Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 61/96 af 22. november 1996 om ændring af bilag VI (social sikring) til EØS-aftalen
EF-Tidende nr. L 071 af 13/03/1997 s. 0029 - 0029
AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG Nr. 61/96 af 22. november 1996 om ændring af bilag VI (social sikring) til EØS-aftalen DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR - under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som tilpasset ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og ud fra følgende betragtninger: Bilag VI til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 24/96 truffet af Det Blandede EØS-Udvalg (1); afgørelse nr. 160 af 28. november 1995, truffet af De Europæiske Fællesskabers Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring, om rækkevidden af artikel 71, stk. 1, litra b) nr. ii), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, angående ret til ydelser ved arbejdsløshed for andre arbejdstagere end grænsearbejdere, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat (2), bør indarbejdes i aftalen - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Teksten i punkt 30 (afgørelse nr. 131) i bilag VI til aftalen ophæves. Artikel 2 Følgende punkt tilføjes efter punkt 42e (afgørelse nr. 156) i bilag VI til aftalen: »42f. 396 D 0172: Afgørelse nr. 160 af 28. november 1995 om rækkevidden af artikel 71, stk. 1, litra b), nr. ii), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, angående ret til ydelser ved arbejdsløshed for andre arbejdstagere end grænsearbejdere, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat (EFT nr. L 49 af 28. 2. 1996, s. 31).« Artikel 3 Teksterne til afgørelse nr. 160 på islandsk og norsk, som er knyttet til de respektive sproglige udgaver af denne afgørelse, er autentiske. Artikel 4 Denne afgørelse træder i kraft den 1. december 1996, forudsat at Det Blandede EØS-Udvalg har modtaget alle fornødne meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1. Artikel 5 Denne afgørelse offentliggøres i EØS-afsnittet i og EØS-tillægget til De Europæiske Fællesskabers Tidende. Udfærdiget i Bruxelles, den 22. november 1996. På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne H. HAFSTEIN Formand (1) EFT nr. L 186 af 25. 7. 1996, s. 76. (2) EFT nr. L 49 af 28. 2. 1996, s. 31.