer, som fremstilles i hånden af sådanne vævede stoffer, samt håndgjorte traditionelle folkloristiske varer er ikke undergivet kvantitative lofter, forudsat at disse varer med oprindelse i Letland opfylder de betingelser, der er fastsat i protokol B.

Artikel 10

1. Finder Fællesskabet, at en tekstilvare, som er omfattet af denne aftale, indføres i Fællesskabet fra Letland til en pris, der er usædvanligt meget lavere end den pris, der opnås under normale konkurrencevilkår, og af den grund påfører eller truer med at påføre producenter i Fællesskabet af samme eller direkte konkurrerende varer væsentlig skade, kan det anmode om konsultationer i henhold til artikel 15, og i så fald finder følgende særlige bestemmelser anvendelse.

2. Erkender parterne efter sådanne konsultationer, at den situation, der er beskrevet i stk. 1, foreligger, tager Letland inden for rammerne af sine beføjelser de nødvendige skridt til at afhjælpe situationen, navnlig for så vidt angår den pris, hvortil den pågældende vare vil blive solgt.

3. For at fastslå, om prisen på en tekstilvare er usædvanligt meget lavere end den pris, der opnås under normale konkurrencevilkår, kan den sammenlignes med:

- de priser, hvortil samme vare almindeligvis sælges under normale handelsvilkår af andre eksportlande på importlandets marked

- priserne på samme varer i et sammenligneligt afsætningsled på importlandets marked

- de laveste priser, hvortil et tredjeland har solgt samme vare i normal handel i de tre måneder forud for anmodningen om konsultationer, og som ikke har foranlediget Fællesskabet til at træffe nogen foranstaltninger.

4. Skulle det ikke lykkes parterne at nå til enighed under de i stk. 2 nævnte konsultationer inden for en frist på 30 dage fra Fællesskabets anmodning om konsultationer, kan Fællesskabet, indtil konsultationerne har ført til en gensidigt tilfredsstillende løsning, midlertidigt afvise forsendelser af den pågældende vare til priser, der er lavere end omhandlet i stk. 1.

5. Under helt usædvanlige og kritiske omstændigheder, hvor forsendelser af varer fra Letland indføres i Fællesskabet til priser, der er usædvanligt meget lavere end priserne under normale konkurrencevilkår, således at der forvoldes skade, som det vil være vanskeligt at afhjælpe, kan Fællesskabet midlertidigt suspendere indførslen af de pågældende varer, indtil parterne når til enighed om en løsning under konsultationer, som skal indledes omgående. De kontraherende parter bestræber sig videst muligt for at finde en gensidigt acceptabel løsning inden ti arbejdsdage efter indledningen af konsultationerne.

6. Anvender Fællesskabet de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 4 og 5, kan Letland til enhver tid anmode om, at der indledes konsultationer med henblik på at undersøge mulighederne for at ophæve eller ændre disse foranstaltninger, når de forhold, der nødvendiggjorde deres indførelse, ikke længere er til stede.

Artikel 11

1. Tariferingen af de varer, der er omfattet af denne aftale, er baseret på Fællesskabets told- og statistiknomenklatur, i det følgende benævnt »den kombinerede nomenklatur« eller i forkortet form »KN«, og enhver ændring heraf.

Medfører en tariferingsafgørelse en ændring i tariferingspraksis eller en ændring af kategori for en vare, der er omfattet af denne aftale, følger de pågældende varer den handelsordning, der anvendes for den praksis eller kategori, som de henhører under efter sådanne ændringer.

Ændringer af den kombinerede nomenklatur (KN) i overensstemmelse med de procedurer, der er gældende i Fællesskabet, for så vidt angår kategorier af varer, der er omfattet af denne aftale, eller afgørelser vedrørende tariferingen af varer må ikke give anledning til en nedsættelse af de kvantitative lofter, der er indført i medfør af denne aftale.

2. Oprindelsen af de varer, der er omfattet af denne aftale, fastlægges i overensstemmelse med de regler, som er gældende i Fællesskabet.

Alle ændringer i disse oprindelsesregler meddeles Letland og kan ikke give anledning til en nedsættelse af de kvantitative lofter, der er fastsat i medfør af denne aftale.

Procedurerne for kontrol af ovennævnte varers oprindelse er fastlagt i protokol A.

Artikel 12

1. Letland meddeler Kommissionen nøjagtige statistiske oplysninger om alle eksportlicenser, der er udstedt for alle kategorier af tekstilvarer, som er undergivet de kvantitative lofter, der er fastsat i henhold til denne aftale, eller som er omfattet af en ordning med dobbeltkontrol, med angivelse af både mængder og værdi og fordelt på medlemsstater i Fællesskabet, samt om alle certifikater, som de kompetente myndigheder i Letland har udstedt for de varer, der er omhandlet i artikel 9, og som er omfattet af bestemmelserne i protokol B.

2. På tilsvarende måde sender Fællesskabet til de lettiske myndigheder nøjagtige statistiske oplysninger om de importbevillinger, som myndighederne i Fællesskabet har udstedt, samt importstatistikker for de varer, som er omfattet af den ordning, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2.

3. Ovennævnte oplysninger fremsendes for samtlige varekategorier inden udgangen af måneden efter den måned, som de pågældende statistikker vedrører.

4. På anmodning fra Fællesskabet fremlægger Letland importstatistikker for alle varer, der er omfattet af bilag I.

5. Konstateres det ved gennemgang af de udvekslede oplysninger, at der er tale om væsentlige afvigelser mellem de statistiske oplysninger vedrørende udførsel og indførsel, kan der indledes konsultationer i overensstemmelse med proceduren i artikel 15.

6. Med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i artikel 5 forpligter Fællesskabet sig til inden den 15. april hvert år at meddele de lettiske myndigheder statistiske oplysninger vedrørende det foregående års indførsel af alle tekstilvarer, der er omfattet af denne aftale, fordelt på leverandørland og på medlemsstat i Fællesskabet.

Artikel 13

1. Letland skaber gunstige vilkår for indførslen af de tekstilvarer med oprindelse i Fællesskabet, som er opført i bilag I, og de udsættes i givet fald ikke for forskelsbehandling for så vidt angår anvendelsen af kvantitative restriktioner, udstedelse af licenser og tildeling af den nødvendige valuta til betaling for den pågældende indførsel. Letland vil endvidere anbefale sine importører, at de udnytter de muligheder, der tilbydes af Fællesskabets producenter af ovennævnte tekstilvarer, og den pågældende import liberaliseres i videst muligt omfang under hensyntagen til udviklingen i samhandelen mellem de kontraherende parter.

2. Opstår der behov for yderligere forsyninger, navnlig behov, som fører til en diversificering af indførslen af tekstilvarer til Letland, sikrer Letland, at indførslen af tekstilvarer med oprindelse i Fællesskabet ikke udsættes for forskelsbehandling.

Artikel 14

1. De kontraherende parter er enige om at undersøge udviklingen i samhandelen med tekstilvarer og beklædningsgenstande hvert år som led i de konsultationer, der er omhandlet i artikel 15, og på grundlag af de statistikker, som er nævnt i artikel 12.

2. Konstaterer Fællesskabet, at det i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, stilles ugunstigt sammenholdt med et tredjeland, kan det anmode om konsultationer med Letland i overensstemmelse med proceduren i artikel 15 med henblik på at træffe passende foranstaltninger.

Artikel 15

1. Medmindre andet er fastsat i denne aftale, gælder følgende bestemmelser for de konsultationsprocedurer, der er omhandlet i aftalen:

- så vidt muligt afholdes konsultationerne periodisk, men der kan desuden afholdes særlige konsultationer

- en anmodning om konsultationer indgives skriftligt til den anden kontraherende part

- i påkommende tilfælde følges anmodningen om konsultationer inden for en rimelig frist (og under alle omstændigheder senest femten dage efter indgivelse af anmodningen) af en rapport, hvori der redegøres for de omstændigheder, som efter den anmodende parts opfattelse gør det berettiget at indgive en sådan anmodning

- de kontraherende parter indleder konsultationerne senest en måned efter indgivelse af anmodningen med henblik på inden udløbet af en frist på endnu en måned at nå til enighed eller til en gensidigt acceptabel løsning

- ovennævnte frist på en måned til at nå til enighed eller til en gensidigt acceptabel løsning kan forlænges ved fælles overenskomst.

2. Fællesskabet kan anmode om konsultationer i henhold til stk. 1, når det konstaterer, at der i et år, hvor aftalen finder anvendelse, opstår vanskeligheder i Fællesskabet eller i en af dets regioner som følge af en pludselig og betydelig forøgelse, sammenlignet med det foregående år, af indførslen af en bestemt kategori henhørende under gruppe I, som er undergivet de kvantitative lofter, der er fastsat i medfør af denne aftale.

3. På anmodning af en af de kontraherende parter afholdes der konsultationer vedrørende ethvert problem, der opstår i forbindelse med anvendelsen af denne aftale. Under alle konsultationer, der finder sted i henhold til denne artikel, udviser de kontraherende parter vilje til samarbejde og bestræber sig for at bilægge de uoverensstemmelser, der er opstået.

Artikel 16

De kontraherende parter forpligter sig til at fremme udvekslingen af besøgende, herunder grupper og delegationer fra erhvervsliv, handel og industri, at gøre det lettere at skabe kontakter på de industrielle, kommercielle og tekniske områder, der har tilknytning til handel og samarbejde inden for tekstilindustrien og i forbindelse med tekstilvarer og beklædningsgenstande og at medvirke i tilrettelæggelsen af messer og udstillinger af fælles interesse.

Artikel 17

Hvad angår intellektuel ejendomsret, afholdes der på anmodning af en af de kontraherende parter konsultationer i overensstemmelse med proceduren i artikel 15 med henblik på at finde en retfærdig løsning på problemer vedrørende beskyttelsen af varemærker, mønstre og modeller for beklædningsgenstande og tekstilvarer.

Artikel 18

Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab finder anvendelse, på de betingelser, der er fastsat i nævnte traktat, og på den anden side for Republikken Letlands område.

Artikel 19

1. Denne aftale træder i kraft den første dag i måneden efter den dato, på hvilken parterne giver hinanden meddelelse om afslutningen af de procedurer, der er nødvendige i så henseende. Den gælder indtil den 31. december 1997.

2. Denne aftale anvendes med virkning fra den 1. januar 1993.

3. Hver af de kontraherende parter kan til enhver tid foreslå ændringer i aftalen eller opsige den med et varsel på mindst seks måneder. I så fald ophører aftalen ved opsigelsesfristens udløb.

4. De kontraherende parter er enige om at afholde konsultationer senest seks måneder før udløbet af gyldighedsperioden for denne aftale med henblik på eventuelt at indgå en ny aftale.

5. Bilagene, protokollerne, de godkendte protokollater og brevvekslingerne, som er knyttet til denne aftale, udgør en integrerende del af aftalen.

Artikel 20

Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk, tysk og lettisk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

For regeringen for Republikken Letland

For Rådet for De Europæiske Fællesskaber

BILAG I

VARELISTE JF. ARTIKEL 1

1. Med forbehold af fortolkningsbestemmelserne til den kombinerede nomenklatur anses varebeskrivelsen kun som vejledende, idet varerne i de enkelte kategorier bestemmes ved de anførte KN-koder. Hvor udtrykket »ex« er anført foran KN-koden, bestemmes varerne i de enkelte kategorier ved de anførte KN-koder, og den tilsvarende varebeskrivelse.

2. Beklædningsgenstande, der hverken kendetegner sig som klæder til mænd og drenge eller som klæder til kvinder og piger, tariferes som beklædningsgenstande til kvinder og piger.

3. Udtrykket »beklædningsgenstande til spædbørn« omfatter beklædningsgenstande til og med handelsstørrelse 86.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

BILAG II

Varer, der ikke er omfattet af kvantitative lofter, men som er undergivet den ordning med dobbeltkontrol, der er omhandlet i aftalens artikel 2, stk. 3

(Den fuldstændige varebeskrivelse for kategorierne i dette bilag findes i bilag I til aftalen)

Kategorier:

1

2

3

4

5

6

7

8

9

12

15

24

26

27

31

Protokol A

AFSNIT I TARIFERING

Artikel 1

1. Fællesskabets kompetente myndigheder forpligter sig til at underrette Letland om enhver ændring i den kombinerede nomenklatur (KN) inden datoen for sådanne ændringers ikrafttræden i Fællesskabet.

2. Fællesskabets kompetente myndigheder forpligter sig til at underrette Letlands kompetente myndigheder om enhver afgørelse vedrørende tariferingen af varer, der er omfattet af denne aftale, senest en måned efter, at en sådan afgørelse er truffet. Meddelelsen skal indeholde:

a) en beskrivelse af de pågældende varer

b) varens kategori og dertil svarende KN-koder

c) en begrundelse for afgørelsen.

3. Medfører en tariferingsafgørelse en ændring i tariferingspraksis eller en ændring af kategori for varer, der er omfattet af aftalen, træder afgørelsen først i kraft, efter at Fællesskabets kompetente myndigheder har givet et varsel på 30 dage regnet fra datoen fra Fællesskabets meddelelse herom. Varer, der er afsendt før afgørelsens ikrafttræden, er fortsat omfattet af den tidligere tariferingspraksis, forudsat at de pågældende varer frembydes til indførsel i Fællesskabet senest 60 dage efter denne dato.

4. Berører en afgørelse vedrørende tarifering, som træffes af Fællesskabet, og som medfører en ændring i tariferingspraksis eller en ændring af kategori for en vare, der er omfattet af aftalen, en kategori, som er undergivet kvantitative lofter, er de kontraherende parter indforstået med at indlede konsultationer i overensstemmelse med de procedurer, der er beskrevet i aftalens artikel 15, med henblik på at opfylde forpligtelsen i henhold til aftalens artikel 11, stk. 1, andet afsnit.

5. Er Letland og de kompetente myndigheder på indgangstoldstedet i Fællesskabet ikke enige om tariferingen af varer, der er omfattet af denne aftale, tariferes de pågældende varer midlertidigt på grundlag af Fællesskabets angivelser, indtil der har fundet konsultationer sted i henhold til aftalens artikel 15 med henblik på at nå til enighed om den endelige tarifering af varerne.

AFSNIT II OPRINDELSE

Artikel 2

1. Varer med oprindelse i Letland, som udføres til Fællesskabet i henhold til den ordning, der er fastlagt ved denne aftale, skal være ledsaget af et certifikat for lettisk oprindelse svarende til modellen i bilaget til denne protokol.

2. Dette oprindelsescertifikat bekræftes af de kompetente lettiske organisationer, som i henhold til lettisk lovgivning er bemyndiget hertil, hvis de pågældende varer efter de i Fællesskabet herom gældende regler kan betragtes som varer med oprindelse i Letland.

3. Varer i gruppe III, IV og V kan dog indføres i Fællesskabet i henhold til den ordning, der er fastlagt ved denne aftale, hvis eksportøren på fakturaen eller et andet handelsdokument, der vedrører de pågældende varer, afgiver en erklæring om, at de efter de i Fællesskabet herom gældende regler har oprindelse i Letland.

4. Det i stk. 1 nævnte oprindelsescertifikat er ikke påkrævet ved indførsel af varer, for hvilke der foreligger et oprindelsescertifikat, formular A eller APR, udfærdiget i overensstemmelse med de i Fællesskabet herom gældende regler, for at de pågældende varer kan henføres under ordningen med generelle toldpræferencer.

Artikel 3

Oprindelsescertifikatet udstedes kun efter skriftlig ansøgning fra eksportøren eller dennes dertil beføjede repræsentant, men på eksportørens ansvar. De kompetente lettiske organisationer, som i henhold til lettisk lovgivning er bemyndiget hertil, drager omsorg for, at oprindelsescertifikatet er korrekt udfyldt, og med henblik herpå kræver de al nødvendig dokumentation fremlagt eller foretager den kontrol, de anser for påkrævet.

Artikel 4

Er der for varer i samme kategori fastlagt forskellige kriterier for bestemmelse af varernes oprindelse, skal oprindelsescertifikaterne eller -erklæringerne indeholde en tilstrækkelig detaljeret beskrivelse af de pågældende varer til at fastslå de lettiske kriterier, på grundlag af hvilke certifikatet er udstedt eller erklæringen afgivet.

Artikel 5

Konstateringer af mindre uoverensstemmelser mellem angivelserne i oprindelsescertifikatet og i de øvrige dokumenter, der fremlægges for toldstedet med henblik på opfyldelse af indførselsformaliteterne for varerne, medfører ikke i sig selv, at der rejses tvivl om rigtigheden af oplysningerne i certifikatet.

AFSNIT III ORDNING MED DOBBELTKONTROL

Afdeling I Udførsel

Artikel 6

Letlands kompetente myndigheder udsteder en eksportlicens for alle forsendelser fra Letland af tekstilvarer, for hvilke der i medfør af aftalens artikel 5 er fastsat et endeligt eller midlertidigt kvantitativt loft op til de kvantitative lofter, der er fastsat for de pågældende varer, med eventuelle ændringer i henhold til aftalens artikel 4, 6 og 8, og for alle forsendelser af tekstilvarer, der er undergivet en ordning med dobbeltkontrol uden kvantitative lofter som omhandlet i aftalens artikel 2, stk. 3 og 4.

Artikel 7

1. For varer, for hvilke der er fastsat kvantitative lofter i medfør af denne aftale, skal eksportlicensen svare til model 1 i bilaget til denne protokol og gælder for udførsel til hele det toldområde, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse. Gør Fællesskabet imidlertid brug af bestemmelserne i aftalens artikel 5 og 7 i overensstemmelse med godkendt protokollat nr. 1 eller af bestemmelserne i godkendt protokollat nr. 2, kan de varer, der er omfattet af eksportlicenserne, kun bringes i fri omsætning i den eller de af Fællesskabets regioner, der er angivet i disse licenser.

2. Hvor der er indført kvantitative lofter i medfør af denne aftale, skal det af eksportlicensen fremgå, at den pågældende varemængde er afskrevet på det kvantitative loft, som er fastsat for den pågældende varekategori, og udelukkende vedrører en af de de varekategorier, for hvilke der er fastsat kvantitative lofter. Den kan benyttes til en eller flere forsendelser af de pågældende varer.

3. For varer, der er omfattet af en ordning med dobbeltkontrol uden kvantitative lofter, skal eksportlicensen svare til model 2 i bilaget til denne protokol. Den vedrører udelukkende en varekategori og kan benyttes til en eller flere forsendelser af de pågældende varer.

Artikel 8

Fællesskabets kompetente myndigheder skal straks underrettes om inddragelse eller ændring af allerede udstedte eksportlicenser.

Artikel 9

1. De udførte tekstilvarer, for hvilke der er fastsat kvantitative lofter i medfør af denne aftale, afskrives på de kvantitative lofter, der er fastsat for det år, i hvilket varerne afsendes, også selv om eksportlicensen er udstedt efter afsendelsen.

2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 anses varerne for at være afsendt på det tidspunkt, hvor de indlades til udførsel i et fly, et køretøj eller et skib.

Artikel 10

Eksportlicensen skal med henblik på anvendelsen af artikel 12 fremlægges senest den 31. marts i året efter det år, i hvilket de af licensen omfattede varer blev afsendt.

Afdeling II Indførsel

Artikel 11

Ved indførsel i Fællesskabet af tekstilvarer, der er undergivet kvantitative lofter eller en ordning med dobbeltkontrol i medfør af denne aftale, skal der fremlægges en importbevilling.

Artikel 12

1. Fællesskabets kompetente myndigheder udsteder den i artikel 11 nævnte importbevilling inden fem arbejdsdage fra tidspunktet for importørens fremlæggelse af originaleksemplaret af den tilsvarende eksportlicens.

2. Importbevillinger vedrørende varer, der er undergivet kvantitative lofter i medfør af denne aftale, er gyldige i seks måneder fra udstedelsestidspunktet for indførsel til hele det toldområde, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse. Gør Fællesskabet imidlertid brug af bestemmelserne i aftalens artikel 5 og 7 i overensstemmelse med godkendt protokollat nr. 1 eller af bestemmelserne i godkendt protokollat nr. 2, kan de varer, der er omfattet af importbevillingerne, kun bringes i fri omsætning i den eller de af Fællesskabets regioner, der er angivet i disse bevillinger.

3. Importbevillinger for varer, der er undergivet en ordning med dobbeltkontrol uden kvantitative lofter, er gyldige i seks måneder fra udstedelsestidspunktet for indførsel til hele det toldområde, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse.

4. Fællesskabets kompetente myndigheder annullerer allerede udstedte importbevillinger, hvis de dertil svarende eksportlicenser er blevet trukket tilbage.

Underrettes Fællesskabets kompetente myndigheder imidlertid først efter varernes indførsel i Fællesskabet om, at en eksportlicens er blevet trukket tilbage eller annulleret, afskrives de pågældende mængder på det kvantitative loft for den pågældende kategori og for det pågældende kontingentår.

Artikel 13

1. Konstaterer Fællesskabets kompetente myndigheder, at de samlede mængder, der er omfattet af eksportlicenser udstedt af de kompetente myndigheder i Letland for en bestemt kategori, i et aftaleår overstiger det kvantitative loft, der er fastsat for denne kategori i henhold til aftalens artikel 5 med eventuelle ændringer i henhold til aftalens artikel 4, 6 og 8, kan nævnte myndigheder suspendere al yderligere udstedelse af importbevillinger. I sådanne tilfælde underretter Fællesskabets kompetente myndigheder straks Letlands kompetente myndigheder, og den særlige konsultationsprocedure, der er omhandlet i aftalens artikel 15, indledes straks.

2. Fællesskabets kompetente myndigheder kan nægte at udstede importbevillinger for varer med oprindelse i Letland, som er undergivet kvantitative lofter eller omfattet af ordningen med dobbeltkontrol, og som ikke er omfattet af lettiske eksportlicenser udstedt i henhold til bestemmelserne i denne protokol.

Tillader Fællesskabets kompetente myndigheder, at sådanne varer indføres i Fællesskabet, afskrives de pågældende mængder ikke på de tilsvarende kvantitative lofter, der er fastsat i medfør af denne aftale, uden de kompetente lettiske myndigheders udtrykkelige indforståelse hermed, jf. dog aftalens artikel 6.

AFSNIT IV UDFÆRDIGELSE OG FREMLÆGGELSE AF EKSPORTLICENSER OG OPRINDELSESCERTIFIKATER SAMT FÆLLES BESTEMMELSER VEDRØRENDE UDFØRSEL TIL FÆLLESSKABET

Artikel 14

1. Der kan ved udfærdigelsen af eksportlicensen og oprindelsescertifikatet tages flere kopier, der tydeligt mærkes som sådanne. Dokumenterne udfærdiges på engelsk eller fransk. Udfyldes de i hånden, benyttes blæk og blokbogstaver.

Til dokumenterne benyttes format 210 × 297 mm. Der anvendes hvidt, træfrit, skrivefast papir af en vægt på mindst 25 g/m². Hver del skal være forsynet med guillochetryk i bunden, som gør al forfalskning ved hjælp af mekaniske eller kemiske midler synlig. Tages der ved udfærdigelse af dokumentet flere kopier, skal kun originaleksemplaret være forsynet med guillochetryk i bunden. Dette eksemplar mærkes tydeligt »original« og kopierne »kopi«. Fællesskabets kompetente myndigheder accepterer alene originaleksemplaret som værende gyldigt med henblik på udførsel til Fællesskabet i henhold til bestemmelserne i aftalen.

2. Hvert dokument skal være forsynet med et standardiseret løbenummer, påtrykt eller anført på anden måde, hvorved det kan identificeres.

Dette nummer sammensættes således:

- to bogstaver som betegnelse for eksportlandet: LV

- to bogstaver som betegnelse for den medlemsstat, hvor toldklareringen ventes at finde sted:

AT - Østrig

BL - Benelux

DE - Tyskland

DK - Danmark

EL - Grækenland

ES - Spanien

FI - Finland

FR - Frankrig

GB - Det Forenede Kongerige

IE - Irland

IT - Italien

PT - Portugal

SE - Sverige

- et etcifret tal som betegnelse for kontingentåret og svarende til det sidste ciffer i det pågældende årstal, f. eks. 3 for 1993

- et tocifret, fortløbende tal mellem 01 og 99 som betegnelse for de udstedende myndigheder i eksportlandet

- et femcifret, fortløbende tal mellem 00001 og 99999, som tildeles den medlemsstat, hvor toldklareringen ventes at finde sted.

Artikel 15

Eksportlicensen og oprindelsescertifikatet kan udstedes efter afsendelsen af de varer, de vedrører. Dokumenterne skal i så fald påtegnes »délivré à posteriori« eller »issued retrospectively«.

Artikel 16

1. I tilfælde af tyveri, bortkomst eller ødelæggelse af en eksportlicens eller et oprindelsescertifikat kan eksportøren hos de kompetente myndigheder i Letland, som udstedte dokumentet, anmode om et duplikateksemplar, der skal udfærdiges på grundlag af de eksportdokumenter, den pågældende er i besiddelse af. Det således udstedte duplikateksemplar af licens eller certifikat skal påtegnes »duplicata« eller »duplicate«.

2. Duplikateksemplaret skal påføres datoen for udstedelsen af originaleksemplaret af eksportlicensen eller oprindelsescertifikatet.

AFSNIT V ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

Artikel 17

Fællesskabet og Letland arbejder nært sammen om gennemførelsen af bestemmelserne i denne protokol. Begge parter søger med henblik herpå at lette mulighederne for kontakter og udveksling af synspunkter, herunder om tekniske spørgsmål.

Artikel 18

For at sikre, at protokollen anvendes korrekt, bistår Fællesskabet og Letland hinanden i forbindelse med kontrol af ægtheden og rigtigheden af oplysningerne i eksportlicenser og oprindelsescertifikater udstedt, og erklæringer afgivet i henhold til denne protokol.

Artikel 19

Letland meddeler Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber navn og adresse på de myndigheder, der er bemyndiget til at udstede og kontrollere eksportlicenser og oprindelsescertifikater, samt aftryk af de stempler, som disse myndigheder anvender, og en underskriftsprøve for de personer, der er beføjede til at underskrive eksportlicenserne og oprindelsescertifikaterne. Letland underretter Kommissionen om alle ændringer i disse oplysninger.

Artikel 20

1. Der foretages efterfølgende kontrol af oprindelsescertifikater og eksportlicenser ved stikprøve, eller når Fællesskabets kompetente myndigheder har begrundet tvivl med hensyn til certifikatets eller licensens ægthed eller rigtigheden af oplysningerne om de pågældende varers faktiske oprindelse.

2. I sådanne tilfælde tilbagesender de kompetente myndigheder i Fællesskabet oprindelsescertifikatet, eksportlicensen eller en genpart heraf til de kompetente myndigheder i Letland, om fornødent med angivelse af de reelle eller formelle grunde, der gør en undersøgelse berettiget. Er der blevet fremlagt faktura, vedlægges oprindelsescertifikatet eller licensen eller en genpart heraf denne faktura eller en genpart heraf. Myndighederne fremsender endvidere alle oplysninger, der er indgået, og som giver anledning til at formode, at oplysningerne i nævnte certifikat eller licens er urigtige.

3. Stk. 1 finder også anvendelse ved efterfølgende kontrol af de oprindelseserklæringer, der er omhandlet i denne protokols artikel 2.

4. Resultaterne af efterfølgende kontrol, der foretages i henhold til stk. 1 og 2, meddeles Fællesskabets kompetente myndigheder senest inden tre måneder. Det skal af de pågældende oplysninger fremgå, om omtvistede certifikat, licens eller erklæring vedrører de varer, der faktisk er udført, og om disse varer kan udføres i henhold til den ordning, der er fastsat ved aftalen. På Fællesskabets anmodning skal der endvidere sammen med nævnte oplysninger fremlægges kopier af alle dokumenter, der er nødvendige for at fastlægge de faktiske omstændigheder, navnlig varernes faktiske oprindelse.

Konstateres der ved en sådan kontrol systematiske uregelmæssigheder i anvendelsen af oprindelseserklæringer, kan Fællesskabet lade indførslen af de pågældende varer omfatte af bestemmelserne i artikel 2, stk. 1, i denne protokol.

5. Med henblik på efterfølgende kontrol af oprindelsescertifikater skal de kompetente myndigheder i Letland opbevare kopier af certifikaterne og dertil hørende eksportdokumenter i mindst to år.

6. Anvendelse af den stikprøvekontrol, der er omhandlet i denne artikel, må ikke udgøre en hindring for de pågældende varers overgang til frit forbrug.

Artikel 21

1. Hvis det af den i artikel 20 omhandlede kontrolprocedure eller af oplysninger, som Fællesskabets eller Letlands kompetente myndigheder er i besiddelse af, fremgår eller synes at fremgå, at bestemmelserne i aftalen omgås eller overtrædes, søger de kontraherende parter gennem et nært samarbejde og med den fornødne hurtighed at hindre en sådan omgåelse eller overtrædelse.

2. Med henblik herpå iværksætter Letlands kompetente myndigheder på eget initiativ eller på anmodning af Fællesskabet de nødvendige undersøgelser af transaktioner, som for Fællesskabet udgør eller ser ud til at udgøre en omgåelse eller en overtrædelse af denne aftale. Letland meddeler Fællesskabet resultaterne af disse undersøgelser sammen med alle andre relevante oplysninger, der kan bidrage til at fastslå årsagen til omgåelsen eller overtrædelsen, herunder varernes faktiske oprindelse.

3. Tjenestemænd udpeget af Fællesskabet kan efter aftale mellem Fællesskabet og Letland medvirke i de undersøgelser, der er omhandlet i stk. 2.

4. I medfør af det i stk. 1 nævnte samarbejde udveksler de kompetente myndigheder i Fællesskabet og i Letland oplysninger, som en af parterne anser for nyttige med henblik på at hindre, at bestemmelserne i aftalen omgås eller overtrædes. Denne udveksling af oplysninger kan indbefatte oplysninger om tekstilproduktionen i Letland og om samhandelen med tekstilvarer, der er omfattet af denne aftale, mellem Letland og andre lande, navnlig i tilfælde, hvor Fællesskabet har god grund til at formode, at de pågældende varer forud for indførslen i Fællesskabet kan have passeret Letlands område som transitvarer. Disse oplysninger kan på Fællesskabets anmodning indbefatte genparter af alle relevante dokumenter.

5. Foreligger der tilstrækkelige beviser for, at bestemmelserne i denne protokol er omgået eller overtrådt, kan de kompetente myndigheder i Letland og i Fællesskabet aftale, at de træffer de foranstaltninger, som er omhandlet i aftalens artikel 6, stk. 4, og alle andre foranstaltninger, der er nødvendige for at forhindre en gentagelse af en sådan omgåelse eller overtrædelse.

Bilag til protokol A, artikel 2, stk. 1

>START GRAFIK>

1 Exporter (name, full address, country) Exportateur (nom, adresse complète, pays) 5 Consignee (name, full address, country) Destinataire (nom, adresse complète, pays) ORIGINAL 2No 3 Quota year Année contingentaire 4 Category number Numéro de catégorie CERTIFICATE OF ORIGIN (Textile products) CERTIFICAT D'ORIGINE (Produits textiles) 6 Country of origin Pays d'origine 7 Country of destination Pays de destination 8 Place and date of shipment - Means of transport Lieu et date d'embarquement - Moyen de transport 9 Supplementary details Données supplémentaires 10 Marks and numbers - Number and kind of packages - DESCRIPTION OF GOODS Marques et numéros - Nombre et nature des colis - DÉSIGNATION DES MARCHANDISES 11 Quantity (1) Quantité (1) 12 FOB value (2) Valeur fob (2) 13 CERTIFICATION BY THE COMPETENT AUTHORITY - VISA DE L'AUTORITÉ COMPÉTENTE I, the undersigned, certify that the goods described above originated in the country shown in box No 6, in accordance with the provisions in force in the European Community. Je soussigné certifie que les marchandises désignées ci-dessus sont originaires du pays figurant dans la case 6, conformément aux dispositions en vigueur dans la Communauté européenne. 14 Competent authority (name, full address, country) Autorité compétente (nom, adresse complète, pays) At - À . , on - le . (Signature) (Stamp - Cachet) (1) Show net weight (kg) and also quantity in the unit prescribed for category where other than net weight - Indiquer le poids net en kilogrammes ainsi que la quantité dans l'unité prévue pour la catégorie si cette unité n'est pas le poids net. (2) In the currency of the sale contract - Dans la monnaie du contrat de vente.>SLUT GRAFIK>

Bilag til protokol A, artikel 7, stk. 1: Model 1

>START GRAFIK>

1 Exporter (name, full address, country) Exportateur (nom, adresse complète, pays) 5 Consignee (name, full address, country) Destinataire (nom, adresse complète, pays) ORIGINAL 2No 3 Quota year Année contingentaire 4 Category number Numéro de catégorie EXPORT LICENCE (Textile products) LICENCE D'EXPORTATION (Produits textiles) 6 Country of origin Pays d'origine 7 Country of destination Pays de destination 8 Place and date of shipment - Means of transport Lieu et date d'embarquement - Moyen de transport 9 Supplementary details Données supplémentaires 10 Marks and numbers - Number and kind of packages - DESCRIPTION OF GOODS Marques et numéros - Nombre et nature des colis - DÉSIGNATION DES MARCHANDISES 11 Quantity (1) Quantité (1) 12 FOB value (2) Valeur fob (2) 13 CERTIFICATION BY THE COMPETENT AUTHORITY - VISA DE L'AUTORITÉ COMPÉTENTE I, the undersigned, certify that the goods described above have been charged against the quantitative limit established for the year shown in box No 3 in respect of the category shown in box No 4 by the provisions regulating trade in textile products with the European Community. Je soussigné certifie que les marchandises désignées ci-dessus ont été imputées sur la limite quantitative fixée pour l'année indiquée dans la case 3 pour la catégorie désignée dans la case 4 dans le cadre des dispositions régissant les échanges de produits textiles avec la Communauté européenne. 14 Competent authority (name, full address, country) Autorité compétente (nom, adresse complète, pays) At - À . , on - le . (Signature) (Stamp - Cachet) (1) Show net weight (kg) and also quantity in the unit prescribed for category where other than net weight - Indiquer le poids net en kilogrammes ainsi que la quantité dans l'unité prévue pour la catégorie si cette unité n'est pas le poids net. (2) In the currency of the sale contract - Dans la monnaie du contrat de vente.>SLUT GRAFIK>

Bilag til protokol A, artikel 7, stk. 3: Model 2

>START GRAFIK>

1 Exporter (name, full address, country) Exportateur (nom, adresse complète, pays) 5 Consignee (name, full address, country) Destinataire (nom, adresse complète, pays) ORIGINAL 2 No BD 3 Export year Année d'exportation 4 Category number Numéro de catégorie EXPORT LICENCE (Textile products) LICENCE D'EXPORTATION (Produits textiles) 6 Country of origin Pays d'origine 7 Country of destination Pays de destination 8 Place and date of shipment - Means of transport Lieu et date d'embarquement - Moyen de transport 9 Supplementary details Données supplémentaires NON-RESTRAINED TEXTILE CATEGORY CATÉGORIE TEXTILE NON LIMITÉE 10 Marks and numbers - Number and kind of packages - DESCRIPTION OF GOODS Marques et numéros - Nombre et nature des colis - DÉSIGNATION DES MARCHANDISES 11 Quantity (1) Quantité (1) 12 FOB value (2) Valeur fob (2) 13 CERTIFICATION BY THE COMPETENT AUTHORITY - VISA DE L'AUTORITÉ COMPÉTENTE I, the undersigned, certify that the goods described above originated in the country shown in box No 6, in accordance with the provisions in force in the Agreement on trade in textile products between the European Community and the Republic of Latvia. Je soussigné certifie que les marchandises désignées ci-dessus sont originaires du pays figurant dans la case 6, conformément aux dispositions en vigueur dans l'accord sur le commerce des produits textiles entre la Communauté européenne et la République de Lettonie. 14 Competent authority (name, full address, country) Autorité compétente (nom, adresse complète, pays) At - À . , on - le . (Signature) (Stamp - Cachet) (1) Show net weight (kg) and also quantity in the unit prescribed for category where other than net weight - Indiquer le poids net en kilogrammes ainsi que la quantité dans l'unité prévue pour la catégorie si cette unité n'est pas le poids net. (2) In the currency of the sale contract - Dans la monnaie du contrat de vente.>SLUT GRAFIK>

Protokol B omhandlet i artikel 9

varer fremstillet som hjemmeindustri og folkloristiske varer med oprindelse i Letland

1. Den fritagelse, der er omhandlet i aftalens artikel 9, for så vidt angår varer, fremstillet som hjemmeindustri, gælder kun for følgende varer:

a) vævede stoffer, som udelukkende fremstilles på hånd- eller foddrevne væve, og som traditionelt fremstilles i Letlands hjemmeindustri

b) beklædningsgenstande og andre tekstilvarer, der traditionelt håndfremstilles i Letlands hjemmeindustri af ovennævnte stoffer, og som udelukkende syes i hånden uden hjælp af maskiner

c) traditionelle folkloristiske varer fra Letland, som fremstilles i hånden, og som anføres i en liste, der skal godkendes af Fællesskabet og Letland.

Der indrømmes alene fritagelse for varer, der er omfattet af et certifikat, som er i overensstemmelse med modellen i bilaget til denne protokol, og som er udstedt af de kompetente myndigheder i Letland. På certifikaterne anføres en begrundelse for udstedelsen heraf, og de skal godkendes af de kompetente myndigheder i Fællesskabet, efter at de har fundet det godtgjort, at de pågældende varer opfylder de betingelser, der er fastlagt i denne protokol. Certifikater, som omfatter de varer, der er nævnt i litra c), skal tydeligt påstemples »FOLKLORE«. Er parterne uenige om de pågældende varers art, afholdes der konsultationer inden for en måned med henblik på at bilægge sådanne uoverensstemmelser.

Skulle indførslen af en vare, der er omfattet af denne protokol, nå et sådant omfang, at det skaber vanskeligheder i Fællesskabet, indledes der hurtigst muligt konsultationer med Letland i henhold til proceduren i aftalens artikel 15, med henblik på at finde en løsning på problemet, om nødvendigt ved indførelse af et kvantitativt loft.

2. Bestemmelserne i afsnit IV og V i protokol A finder tilsvarende anvendelse på de varer, der er omfattet af stk. 1 i denne protokol.

Bilag til protokol B

>START GRAFIK>

1 Exporter (name, full address, country) Exportateur (nom, adresse complète, pays) 3 Consignee (name, full address, country) Destinataire (nom, adresse complète, pays) ORIGINAL 2No CERTIFICATE in regard to HANDLOOMS, TEXTILE HANDICRAFTS and TRADITIONAL TEXTILE PRODUCTS, OF THE COTTAGE INDUSTRY, issued in conformity with and under the conditions regulating trade in textile products with the European Community. CERTIFICAT relatif aux TISSUS, TISSÉS SUR MÉTIERS À MAIN, aux PRODUITS TEXTILES FAITS À LA MAIN, et aux PRODUITS TEXTILES RELEVANT DU FOLKLORE TRADITIONNEL, DE FABRICATION ARTISANALE, délivré en conformité avec et sous les conditions régissant les échanges de produits textiles avec la Communauté européenne. 4 Country of origin Pays d'origine 5 Country of destination Pays de destination 6 Place and date of shipment - Means of transport Lieu et date d'embarquement - Moyen de transport 7 Supplementary details Données supplémentaires 8 Marks and numbers - Number and kind of packages - DESCRIPTION OF GOODS Marques et numéros - Nombre et nature des colis - DÉSIGNATION DES MARCHANDISES 9 Quantity Quantité 10 FOB value (1) Valeur fob (1) 11 CERTIFICATION BY THE COMPETENT AUTHORITY - VISA DE L'AUTORITÉ COMPÉTENTE I, the undersigned, certify that the consignment described above includes only the following textile products of the cottage industry of the country shown in box No 4: (a) fabrics woven on looms operated solely by hand or foot (handlooms) (2); (b) garments or other textile articles obtained manually from the fabrics described under (a) and sewn solely by hand without the aid of any machine (handicrafts) (2); (c) traditional folklore handicraft textile products made by hand, as defined in the list agreed between the European Community and the country shown in box No 4. Je soussigné certifie que l'envoi décrit ci-dessus contient exclusivement les produits textiles suivants relevant de la fabrication artisanale du pays figurant dans la case 4: (a) tissus tissés sur des métiers actionnés à la main ou au pied (handlooms) (2); (b) vêtements ou autres articles textiles obtenus manuellement à partir de tissus décrits sous (a) et cousus uniquement à la main sans l'aide d'une machine (handicrafts) (2); (c) produits textiles relevant du folklore traditionnel fabriqués à la main, comme définis dans la liste convenue entre la Communauté européenne et le pays indiqué dans la case 4. 12 Competent authority (name, full address, country) Autorité compétente (nom, adresse complète, pays) At - À . , on - le . (Signature) (Stamp - Cachet) (1) In the currency of the sale contract - Dans la monnaie du contrat de vente. (2) Delete as appropriate - Biffer la (les) mention(s) inutile(s).>SLUT GRAFIK>

Protokol C

Genindførsel i Fællesskabet, som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i denne aftale af de varer, der er opført i bilaget til denne protokol, er omfattet af bestemmelserne i denne aftale, medmindre andet fremgår af nedenstående særlige bestemmelser:

1. Kun genindførsel i Fællesskabet af varer, der er omfattet af de specifikke kvantitative lofter, som er fastsat i bilaget til denne protokol, anses for genindførsel som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i aftalen, jf. dog stk. 2.

2. For genindførsel af varer, der ikke er omfattet af bilaget til denne protokol, kan der fastsættes specifikke kvantitative lofter efter konsultationer i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i aftalens artikel 15, forudsat at de pågældende varer er omfattet af kvantitative lofter i medfør af bilag II til aftalen eller af en ordning med dobbeltkontrol eller af tilsynsforanstaltninger.

3. Under hensyntagen til begge parters interesser kan Fællesskabet efter eget skøn eller på grundlag af en anmodning i henhold til aftalens artikel 15:

a) undersøge mulighederne for overførsel mellem kategorierne og forlods udnyttelse eller overførsel af dele af specifikke kvantitative lofter mellem to år

b) overveje mulighederne for at hæve specifikke kvantitative lofter.

4. Fællesskabet kan imidlertid inden for følgende rammer automatisk udnytte den fleksibilitet, der følger af stk. 3:

a) overførsel mellem kategorierne må ikke overstige 20 % af den mængde, der er fastsat for den kategori, hvortil overførslen finder sted

b) overførsel af specifikke kvantitative lofter mellem to år må ikke overstige 10,5 % af den mængde, der er fastsat for det år, i hvilket den faktiske udnyttelse finder sted

c) forlods udnyttelse af specifikke kvantitative lofter mellem to år må ikke overstige 7,5 % af den mængde, der er fastsat for det år, i hvilket den faktiske udnyttelse finder sted.

5. Fællesskabet underretter Letland om alle foranstaltninger, der træffes i henhold til de foregående stykker.

6. De kompetente myndigheder i Fællesskabet foretager afskrivning på et af de specifikke kvantitative lofter, som er omhandlet i stk. 1, på tidspunktet for udstedelsen af den forhåndsbevilling, der er omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 636/82 om økonomisk passiv forædling. Der foretages afskrivning på det specifikke kvantitative loft for det år, i hvilket forhåndsbevillingen udstedes.

7. For alle varer, der er omfattet af denne protokol, udsteder de organisationer, der ifølge lettisk lov er bemyndiget hertil, i henhold til bestemmelserne i protokol A til aftalen et oprindelsescertifikat, i hvilket der henvises til den i stk. 6 nævnte forhåndsbevilling som bevis for, at den deri beskrevne forædling har fundet sted i Letland.

8. Fællesskabet meddeler Letland navn og adresse på de kompetente myndigheder i Fællesskabet, som udsteder de forhåndsbevillinger, der er nævnt i stk. 6, samt aftryk af de stempler, som de pågældende myndigheder anvender.

9. Uden at dette berører bestemmelserne i stk. 1 til 8 konsulterer Letland og Fællesskabet fortsat hinanden med henblik på at finde en gensidigt tilfredsstillende løsning, som gør det muligt for begge parter at drage fordel af aftalens bestemmelser om passiv forædling, således at der sikres en effektiv udvikling af samhandelen med tekstilvarer mellem Letland og Fællesskabet.

Bilag til protokol C

(Den fuldstændige varebeskrivelse for kategorierne i dette bilag findes i bilag I til aftalen)

>TABELPOSITION>

Protokol D

Den årlige vækstrate for de kvantitative lofter, der kan indføres i henhold til artikel 5 i aftalen for varer, som er omfattet af aftalen, fastsættes ved overenskomst mellem parterne i henhold til de konsultationsprocedurer, der er fastsat i artikel 15 i aftalen.

Godkendt protokollat nr. 1

I forbindelse med den aftale mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Letland om handel med tekstilvarer og beklædningsgenstande, som paraferedes i Bruxelles den 15. juni 1993, nåede parterne til enighed om, at artikel 5 i aftalen ikke udelukker, at Fællesskabet, hvis betingelserne herfor er opfyldt, anvender beskyttelsesforanstaltningerne for en eller flere af Fællesskabets regioner i overensstemmelse med principperne for det indre marked.

Letland underrettes under sådanne omstændigheder på forhånd om de relevante bestemmelser i protokol A til aftalen, som vil blive anvendt i det foreliggende tilfælde.

For regeringen for Republikken Letland

For Rådet for De Europæiske Fællesskaber

Godkendt protokollat nr. 2

Uanset artikel 7, stk. 1, i denne aftale, kan Fællesskabet af tvingende tekniske eller administrative grunde eller for at finde en løsning på økonomiske problemer, der er en følge af regional koncentration af indførslen, eller for at bekæmpe omgåelse og misligholdelse af bestemmelserne i denne aftale, i en begrænset periode indføre en særlig forvaltningsordning i overensstemmelse med principperne for det indre marked.

Er parterne imidlertid ikke i stand til at finde en tilfredsstillende løsning under de konsultationer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3, forpligter Letland sig til på anmodning af Fællesskabet at overholde midlertidige eksportlofter for en eller flere regioner i Fællesskabet. Indførelsen af sådanne lofter udelukker ikke, at der til den eller de pågældende regioner indføres varer, som er afsendt fra Letland på grundlag af eksportlicenser udstedt før datoen for Fællesskabets formelle underretning af Letland om indførelsen af ovennævnte lofter.

Fællesskabet underretter Letland om de tekniske og administrative foranstaltninger, der af begge parter skal indføres for at gennemføre ovenstående bestemmelser i overensstemmelse med principperne for det indre marked.

For regeringen for Republikken Letland

For Rådet for De Europæiske Fællesskaber

Godkendt protokollat nr. 3

I forbindelse med aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Letland om handel med tekstilvarer og beklædningsgenstande, som paraferedes i Bruxelles den 15. juni 1993, nåede parterne til enighed om, at Letland bestræber sig for at sikre, at visse regioner i Fællesskabet, som traditionelt har tegnet sig for forholdsvis små kvoter af fællesskabskontingenterne, ikke afskæres fra at indføre varer, der anvendes som råmateriale i deres forarbejdningsindustri.

Fællesskabet og Letland aftalte endvidere om fornødent at afholde konsultationer med henblik på at løse problemer, der måtte opstå i den forbindelse.

For regeringen for Republikken Letland

For Rådet for De Europæiske Fællesskaber

Godkendt protokollat nr. 4

I forbindelse med aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Letland om handel med tekstilvarer og beklædningsgenstande, som paraferedes i Bruxelles den 15. juni 1993, erklærede Letland, at fra tidspunktet for indgivelse af anmodningen om de konsultationer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3, og indtil sådanne konsultationer har fundet sted, er Letland rede til at samarbejde ved ikke at udstede eksportlicenser, som vil forværre de problemer, der er en følge af en regional koncentration af den direkte indførsel til Fællesskabet.

For regeringen for Republikken Letland

For Rådet for De Europæiske Fællesskaber

Noteudveksling

Generaldirektoratet for Forbindelser med Tredjelande under Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber skal herved over for Republikken Letlands udenrigsministerium henvise til den aftale mellem Letland og Fællesskabet om handel med tekstilvarer, som paraferedes i Bruxelles den 15. juni 1993.

Generaldirektoratet kan meddele ministeriet, at Fællesskabet, indtil de nødvendige procedurer for indgåelse af aftalen og for dennes ikrafttræden er afsluttet, er rede til at anvende aftalens bestemmelser de facto fra den 1. januar 1993. Dette er dog under forudsætning af, at begge parter til enhver tid med 120 dages varsel kan bringe denne de facto anvendelse af aftalen til ophør.

Generaldirektoratet for Forbindelser med Tredjelande vil gerne bede ministeriet bekræfte, at det er indforstået med ovenstående.

Generaldirektoratet for Forbindelser med Tredjelande vil gerne benytte lejligheden til over for Republikken Letlands udenrigsministerium at give udtryk for sin mest udmærkede højagtelse.

Noteudveksling

Republikken Letlands udenrigsministerium skal herved over for Generaldirektoratet for Forbindelser med Tredjelande under Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber henvise til den aftale mellem Fællesskabet og Letland om handel med tekstilvarer, som paraferedes i Bruxelles den 15. juni 1993.

Republikken Letlands udenrigsministerium skal herved over for generaldirektoratet bekræfte, at Republikken Letlands regering, indtil de nødvendige procedurer for indgåelse af aftalen og for dennes ikrafttræden er afsluttet, er rede til at anvende aftalens bestemmelser de facto fra den 1. januar 1993. Dette er dog under forudsætning af, at begge parter til enhver tid med 120 dages varsel kan bringe denne de facto anvendelse af aftalen til ophør.

Republikken Letlands udenrigsministerium vil gerne benytte lejligheden til over for Generaldirektoratet for Forbindelser med Tredjelande under Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber at give udtryk for sin mest udmærkede højagtelse.

PROTOKOL Nr. 2 om samhandelen mellem Fællesskabet og Letland med forarbejdede landbrugsprodukter

Artikel 1

1. Fællesskabet giver de toldindrømmelser, der er omhandlet i bilag I, for forarbejdede landbrugsprodukter med oprindelse i Letland. For de varer, der er opført i bilag II, indrømmes nedsættelserne af landbrugselementet dog inden for de mængdemæssige begrænsninger, der er fastsat deri.

2. Letland giver de toldindrømmelser, der er fastsat i henhold til artikel 4.

3. Associeringsrådet kan:

- udvide listen over de i denne protokol nævnte forarbejdede landbrugsprodukter

- øge mængden af de forarbejdede landbrugsprodukter, der er omfattet af de ved denne protokol fastsatte indrømmelser.

4. Associeringsrådet kan erstatte indrømmelserne med en ordning med udligningsbeløb uden mængdebegrænsninger baseret på de fastslåede prisforskelle på henholdsvis Fællesskabets og Letlands markeder for de landbrugsprodukter, som faktisk indgår i sammensætningen af de forarbejdede landbrugsprodukter, der er omfattet af denne protokol. Associeringsrådet fastsætter en liste over de varer, som undergives sådanne beløb, og en liste over basisprodukterne. Det fastsætter med henblik herpå almindelige gennemførelsesbestemmelser.

Artikel 2

I denne protokol forstås ved:

- »varer«, de forarbejdede landbrugsprodukter, der er omhandlet i denne protokol

- »landbrugselementet«, den del af afgiften, der svarer til forskellen mellem priserne på de kontraherende parters indre marked for de landbrugsprodukter, der anses for at være medgået til fremstillingen af varen, og priserne for de samme landbrugsprodukter, der er indarbejdet ved indførsel fra tredjelande

- »ikke-landbrugselementet«, den del af afgiften, der fremkommer ved i den samlede afgift at fradrage landbrugselementet i afgiften

- »basisprodukter«, de landbrugsprodukter, der anses for at indgå i sammensætningen af varerne efter forordning (EF) nr. 3448/93

- »basismængde«, mængden af et basisprodukt beregnet efter artikel 6 i forordning (EF) nr. 3448/93, og som tjener til at bestemme landbrugselementet gældende for en særlig vare i overensstemmelse med samme forordning.

Artikel 3

1. Fællesskabet giver Letland følgende indrømmelser:

- ikke-landbrugselementet af afgiften nedsættes som anført i bilag I

- for de varer, for hvilke der i bilag I er fastsat et nedsat landbrugselement (MOBR), beregnes dette ved en nedsættelse på 20 % i 1995, 40 % i 1996 og 60 % fra 1997 af basismængderne af de basisprodukter, for hvilke der indrømmes en afgiftsnedsættelse. For de andre basisprodukter i samme vare beregnes de tilsvarende nedsættelser for samme år til 10, 20 og 30 %. Disse nedsættelser indrømmes kun inden for grænserne af de toldkontingenter, der er fastsat i bilag II. For mængder ud over disse toldkontingenter anvendes det landbrugselement, der er gældende for tredjelande.

2. Landbrugselementerne erstattes med nedsatte landbrugselementer for varer, med hvilke listen er blevet udvidet i henhold til proceduren i artikel 1, stk. 3.

Artikel 4

1. Letland fastsætter inden den 31. december 1996 landbrugselementet i afgifterne for de varer, der henhører under forordning (EF) nr. 3448/93, på basis af den MFN-importtold, der er anført i bilag III, og som anvendes på de basislandbrugsprodukter med oprindelse i Fællesskabet, som anses for at være medgået til fremstillingen af disse varer. Letland fremsender disse oplysninger til Associeringsrådet.

2. Letland anvender den i bilag III anførte told på indførsel af forarbejdede landbrugsprodukter, som har oprindelse i Fællesskabet og henhører under forordning (EF) nr. 3448/93. Hvis en reform af Letlands landbrugspolitik medfører, at landbrugselementet i afgifterne i artikel 2 stiger, giver Letland imidlertid meddelelse herom til Associeringsrådet, som kan aftale en forhøjelse af den pågældende toldsats svarende til størrelsen af landbrugselementet.

3. Letland nedsætter tolden for varer henhørende under forordning (EF) nr. 3448/93 i henhold til følgende tidsplan:

- ikke-landbrugselementet i afgiften ophæves inden den 31. december 2001

- landbrugselementet i afgiften nedsættes af Associeringsrådet efter principperne i artikel 3.

BILAG I

>TABELPOSITION>

BILAG II

>TABELPOSITION>

BILAG III

Liste over varer omhandlet i artikel 4

1. Indførsel i Letland af følgende varer med oprindelse i Fællesskabet pålægges told som anført i det følgende. Hvis der imidlertid gælder en mere gunstig handelsordning i Letland, anvendes denne på indførsler fra Fællesskabet.

2. Toldnedsættelser fra 1995 til 2000 gennemføres i årlige trin, hvis nedsættelsen er større end 1 %; ellers gennemføres nedsættelserne på én gang i år 2000.

3. Indførsel i Letland af andre forarbejdede landbrugsprodukter med oprindelse i Fællesskabet end dem, der er opført i dette bilag, fritages for told.

>TABELPOSITION>

BILAG IV

Liste over varer omhandlet i artikel 4

>TABELPOSITION>

PROTOKOL Nr. 3 om definitionen af begrebet »varer med oprindelsesstatus« og om metoderne for administrativt samarbejde

AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Definitioner

I denne protokol forstås ved:

a) »fremstilling« alle former for bearbejdning eller forarbejdning, herunder også samling eller specifikke processer

b) »materialer« alle former for bestanddele, råstoffer, komponenter eller dele osv., der er anvendt til fremstillingen af varen

c) »vare« den vare, der fremstilles, også når den senere er bestemt til anvendelse i en anden fremstillingsproces

d) »produkter« både materialer og varer

e) »toldværdi« den værdi, der er fastlagt i overensstemmelse med aftalen om anvendelsen af artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel, udfærdiget i Genève den 12. april 1979

f) »prisen ab fabrik« den pris, der betales for varen ab fabrik til den producent, i hvis virksomhed den sidste bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, såfremt prisen indbefatter værdien af alle anvendte materialer, minus alle interne afgifter, der er refunderet eller kan refunderes ved den fremstillede vares udførsel

g) »materialernes værdi« toldværdien på indførelsestidspunktet af de benyttede materialer uden oprindelsesstatus eller, såfremt denne ikke er kendt og ikke kan opgøres, den første registrerede pris, der er betalt for disse materialer i de pågældende områder

h) »værdien af materialer med oprindelsesstatus« toldværdien af disse materialer som defineret i litra g) anvendt med de fornødne tilpasninger

i) »merværdi« prisen ab fabrik minus toldværdien af alle anvendte materialer, som ikke har oprindelse i det land, hvor disse varer fremstilles

j) »kapitler« og »positioner« de kapitler og positioner (firecifrede koder), der benyttes i den nomenklatur, som udgør det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, i denne protokol benævnt »det harmoniserede system« eller »HS«

k) »tariferet« en vares eller et materiales tarifering under en bestemt position

l) »sending« varer, som enten sendes samtidig fra en bestemt eksportør til en bestemt modtager eller er omfattet af et enkelt transportdokument, der dækker transporten fra eksportøren til modtageren, eller, såfremt et sådant dokumentet ikke foreligger, af en enkelt faktura.

AFSNIT II DEFINITION AF BEGREBET »VARER MED OPRINDELSESSTATUS«

Artikel 2

Oprindelseskriterier

For anvendelsen af aftalen gælder følgende, jf. dog artikel 3 og 4 i denne protokol:

1) Som varer med oprindelse i Fællesskabet anses:

a) varer, der fuldt ud er fremstillet i Fællesskabet i den i artikel 5 i denne protokol fastlagte betydning

b) varer, der er fremstillet i Fællesskabet, og som indeholder materialer, der ikke fuldt ud er fremstillet i Fællesskabet, dog på betingelse af, at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i Fællesskabet i den i artikel 6 i denne protokol fastlagte betydning.

2) Som varer med oprindelse i Letland anses:

a) varer, der fuldt ud er fremstillet i Letland i den i artikel 5 i denne protokol fastlagte betydning

b) varer, der er fremstillet i Letland, og som indeholder materialer, der ikke fuldt ud er fremstillet i Letland, dog på betingelse af, at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i Letland i den i artikel 6 i denne protokol fastlagte betydning.

Artikel 3

Bilateral kumulation

1. Uanset artikel 2, stk. 1, litra b), anses materialer med oprindelse i Letland i henhold til denne protokol som materialer med oprindelse i Fællesskabet, og det kræves ikke, at disse materialer dér har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, dog på betingelse af, at de har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end den, der er omhandlet i artikel 7 i denne protokol.

2. Uanset artikel 2, stk. 2, litra b), anses materialer med oprindelse i Fællesskabet i henhold til denne protokol som materialer med oprindelse i Letland, og det kræves ikke, at disse materialer dér har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, dog på betingelse af, at de har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end den, der er omhandlet i artikel 7 i denne protokol.

Artikel 4

Kumulation med materialer med oprindelse i Estland og Litauen

1. a) Uanset artikel 2, stk. 1, litra b), og med forbehold af bestemmelserne i stk. 2 og 3, anses materialer med oprindelse i Estland eller Litauen i den i protokol 3 til aftalerne mellem Fællesskabet og disse lande fastlagte betydning som materialer med oprindelse i Fællesskabet, og det kræves ikke, at disse materialer dér har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, dog på betingelse af, at de har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end den, der er omhandlet i artikel 7 i denne protokol.

b) Uanset artikel 2, stk. 2, litra b), og med forbehold af bestemmelserne i stk. 2 og 3, anses materialer med oprindelse i Estland eller Litauen i den i protokol 3 til aftalerne mellem Fællesskabet og disse lande fastlagte betydning som materialer med oprindelse i Letland, og det kræves ikke, at disse materialer dér har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, dog på betingelse af, at de har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end den, der er omhandlet i artikel 7 i denne protokol.

2. Varer, der har erhvervet oprindelsesstatus i henhold til stk. 1, beholder kun deres oprindelsesstatus i Fællesskabet eller Letland, hvis den værdi, der er tilført dem dér, overstiger værdien af de anvendte materialer med oprindelse i Estland eller Litauen.

Hvis dette ikke er tilfældet, anses de pågældende varer med henblik på anvendelsen af denne aftale eller aftalerne mellem Fællesskabet og Estland og Litauen som varer med oprindelse i Estland og Litauen, afhængigt af, hvilket af disse lande der tegner sig for den største værdi af de oprindelsesmaterialer, der er medgået.

3. Med henblik på anvendelsen af denne artikel gælder oprindelsesregler, der er identiske med reglerne i denne protokol, i samhandelen mellem Fællesskabet og Estland og Litauen og mellem Letland og disse to lande og tillige mellem disse tre lande indbyrdes.

Artikel 5

Fuldt ud fremstillede varer

1. Som varer, der fuldt ud er fremstillet i Fællesskabet eller i Letland i den i artikel 2, stk. 1, litra a), og stk. 2, litra a), fastlagte betydning, anses følgende:

a) mineralske produkter, som er udvundet af deres jord eller havbund

b) vegetabilske produkter, der er høstet dér

c) levende dyr, som er født og opdrættet dér

d) produkter fra levende dyr, som er opdrættet dér

e) produkter fra jagt og fiskeri, som drives dér

f) produkter fra havfiskeri og andre produkter fra havet, som er optaget af deres fartøjer

g) produkter, som er fremstillet på deres flydende fabrikker udelukkende på grundlag af de i litra f) nævnte produkter

h) brugte varer, som indsamles dér og kun anvendes til genindvinding af råmaterialer, herunder brugte dæk, der kun kan anvendes til vulkanisering eller som spildprodukt

i) affald og skrot, der hidrører fra fremstillingsvirksomhed, som udøves dér

j) varer, som er udvundet af havbunden eller undergrunden beliggende uden for deres søterritorium, for så vidt de har eneret på udnyttelsen af denne havbund eller undergrund

k) varer, som er fremstillet dér udelukkende på grundlag af de i litra a) til j) nævnte produkter.

2. Udtrykket »deres fartøjer« og »deres flydende fabrikker« i stk. 1, litra f) og g), omfatter kun de fartøjer og flydende fabrikker:

- som er registreret eller anmeldt i Letland eller i en af Fællesskabets medlemsstater

- som fører Letlands flag eller en af Fællesskabets medlemsstaters flag

- som mindst for halvdelens vedkommende ejes af statsborgere i Letland eller Fællesskabets medlemsstater eller af et selskab, hvis hovedsæde ligger i en af disse stater eller i Letland, hvis administrerende direktør eller direktører, hvis formand for bestyrelsen eller tilsynsrådet samt flertallet af disse organers medlemmer er statsborgere i Letland eller Fællesskabets medlemsstater, og hvis kapital desuden, når det drejer sig om interessentskaber eller selskaber med begrænset ansvar, for mindst halvdelens vedkommende tilhører disse medlemsstater, Letland, offentlige institutioner eller statsborgere i disse lande

- hvis officersbesætning er sammensat af statsborgere i Letland eller Fællesskabets medlemsstater

- og hvis øvrige besætning er sammensat således, at mindst 75 % er statsborgere i Letland eller Fællesskabets medlemsstater.

3. Udtrykket »Letland« og »Fællesskabet« dækker ligeledes Letlands og Fællesskabets medlemsstaters territoriale farvande.

Søgående fartøjer, der befinder sig på det åbne hav, herunder flydende fabrikker, om bord på hvilke der foretages en bearbejdning eller forarbejdning af fangsterne, anses som dele af Fællesskabets eller Letlands område, forudsat at de opfylder de i stk. 2 angivne betingelser.

Artikel 6

Tilstrækkeligt bearbejdede eller forarbejdede varer

1. Med henblik på anvendelsen af artikel 2 anses materialer uden oprindelsesstatus for at have undergået tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, når den fremstillede vare henføres under en anden toldposition end dem, hvorunder alle de materialer, der ikke har oprindelsesstatus, og som er blevet anvendt til fremstillingen, tariferes, jf. dog bestemmelserne i stk. 2 og 3.

2. For en vare, der er opført i kolonne 1 og 2 i listen i bilag II, opfyldes de for varen i kolonne 3 angivne betingelser i stedet for reglen i stk. 1.

Når der i listen i bilag II anvendes en procentregel ved bestemmelsen af oprindelsesstatus for en vare, der er fremstillet i Fællesskabet eller Letland, skal merværdien som følge af bearbejdningen eller forarbejdningen svare til prisen ab fabrik for den fremstillede vare med fradrag af toldværdien af de materialer fra tredjelande, der er indført til Fællesskabet eller Letland.

3. Disse betingelser angiver for alle varer, der er omfattet af aftalen, hvilken bearbejdning eller forarbejdning der skal være foretaget af de materialer uden oprindelsesstatus, der anvendes til fremstillingen af de pågældende varer, og gælder kun for disse materialer. Det følger heraf, at hvis en vare, som har opnået oprindelsesstatus, fordi de på listen angivne betingelser vedrørende den pågældende vare er opfyldt, anvendes til fremstilling af en anden vare, gælder de betingelser, som er angivet for den vare, i hvilken den indarbejdes, ikke for den, og der skal ikke tages hensyn til de materialer uden oprindelsesstatus, som eventuelt er blevet anvendt ved fremstillingen af den.

Artikel 7

Utilstrækkelige bearbejdninger eller forarbejdninger

Med henblik på anvendelsen af artikel 6 anses følgende bearbejdninger eller forarbejdninger som utilstrækkelige til at give varerne oprindelsesstatus, uanset om de medfører positionsskifte:

a) behandlinger, som har til formål at sikre, at varernes tilstand ikke forringes under transport og oplagring (lufttilførsel, strækning, tørring, afkøling, anbringelse i saltvand, svovlholdigt vand eller i vand, der er tilsat andre stoffer, fjernelse af beskadigede eller fordærvede dele og lignende)

b) enkle foranstaltninger som afstøvning, sigtning, sortering, klassificering, sammenstilling (herunder samling af varesæt), vask, maling og tilskæring

c) i) udskiftning af emballage og adskillelse og samling af kolli

ii) enkel aftapning, påfyldning af flakoner, anbringelse i sække, etuier, æsker, på bræt, plader eller bakker mv. samt alle andre enkle emballeringsarbejder

d) anbringelse af mærker, etiketter eller andre lignende kendetegn på selve varen eller deres emballage

e) enkel blanding af varer, også af forskellige arter, når en eller flere af bestanddelene i blandingen ikke opfylder betingelserne i denne protokol for at kunne anses som varer med oprindelsesstatus i Fællesskabet eller Letland

f) enkel samling af dele for at kunne danne en komplet vare

g) kombination af to eller flere af de i litra a) til f) nævnte foranstaltninger

h) slagtning af dyr.

Artikel 8

Kvalificerede enhed

1. Den kvalificerende enhed for anvendelsen af bestemmelserne i denne protokol er den vare, der anses for at være basisenheden ved tarifering i det harmoniserede systems nomenklatur.

Heraf følger, at:

a) når en vare, der består af en gruppe eller samling af dele, i henhold til det harmoniserede system tariferes under en og samme position, udgør helheden den kvalificerende enhed

b) når en sending består af et antal identiske varer, der tariferes under samme position i det harmoniserede system, tages hver vare for sig ved anvendelsen af bestemmelserne i denne protokol.

2. Når emballagen i henhold til punkt 5 i de almindelige bestemmelser i det harmoniserede system er indbefattet i varen ved tariferingen, skal dette også være tilfældet ved bestemmelsen af oprindelsen.

Artikel 9

Tilbehør, reservedele og værktøj

Tilbehør, reservedele og værktøj, der leveres som standardudstyr til materiel, maskiner eller køretøjer, og hvis pris er indbefattet i varens pris eller ikke faktureres særskilt, betragtes som værende en del af dette materiel eller disse maskiner eller køretøjer.

Artikel 10

Varer i sæt

Sæt som defineret i punkt 3 i de almindelige bestemmelser i det harmoniserede system betragtes som varer med oprindelsesstatus, når alle dele har oprindelsesstatus. Når et sæt består af varer med og uden oprindelsesstatus, anses sættet som helhed dog for at have oprindelsesstatus, hvis værdien af varerne uden oprindelsesstatus ikke overstiger 15 % af sættets pris ab fabrik.

Artikel 11

Neutrale elementer

Ved bestemmelse af, om en vare har oprindelse i Fællesskabet eller Letland, er det ikke nødvendigt at undersøge, om elektrisk energi, brændselsanlæg og udstyr, maskiner og værktøj, der er anvendt ved fremstillingen af varen, eller om materialer, der er anvendt ved fremstillingen, men som ikke indgår og ikke er bestemt til at indgå i den pågældende vares endelige sammensætning, har oprindelsesstatus.

AFSNIT III TERRITORIALE BETINGELSER

Artikel 12

Territorialitetsprincip

Betingelserne i afsnit II vedrørende opnåelse af oprindelsesstatus skal opfyldes uden afbrydelse i Fællesskabet eller Letland, jf. dog undtagelserne i artikel 3 og 4.

Artikel 13

Genindførsel af produkter

Såfremt varer med oprindelsesstatus, der er udført fra Fællesskabet eller Letland til et andet land, genindføres, anses de som varer uden oprindelsesstatus, jf. dog bestemmelserne i artikel 3 eller 4, medmindre det over for toldmyndighederne kan godtgøres,

a) at de genindførte varer er de samme varer som dem, der blev udført, og

b) at de ikke har undergået nogen behandling, ud over hvad der var nødvendigt for deres bevarelse, medens de befandt sig i det pågældende land.

Artikel 14

Direkte forsendelse

1. Den præferencebehandling, der er fastsat i henhold til aftalen, gælder kun for varer eller materialer, som transporteres mellem Fællesskabets og Letlands område eller, når bestemmelserne i artikel 4 finder anvendelse, Estlands eller Litauens område, uden passage af andre områder. Dog kan transport af varer med oprindelse i Letland eller Fællesskabet som en enkelt forsendelse ske med passage af andre områder end Fællesskabets eller Letlands område eller, når bestemmelserne i artikel 4 finder anvendelse, Estlands eller Litauens område, eventuelt med omladning eller midlertidig oplagring på disse områder, såfremt varerne er forblevet under tilsyn af toldmyndighederne i transit- eller oplagringslandet og ikke dér har undergået anden behandling end losning og ladning eller enhver behandling, der skal sikre, at deres tilstand ikke forringes.

Varer med oprindelse i Letland eller Fællesskabet kan transporteres i rørledninger gennem andre områder end Fællesskabets eller Letlands område.

2. Som dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, skal der for den ansvarlige toldmyndigheder fremlægges:

a) enten et gennemgående transportdokument, der er udstedt i udførselslandet, og som dækker passagen gennem transitlandet

b) eller en erklæring fra toldmyndighederne i transitlandet, der indeholder:

i) en nøjagtig beskrivelse af varerne

ii) datoen for varernes losning og ladning, og hvis det er relevant med angivelse af de anvendte fartøjers navne, og

iii) dokumenterede oplysninger om de omstændigheder, under hvilke varerne har henligget i transitlandet

c) eller i mangel heraf enhver anden dokumentation.

Artikel 15

Udstillinger

1. Varer, der afsendes fra en af de kontraherende parter til en udstilling i et tredjeland, og som efter udstillingen sælges til indførsel i en anden kontraherende part, opnår ved indførslen de fordele, som følger af aftalens bestemmelser, forudsat at de opfylder de i denne protokol fastsatte betingelser for at kunne anerkendes som varer med oprindelse i Fællesskabet eller Letland, og det over for toldmyndighederne kan godtgøres:

a) at en eksportør har afsendt disse varer fra en af de kontraherende parter til det land, hvor udstillingen holdes, og har udstillet dem dér

b) at denne eksportør har solgt varerne eller på anden måde overdraget dem til en modtager i en anden kontraherende part

c) at varerne under udstillingen eller umiddelbart derefter er afsendt til den sidstnævnte kontraherende part i den stand, i hvilken de blev afsendt til udstillingen, og

d) at varerne fra det tidspunkt, da de blev afsendt til udstillingen, ikke har været benyttet til andre formål end til fremvisning på udstillingen.

2. Der skal udstedes eller udfærdiges et bevis for oprindelse i henhold til bestemmelserne i afsnit IV, og dette bevis skal fremlægges for indførselslandets toldmyndigheder på de normale betingelser. Udstillingens navn og adresse skal anføres derpå. Om fornødent kan der kræves supplerende dokumentation for varernes art og for de omstændigheder, under hvilke de har været udstillet.

3. Stk. 1 gælder for alle udstillinger, messer eller tilsvarende offentlige arrangementer af kommerciel, industriel, landbrugsmæssig eller håndværksmæssig karakter, under hvilke varerne er under konstant toldkontrol, og som ikke er tilrettelagt med privat formål i forretninger eller handelslokaler med henblik på salg af udenlandske varer.

AFSNIT IV BEVIS FOR OPRINDELSE

Artikel 16

Varecertifikat EUR.1

Bevis for varers oprindelsesstatus i henhold til denne protokol gives ved fremlæggelse af et varecertifikat EUR.1. Modellen hertil findes i bilag III til denne protokol.

Artikel 17

Normal procedure for udstedelse af et varecertifikat EUR.1

1. Udførselslandets toldmyndigheder udsteder et varecertifikat EUR.1 efter skriftlig anmodning fra eksportøren eller, på eksportørens ansvar, fra dennes befuldmægtigede repræsentant.

2. I dette øjemed udfylder eksportøren eller dennes befuldmægtigede repræsentant både varecertifikat EUR.1 og anmodningsformularen, der er vist i bilag III.

Disse formularer skal udfyldes på et af de sprog, på hvilke aftalen er affattet, i overensstemmelse med bestemmelserne i udførselslandets lovgivning. Hvis de udfyldes i hånden, skal det være med blæk og med blokbogstaver. Varebeskrivelsen skal anføres i den relevante rubrik uden mellemrum mellem linjerne. Hvis rubrikken ikke udfyldes fuldstændigt, skal der trækkes en vandret streg under varebeskrivelsens sidste linje, og den ikke udfyldte del skal udstreges.

3. Den eksportør, der anmoder om at få udstedt et varecertifikat EUR.1, skal når som helst på begæring af toldmyndighederne i udførselslandet, hvor varecertifikatet er udstedt, kunne fremlægge alle egnede dokumenter, som beviser, at de pågældende varer har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne protokol er opfyldt.

Eksportøren skal opbevare de i første afsnit nævnte dokumenter i mindst tre år.

Anmodninger om varecertifikater EUR.1 skal opbevares i mindst tre år af udførselslandets toldmyndigheder.

4. Varecertifikat EUR.1 udstedes af toldmyndighederne i en af Fællesskabets medlemsstater, hvis de varer, der skal udføres, kan anses som varer med oprindelse i Fællesskabet i den i artikel 2, stk. 1, i denne protokol fastsatte betydning. Varecertifikat EUR.1 udstedes af toldmyndighederne i Letland, hvis de varer, der skal udføres, kan anses som varer med oprindelse i Letland i den i artikel 2, stk. 2, i denne protokol fastsatte betydning.

5. I tilfælde, hvor kumulationsbestemmelserne i artikel 2, 3 og 4 finder anvendelse, kan toldmyndighederne i Fællesskabets medlemsstater eller Letland udstede varecertifikater EUR.1 på de betingelser, der er fastsat i denne protokol, hvis de varer, der skal udføres, kan anses som varer med oprindelsesstatus i Fællesskabet eller Letland i den i denne protokol fastsatte betydning, og forudsat at de varer, som varecertifikaterne EUR.1 vedrører, befinder sig i Fællesskabet eller Letland.

I disse tilfælde kan der udstedes certifikater EUR.1, forudsat at der fremlægges et tidligere udstedt eller udfærdiget bevis for varernes oprindelse. Oprindelsesbeviset opbevares mindst tre år af toldmyndighederne i udførselslandet.

6. De udstedende toldmyndigheder træffer alle nødvendige foranstaltninger for at efterprøve, at varerne har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne protokol er opfyldt. De har i dette øjemed ret til at kræve enhver form for dokumentation og at foretage enhver kontrol af eksportørens regnskaber eller enhver anden kontrol, som de måtte finde hensigtsmæssig.

De udstedende toldmyndigheder påser desuden, at de i stk. 2 omhandlede formularer er udfyldt korrekt. De skal navnlig kontrollere, at den rubrik, der er beregnet til varebeskrivelsen, er udfyldt på en sådan måde, at det ikke er muligt at foretage svigagtige tilføjelser.

7. Datoen for udstedelsen af varecertifikat EUR.1 skal anføres i den del af certifikatet, der er forbeholdt toldmyndighederne.

8. Varecertifikat EUR.1 udstedes af udførselslandets toldmyndigheder ved udførslen af de varer, som det vedrører. Certifikatet stilles til rådighed for eksportøren, så snart udførslen faktisk har fundet sted eller er sikret.

Artikel 18

Efterfølgende udstedelse af varecertifikat EUR.1

1. Uanset artikel 17, stk. 8, kan varecertifikat EUR.1 undtagelsesvis udstedes efter udførslen af de varer, som det vedrører, såfremt

a) det på grund af fejltagelser, uforsætlige undladelser eller særlige omstændigheder ikke er blevet udstedt ved udførslen

b) eller det over for toldmyndighederne godtgøres, at varecertifikat EUR.1 er blevet udstedt, men af tekniske årsager ikke er blevet godtaget ved indførslen.

2. Ved anvendelsen af stk. 1 skal eksportøren i anmodningen anføre sted og dato for udførslen af de varer, som varecertifikat EUR.1 vedrører, og årsagerne til sin anmodning.

3. Toldmyndighederne må kun udstede et varecertifikat EUR.1 efterfølgende, når de har kontrolleret, at oplysningerne i eksportørens anmodning er i overensstemmelse med oplysningerne i de tilsvarende dokumenter.

4. På varecertifikater EUR.1, der udstedes efterfølgende, skal anføres en af følgende påtegninger:

»NACHTRÄGLICH AUSGESTELLT«, »DELIVRE A POSTERIORI«, »RILASCIATO A POSTERIORI«, »AFGEGEVEN A POSTERIORI«, »ISSUED RETROSPECTIVELY«, »UDSTEDT EFTERFØLGENDE«, »ÅÊÄÏÈÅÍ ÅÊ ÔÙÍ ÕÓÔÅÑÙÍ«, »EXPEDIDO A POSTERIORI«, »EMITADO A POSTERIORI«, »IZDOTS P EEC PRE OCU EKSPORTA«, »ANNETTU JÄLKIKÄTEEN«, »UTFÄRDAT I EFTERHAND«.

5. Den påtegning, der er nævnt i stk. 4, anføres i rubrikken »Bemærkninger« på varecertifikat EUR.1.

Artikel 19

Udstedelse af et duplikateksemplar af varecertifikat EUR.1

1. I tilfælde af tyveri, bortkomst eller ødelæggelse af et varecertifikat EUR.1 kan eksportøren henvende sig til den toldmyndighed, der udstedte det, og anmode om udstedelse af et duplikateksemplar på grundlag af de hos myndigheden beroende udførselsdokumenter.

2. På duplikateksemplaret, der udstedes på denne måde, skal anføres en af følgende påtegninger:

»DUPLIKAT«, »DUPLICATA«, »DUPLICATO«, »DUPLICAAT«, »DUPLICATE«, »ÁÍÔÉÃÑÁÖÏ«, »DUPLICADO«, »SEGUNDA VIA«, »DUBLIKATS«, »KAKSOISKAPPALE«, »DUPLIKAT«.

3. Den påtegning, der er nævnt i stk. 2, samt udstedelsesdato og serienummer for det originale certifikat, anføres i rubrikken »Bemærkninger« på duplikateksemplaret af varecertifikat EUR.1.

4. Duplikatseksemplaret, der skal påføres samme udstedelsesdato som det originale varecertifikat EUR.1, får virkning fra denne dato.

Artikel 20

Erstatning af certifikater

1. Det skal til enhver tid være muligt at erstatte et eller flere varecertifikater EUR.1 med et andet eller flere andre certifikater, forudsat at dette foretages af de toldmyndigheder eller andre myndigheder, der er ansvarlige for kontrollen med varerne.

2. Erstatningscertifikatet betragtes som et endeligt varecertifikat EUR.1 med henblik på anvendelsen af denne protokol, herunder også bestemmelserne i denne artikel.

3. Erstatningscertifikatet udstedes på grundlag af en skriftlig anmodning fra den eksportør, der står for genudførslen, efter at de berørte myndigheder har kontrolleret oplysningerne i ansøgningens anmodning. Dato og serienummer for det oprindelige varecertifikat EUR.1 anføres i rubrik 7.

Artikel 21

Forenklet procedure for udstedelse af certifikater

1. Som undtagelse fra artikel 17, 18 og 19 i denne protokol anvendes en forenklet procedure for udstedelse af varecertifikat EUR.1 i overensstemmelse med nedenstående regler.

2. Udførselslandets toldmyndigheder kan fritage en eksportør, i det følgende benævnt »autoriseret eksportør«, som ofte udfører varer, for hvilke der kan udstedes varecertifikater EUR.1, og som over for toldmyndighederne kan tilbyde tilfredsstillende garanti for kontrollen med varernes oprindelsesstatus, for ved udførslen at frembyde varen ved toldstedet i udførselslandet samt for at indgive den anmodning om certifikat EUR.1, der gælder for disse varer, i forbindelse med udstedelsen af et certifikat EUR.1 på de vilkår, der er fastsat i artikel 17 i denne protokol.

3. Den i stk. 2 omhandlede bemyndigelse skal, efter toldmyndighedernes valg, indeholde bestemmelse om, at rubrik 11 »Toldvæsenets påtegninger« på certifikat EUR.1:

a) enten forud af toldmyndighederne i udførselslandet forsynes med det kompetente toldsteds stempel samt håndskrevet eller påtrykt underskrift af en toldembedsmand ved det pågældende toldsted

b) eller af den autoriserede eksportør forsynes med et særligt stempel, som er godkendt af udførselslandets toldmyndigheder, og som er i overensstemmelse med det i bilag V til denne protokol afbildede stempelaftryk. Sådanne stempler kan være påtrykt formularen.

4. I de i stk. 3, litra a), omhandlede tilfælde skal rubrik 7 »Bemærkninger« i varecertifikat EUR.1 forsynes med en af følgende påtegninger:

»PROCEDIMIENTO SIMPLIFICADO«, »FORENKLET PROCEDURE«, »VEREINFACHTES VERFAHREN«, »ÁÐËÏÕÓÔÅÕÌÅÍÇ ÄÉÁÄÉÊÁÓÉÁ«, »SIMPLIFIED PROCEDURE«, »PROCEDURE SIMPLIFIEE«, »PROCEDURA SEMPLIFICATA«, »VEREENVOUDIGDE PROCEDURE«, »PROCEDIMENTO SIMPLIFICADO«, »VIENK EAR OSOTA PROCED EURA«, »YKSINKERTAISTETTU MENETTELY«, »FÖRENKLAD PROCEDUR«.

5. Rubrik 11 »Toldvæsenets påtegninger« i varecertifikat EUR.1 udfyldes i givet fald af den autoriserede eksportør.

6. Den autoriserede eksportør skal i rubrik 13 »Anmodning om undersøgelse« i varecertifikat EUR.1 i givet fald anføre navn og adresse på de toldmyndigheder, der er kompetente til at kontrollere certifikatet.

7. Udførselslandets toldmyndigheder kan, i tilfælde hvor den forenklede procedure benyttes, foreskrive anvendelse af varecertifikater EUR.1 forsynet med et mærke, der gør det muligt at identificere disse certifikater.

8. I de i stk. 2 omhandlede bemyndigelser skal de kompetente myndigheder navnlig angive:

a) hvilke betingelser der skal overholdes ved udfærdigelse af anmodninger om varecertifikater EUR.1

b) bestemmelser om opbevaring i mindst tre år af anmodningerne

c) i de i stk. 3, litra b), nævnte tilfælde, hvilke myndigheder der er kompetente til at foretage den i artikel 30 i denne protokol omhandlede efterfølgende kontrol.

9. Udførselslandets toldmyndigheder kan udelukke visse varekategorier fra den i stk. 2 omhandlede særlige behandling.

10. Toldmyndighederne skal nægte at give den i stk. 2 omhandlede bemyndigelse til eksportører, som ikke tilbyder de garantier, der skønnes nødvendige. De kompetente myndigheder kan til enhver tid tilbagekalde bemyndigelsen. Tilbagekaldelse skal ske, når en autoriseret eksportør ikke længere opfylder betingelserne for meddelelsen af bemyndigelsen eller ikke længere tilbyder nævnte garantier.

11. For at give de kompetente myndigheder mulighed for eventuelt at foretage en kontrol, før varen afsendes, kan det pålægges den autoriserede eksportør at holde disse myndigheder underrettet om de forsendelser, han agter at foretage; de nærmere bestemmelser herom fastlægges af disse myndigheder.

12. Udførselslandets toldmyndigheder kan kontrollere de autoriserede eksportører, hvis de finder det nødvendigt. De pågældende eksportører skal tillade dette.

13. Bestemmelserne i denne artikel berører ikke anvendelsen af Fællesskabets, medlemsstaternes og Letlands forskrifter vedrørende toldformaliteter og brugen af tolddokumenter.

Artikel 22

Gyldigheden af beviset for oprindelse

1. Varecertifikat EUR.1 er gyldigt i fire måneder fra den dato, hvor det er blevet udstedt i udførselslandet, og skal i samme periode fremlægges for indførselslandets toldmyndigheder.

2. Varecertifikater EUR.1, som fremlægges for indførselslandets toldmyndigheder efter udløbet af den i stk. 1 nævnte sidste frist, kan godtages som grundlag for præferencebehandling, når overskridelsen af fristens skyldes force majeure eller ekstraordinære omstændigheder.

3. I andre tilfælde af forsinket fremlæggelse kan indførselslandets toldmyndigheder godtage varecertifikater EUR.1, når varerne er blevet frembudt for dem inden udløbet af den nævnte frist.

Artikel 23

Fremlæggelse af bevis for oprindelse

Varecertifikat EUR.1 fremlægges for toldmyndighederne i indførselslandet i overensstemmelse med de procedurer, der gælder i det pågældende land. Disse myndigheder kan forlange en oversættelse af et varecertifikat EUR.1. De kan desuden kræve, at importangivelsen suppleres med importørens erklæring om, at varerne opfylder de betingelser, der kræves for anvendelse af aftalen.

Artikel 24

Indførsel i form af delforsendelser

Når varer henhørende under kapitel 84 og 85 i det harmoniserede system på importørens anmodning og på de af indførselslandets toldmyndigheder fastsatte vilkår indføres i demonteret eller ikke monteret stand i henhold til punkt 2a i de almindelige bestemmelser i det harmoniserede system, og denne indførsel finder sted i form af delforsendelser, skal der ved indførslen af den første delforsendelse fremlægges ét enkelt bevis for disse varers oprindelse for toldmyndighederne.

Artikel 25

Certifikat EUR.2

1. Uanset bestemmelserne i artikel 16 kan dokumentationen for oprindelsesstatus i den i denne protokol fastsatte betydning for forsendelser, som udelukkende indeholder varer med oprindelsesstatus, og hvis værdi ikke overstiger 3 000 ECU pr. forsendelse, ske ved fremlæggelse af et certifikat EUR.2, hvortil modellen findes i bilag IV til denne protokol.

2. Certifikat EUR.2 udfyldes og undertegnes af eksportøren eller dennes befuldmægtigede repræsentant på førstnævntes ansvar i overensstemmelse med denne protokol.

3. Der udfyldes et certifikat EUR.2 for hver forsendelse.

4. Eksportører, der anmoder om et certifikat EUR.2, skal på anmodning af toldmyndighederne i udførselslandet forelægge alle støttedokumenter vedrørende anvendelsen af dette certifikat.

5. Artikel 22 og 23 finder tilsvarende anvendelse for certifikater EUR.2.

Artikel 26

Undtagelser fra formelt bevis for oprindelse

1. Varer i småforsendelser fra private afsendere til private modtagere eller varer, der medbringes af rejsende i deres personlige bagage, kan indføres som varer med oprindelsesstatus, uden at det er nødvendigt at fremlægge et formelt bevis for oprindelse, forudsat at der er tale om indførsel helt uden erhvervsmæssig karakter, og det erklæres, at varerne opfylder betingelserne i denne protokol, og der ikke er nogen tvivl om denne erklærings rigtighed. For så vidt angår varer sendt pr. post, kan denne erklæring afgives på toldangivelse C2/CP3 eller på et ark papir, der vedlægges det nævnte dokument.

2. Som indførsel helt uden erhvervsmæssig karakter anses lejlighedsvis indførsel, der udelukkende består af varer bestemt til personlig brug for modtagerne eller de rejsende eller deres familie, og hvis beskaffenhed og mængde ikke giver anledning til tvivl om, at indførslen sker i ikke-erhvervsmæssigt øjemed.

3. Desuden må den samlede værdi af disse varer ikke overstige 300 ECU, når der er tale om småforsendelser, eller 800 ECU, når der er tale om varer, der indgår i de rejsendes personlige bagage.

Artikel 27

Uoverensstemmelser og formelle fejl

1. Konstateres der mindre uoverensstemmelser mellem oplysningerne i et varecertifikat EUR.1 eller et certifikat EUR.2 og oplysningerne i de dokumenter, der indgives til toldstedet med henblik på varernes indklarering, medfører dette ikke i sig selv, at varecertifikat EUR.1 eller certifikat EUR.2 er ugyldigt, når det på fyldestgørende måde godtgøres, at dokumentet svarer til de frembudte varer.

2. Klare formelle fejl som maskinskrivningsfejl på et varecertifikat EUR.1 eller et certifikat EUR.2 bør ikke føre til, at det pågældende dokument afvises, hvis fejlene ikke er af en sådan karakter, at de rejser tvivl om rigtigheden af påtegningerne i dokumentet.

Artikel 28

Beløb udtrykt i ecu

1. Modværdien i udførselslandets nationale valuta af de beløb, der er udtrykt i ecu, fastsættes af udførselslandet og meddeles de øvrige kontraherende parter.

Når beløbene er større end de tilsvarende beløb, der er fastsat af indførselslandet, skal dette godkende dem, hvis varerne er faktureret i udførselslandets valuta eller i et andet af de i artikel 4 i denne protokol nævnte landes valuta.

Er varerne faktureret i en anden af Fællesskabets medlemsstaters valuta, skal indførselslandet godkende det beløb, som meddeles af det pågældende land.

2. Indtil den 30. april 2000 udgør de beløb, der skal benyttes i en given national valuta, modværdien i den pågældende nationale valuta af de i ecu udtrykte beløb pr. 1. oktober 1994.

For hver efterfølgende periode af fem års varighed undersøger Associeringsrådet de i ecu udtrykte beløb og disses modværdi i landenes nationale valutaer på grundlag af ecu-vekselkurserne den første hverdag i oktober året umiddelbart forud for denne femårsperiode.

Som led i denne undersøgelse sikrer Associeringsrådet, at der ikke finder nogen nedgang sted i de beløb, der skal benyttes i nogen national valuta, og overvejer desuden, om det er ønskeligt at bevare de pågældende beløbsgrænsers virkninger i faste priser. Med henblik herpå kan det træffe beslutning om at ændre de i ecu udtrykte beløb.

AFSNIT V METODER FOR ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

Artikel 29

Meddelelse om stempler og adresser

Toldmyndighederne i medlemsstaterne og Letland skal gennem Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber forsyne hinanden med aftryk af de stempler, der anvendes på toldstederne ved udstedelsen af varecertifikater EUR.1, og med adresserne på de toldmyndigheder, der er ansvarlige for udstedelsen af varecertifikater EUR.1 og for kontrollen af disse og certifikater EUR.2.

Artikel 30

Kontrol af varecertifikat EUR.1 og certifikat EUR.2

1. Efterfølgende kontrol af varecertifikater EUR.1 og af certifikat EUR.2 skal foretages ved stikprøver, og i øvrigt når indførselslandets toldmyndigheder nærer begrundet tvivl om dokumenternes ægthed, de pågældende varers oprindelsesstatus eller opfyldelsen af de øvrige betingelser i denne protokol.

2. Med henblik på gennemførelse af bestemmelserne i stk. 1 skal indførselslandets toldmyndigheder tilbagesende varecertifikat EUR.1 eller certifikat EUR.2 eller en kopi af disse dokumenter til udførselslandets toldmyndigheder, i givet fald med angivelse af de materielle eller formelle årsager, der gør en undersøgelse berettiget.

3. Kontrollen gennemføres af udførselslandets toldmyndigheder. De er i denne sammenhæng berettiget til at kræve alle oplysninger og foretage alle former for kontrol af eksportørens regnskaber eller enhver anden kontrol, som de finder hensigtsmæssig.

4. Hvis indførselslandets toldmyndigheder træffer afgørelse om at suspendere præferenceordningen for de pågældende varer, medens de afventer resultatet af undersøgelsen, skal de tilbyde at frigive varerne til importøren med forbehold af sådanne sikkerhedsforanstaltninger, de måtte finde nødvendige.

5. De toldmyndigheder, der anmoder om undersøgelsen, skal underrettes om resultaterne af denne undersøgelse senest i løbet af ti måneder. Det skal klart fremgå af disse resultater, om dokumenterne er ægte, og om de pågældende varer kan betragtes som varer med oprindelsesstatus og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol.

6. Hvis der i tilfælde, hvor der er begrundet tvivl, ikke foreligger svar inden ti måneder, eller hvis svaret ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at fastslå de pågældende dokumenters ægthed eller varernes virkelige oprindelse, afslår de anmodende toldmyndigheder at indrømme præferencebehandling, medmindre der foreligger force majeure eller ekstraordinære omstændigheder.

Artikel 31

Bilæggelse af tvister

Hvis der i forbindelse med den i artikel 30 fastsatte kontrolprocedure opstår tvister, der ikke kan bilægges, mellem de toldmyndigheder, der anmoder om en undersøgelse, og de toldmyndigheder, der er ansvarlige for undersøgelsens gennemførelse, eller hvis der opstår tvister om fortolkningen af denne protokol, forelægges disse for Associeringsrådet.

Under alle omstændigheder bilægges tvister mellem importøren og indførselslandets toldmyndigheder i henhold til indførselslandets lovgivning.

Artikel 32

Sanktioner

Der iværksættes sanktioner mod enhver person, der udfærdiger eller lader udfærdige et dokument med urigtige oplysninger for at opnå præferencebehandling for en vare.

Artikel 33

Frizoner

1. Medlemsstaterne og Letland træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at varer, der udføres på grundlag af et varecertifikat EUR.1, og som under transporten oplagres i en frizone beliggende på deres område, ikke ombyttes med andre varer, og at de ikke dér undergår andre behandlinger end sådanne, der er bestemt til at sikre, at deres tilstand ikke forringes.

2. Som undtagelse fra stk. 1 skal de berørte myndigheder på eksportørens anmodning udstede et nyt certifikat EUR.1 for varer med oprindelse i Fællesskabet eller i Letland, der er indført i en frizone på grundlag af et certifikat EUR.1, og som underkastes behandling eller forarbejdning, såfremt den behandling eller forarbejdning, varerne underkastes, er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol.

AFSNIT VI CEUTA OG MELILLA

Artikel 34

Anvendelse af protokollen

1. Betegnelsen »Fællesskabet« som anvendt i denne protokol omfatter ikke Ceuta og Melilla. Udtrykket »varer med oprindelse i Fællesskabet« omfatter ikke varer med oprindelse i disse områder.

2. Denne protokol finder tilsvarende anvendelse på varer med oprindelse i Ceuta og Melilla, jf. dog de særlige betingelser i artikel 35.

Artikel 35

Særlige betingelser

1. Følgende bestemmelser finder anvendelse i stedet for artikel 2, og henvisninger til den artikel betragtes som henvisninger til denne artikel.

2. Forudsat at de er transporteret direkte i overensstemmelse med artikel 14, anses følgende varer:

1) som varer med oprindelse i Ceuta og Melilla:

a) varer, der fuldt ud er fremstillet i Ceuta og Melilla

b) varer, der er fremstillet i Ceuta og Melilla, og som indeholder materialer, der ikke fuldt ud er fremstillet der, på betingelse af:

i) at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i den i artikel 6 i denne protokol fastlagte betydning, eller

ii) at disse materialer har oprindelse i Estland eller Fællesskabet i den i denne protokol fastlagte betydning, forudsat at de har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end den, der er omhandlet i artikel 7

2) som varer med oprindelse i Letland:

a) varer, der fuldt ud er fremstillet i Letland

b) varer, der er fremstillet i Letland, og som indeholder materialer, der ikke fuldt ud er fremstillet der, på betingelse af:

i) at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i den i artikel 6 i denne protokol fastlagte betydning, eller

ii) at disse materialer har oprindelse i Ceuta og Melilla eller i Fællesskabet i den i denne protokol fastlagte betydning, forudsat at de har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end den, der er omhandlet i artikel 7.

3. Ceuta og Melilla betragtes som et enkelt område.

4. Eksportøren eller dennes bemyndigede repræsentant skal anføre betegnelsen »Letland« og »Ceuta og Melilla« i rubrik 2 i varecertifikat EUR.1. Hvad angår varer med oprindelsesstatus i Ceuta og Melilla, skal denne oprindelse endvidere angives i rubrik 4 i certifikatet.

5. Det påhviler de spanske toldmyndigheder at sikre anvendelsen af denne protokol i Ceuta og Melilla.

AFSNIT VII AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 36

Ændringer til protokollen

Associeringsrådet foretager hvert andet år, eller på anmodning af Letland eller Fællesskabet, en undersøgelse af gennemførelsen af bestemmelserne i denne protokol med henblik på eventuelt nødvendige ændringer eller tilpasninger.

Ved en sådan undersøgelse tages der særligt hensyn til parternes medlemskab af frihandelsområder eller toldunioner med tredjelande.

Artikel 37

Toldsamarbejdsudvalget

1. Der nedsættes et toldsamarbejdsudvalg, der skal sikre det administrative samarbejde med henblik på korrekt og ensartet anvendelse af denne protokol, og som skal varetage alle øvrige opgaver på toldområdet, som det måtte få overdraget.

2. Udvalget består på den ene side af eksperter fra medlemsstaterne og tjenestemænd fra tjenestegrene i Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, som er ansvarlige for toldspørgsmål, og på den anden side af eksperter, der er udpeget af Letland.

Artikel 38

Bilag

Bilagene til denne protokol udgør en integrerende del af denne.

Artikel 39

Gennemførelse af protokollen

Fællesskabet og Letland træffer hver for sit vedkommende de foranstaltninger, som gennemførelsen af denne protokol indebærer.

Artikel 40

Arrangementer med Estland og Litauen

De kontraherende parter træffer de nødvendige foranstaltninger til indgåelse af arrangementer med Estland og Litauen med henblik på denne protokols anvendelse. De kontraherende parter meddeler hinanden, hvilke foranstaltninger de har truffet med henblik herpå.

Artikel 41

Varer under forsendelse eller i oplag

Aftalens bestemmelser gælder også for varer, som opfylder bestemmelserne i denne protokol, og som på datoen for aftalens ikrafttræden befinder sig enten i transit eller midlertidigt oplagt på toldoplag eller i frizoner i Fællesskabet eller i Letland eller, når bestemmelserne i artikel 2 finder anvendelse, i Estland eller i Litauen, under forudsætning af, at der senest fire måneder efter den pågældende dato forelægges indførselslandets toldmyndigheder et varecertifikat EUR.1, som er udstedt efterfølgende af de kompetente myndigheder i udførselslandet, samt dokumentation for direkte forsendelse.

BILAG I

NOTER

Forord

Disse noter finder ligeledes om fornødent anvendelse på alle varer, der er fremstillet ved anvendelse af materialer uden oprindelsesstatus, selv når disse ikke har undergået de særlige ændringer, der er nævnt i listen i bilag II, og blot er undergivet reglen for positionsskifte i artikel 6, stk. 1.

Note 1

1.1. I de to første kolonner på listen beskrives den fremstillede vare. I første kolonne angives position eller kapitel i det harmoniserede system, og i anden kolonne angives varebeskrivelsen i den bestemte position eller det bestemte kapitel i dette system. For hver angivelse i de to første kolonner er en regel specificeret i kolonne 3. Når der i nogle tilfælde står et »ex« før angivelsen i første kolonne, betyder det, at reglen i kolonne 3 kun finder anvendelse på den del af den pågældende position eller det pågældende kapitel, som er anført i kolonne 2.

1.2. Når flere positioner er grupperet i kolonne 1, eller et kapitel er angivet, og varebeskrivelsen i kolonne 2 derfor er angivet generelt, finder den tilsvarende regel i kolonne 3 anvendelse på alle varer, der i henhold til det harmoniserede system tariferes under positioner i kapitlet eller under en af de positioner, der er grupperet i kolonne 1.

1.3. Når der er forskellige regler i listen for forskellige varer inden for en position, indeholder hver »indrykning« beskrivelsen af den del af positionen, der er omfattet af den tilsvarende regel i kolonne 3.

Note 2

2.1. I tilfælde, hvor positioner ikke er på listen eller dele af den position ikke er på listen, finder den i artikel 6, stk. 1, anførte regel om positionsskifte anvendelse. Når en positionsskiftebetingelse finder anvendelse på en vare, der er opført på listen, er betingelsen anført i kolonne 3.

2.2. Den bearbejdning eller forarbejdning, der er nødvendig i henhold til en regel i kolonne 3, skal kun foretages i forbindelse med de anvendte materialer, der ikke har oprindelsesstatus. Begrænsningerne ifølge en regel i kolonne 3 finder på samme måde kun anvendelse på anvendte materialer, der ikke har oprindelsesstatus.

2.3. Såfremt en regel angiver »fremstilling på basis af alle materialer«, kan også materialer, der henhører under samme position som varen, anvendes, jf. dog eventuelle specifikke begrænsninger, som også kan være indeholdt i reglen. Ved »fremstilling på basis af alle materialer, herunder andre materialer, der henhører under pos. . . .«, forstås imidlertid, at kun materialer, der tariferes under samme position som varen med en anden beskrivelse end varebeskrivelsen i kolonne 2 på listen, kan anvendes.

2.4. Når en vare, der er fremstillet af materialer uden oprindelsesstatus, som har fået oprindelsesstatus ved fremstillingen i henhold til reglen om positionsskifte eller dens egen listeregel, anvendes som materiale i fremstillingen af en anden vare, finder den regel, der gælder for den vare, i hvilken den er indarbejdet, ikke anvendelse på den pågældende vare.

F.eks.:

En maskine, der henhører under pos. 8407, for hvilken det i reglen hedder, at værdien af anvendte materialer uden oprindelsesstatus ikke må overstige 40 % af prisen ab fabrik, fremstilles af »andet legeret stål groft tildannet ved smedning«, der henhører under pos. 7224.

Hvis smedningen er foretaget i det pågældende land på grundlag af en barre uden oprindelsesstatus, har smedningen allerede fået oprindelsesstatus i henhold til reglen for pos. ex 7224 på listen. Den betragtes så som en vare med oprindelsesstatus ved beregningen af værdien af maskinen, uanset om den er fremstillet på den samme fabrik eller på en anden. Der tages således ikke hensyn til værdien af barren uden oprindelsesstatus, når værdien af de anvendte materialer uden oprindelsesstatus lægges sammen.

2.5. Selv om reglen om positionsskifte eller reglen i listen er overholdt, har en vare ikke oprindelsesstatus, når den foretagne bearbejdning eller forarbejdning taget som helhed er utilstrækkelig i den i artikel 7 nævnte forstand.

Note 3

3.1. Reglen i listen fastlægger den mindstebearbejdning eller -forarbejdning, der er nødvendig, hvoraf følger, at yderligere bearbejdning eller forarbejdning også giver oprindelsesstatus; omvendt kan en mindre grad af bearbejdning eller forarbejdning ikke give oprindelsesstatus. Når et materiale uden oprindelsesstatus ifølge en regel kan anvendes på et vist fremstillingstrin, er det tilladt at anvende sådant materiale på et tidligere stadium i fremstillingen, hvorimod anvendelse af sådant materiale på et senere stadium ikke er tilladt.

3.2. Når det i en regel på listen specificeres, at en vare kan fremstilles af mere end ét materiale, betyder det, at et eller flere af materialerne kan anvendes. Det kræves ikke, at alle materialerne anvendes.

F.eks.:

I reglen for vævede stoffer hedder det, at naturlige fibre kan anvendes, og at bl.a. kemikalier også kan anvendes. Dette betyder ikke, at både naturlige fibre og kemikalier skal anvendes, men at et af dem eller begge må anvendes.

Når en begrænsning gælder for ét materiale, og andre begrænsninger gælder for andre materialer i samme regel, finder de imidlertid kun anvendelse på de materialer, der faktisk anvendes.

F.eks.:

I reglen for symaskiner hedder det, at den anvendte trådspændningsmekanisme skal have oprindelsesstatus, og at den anvendte siksak-syningsmekanisme også skal have oprindelsesstatus; disse to begrænsninger gælder kun, når de pågældende mekanismer faktisk indsættes i symaskinen.

3.3. Når det i en regel i listen hedder, at en vare skal være fremstillet af et bestemt materiale, forhindrer betingelsen ikke, at der anvendes andre materialer, som på grund af deres art ikke kan opfylde reglen.

F.eks.:

Reglen for pos. 1904, hvorefter anvendelse af korn og varer deraf uden oprindelsesstatus udtrykkeligt er udelukket, er ikke til hinder for, at der anvendes mineralsalte, kemiske og andre tilsætningsstoffer, som ikke er fremstillet af korn.

F.eks.:

Når en artikel er fremstillet af fiberdug, og det kun er tilladt at anvende garn uden oprindelsesstatus til fremstilling af den slags varer, er det ikke muligt at starte med fiberdug, selv om fiberdug normalt ikke kan fremstilles af garn. I sådanne tilfælde vil udgangsmaterialet normalt skulle være stadiet inden garnet, dvs. fiberstadiet.

Se også note 6.3 i forbindelse med tekstilvarer.

3.4. Når der i en regel i listen angives to eller flere procenter som maksimalværdien af materialer uden oprindelsesstatus, der kan anvendes, må disse procenter ikke lægges sammen. Maksimalværdien af alle de anvendte materialer uden oprindelsesstatus må aldrig være højere end den højeste af de angivne procenter. Endvidere må de enkelte procenter ikke overskrides i forhold til de bestemte varer, de gælder for.

Note 4

4.1. »Naturlige fibre« anvendes i listen for alle andre fibre end regenererede og syntetiske fibre og er begrænset til stadiet inden spinding, herunder også affald, og medmindre andet er angivet, omfatter »naturlige fibre« også fibre, der er kartede, kæmmede eller på anden måde beredt, men ikke spundet.

4.2. »Naturlige fibre« omfatter også hestehår henhørende under pos. 0503 og natursilke henhørende under pos. 5002 og 5003, samt uld og fine eller grove dyrehår under pos. 5101, 5102, 5103, 5104 og 5105, bomuld under pos. 5201, 5202 og 5203 og andre vegetabilske fibre under pos. 5301, 5302, 5303, 5304 og 5305.

4.3. »Spindeopløsninger«, »kemikalier« og »materialer til papirfremstilling« anvendes i listen til beskrivelse af materialer, der ikke tariferes i kapitel 50 til 63, og som kan anvendes til fremstilling af regenererede eller syntetiske fibre eller papirfibre eller -garn.

4.4. »Korte kemofibre« anvendes i listen for syntetiske eller regenererede bånd (tow), korte fibre eller affald henhørende under pos. 5501, 5502, 5503, 5504, 5505, 5506 og 5507.

Note 5

5.1. For så vidt angår varer tariferet under de positioner i listen, i hvilke der er henvist til denne note, finder betingelserne i kolonne 3 ikke anvendelse på basistekstilmaterialer, der er anvendt til fremstilling af dem, og som sammenlagt udgør 10 % eller derunder af den samlede vægt af alle anvendte basistekstilmaterialer (jf. også note 5.3 og 5.4).

5.2. Denne tolerancemargen kan imidlertid kun anvendes på blandede varer, der er fremstillet af to eller flere basistekstilmaterialer, uanset deres andel af varen.

Følgende materialer er basistekstilmaterialer:

- natursilke

- uld

- grove dyrehår

- fine dyrehår

- hestehår

- bomuld

- materialer til papirfremstilling og papir

- hør

- hamp

- jute og andre bastfibre

- sisal og andre agavefibre

- kokos, abaca, ramie og andre vegetabilske tekstilfibre

- endeløse syntetiske fibre

- endeløse regenererede fibre

- korte syntetiske fibre

- korte renegererede fibre.

F.eks.:

Garn henhørende under pos. 5205, der er fremstillet af bomuldsfibre henhørende under pos. 5203 og korte syntetiske fibre henhørende under pos. 5506, er blandet garn. Derfor kan korte syntetiske fibre, som ikke opfylder oprindelsesreglerne (der kræver anvendelse af kemikalier eller spindeopløsninger), anvendes med op til 10 vægtprocent af garnet.

F.eks.:

Vævet stof under pos. 5112, der er fremstillet af uldgarn henhørende under pos. 5107 og garn af korte syntetiske fibre henhørende under pos. 5509, er et blandet stof. Derfor kan enten garn af syntetiske fibre, som ikke opfylder oprindelsesreglerne (der kræver anvendelse af kemikalier eller spindeopløsninger), eller uldgarn, som ikke opfylder oprindelsesreglerne (der kræver anvendelse af naturlige fibre, ikke kartede eller kæmmede eller på anden måde beredt til spinding), eller en kombination af disse to garntyper anvendes med op til 10 vægtprocent af stoffet.

F.eks.:

Tuftet tekstilstof under pos. 5802, der er fremstillet af bomuldsgarn henhørende under pos. 5205 og bomuldsstof henhørende under pos. 5210, er kun en blandet vare, når bomuldsstoffet i sig selv er et blandet stof, fremstillet af garner, der tariferes under to særskilte positioner, eller når de anvendte bomuldsgarner selv er blandinger.

F.eks.:

Der er klart tale om to særskilte basistekstilmaterialer, når det pågældende tuftede tekstilstof er fremstillet af bomuldsgarn henhørende under pos. 5205 og stof af syntetiske fibre henhørende under pos. 5407, og det tuftede tekstilstof er derfor en blandet vare.

F.eks.:

Et tuftet tæppe, der er fremstillet af garn af regenererede fibre og bomuldsgarn og med en bagbeklædning af jute, er en blandet vare, fordi der er anvendt tre basistekstilmaterialer. Således kan materialer uden oprindelsesstatus, der indgår på et senere stadium i fremstillingen end reglen tillader det, anvendes, forudsat at den samlede vægt ikke overstiger 10 % af vægten af tæppets tekstilmaterialer. Således kan både jutebagbeklædningen og/eller garnet af regenererede fibre indføres på dette fremstillingsstadium, forudsat at vægtbetingelserne er opfyldt.

5.3. For stoffer, hvori der indgår »garn fremstillet af polyurethan opdelt af fleksible polyestersegmenter, også overspundet«, er tolerancen 20 % med hensyn til dette garn.

5.4. For stoffer, hvori der indgår strimler bestående af en kerne af aluminiumsfolie eller en kerne af plastfolie, også beklædt med aluminiumspulver, af bredde på 5 mm og derunder, der ved hjælp af et klæbemiddel er anbragt mellem to lag plastfolie, er tolerancen 30 % med hensyn til denne strimmel.

Note 6

6.1. For de tekstilvarer, der i listen er markeret med en fodnote med henvisning til denne note, kan tekstilmaterialer med undtagelse af for og mellemfor, som ikke opfylder reglen i listen i kolonne 3 for den fremstillede vare, anvendes, forudsat at de er tariferet under en anden position end varen, og at deres værdi ikke overstiger 8 % af prisen ab fabrik for varen.

6.2. Materialer, der ikke tariferes under kapitel 50 til 63, kan anvendes frit, uanset om de indeholder tekstilmaterialer.

Eksempel:

Hedder det i en regel på listen, at der skal anvendes garn til en bestemt tekstilgenstand som f.eks. benklæder, forhindrer dette ikke, at der kan anvendes metalgenstande som f.eks. knapper, da knapper ikke tariferes under kapitel 50 til 63. Af samme årsag forhindrer det heller ikke, at der kan anvendes lynlåse, selv om lynlåse i almindelighed indeholder tekstilmaterialer.

6.3. Når der gælder en procentregel, skal der tages hensyn til værdien af besætningsartikler og tilbehør ved beregningen af værdien af de medgåede materialer, som ikke har oprindelsesstatus.

Note 7

7.1. Som »processer« (pos. ex 2707, 2713 til 2715, ex 2901, ex 2902 og ex 3403) betragtes:

a) vakuumdestillation

b) gendestillation i videre fraktioner (1)

c) krakning

d) reformning

e) ekstraktion med selektive opløsningsmidler

f) behandling med koncentreret svovlsyre, rygende svovlsyre eller svovldioxid og efterfølgende naturalisering med alkalier samt blegning og rensning med naturligt aktive jordarter, aktiverede jordarter, aktiveret kul eller bauxit

g) polymerisation

h) alkylering

i) isomerisation.

7.2. Som »processer« (pos. 2710 til 2712) betragtes:

a) vakuumdestillation

b) gendestillation i videre fraktioner

c) krakning

d) reformning

e) ekstraktion med selektive opløsningsmidler

f) behandling med koncentreret svovlsyre, rygende svovlsyre eller svovldioxid og efterfølgende neutralisering med alkalier samt blegning og rensning med naturligt aktive jordarter, aktiverede jordarter, aktiveret kul eller bauxit

g) polymerisation

h) alkylering

ij) isomerisation

k) kun for tunge olier henhørende under pos. ex 2710: afsvovling ved anvendelse af hydrogen, når varernes svovlindhold derved reduceres med mindst 85 % (metode ASTM D 1266-59 T)

l) kun for varer henhørende under pos. 2710: afparaffinering, dog ikke ved simpel filtrering

m) kun for tunge olier henhørende under pos. 2710: hydrogenbehandling - dog ikke afsvovling - ved hvilken hydrogenen ved et tryk på over 20 bar og en temperatur på over 250 °C deltager aktivt i en kemisk reaktion ved hjælp af en katalysator. Efterfølgende hydrogenbehandling af smøreolier henhørende under pos. ex 2710 (hydrofinishing, f.eks. affarvning) med henblik på forbedring af farven eller stabiliteten betragtes ikke som processer

n) kun for brændselsolier henhørende under pos. ex 2710: atmosfærisk destillation, når der ved destillation efter ASTM D 86 op til 300 °C overdestilleres mindre end 30 rumfangsprocent (herunder tab ved destillation)

o) kun for andre tunge olier end gasolier og brændselsolier henhørende under pos. ex 2710: bearbejdning ved elektrisk højfrekvensudladning.

7.3. For pos. ex 2707, 2713 til 2715, ex 2901, ex 2902 og ex 3403 giver simple arbejdsprocesser, såsom rensning, klaring, udblødning, udskilning af vand, filtrering, farvning, mærkning, opnåelse af et givet svovlindhold ved blanding af varer med forskelligt svovlindhold og alle kombinationer af disse arbejdsprocesser eller lignende arbejdsprocesser ikke oprindelsesstatus.

(1) Der henvises til de forklarende bemærkninger, supplerende bestemmelse 4b, til kapitel 27 i den kombinerede nomenklatur.

BILAG II

LISTE OVER BEARBEJDNINGER ELLER FORARBEJDNINGER SOM MATERIALER UDEN OPRINDELSESSTATUS SKAL UNDERGÅ, FOR AT DEN FREMSTILLEDE VARE KAN FÅ OPRINDELSESSTATUS

>

TABELPOSITION>

BILAG III

VARECERTIFIKAT EUR.1

1. Varecertifikat EUR.1 skal udfærdiges på den formular, der er vist i dette bilag. Formularen trykkes på et eller flere af de sprog, hvorpå aftalen er affattet. Certifikatet udfærdiges på et af disse sprog og i overensstemmelse med udførselslandets interne retsforskrifter. Hvis det udfyldes i hånden, skal det gøres med blæk og blokbogstaver.

2. Certifikatets format er 210 × 297 mm, idet en maksimal afvigelse på minus 5 mm og plus 8 mm i længden kan tillades. Der skal anvendes hvidt, træfrit, skrivefast papir med en vægt på mindst 25 g pr. m2. Det skal forsynes med grønt guillocheret bundtryk, som gør al forfalskning ved hjælp af mekaniske eller kemiske midler synlig.

3. De kompetente myndigheder i Fællesskabets medlemsstater og Letland kan forbeholde sig ret til selv at trykke certifikaterne eller overlade trykningen til trykkerier, som de har godkendt. I sidstnævnte tilfælde skal hvert certifikat forsynes med en henvisning til godkendelsen. Hvert certifikat skal være forsynet med trykkeriets navn og adresse eller et mærke, som gør det muligt af identificere dette. Det skal endvidere forsynes med et påtrykt eller på anden måde anført løbenummer, der tjener til identifikation.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

BILAG IV

CERTIFIKAT EUR.2

1. Certifikat EUR.2 skal udfærdiges på den formular, der er vist i dette bilag. Formularen trykkes på et eller flere af de sprog, hvorpå aftalen er affattet. Certifikatet udfærdiges på et af disse sprog og i overensstemmelse med udførselslandets interne retsforskrifter. Hvis det udfyldes i hånden, skal det gøres med blæk og blokbogstaver.

2. Certifikatets formater 210 × 148 mm, idet en maksimal afvigelse på minus 5 mm og plus 8 mm i længden kan tillades. Der skal anvendes hvidt, træfrit, skrivefast papir med en vægt på mindst 64 g pr. m2.

3. De kompetente myndigheder i Fællesskabets medlemsstater og Letland kan forbeholde sig ret til at trykke certifikaterne eller overlade trykningen til trykkerier, som de har godkendt. I sidstnævnte tilfælde skal hvert certifikat forsynes med en henvisning til godkendelsen. Hvert certifikat skal forsynes med trykkeriets navn og adresse eller et mærke, som gør det muligt at identificere dette. Det skal endvidere forsynes med et påtrykt eller på anden måde anført løbenummer, der tjener til identifikation.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

BILAG V

Det stempelaftryk, der er nævnt i artikel 21, stk. 3, litra b)

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>START GRAFIK>

(1) Udførselslandets kendingsbogstaver eller våbenmærke.

(2) Sådanne oplysninger, som er nødvendige for identificeringen af den autoriserede eksportør.

>SLUT GRAFIK>

PROTOKOL Nr. 4 om særlige bestemmelser om samhandelen mellem Letland, Spanien og Portugal

KAPITEL I Særlige bestemmelser om samhandelen mellem Spanien og Letland

Artikel 1

I bestemmelserne om handel i afsnit II i aftalen foretages følgende ændringer for at tage hensyn til de foranstaltninger og forpligtelser, der er anført i akten vedrørende Kongeriget Spaniens tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (i det følgende benævnt »tiltrædelsesakten«).

Artikel 2

I henhold til tiltrædelsesakten indrømmer Spanien ikke varer med oprindelse i Letland en gunstigere behandling end den, det indrømmer ved import af varer med oprindelse eller i fri omsætning i andre medlemsstater.

Artikel 3

Spaniens indfrielse af de forpligtelser, der er anført i artikel 4, stk. 2, i aftalen, sker på det tidspunkt, der er fastsat for de øvrige medlemsstater, dog forudsat at Letland er blevet undtaget fra anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 519/94 om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande.

Artikel 4

Der kan anvendes kvantitative restriktioner på importen til Spanien af varer med oprindelse i Letland indtil den 31. december 1995, hvad angår de varer, der er opført i bilag A.

Artikel 5

Protokollens bestemmelser berører ikke bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 1911/91 af 26. juni 1991 om anvendelsen af fællesskabsretten på De Kanariske Øer og i afgørelse 91/314/EØF af 26. juni 1991 om indførelse af et program for De Kanariske Øer som følge af deres afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEICAN).

KAPITEL II Særlige bestemmelser om samhandelen mellem Portugal og Letland

Artikel 6

I bestemmelserne om handel i afsnit II i aftalen foretages følgende ændringer for at tage hensyn til de foranstaltninger og forpligtelser, der er anført i akten vedrørende Den Portugisiske Republiks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (i det følgende benævnt »tiltrædelsesakten«).

Artikel 7

I henhold til tiltrædelsesakten indrømmer Portugal ikke varer med oprindelse i Letland en gunstigere behandling end den, det indrømmer ved import af varer med oprindelse eller i fri omsætning i de andre medlemsstater.

Artikel 8

Portugals indfrielse af de forpligtelser, der er anført i artikel 4, stk. 2, i denne aftale, sker på det tidspunkt, der er fastsat for de øvrige medlemsstater, dog forudsat at Letland er blevet undtaget fra anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 519/94 om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande.

Artikel 9

Der kan anvendes kvantitative restriktioner på importen til Portugal af varer med oprindelse i Letland indtil den 31. december 1995, hvad angår de varer, der er opført i bilag B.

BILAG A

KN-kode

ex 0102 90 10 (1)

ex 0102 90 31 (2)

ex 0102 90 33 (3)

ex 0102 90 35 (4)

ex 0102 90 37 (5)

0103 91 10

0103 92 11

0103 92 19

0203 11 10

0203 12 11

0203 12 19

0203 19 11

0203 19 13

0203 19 15

0203 19 55

0203 19 59

0203 21 10

0203 22 11

0203 22 19

0203 29 11

0203 29 13

0203 29 15

0203 29 55

0203 29 59

0206 30 21

0206 30 31

0206 41 91

0206 49 91

0208 10 10

0209 00 11

0209 00 19

0209 00 30

0210 11 11

0210 11 19

0210 11 31

0210 11 39

0210 12 11

0210 12 19

0210 19 10

0210 19 20

0210 19 30

0210 19 40

0210 19 51

0210 19 59

0210 19 60

0210 19 70

0210 19 81

0210 19 89

0210 90 31

0210 90 39

ex 0210 90 90 (6)

ex 0401 (7)

0403 10 22

0403 10 24

0403 10 26

ex 0403 90 51

ex 0403 90 53 (8)

ex 0403 90 59 (9)

0404 10 91

0404 90 11

0404 90 13

0404 90 19

0404 90 31

0404 90 33

0404 90 39

ex 1601 (10)

ex 1602 10 00 (11)

ex 1602 20 90 (12)

1602 41 10

1602 42 10

1602 49 11

1602 49 13

1602 49 15

1602 49 19

1602 49 30

1602 49 50

ex 1602 90 10 (13)

1602 90 51

ex 1902 90 30 (14)

(1) Undtagen dyr til tyrefægtning.

(2) Af tamsvin.

(3) I pakker med et nettoindhold på højst 2 liter.

(4) Ikke konserveret eller koncentreret, til konsum.

(5) Med indhold af kød og spiseligt slagteaffald af tamsvin.

(6) Med indhold af svineblod.

(7) Kun:

- pølser af kød, spiseligt slagteaffald eller blod af tamsvin

- tilberedninger eller konserves med indhold af kød eller spiseligt slagteaffald af tamsvin.

BILAG B

KN-kode

0701 10 00

0701 90 10

0701 90 51

0701 90 59

PROTOKOL Nr. 5 om gensidig bistand mellem myndighederne i toldspørgsmål

Artikel 1

Definitioner

I denne protokol forstås ved:

a) »toldlovgivning«, gældende bestemmelser vedtaget af Fællesskabet og Letland for indførsel, udførsel og forsendelse af varer og henførsel heraf under en hvilken som helst anden toldprocedure, herunder forbuds-, begrænsnings- og kontrolforanstaltninger

b) »told«, told og alle andre afgifter, skatter og gebyrer og andre beløb, der opkræves på parternes område i medfør af toldlovgivningen, men ikke gebyrer og beløb, hvis størrelse nogenlunde svarer til omkostningerne i forbindelse med de ydede tjenester

c) »bistandssøgende myndighed«, en kompetent administrativ myndighed, som er udpeget af en kontraherende part til dette formål, og som fremsætter anmodningen om bistand i toldspørgsmål

d) »bistandssøgte myndighed«, en kompetent administrativ myndighed, som er udpeget af en part til dette formål, og som modtager anmodningen om bistand i toldspørgsmål

e) »overtrædelse«, enhver overtrædelse af toldlovgivningen samt ethvert forsøg på overtrædelse af denne lovgivning.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. De kontraherende parter yder inden for rammerne af deres kompetence på den måde og de betingelser, der er fastsat i denne protokol, hinanden bistand med henblik på at sikre, at toldlovgivningen anvendes korrekt, særlig ved at forebygge, påvise og undersøge overtrædelser af denne lovgivning.

2. Bistand i toldspørgsmål i henhold til denne protokol ydes af enhver administrativ myndighed hos de kontraherende parter, som er kompetent med hensyn til anvendelsen af denne protokol. Dette berører ikke reglerne for gensidig bistand i strafferetlige anliggender. Det omfatter heller ikke oplysninger, der er indhentet ved anvendelse af beføjelser, som udøves på retsmyndighedernes anmodning, medmindre de pågældende myndigheder er indforstået hermed.

Artikel 3

Bistand efter anmodning

1. På anmodning fra den bistandssøgende myndighed meddeler den bistandssøgte myndighed denne alle sådanne oplysninger, som gør det muligt for den bistandssøgende myndighed at sikre, at toldlovgivningen anvendes korrekt, herunder fastslåede eller planlagte transaktioner, som udgør eller vil kunne udgøre en overtrædelse af denne lovgivning.

2. På anmodning fra den bistandssøgende myndighed oplyser den bistandssøgte myndighed, hvorvidt varer, der udføres fra en af parternes område, er blevet behørigt indført på den anden parts område, om fornødent med angivelse af, hvilken toldprocedure varerne er henført under.

3. På anmodning fra den bistandssøgende myndighed træffer den bistandssøgte myndighed de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der udøves overvågning af:

a) fysiske eller juridiske personer, om hvem der er rimelig grund til at antage, at de overtræder eller har overtrådt toldlovgivningen

b) steder, hvor lagre af varer er anbragt på en sådan måde, at der er rimelig grund til at antage, at de er bestemt til at anvendes til transaktioner, der krænker den anden parts lovgivning

c) varebevægelser, om hvilke det er oplyst, at de muligvis kan give anledning til en væsentlig overtrædelse af toldlovgivningen

d) transportmidler, om hvilke der er rimelig grund til at antage, at de er blevet benyttet, benyttes eller kan benyttes i forbindelse med overtrædelse af toldlovgivningen.

Artikel 4

Uanmodet bistand

De kontraherende parter yder i overensstemmelse med deres love og administrative bestemmelser hinanden bistand, hvis de skønner, at en sådan er nødvendig for den korrekte anvendelse af toldlovgivningen, særlig når de kommer i besiddelse af oplysninger vedrørende:

- transaktioner, som har krænket, krænker eller kan krænke denne lovgivning, og som kan være af interesse for den anden kontraherende part

- nye midler eller metoder, der er anvendt til at gennemføre sådanne transaktioner

- varer, som vides at være genstand for en væsentlig overtrædelse af toldlovgivningen.

Artikel 5

Fremsendelse/meddelelse

På anmodning fra den bistandssøgende myndighed træffer den bistandssøgte myndighed i overensstemmelse med sin lovgivning alle nødvendige forholdsregler til

- at fremsende alle dokumenter

- at meddele alle beslutninger

som er omfattet af denne protokols anvendelsesområde, til en adressat bosat eller etableret på dens område. I sådanne tilfælde finder artikel 6, stk. 3, anvendelse.

Artikel 6

Bistandsanmodningernes form og indhold

1. Anmodninger i henhold til denne protokol fremsættes skriftligt. Den nødvendige dokumentation til efterkommelse af sådanne anmodninger skal vedlægges anmodningen. Om fornødent kan mundtlige anmodninger, når hastende omstændigheder kræver det, accepteres, men de skal omgående bekræftes skriftligt.

2. Anmodninger i henhold til denne artikels stk. 1 skal omfatte følgende oplysninger:

a) navn på den bistandssøgende myndighed

b) den ønskede foranstaltning

c) målsætninger og begrundelse for anmodningen

d) love, regler og andre implicerede retsinstrumenter

e) en så nøjagtig og udtømmende angivelse som muligt af de fysiske eller juridiske personer, der er målet for undersøgelserne

f) et sammendrag af sagsomstændighederne, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 5.

3. Anmodningerne fremsættes på et af den bistandssøgte myndigheds officielle sprog eller på et for denne myndighed acceptabelt sprog.

4. Hvis anmodningen ikke opfylder de formelle krav, kan den begæres korrigeret eller suppleret; dette berører dog ikke eventuelle forsigtighedsforanstaltninger.

Artikel 7

Efterkommelse af anmodningerne

1. Med henblik på at imødekomme bistandsanmodningen leverer den bistandssøgte myndighed eller, når denne er forhindret i selv at handle, den administrative tjenestegren, til hvilken denne myndighed henviser anmodningen, inden for rammerne af sin kompetence og sine disponible ressourcer, som om den handlede for egen regning eller på anmodning fra andre myndigheder i samme kontraherende part, de oplysninger, den allerede er i besiddelse af, og foretager passende undersøgelser eller lader sådanne foretage.

2. Anmodninger om bistand efterkommes i overensstemmelse med gældende love og administrative bestemmelser hos den part, som anmodningen rettes til.

3. Behørigt bemyndigede tjenestemænd fra en kontraherende part kan efter aftale med den anden kontraherende part og på de af denne fastsatte betingelser i kontorerne hos den bistandssøgte myndighed eller anden myndighed, som den bistandssøgte myndighed har ansvaret for, indhente sådanne oplysninger vedrørende overtrædelsen af toldlovgivningen, som den bistandssøgende myndighed har brug for med henblik på anvendelsen af denne protokol.

4. Efter aftale med den anden kontraherende part kan tjenestemænd fra en part være til stede ved undersøgelser, der foretages på førstnævntes område.

Artikel 8

Form for meddelelse af oplysninger

1. Den bistandssøgte myndighed meddeler den bistandssøgende myndighed undersøgelsesresultater i form af dokumenter, bekræftede kopier af dokumenter, rapporter og lignende.

2. De i stk. 1 omhandlede dokumenter kan erstattes af edb-oplysninger i en hvilken som helst form til samme formål.

Artikel 9

Undtagelser fra pligten til at yde bistand

1. De kontraherende parter kan afslå at yde den i denne protokol fastsatte bistand, når en sådan bistand

a) ville stride mod suverænitet, offentlig orden, sikkerhed eller andre væsentlige interesser, eller

b) berører andre valuta- eller beskatningsregler end toldforskrifterne, eller

c) krænker forretnings- og embedshemmeligheden.

2. Når den bistandssøgende myndighed anmoder om bistand, som den ikke selv ville være i stand til at yde, hvis den blev anmodet derom, skal den gøre opmærksom herpå i sin anmodning. Det overlades derefter til den bistandssøgte myndighed at afgøre, hvorledes den vil reagere på en sådan anmodning.

3. Hvis bistand tilbageholdes eller afslås, meddeles beslutningen herom og grundene hertil straks den bistandssøgende myndighed.

Artikel 10

Tavshedspligt

1. De oplysninger, der under den ene eller den anden form meddeles i medfør af dette bilag, er fortrolige. De er omfattet af den tjenstlige tavshedspligt og beskyttes af den nationale lovgivning i den kontraherende part, som modtager dem, og de tilsvarende bestemmelser, der gælder for fællesskabsmyndighederne.

2. Personoplysninger sendes ikke, hvis der er rimelig grund til at antage, at overførslen eller anvendelsen af de sendte oplysninger vil stride mod de grundlæggende retsprincipper hos en af parterne, og særlig hvis den pågældende person uberettiget vil blive ugunstigt stillet. Efter anmodning skal den modtagende part underrette den meddelende part om anvendelsen af de oplysninger, der er givet, og om de opnåede resultater.

3. Personoplysninger må kun sendes til toldmyndighederne og, i tilfælde af retsforfølgning, til den offentlige anklager og retsmyndighederne. Andre personer og myndigheder kan kun indhente sådanne oplysninger efter forudgående tilladelse fra den meddelende myndighed.

4. Den meddelende part kontrollerer nøjagtigheden af de oplysninger, der skal overføres. Hvis det viser sig, at de meddelte oplysninger er unøjagtige eller skal slettes, skal den modtagende part straks have meddelelse herom. Denne har pligt til at rette oplysningerne eller slette dem.

5. Uden at det berører de tilfælde, hvor den almindelige offentlige interesse er afgørende, kan den pågældende på anmodning få oplysning om datalagre og formålet med denne lagring.

Artikel 11

Oplysningernes anvendelse

1. Indhentede oplysninger må udelukkende anvendes til de i denne protokol fastsatte formål og må i en kontraherende part kun anvendes til andre formål med forudgående skriftligt samtykke fra den administrative myndighed, som har meddelt dem, og kun med de af denne myndighed fastsatte begrænsninger. Disse bestemmelser finder ikke anvendelse, når de oplysninger, der er indhentet med henblik på de i denne protokol fastsatte formål, også kan anvendes til bekæmpelse af ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer. Sådanne oplysninger kan inden for rammerne af artikel 2 meddeles andre myndigheder, der er direkte inddraget i bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel.

2. Stk. 1 er ikke til hinder for anvendelse af oplysninger i retssager eller administrative procedurer, som efterfølgende indledes på grund af manglende overholdelse af toldlovgivningen.

3. De kontraherende parterne kan i deres retsbøger, rapporter og vidneerklæringer og i retssager indbragt for domstolene som bevis anvende oplysninger, der er indhentet, og dokumenter, der er blevet fremlagt i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol.

Artikel 12

Eksperter og vidner

En tjenestemand hos en bistandssøgt myndighed kan bemyndiges til inden for de i bemyndigelsen fastsatte grænser at optræde som ekspert eller vidne i retssager eller administrative procedurer vedrørende spørgsmål, der er omfattet af denne protokol, i en anden kontraherende parts jurisdiktion og at fremlægge de genstande, dokumenter eller bekræftede kopier deraf, som måtte være nødvendige for retssagen eller den administrative procedure. I anmodningen om fremmøde skal det specifikt angives, om hvilket spørgsmål og i hvilken egenskab tjenestemanden vil blive afhørt.

Artikel 13

Bistandsudgifter

De kontraherende parter afstår fra alle krav mod hinanden om refusion af udgifter som følge af anvendelsen af denne protokol, undtagen i givet fald udgifter til eksperter og vidner og til tolke og oversættere, som ikke henhører under offentlige myndigheder.

Artikel 14

Gennemførelse

1. Forvaltningen af denne protokol varetages af de centrale toldmyndigheder i Letland på den ene side og de kompetente tjenestegrene i Kommissionen og i givet fald toldmyndighederne i medlemsstaterne på den anden side. De træffer afgørelser om alle praktiske foranstaltninger og arrangementer, der er nødvendige for protokollens anvendelse, og tager hensyn til reglerne vedrørende beskyttelse af data. De kan rette henstillinger til Associeringsrådet om ændringer, som de skønner bør foretages i protokollen.

2. De kontraherende parter konsulterer hinanden og holder derefter hinanden underrettet om de detaljerede gennemførelsesregler, som vedtages i overensstemmelse med denne artikels bestemmelser.

Artikel 15

Komplementaritet

1. Denne protokol skal supplere og ikke hindre anvendelsen af eventuelle aftaler om gensidig bistand, som er indgået eller som måtte blive indgået mellem en enkelt eller flere af medlemsstaterne i Den Europæiske Union og Letland. Den er heller ikke til hinder for en mere vidtgående gensidig bistand i henhold til sådanne aftaler.

2. Disse aftaler berører ikke fællesskabsbestemmelserne om meddelelse mellem Kommissionens kompetente tjenestegrene og medlemsstaternes toldmyndigheder af oplysninger, der er indhentet i toldspørgsmål, og som kunne være af interesse for Fællesskabet, jf. dog artikel 11.

SLUTAKT

De befuldmægtigede for:

KONGERIGET BELGIEN

KONGERIGET DANMARK

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND

DEN HELLENSKE REPUBLIK

KONGERIGET SPANIEN

DEN FRANSKE REPUBLIK

IRLAND

DEN ITALIENSKE REPUBLIK

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG

KONGERIGET NEDERLANDENE

REPUBLIKKEN ØSTRIG

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK

REPUBLIKKEN FINLAND

KONGERIGET SVERIGE

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

som er kontraherende parter i traktaten om DEN EUROPÆISKE UNION, traktaten om oprettelse af DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, traktaten om oprettelse af DET EUROPÆISKE KUL- OG STÅLFÆLLESSKAB og traktaten om oprettelse af DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB,

i det følgende benævnt »medlemsstater«, og for

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, DET EUROPÆISKE KUL- OG STÅLFÆLLESSKAB og DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB,

i det følgende benævnt »Fællesskabet«,

som handler inden for rammerne af Den Europæiske Union,

på den ene side, og

de befuldmægtigede for REPUBLIKKEN LETLAND,

i det følgende benævnt »Letland«,

på den anden side,

forsamlet i Luxembourg den tolvte juni nitten hundrede og femoghalvfems med henblik på undertegnelsen af Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Letland på den anden side, i det følgende benævnt »Europaaftalen«, har vedtaget følgende tekster:

Europaaftalen og følgende protokoller:

>TABELPOSITION>

De befuldmægtigede for medlemsstaterne og Fællesskabet og de befuldmægtigede for Letland har vedtaget følgende fælles erklæringer, der er knyttet til denne slutakt:

Fælles erklæring om artikel 37, stk. 1, i aftalen

Fælles erklæring om artikel 37 i aftalen

Fælles erklæring om artikel 38 i aftalen

Fælles erklæring om kapitel II i afsnit IV i aftalen

Fælles erklæring om artikel 46, litra d), nummer i), i aftalen

Fælles erklæring om artikel 56 i aftalen

Fælles erklæring om artikel 62 i aftalen

Fælles erklæring om artikel 66 i aftalen

Fælles erklæring om artikel 67 i aftalen

Fælles erklæring om artikel 115 i aftalen

Fælles erklæring om protokol nr. 3 til aftalen

Fælles erklæring om protokol nr. 5 til aftalen.

De befuldmægtigede for medlemsstaterne og Fællesskabet og de befuldmægtigede for Letland har tillige taget følgende brevvekslinger, der er knyttet til denne slutakt, til efterretning:

Aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Letland om søtransport

Aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Letland om anerkendelse af en regionalisering af afrikansk svinepest i Kongeriget Spanien.

De befuldmægtigede for Letland har taget følgende ensidige erklæring, der er knyttet til denne slutakt, til efterretning:

Erklæring fra den franske regering.

De befuldmægtigede for medlemsstaterne og Fællesskabet har taget følgende ensidige erklæringer, der er knyttet til denne slutakt, til efterretning:

Erklæring fra Letland om artikel 34 i aftalen

Erklæring fra Letland om kapitel I i aftalen

Erklæring fra Letland om artikel 79 i aftalen

Erklæring fra Letland om en europaaftale.

Hecho en Luxemburgo, el doce de junio de mil novecientos noventa y cinco.

Udfærdiget i Luxembourg den tolvte juni nitten hundrede og femoghalvfems.

Geschehen zu Luxemburg am zwölften Juni neunzehnhundertfünfundneunzig.

¸ãéíå óôï Ëïõîåìâïýñãï, óôéò äþäåêá Éïõíßïõ ÷ßëéá åííéáêüóéá åíåíÞíôá ðÝíôå.

Done at Luxembourg on the twelfth day of June in the year one thousand nine hundred and ninety-five.

Fait à Luxembourg, le douze juin mil neuf cent quatre-vingt-quinze.

Fatto a Lussemburgo, addì dodici giugno millenovecentonovantacinque.

Gedaan te Luxemburg, de twaalfde juni negentienhonderd vijfennegentig.

Feito em Luxemburgo, em doze de Junho de mil novecentos e noventa e cinco.

Tehty Luxemburgissa kahdentenatoista päivänä kesäkuuta vuonna tuhatyhdeksänsataayhdeksänkymmentäviisi.

Som skedde i Luxemburg den tolfte juni nittonhundranittiofem.

Parakst Eits Luksemburg Ea, j Eunija divpadsmitaj Ea dien Ea, t Euksto Os devii simti devidesmit piektaj Ea gad Ea.

Pour le royaume de Belgique

Voor het Koninkrijk België

Für das Königreich Belgien

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Deze handtekening verbindt eveneens de Vlaamse Gemeenschap, de Franse Gemeenschap, de Duitstalige Gemeenschap, het Vlaamse Gewest, het Waalse Gewest en het Brusselse Hoofdstedelijke Gewest.

På Kongeriget Danmarks vegne

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Für die Bundesrepublik Deutschland

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Ãéá ôçí ÅëëçíéêÞ Äçìïêñáôßá

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Por el Reino de España

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Pour la République française

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Thar ceann na hÉireann

For Ireland

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Per la Repubblica italiana

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Pour le grand-duché de Luxembourg

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Voor het Koninkrijk der Nederlanden

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Für die Republik Österreich

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Pela República Portuguesa

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Suomen tasavallan puolesta

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

För Konungariket Sverige

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

For the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Por las Comunidades Europeas

For De Europæiske Fællesskaber

Für die Europäischen Gemeinschaften

Ãéá ôéò ÅõñùðáúêÝò Êïéíüôçôåò

For the European Communities

Pour les Communautés européennes

Per le Comunità europee

Voor de Europese Gemeenschappen

Pelas Comunidades Europeias

Euroopan yhteisöjen puolesta

På Europeiska gemenskapernas vägnar

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Latvijas Republikas v Eard Ea

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

FÆLLES ERKLÆRINGER

Der er enighed om, at begrebet

1. Artikel 37, stk. 1

»de betingelser og de retningslinjer, der gælder i hver af medlemsstaterne«, efter omstændighederne omfatter EF-regler.

2. Artikel 37

Der er enighed om, at begrebet »børn« defineres i overensstemmelse med det pågældende værtslands nationale lovgivning.

3. Artikel 38

Der er enighed om, at begrebet »disses familiemedlemmer« defineres i overensstemmelse med det pågældende værtslands nationale lovgivning.

4. Afsnit IV, kapitel II

Med forbehold af bestemmelserne i afsnit IV, kapitel II, er parterne enige om, at behandlingen af en af parternes statsborgere eller virksomheder, skal betragtes som mindre gunstig end behandlingen af statsborgere eller virksomheder fra den anden part, hvis denne behandling enten formelt eller de facto er mindre gunstig end behandlingen af statsborgere eller virksomheder fra den anden part.

5. Artikel 46, litra d), nummer i)

Med forbehold af artikel 46 er parterne enige om, at ingen bestemmelse i aftalen kan fortolkes som en tilsidesættelse af parternes ret til at kontrollere og regulere for at sikre, at fysiske personer, der er omfattet af etableringsretten, reelt udøver selvstændig erhvervsvirksomhed.

6. Artikel 56

Hvis Letland alene kræver visum for fysiske personer fra nogle af medlemsstaterne og ikke for dem fra andre medlemsstater, eller hvis nogle medlemsstater og ikke andre kræver visum for fysiske personer fra Letland, skal dette betragtes som en begrænsning eller en fuldstændig tilsidesættelse af fordele under en specifik forpligtelse.

7. Artikel 62

Bestemmelserne i artikel 62 anvendes ikke på ikke-bosiddende personers erhvervelse af lettiske privatiseringscertifikater.

Associeringsrådet kan overveje foranstaltninger til at mindske omfanget af disse restriktioner.

8. Artikel 66

Parterne er enige om, at aftalens artikel 66 ikke anvendes indtil den 31. december 1999, for så vidt angår virksomheder, som fra lettisk side har fået indrømmet særlige eller eksklusive rettigheder på telekommunikationsområdet, på den betingelse at:

- lejede linjer efter anmodning og inden for rimelige tidsfrister stilles til rådighed for virksomhedsnet og lukkede brugergrupper til fri anvendelse, herunder taletelefonitjenester og dataservice, fra den i artikel 66 fastsatte dato

- de reguleringsmæssige funktioner overdrages til et organ, der er uafhængigt af telekommunikationssektoren, fra den i artikel 66 fastsatte dato.

9. Artikel 67

Parterne vedtager, at »intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret« med henblik på anvendelsen af aftalen i særdeleshed omfatter beskyttelse af ophavsret, herunder beskyttelse af ophavsret til edb-programmer og beslægtede rettigheder, rettigheder i forbindelse med patenter, industrielle mønstre, geografiske betegnelser, herunder oprindelsesbetegnelser, varemærker og servicevaremærker, integrerede kredsløbs topografi, samt beskyttelse mod illoyal konkurrence og beskyttelse af fortrolig information om knowhow.

10. Artikel 115

Parterne er enige om, at Associeringsrådet i overensstemmelse med artikel 115 i aftalen skal undersøge mulighederne for at oprette et rådgivende organ bestående af medlemmer af Det Økonomiske og Sociale Udvalg i Fællesskabet og tilsvarende parter fra Letland.

11. Protokol nr. 3 til aftalen

Parterne er enige om, at den fremtidige udvikling i det regionale samarbejde mellem de baltiske stater kan føre til en uddybning af virkningerne af oprindelsesreglerne.

12. Protokol nr. 5 til aftalen

Parterne er enige om, at bistand i henhold til denne protokol ikke går så vidt som til opkrævning af told, skatter, bøder og andre afgifter på den anden parts vegne.

AFTALE i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Letland om søtransport

A. Brev fra Fællesskabet

Hr. . . .,

Jeg ville være Dem taknemmelig, såfremt De over for mig vil bekræfte, at Deres regering er indforstået med følgende:

Da frihandelsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og Letland blev undertegnet, påtog parterne sig på passende måde at tage stilling til skibsfart, i særdeleshed der, hvor udviklingen af handelen kunne blive hindret. Der vil blive søgt gensidigt tilfredsstillende løsninger for skibsfart under overholdelse af principperne om fri og redelig konkurrence på forretningsmæssigt grundlag.

Det aftaltes ligeledes, at disse emner også skal drøftes i Associeringsrådet.

Modtag, hr. . . ., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

På vegne af Rådet for Den Europæiske Union

B. Brev fra Republikken Letland

Hr. . . .,

Jeg har den ære hermed at anerkende modtagelsen af Deres skrivelse og at bekræfte, at min regering er indforstået med følgende:

»Da frihandelsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og Letland blev undertegnet, påtog parterne sig på passende måde at tage stilling til skibsfart, i særdeleshed der, hvor udviklingen af handelen kunne blive hindret. Der vil blive søgt gensidigt tilfredsstillende løsninger for skibsfart under overholdelse af principperne om fri og redelig konkurrence på forretningsmæssigt grundlag.

Det aftaltes ligeledes, at disse emner også skal drøftes i Associeringsrådet.«

Modtag, hr. . . ., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

For regeringen for Republikken Letland

AFTALE i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Letland om anerkendelse af en regionalisering af afrikansk svinepest i Kongeriget Spanien

A. Brev fra Letland

Hr. . . .,

Jeg har den ære herved at henvise til de drøftelser om samhandelsordningerne for visse landbrugsprodukter, der har fundet sted mellem Fællesskabet og Letland som led i forhandlingerne om frihandelsaftalen.

Jeg bekræfter herved, at Letland kan anerkende, at Kongeriget Spaniens område, med undtagelse af provinserne Badajoz, Huelva, Sevilla og Córdoba, er fri for afrikansk svinepest på samme betingelser, som er omhandlet i Rådets beslutning 89/21/EØF af 14. december 1988 og Kommissionens senere beslutninger.

Letland godtager denne undtagelse, uden at dette berører alle andre bestemmelser i den lettiske veterinærlovgivning.

Jeg ville være Dem taknemmelig, såfremt De over for mig vil bekræfte, at Fællesskabet er indforstået med indholdet af denne skrivelse.

Modtag, hr. . . ., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

For regeringen for Republikken Letland

B. Brev fra Fællesskabet

Hr. . . .,

Jeg skal herved anerkende modtagelsen af Deres brev af dags dato med følgende ordlyd:

»Jeg har den ære herved at henvise til de drøftelser om samhandelsordningerne for visse landbrugsprodukter, der har fundet sted mellem Fællesskabet og Letland som led i forhandlingerne om frihandelsaftalen.

Jeg bekræfter herved, at Letland kan anerkende, at Kongeriget Spaniens område, med undtagelse af provinserne Badajoz, Huelva, Sevilla og Córdoba, er fri for afrikansk svinepest på samme betingelser, som er omhandlet i Rådets beslutning 89/21/EØF af 14. december 1988 og Kommissionens senere beslutninger.

Letland godtager denne undtagelse, uden at dette berører alle andre bestemmelser i den lettiske veterinærlovgivning.

Jeg ville være Dem taknemmelig, såfremt De over for mig vil bekræfte, at Fællesskabet er indforstået med indholdet af denne skrivelse.«

Jeg har den ære hermed at bekræfte, at Fællesskabet er indforstået med indholdet af Deres brev.

Modtag, hr. . . ., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

På vegne af Rådet for Den Europæiske Union

ENSIDIGE ERKLÆRINGER

Erklæring fra den franske regering

Frankrig bemærker, at Europaaftalen med Republikken Letland ikke finder anvendelse på de oversøiske lande og territorier, der er associeret med Det Europæiske Fællesskab i medfør af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Erklæringer fra republikken Letland

1. Artikel 34

Den eksisterende diagonale kumulering indføres mellem EU og de baltiske stater, der behandles som ét område med det formål at blive inddraget i den europæiske kumulering med henblik på at opnå fuld kumulering og forbedre markedsadgangen for varer med oprindelsesstatus.

2. Kapitel I

ARBEJDSKRAFTENS BEVÆGELIGHED

Fortolkning af begreberne »statsborgerskab« og »statsborgere«

Republikken Letland fortolker de begreber, der er anvendt i aftalens tekst:

- »statsborgerskab« (»nationality«) som svarende til begrebet »statsborgerskab« (»citizenship«)

- »lettiske statsborgere« (»Latvian nationals«) som svarende til begrebet »personer, der har lettisk statsborgerskab« (»persons who have Latvian citizenship«).

3. Artikel 79

Letland anser udvekslingen af oplysninger om landbrugsprisniveauet på EF-markedet for at være af afgørende betydning for dette samarbejde.

4. I betragtning af, at de to parter har til hensigt snarest muligt at indlede forhandlinger om en Europaaftale, udtrykte Letland sin interesse for, at man under disse forhandlinger genforhandler handel med tekstilvarer og landbrugsprodukter med henblik på en passende justering for at øge den gensidige liberalisering af handelen efter de skandinaviske landes tiltrædelse af Den Europæiske Union.