AFTALE OM LANDBRUG

MEDLEMMERNE,

som har besluttet at skabe et grundlag for ivaerksaettelse af en reform af handelen med landbrugsvarer i overensstemmelse med de forhandlingsmaal, der blev opstillet i Punta del Este-erklaeringen,

som minder om, at det langsigtede maal som aftalt under Urugua-rundens midtvejsrevision er at etablere en rimelig og markedsorienteret ordning for handelen med landbrugsprodukter, og at en reform boer indledes gennem forhandlinger om forpligtelserne med hensyn til stoette og beskyttelse og gennem fastlaeggelsen af skaerpede GATT-regler og -discipliner, der kan fungere mere effektivt,

som desuden minder om, at ovennaevnte langsigtede maal er at opnaa vaesentlige gradvise nedsaettelser af stoetten og beskyttelsen paa landbrugsomraadet over en fastlagt periode, hvilket skal foere til en justering og undgaaelse af restriktioner og forstyrrelser paa verdensmarkederne for landbrugsprodukter,

som er indstillede paa at opnaa specifikke bindende forpligtelser inden for hvert af omraaderne markedsadgang, indenlandsk stoette og eksportkonkurrence samt paa at opnaa en aftale om de sundhedsmaessige og plantesundhedsmaessige spoergsmaal,

som er blevet enige om, at de udviklede medlemslande ved gennemfoerelsen af deres forpligtelser vedroerende markedsadgang fuldt ud vil tage hensyn til udviklingslandenes saerlige behov og betingelser ved i hoejere grad af forbedre mulighederne og vilkaarene for adgangen for landbrugsprodukter, der er af saerlig interesse for sidstnaevnte medlemslande, herunder en fuld liberalisiering af handelen med tropiske landbrugsprodukter som aftalt under midtvejsrevisionen, samt for produkter, der er af saerlig betydning for en omstilling af den produktion, der har omfattet dyrkning af ulovlige narkotiske afgroeder,

som bemaerker, at forpligtelserne under reformprogrammet boer fordeles paa en rimelig maade mellem alle medlemmer, saa der ogsaa tages hensyn til forhold, der ikke er handelsrelaterede, herunder foedevaresikkerheden og behovet for miljoebeskyttelse, saa der tages hensyn til aftalen om, at en saerlig og differentieret behandling af udviklingslandene indgaar som et integrerende element i forhandlingerne, og saa der tages hensyn til de mulige negative virkninger af reformprogrammets gennemfoerelse for de mindst udviklede lande og for de udviklingslande, der har en nettoimport af foedevarer,

ER BLEVET ENIGE FOM FOELGENDE:

DEL I

Artikel 1

Definitioner

Medmindre andet fremgaar af konteksten, gaelder i forbindelse med denne aftale foelgende:

a) Ved »aggregeret maal for stoette« og »AMS« forstaas det aarlige niveau for stoette, udtrykt i beloeb, som for et givet landbrugsprodukt ydes til fordel for producenterne af basislandbrugsproduktet, eller stoette, der ikke vedroerer specifikke produkter, og som ydes til fordel for landbrugsproducenterne i almindelighed, bortset fra stoette, der ydes under programmer, som opfylder de i bilag 2 til denne aftale anfoerte betingelser for at vaere fritaget for nedsaettelse, og for dette niveau gaelder, at det:

i) for saa vidt angaar den stoette, der er ydet i basisperioden, er angivet i de relevante tabeller i de bilag, som ved en henvisning er inkorporeret i afsnit IV af et medlems liste, og

ii) for saa vidt angaar den stoette, der ydes i et aar i gennemfoerelsesperioden og derefter, beregnes i overensstemmelse med bilag 3 til denne aftale og under anvendelse af de data og den metode, der er anvendt i tabellerne i de bilag, som ved en henvisning er inkorporeret i afsnit IV af medlemmets liste.

b) Et »basislandbrugsprodukt« defineres i forbindelse med indenlandske stoetteforpligtelser som det produkt, der ligger saa naert som praktisk muligt paa stadiet for foerste salg som specificeret i et medlems liste og i de tilhoerende bilag.

c) »Budgetudgifter« eller »udgifter« omfatter ogsaa forud oppebaarne indtaegter.

d) Ved »aekvivalent maal for stoette« forstaas det aarlige niveau for stoette, udtrykt i beloeb, der ydes til producenter af et basislandbrugsprodukt gennem en eller flere foranstaltninger, og som det ikke er praktisk muligt at beregne efter AMS-methoden, bortset fra stoette, der ydes under programmer, som opfylder de i bilag 2 til denne aftale anfoerte betingelser for at vaere fritaget for nedsaettelse, og for dette niveau gaelder, at det:

i) for saa vidt angaar den stoette, der er ydet i basisperioden, er angivet i de relevante tabeller i de bilag, som ved en henvisning er inkorporeret i afsnit IV af et medlems liste, og

ii) for saa vidt angaar den stoette, der ydes i et aar i gennemfoerelsesperioden og derefter, beregnes i overensstemmelse med bilag 4 til denne aftale og under anvendelse af de data og den metode, der er anvendt i tabellerne i de bilag, som ved en henvisning er inkorporeret i afsnit IV af medlemmets liste.

e) Ved »eksportsubsidier« forstaas subsidier, der er afhaengige af eksportens stoerrelse, herunder de eksportsubsidier, der er naevnt i artikel 9 i denne aftale.

f) Ved »gennemfoerelsesperioden« forstaas den seksaarsperiode, der begynder i 1995, undtagen i forbindelse med artikel 13, hvor det er den niaarsperiode, der begynder i 1995.

g) »Markedsadgangsindroemmelser« omfatter alle de markedsadgangsforpligtelser, der er indgaaet i forbindelse med denne aftale.

h) Ved »samlet aggregeret maal for stoette« og »samlet AMS« forstaas summen af alle former for indenlandsk stoette, der ydes til fordel for landbrugsproducenter, beregnet som summen af alle aggregerede maal for stoette for basislandbrugsprodukter, alle aggregerede maal for stoette, der ikke vedroerer specifikke produkter, og alle aekvivalente maal for stoette til landbrugsprodukter, og for denne sum gaelder, at den:

i) for saa vidt angaar den stoette, der er ydet i basisperioden (dvs. »samlet basis-AMS«), og den maksimale stoette, det er tilladt at yde i ethvert aar i gennemfoerelsesperioden eller derefter (dvs. »de bundne aarlige og endelige forpligtelsesniveauer«), er angivet i afsnit IV af et medlems liste, og

ii) for saa vidt angaar niveauet for den stoette, der faktisk ydes i et givet aar i gennemfoerelsesperioden og derefter (dvs. »aktuelt samlet AMS«), beregnes i overensstemmelse med denne aftale, herunder artikel 6, og ved anvendelse af de data og den metode, der er anvendt i tabellerne i de bilag, som ved en henvisning er inkorporeret i afsnit IV af medlemmets liste.

i) Ved »aar« som anvendt i litra f) og i forbindelse med et medlems specifikke forpligtelser forstaas det kalenderaar, regnskabsaar eller produktionsaar, der er specificeret i det paagaeldende medlems liste.

Artikel 2

Omfattede produkter

Denne aftale gaelder for de produkter, der er anfoert i bilag 1 til aftalen, i det foelgende benaevnt landbrugsprodukter.

DEL II

Artikel 3

Inkorporering af indroemmelser og forpligtelser

1. Forpligtelserne vedroerende indenlandsk stoette og eksportsubsidier i afsnit IV af hvert medlems liste er forpligtelser, der begraenser ydelsen af subsidier, og de indgaar som en integrerende del af GATT 1994.

2. Medmindre andet foelger af artikel 6, maa den stoette, som et medlem yder til fordel for indenlandske producenter, ikke overstige de forpligtelsesniveauer, der er angivet i afdeling I i afsnit IV af dets liste.

3. Medmindre andet foelger af artikel 9, stk. 2, litra b), og stk. 4, maa de i artikel 9, stk. 1, anfoerte eksportsubsidier, som et medlem yder for de landbrugsprodukter eller produktgrupper, der er specificeret i afdeling II i afsnit IV af dets liste, ikke overstige de deri specificerede budgetudgifter og maengdemaessige forpligtelsesniveauer, og et medlem maa ikke yde saadanne subsidier for noget landbrugsprodukt, der ikke er anfoert i den paagaeldende afdeling i dets liste.

DEL III

Artikel 4

Markedsadgang

1. De i listerne indeholdte markedsadgangsindroemmelser vedroerer bindinger og nedsaettelser af toldsatser samt eventuelle andre deri specificerede markedsadgangsforpligtelser.

2. Medlemmerne maa ikke opretholde, indfoere eller genindfoere foranstaltninger af den art, der er kraevet omdannet til almindelig told (1), medmindre andet er fastsat i artikel 5 og bilag 5.

Artikel 5

Saerlige beskyttelsesbestemmelser

1. Uanset artikel II, stk. 1, litra b), i GATT 1994 kan ethvert medlem anvende nedenstaaende stk. 4 og 5 i forbindelse med import af et landbrugsprodukt, for hvilket foranstaltninger som omhandlet i denne aftales artikel 4, stk. 2, er blevet omdannet til en almindelig told, og som i dets liste er kendetegnet med symbolet »SSG« til angivelse af, at det er omfattet af en indroemmelse, for hvilken naervaerende artikel kan paaberaabes, saafremt:

a) den maengde af det paagaeldende produkt, der importeres til toldomraadet for det medlemsland, der giver indroemmelsen, i et givet aar overstiger et udloesningsniveau, der staar i forhold til de gaeldende markedsadgangsmuligheder som fastlagt i stk. 4, eller, idet én af betingelserne er tilstraekkelig,

b) den pris, til hvilken det paagaeldende produkt kan importeres til toldomraadet for det medlemsland, der giver indroemmelsen, som fastlagt paa basis af importprisen cif for den paagaeldende forsendelse, udtrykt i medlemmets nationale valuta, falder til under en udloesningspris, der svarer til den gennemsnitlige referencepris (2) for perioden 1986-1988 for det paagaeldende produkt.

2. Import i henhold til aktuelle adgangsforpligtelser og minimumsadgangsforpligtelser, der er fastlagt som en del af en i stk. 1 omhandlet indroemmelse, skal medregnes ved bestemmelsen af maengden af den import, der er paakraevet for paaberaabelse af stk. 1, litra a), og stk. 4, men import i henhold til saadanne forpligtelser maa ikke paalaegges nogen tillaegstold i medfoer af enten stk. 1, litra a), og stk. 4, eller stk. 1, litra b), og stk. 5.

3. Eventuelle forsyninger af det paagaeldende produkt, der var under forsendelse paa grundlag af en kontrakt, der er indgaaet inden paalaeggelsen af tillaegstold i medfoer af stk. 1, litra a), og stk. 4, skal fritages for en saadan tillaegstold, men de kan medregnes ved bestemmelsen af maengden af importen af det paagaeldende produkt i det foelgende aar med henblik paa udloesning af stk. 1, litra a), i dette aar.

4. En eventuel tillaegstold, der paalaegges ifoelge stk. 1, litra a), maa kun opretholdes indtil udgangen af det aar, i hvilket den er blevet paalagt, og maa kun opkraeves med et beloeb, der ikke overstiger en tredjedel af den gaeldende almindelige told i det aar, hvor der skrides ind. Udloesningsniveauet skal fastlaegges efter nedenstaaende regler paa grundlag af markedsadgangsmulighederne, der defineres som importen i procent af det tilsvarende indenlandske forbrug (3) i de tre seneste aar, for hvilke der foreligger oplysninger:

a) Hvis disse markedsadgangsmuligheder for et produkt er mindre end eller lig med 10 %, skal basisudloesningsniveauet vaere lig med 125 %.

b) Hvis disse markedsadgangsmuligheder for et produkt er stoerre end 10 % men mindre end eller lig med 30 %, skal basisudloesningsniveauet vaere lig med 110 %.

c) Hvis disse markedsadgangsmuligheder for et produkt er stoerre end 30 %, skal basisudloesningsniveauet vaere lig med 105 %.

Tillaegstold kan under alle omstaendigheder paalaegges i ethvert aar, hvor den absolutte maengde af det paagaeldende produkt, der importeres til toldomraadet for det medlemsland, der giver indroemmelsen, overstiger summen af (x) det ovenfor fastlagte basisudloesningsniveau multipliceret med den gennemsnitlige importmaengde i de tre seneste aar, for hvilke der foreligger oplysninger, og (y) den absolutte maengde for aendringen i det indenlandske forbrug af det paagaeldende produkt i det seneste aar, for hvilket der foreligger oplysninger, sammenholdt med det foregaaende aar, idet udloesningsniveauet dog ikke maa vaere paa mindre end 105 % af ovennaevnte gennemsnitlige importmaengde (x).

5. Tillaegstold, der paalaegges ifoelge stk. 1, litra b), skal fastsaettes efter foelgende regler:

a) Hvis forskellen mellem importprisen cif for forsendelsen udtrykt i den indenlandske valuta (i det foelgende benaevnt »importprisen«) og udloesningsprisen som fastlagt i naevnte bestemmelse er mindre end eller lig med 10 % af udloesningsprisen, maa der ikke paalaegges tillaegstold.

b) Hvis forskellen mellem importprisen og udloesningsprisen (i det foelgende benaevnt »forskellen«) er stoere end 10 %, men mindre end eller lig med 40 % af udloesningsprisen, er tillaegstolden lig med 30 % af det beloeb, med hvilket forskellen overstiger 10 %.

c) Hvis forskellen er stoerre end 40 %, men mindre end eller lig med 60 % af udloesningsprisen, er tillaegstolden lig med 50 % af det beloeb, med hvilket forskellen overstiger 40 %, plus den tillaegstold, der er tilladt ifoelge litra b).

d) Hvis forskellen er stoerre end 60 %, men mindre end eller lig med 75 %, er tillaegstolden lig med 70 % af det beloeb, med hvilket forskellen overstiger 60 % af udloesningsprisen, plus den tillaegstold, der er tilladt ifoelge litra b) og c).

e) Hvis forskellen er stoerre end 75 % af udloesningsprisen, er tillaegstolden lig med 90 % af det beloeb, med hvilket forskellen overstiger 75 %, plus den tillaegstold, der er tilladt ifoelge litra b), c) og d).

6. For letfordaervelige og saesonpraegede produkter skal de ovenfor anfoerte betingelser anvendes paa en saadan maade, at der tages hensyn til produkternes saerlige kendetegn. Der kan navnlig i forbindelse med stk. 1, litra a), og stk. 4 anvendes kortere perioder til sammenligning med de tilsvarende perioder i basisperioden og i forbindelse med stk. 1, litra b), anvendes forskellige referencepriser for forskellige perioder.

7. Ved anvendelsen af saerlige beskyttelsesforanstaltninger skal der sikres gennemsigtighed. Ethvert medlem, der traeffer foranstaltninger i medfoer af stk. 1, litra a), skal saa tidligt som muligt og under alle omstaendigheder senest 10 dage inden ivaerksaettelsen af en saadan foranstaltning give Landbrugskomitéen skriftlig meddelelse herom med angivelse af de relevante oplysninger. I tilfaelde, hvor aendringer i forbrugsmaengderne skal fordeles paa individuelle toldpositioner i forbindelse med en foranstaltning ifoelge stk. 4, skal de relevante oplysninger omfatte de tal og metoder, der er anvendt til fordelingen af saadanne aendringer. Et medlem, der traeffer en foranstaltning i medfoer af stk. 4, skal give ethvert beroert medlem mulighed for at foere konsultationer med det vedroerende betingelserne for anvendelsen af en saadan foranstaltning. Ethvert medlem, der traeffer en foranstaltning i medfoer af stk. 1, litra b), skal inden 10 dage efter ivaerksaettelsen af den foerste saadanne foranstaltning eller, for letfordaervelige og saesonpraegede produkter, af den foerste foranstaltning i hver periode give Landbrugskomitéen skriftlig meddelelse herom med angivelse af de relevante oplysninger. Medlemmerne forpligter sig til i videst muligt omfang at undlade at goere brug af stk. 1, litra b), hvis importmaengderne for de paagaeldende produkter er faldende. I ethvert tilfaelde, hvor et medlem traeffer en saadan foranstaltning, skal det give ethvert beroert medlem mulighed for at foere konsultationer med det vedroerende betingelserne for anvendelsen af en saadan foranstaltning.

8. Medlemmerne forpligter sig til, naar der traeffes foranstaltninger i overensstemmelse med stk. 1-7, at undlade i forbindelse med saadanne foranstaltninger at goere brug af bestemmelserne i artikel XIX, stk. 1, litra a), og stk. 3, i GATT 1994 eller artikel 8, stk. 2, i aftalen om beskyttelsesforanstaltninger.

9. Denne artikel skal forblive i kraft i hele reformperioden som fastlagt i artikel 20.

DEL IV

Artikel 6

Forpligtelser vedroerende indenlandsk stoette

1. De forpligtelser til en nedsaettelse af den indenlandske stoette, som for hvert medlem er indeholdt i afsnit IV af dets liste, gaelder for alle dets indenlandske stoetteforanstaltninger til fordel for landbrugsproducenter, bortset fra indenlandske foranstaltninger, der ifoelge de kriterier, der er fastlagt i denne artikel og i bilag 2 til denne aftale, ikke er omfattet af nedsaettelsesforpligtelsen. Forpligtelserne er udtrykt som »samlede aggregerede maal for stoette« og »bundne aarlige og endelige forpligtelsesniveauer«.

2. I overensstemmelse med den aftale, der ved midtvejsrevisionen blev indgaaet om, at statslige stoetteforanstaltninger, det vaere sig direkte eller indirekte stoette, til fremme af udviklingen af landbruget og landdistrikterne er en integrerende del af udviklingslandenes udviklingsprogrammer, vil investeringsstoette, der generelt ydes til landbruget i udviklingsmedlemslande, og stoette til landbrugsinput, der generelt ydets til producenter med lave indkomster eller faa ressourcer i udviklingsmedlemslande, vaere fritaget fra de forpligtelser til nedsaettelse af den indenlandske stoette, som saadanne foranstaltninger ellers ville vaere omfattet af, og det samme gaelder indenlandsk stoette, der i udviklingsmedlemslande ydes til producenter for at tilskynde til en omstilling af dyrkningen af ulovlige narkotiske afgroeder. Indenlandsk stoette, der opfylder kriterierne i dette stykke, skal ikke medregnes ved et medlems beregning af dets aktuelle samlede AMS.

3. Et medlem anses for at have opfyldt sine forpligtelser til nedsaettelse af den indenlandske stoette i ethvert aar, hvor dets indenlandske stoette til fordel for landbrugsproducenter, udtrykt i aktuelt samlet AMS, ikke overstiger det tilsvarende bundne aarlige eller endelige forpligtelessniveau som angivet i afsnit IV af medlemmets liste.

4. a) Et medlem skal ikke ved beregningen af dets aktuelle samlede AMS medtage og er ikke forpligtet til at nedsaette:

i) produktspecifik indenlandsk stoette, som ellers skulle medtages ved et medlems beregning af dets aktuelle AMS, hvor en saadan stoette ikke overstiger 5 % af det paagaeldende medlems samlede produktionsvaerdi for et basislandbrugsprodukt i det paagaeldende aar, og

ii) indenlandsk stoette, der ikke er produktspecifik, og som ellers skulle medtages ved et medlems beregning af dets aktuelle AMS, hvor en saadan stoette ikke overstiger 5 % af vaerdien af det paagaeldende medlems samlede landbrugsproduktion.

b) For udviklingsmedlemslande er den i dette stykke omhandlede minimumsprocentdel lig med 10 %.

5. a) Direkte betalinger under produktionsbegraensende programmer er ikke omfattet af forpligtelsen til at nedsaette den indenlandske stoette, hvis:

i) saadanne betalinger er baseret paa faste arealer og udbytter, eller

ii) saadanne betalinger foretages for hoejst 85 % af basisproduktionsniveaut, eller

iii) betalinger for husdyr foretages for et fastsat antal dyr.

b) Fritagelsen for at lade direkte betalinger, der opfylder ovennaevnte kriterier, vaere omfattet af nedsaettelsesforpligtelsen betyder, at vaerdien af saadanne direkte betalinger ikke skal medtages ved et medlems beregning af dets aktuelle samlede AMS.

Artikel 7

Generelle discipliner for indenlandsk stoette

1. Ethvert medlem skal soerge for, at alle de indenlandske stoetteforanstaltninger til fordel for landbrugsproducenter, som ikke er omfattet af nedsaettelsesforpligtelsen, fordi de opfylder de i bilag 2 til denne aftale fastlagte kriterier, til stadighed er i overensstemmelse hermed.

2. a) Enhver indenlandsk stoetteforanstaltning til fordel for landbrugsproducenter, herunder aendringer af saadanne foranstaltninger og senere indfoerte foranstaltninger, der ikke kan godtgoeres at opfylde kriterierne i bilag 2 til denne aftale eller at vaere fritaget for nedsaettelse ifoelge andre bestemmelser i aftalen, skal medtages ved medlemmets beregning af dets aktuelle samlede AMS.

b) Hvis afsnit IV af et medlems liste ikke indeholder forpligtelser med hensyn til det samlede AMS, maa det paagaeldende medlem ikke til landbrugsproducenter yde en stoette, der overstiger de respektive minimumsniveauer, der er fastsat i artikel 6, stk. 4.

DEL V

Artikel 8

Eksportkonkurrenceforpligtelser

Ethvert medlem forpligter sig til ikke at yde eksportsubsidier, medmindre disse er i overensstemmelse med denne aftale og med de forpligtelser, der er anfoert i det paagaeldende medlems liste.

Artikel 9

Eksportsubsidieforpligtelser

1. Foelgende eksportsubsidier er omfattet af nedsaettelsesforpligtelserne i henhold til denne aftale:

a) direkte stoette, herunder naturalydelser, som regeringer eller statslige myndigheder yder til en virksomhed, en industri, producenter af et landbrugsprodukt, kooperativer eller andre sammenslutninger af saadanne producenter, eller til et afsaetningsorgan, og som afhaenger af eksportmaengden

b) regeringers eller statslige myndigheders salg eller afsaetning til eksport af ikke-kommercielle lagre af landbrugsprodukter til en pris, der er lavere end den sammenlignelige pris, som koebere paa det indenlandske marked afkraeves for samme produkt

c) betalinger i forbindelse med eksport af et landbrugsprodukt, som finansieres ved statens medvirken, uanset om der anvendes offentlige midler, herunder betalinger, der finansieres af provenuet fra en afgift paa det paagaeldende landbrugsprodukt eller paa et landbrugsprodukt, som det eksporterede produkt er afledt af

d) ydelse af subsidier til nedbringelse af markedsfoeringsomkostningerne ved eksport af landbrugsprodukter (bortset fra eksportfremme og raadgivningstjenester af mere generel karakter), herunder udgifter til behandling, foraedling og anden forarbejdning samt udgifter til international transport og fragt

e) statsligt fastsatte eller tilladte takster for intern transport og fragt af eksportforsendelser, som er mere favorable end taksterne for indenlandske forsendelser

f) subsidier, der ydes for landbrugsprodukter, og som afhaenger af, om disse inkorporeres i produkter, der eksporteres.

2. a) Medmindre andet er fastsat i litra b), er de forpligtelsesniveauer for eksportsubsidier, som for de enkelte aar i gennemfoerelsesperioden er anfoert i et medlems liste, for saa vidt angaar de i stk. 1 i denne artikel naevnte eksportsubsidier:

i) naar nedsaettelsesforpligtelserne vedroerer budgetudgifterne, udtryk for de maksimale udgiftsbeloeb til saadanne subsidier, der i det paagaeldende aar maa tildeles eller afholdes i forbindelse med det paagaeldende landbrugsprodukt eller den paagaeldende produktgruppe, og

ii) naar nedsaettelsesforpligtelserne vedroerer eksportmaengden, udtryk for den maksimale maengde af et landbrugsprodukt eller en produktgruppe, for hvilken der i det paagaeldende aar maa ydes saadanne eksportsubsidier.

b) Fra gennemfoerelsesperiodens andet til femte aar kan et medlem i et givet aar yde eksportsubsidier som omhandlet i stk. 1 ud over det tilsvarende aarlige forpligtelsesniveau for de produkter eller produktgrupper, der er anfoert i afsnit IV af medlemmets liste, paa betingelse af:

i) at det kumulerede beloeb for budgetudgifterne til saadanne subsidier fra gennemfoerelsesperiodens begyndelse og til og med det paagaeldende aar ikke overstiger det kumulerede beloeb, som en fuld overholdelse af de i medlemmets liste anfoerte relevante aarlige forpligtelsesniveauer for udgifterne ville have resulteret i, med mere end 3 % af basisperiodeniveauet for saadanne budgetudgifter

ii) at de kumulerede maengder, der udfoeres med saadanne eksportsubsidier, fra begyndelsen af gennemfoerelsesperioden og til og med det paagaeldende aar ikke overstiger de kumulerede maengder, som en fuld overholdelse af de i medlemmets liste anfoerte relevante aarlige forpligtelsesniveauer for maengderne ville have resulteret i, med mere end 1,75 % af maengderne for basisperioden

iii) at de samlede kumulative beloeb for budgetudgifterne til saadanne eksportsubsidier og de maengder, for hvilke der ydes saadanne eksportsubsidier, for hele gennemfoerelsesperioden ikke er stoerre end de samlede budgetudgifter og maengder, som en fuld overholdelse af de i medlemmets liste anfoerte relevante aarlige forpligtelsesniveauer ville have resulteret i, og

iv) at medlemmets budgetudgifter til eksportsubsidier og de maengder, for hvilke der ydes saadanne subsidier, ved gennemfoerelsesperiodens afslutning ikke er stoerre end 64 % henholdsvis 79 % af niveauerne for basisperioden 1986-1990. For udviklingsmedlemslande er disse procentsatser henholdsvis 76 og 86 %.

3. Forpligtelserne vedroerende begraensninger med hensyn til udvidelser af anvendelsesomraadet for eksportsubsidier er som anfoert i listerne.

4. I gennemfoerelsesperioden skal udviklingsmedlemslande ikke paatage sig forpligtelser vedroerende de eksportsubsidier, der er naevnt i stk. 1, litra d) og e), forudsat at disse ikke anvendes paa en maade, der indebaerer en omgaaelse af nedsaettelsesforpligtelserne.

Artikel 10

Forebyggelse af omgaaelse af eksportsubsidieforpligtelser

1. Eksportsubsidier, der ikke er naevnt i artikel 9, stk. 1, maa ikke anvendes paa en saadan maade, at de medfoerer en omgaaelse af eksportsubsidieforpligtelserne eller indebaerer en risiko herfor; ikke-kommercielle transaktioner maa heller ikke anvendes til at omgaa saadanne forpligtelser.

2. Medlemmerne forpligter sig til at medvirke til en fastlaeggelse af internationalt vedtagne discipliner, som skal gaelde for ydelsen af eksportkreditter og for ordninger med garantier for eller forsikring af eksportkreditter, samt til, naar saadanne discipliner er vedtaget, kun at yde eksportkreditter og anvende ordninger med garantier for eller forsikring af eksportkreditter i overensstemmelse hermed.

3. Ethvert medlem, der haevder, at der ikke er ydet subsidier til en maengde, der er eksporteret ud over nedsaettelsesforpligtelsesniveauet, skal godtgoere, at der ikke for den paagaeldende eksportmaengde er ydet nogen form for eksportsubsidier, det vaere sig de i artikel 9 naevnte elle andre.

4. Medlemmer, der yder international foedevarehjaelp, skal sikre:

a) at leverancen af den internationale foedevarehjaelp hverken direkte eller indirekte er knyttet til kommerciel eksport af landbrugsprodukter til modtagerlandene,

b) at internationale foedevaretransaktioner, herunder bilateral foedevarehjaelp, der udtrykkes i beloeb, gennemfoeres i overensstemmelse med FAO's »Principper for afsaetning af overskudsvarer og konsultationsforpligtelser«, herunder i givet fald ordningen for normale vareindfoersler (Usual Marketing Requirements), og

c) at saadan foedevarehjaelp i videst muligt omfang ydes som gave eller paa vilkaar, der ikke indebaerer mindre indroemmelser end de vilkaar, der er omhandlet i artikel IV i konventionen om foedevarehjaelp af 1986.

Artikel 11

Inkorporerede produkter

De subsidier, der ydes pr. enhed af et inkorporeret primaert landbrugsprodukt, maa ikke overstige de eksportsubsidier pr. enhed, der ville blive ydet ved eksport af det primaere produkt som saadant.

DEL VI

Artikel 12

Discipliner for eksportforbud og -restriktioner

1. Hvis et medlem indfoerer nye eksportforbud eller -restriktioner for foedevarer i overensstemmelse med artikel XI, stk. 2, litra a), i GATT 1994, skal det paagaeldende medlem iagttage foelgende bestemmelser:

a) Det medlem, der indfoerer eksportforbuddet eller -restriktionen, skal tage behoerigt hensyn til de virkninger, som forbuddet eller restriktionen vil have for de importerende medlemmers foedevaresikkerhed.

b) Inden et medlem indfoerer et eksportforbud eller en eksportrestriktion, skal det i saa god tid som muligt give Landbrugskomitéen skriftlig meddelelse herom med oplysninger om foranstaltningens art og varighed og paa anmodning foere konsultationer om ethvert forhold vedroerende den paagaeldende foranstaltning med ethvert medlem, der som importoer har en vaesentlig interesse heri. Det medlem, der indfoerer eksportforbuddet eller -restriktionen, skal paa anmodning give et saadant medlem de noedvendige oplysninger.

2. Denne artikel gaelder ikke for udviklingsmedlemslande, medmindre foranstaltningen er truffet af et udviklingsmedlemsland, som er nettoeksportoer af den paagaeldende foedevare.

DEL VII

Artikel 13

Tilbageholdenhed

Uanset bestemmelserne i GATT 1994 og i aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger (i denne artikel benaevnt »subsidieaftalen«) gaelder i gennemfoerelsesperioden:

a) at indenlandske stoetteforanstaltninger, der er i fuld overensstemmelse med bilag 2 til denne aftale:

i) er subsidier, over for hvilke der ikke maa anvendes udligningstold (4),

ii) er fritaget for indgreb paa grundlag af artikel XVI i GATT 1994 og del III i subsidieaftalen, og

iii) er fritaget for indgreb paa grundlag af, at der, selv om der ikke foreligger en overtraedelse af bestemmelserne, er tale om en ophaevelse eller forringelse af fordele ved toldindroemmelser, der tilkommer et andet medlem, i henhold til artikel II i GATT 1994, som omhandlet i artikel XXIII, stk. 1, litra b), i GATT 1994,

b) at indenlandske stoetteforanstaltninger, som er i fuld overensstemmelse med artikel 6 i denne aftale, herunder direkte betalinger, der opfylder betingelserne i stk. 5 i naevnte artikel, som angivet i hvert medlems liste, samt indenlandsk stoette, der ligger inden for minimumsniveauerne og er i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2:

i) er fritaget for paalaeggelse af udligningstold, medmindre der konstateres en skade eller en risiko for skade i overensstemmelse med artikel VI i GATT 1994 og del V i subsidieaftalen, og der skal udvises tilbageholdenhed med hensyn til ivaerksaettelse af undersoegelser med henblik paa udligningstold,

ii) er fritaget for indgreb paa grundlag af artikel XVI, stk. 1, i GATT 1994 eller artikel 5 og 6 i subsidieaftalen, forudsat at der ved saadanne foranstaltninger ikke til en bestemt vare ydes stoette ud over, hvad der blev vedtaget i produktionsaaret 1992, og

iii) er fritaget for indgreb paa grundlag af, at der, selv om der ikke foreligger en overtraedelse af bestemmelserne, er tale om en ophaevelse eller forringelse af fordele ved toldindroemmelser, der tilkommer et andet medlem, i henhold til artikel II i GATT 1994, som omhandlet i artikel XXIII, stk. 1, litra b), i GATT 1994, forudsat at der ved saadanne foranstaltninger ikke til en bestemt vare ydes stoette ud over, hvad der blev vedtaget i produktionsaaret 1992,

c) at eksportsubsidier, der er i fuld overensstemmelse med del V i denne aftale, som anfoert i hvert medlems liste:

i) kun maa imoedegaas med udligningstold, efter at der i overensstemmelse med artikel VI i GATT 1994 og del V i subsidieaftalen er konstateret en skade eller risiko herfor paa grundlag af maengde, prispaavirkning eller efterfoelgende virkninger, og der skal udvises tilbageholdenhed med hensyn til ivaerksaettelse af undersoegelser med henblik paa udligningstold, og

ii) er fritaget for indgreb paa grundlag af artikel XVI i GATT 1994 eller artikel 3, 5 og 6 i subsidieaftalen.

DEL VIII

Artikel 14

Sundhedsmaessige og plantesundhedsmaessige foranstaltninger

Medlemmerne forpligter sig til at saette aftalen om anvendelse af sundhedsmaessige og plantesundhedsmaessige foranstaltninger i kraft.

DEL IX

Artikel 15

Saerlig og differentieret behandling

1. I overensstemmelse med anerkendelsen af, at en differentieret og mere favorabel behandling af udviklingsmedlemslandene indgaar som en integrerende del af forhandlingerne, skal der indroemmes saerlig og differentieret behandling med hensyn til forpligtelserne som fastsat i de relevante bestemmelser i denne aftale og fastlagt i listerne over indroemmelser og forpligtelser.

2. Udviklingsmedlemslandene skal have mulighed for at opfylde nedsaettelsesforpligtelserne over en periode paa op til ti aar. Det kraeves ikke, at de mindst udviklede medlemslande paatager sig nedsaettelsesforpligtelser.

DEL X

Artikel 16

De mindst udviklede lande og udviklingslande, der er nettoimportoerer af foedevarer

1. Udviklede medlemslande skal traeffe foranstaltninger som fastsat i rammebestemmelserne i beslutningen om foranstaltninger vedroerende reformprogrammets eventuelle negative virkninger for de mindst udviklede lande og for udviklingslande, der er nettoimportoerer af foedevarer.

2. Landbrugskomitéen skal paa passende maade overvaage, at naevnte beslutning efterkommes.

DEL XI

Artikel 17

Landbrugskomitéen

Der nedsaettes herved en landbrugskomité.

Artikel 18

Kontrol med opfyldelsen af forpligtelser

1. Fremskridtene med hensyn til opfyldelsen af de forpligtelser, der er forhandlet under Uruguay-rundens reformprogram, skal kontrolleres af Landbrugskomitéen.

2. Kontrollen foregaar paa grundlag af meddelelser, som medlemmerne fremsender vedroerende forhold og med mellemrum, der naermere skal fastlaegges, samt paa grundlag af materiale, som sekretariatet maatte blive anmodet om at udarbejde med henblik paa at lette kontrollen.

3. Foruden de meddelelser, der skal fremsendes i henhold til stk. 2, skal der straks gives meddelelse om enhver ny indenlandsk stoetteforanstaltning og enhver aendring af en bestaaende foranstaltning, for hvilken der paaberaabes fritagelse fra nedsaettelsesforpligtelsen. En saadan meddelelse skal indeholde naermere oplysninger om den nye eller aendrede foranstaltning og om dens overensstemmelse med de aftalte kriterier som fastlagt enten i artikel 6 eller i bilag 2.

4. I forbindelse med kontrollen skal medlemmerne tage behoerigt hensyn til den indflydelse, som meget hoeje inflationsrater kan have paa et medlems evne til at overholde sine forpligtelser vedroerende indenlandsk stoette.

5. Medlemmerne er indstillede paa aarligt i Landbrugskomitéen at foere konsultationer vedroerende deres handel af den normale vaekst i verdenshandelen med landbrugsprodukter inden for rammerne af forpligtelserne vedroerende eksportsubsidier i denne aftale.

6. I forbindelse med kontrollen skal medlemmerne have mulighed for at rejse ethvert spoergsmaal vedroerende opfyldelsen af forpligtelserne under reformprogrammet som fastlagt i denne aftale.

7. Ethvert medlem kan henlede Landbrugskomitéens opmaerksomhed paa en foranstaltning, som det finder, at et andet medlem skulle have givet meddelelse om.

Artikel 19

Konsultationer og tvistbilaeggelse

Bestemmelserne i artikel XXII og XXIII i GATT 1994, som uddybet og gennemfoert ved tvistbilaeggelsesforstaaelsen, finder anvendelse paa konsultationer og tvistbilaeggelse i forbindelse med denne aftale.

DEL XII

Artikel 20

Viderefoerelse af reformprocessen

I anerkendelse af, at den langsigtede maalsaetning om, at vaesentlige gradvise nedsaettelser af stoette og beskyttelsesniveauer skal foere til en grundlaeggende reform, er en kontinuerlig proces, aftaler medlemmerne, at der et aar inden udloebet af gennemfoerelsesperioden vil blive indledt forhandlinger med henblik paa en viderefoerelse af processen under hensyntagen til:

a) de indtil da opnaaede erfaringer med opflydelsen af nedsaettelsesforpligtelserne

b) nedsaettelsesforpligtelsernes indvirkning paa verdenshandelen med landbrugsprodukter

c) aspekter, der ikke vedroerer handelen, saerlig og differentieret behandling af udviklingsmedlemslandene og maalet om at etablere en rimelig og markedsorienteret ordning for handelen med landbrugsvarer samt de oevrige maal og forhold, der er omhandlet i praeamblen til denne aftale, og

d) de yderligere forpligtelser, der maatte vaere noedvendige for at opnaa ovennaevnte langsigtede maal.

DEL XIII

Artikel 21

Afsluttende bestemmelser

1. Bestemmelserne I GATT 1994 og i de oevrige multilaterale handelsaftaler i bilag 1A til WTO-overenskomsten finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i denne aftale.

2. Bilagene til denne aftale indgaar som en integrerende del af aftalen.

BILAG 1

OMFATTEDE PRODUKTER

1. Denne aftale omfatter foelgende produkter:

i) HS Kapitel 1-24, undtagen fisk og fiskerivarer, plus (*)

ii)HS kode//2905.43//(mannitol)

HS kode//2905.44//(sorbitol)

HS position//33.01//(flygtige vegetabilske olier)

HS position//35.01-35.05//(albuminprodukter, modificeret stivelse, lim)

HS kode//3809.10//(efterbehandlingsmidler)

HS kode//3823.60//(sorbitol, der ikke er specificeret andetsteds)

HS position//41.01-41.03//(huder og skind)

HS position//43.01//(raa pelsskind)

HS position//50.01-50.03//(natursilke og affald af natursilke)

HS position//51.01-51.03//(uld og dyrehaar)

HS position//52.01-52.03//(raabomuld, affald af bomuld og kartet eller kaemmet bomuld)

HS position//53.01//(raa hoer)

HS position//53.02//(raa hamp)

(*) Varebeskrivelserne i parentes er ikke noedvendigvis udtoemmende.

2. Ovenstaaende indebaerer ingen begraensning af de produkter, der er omfattet af aftalen om anvendelse af sundhedsmaessige og plantesundhedsmaessige foranstaltninger.

BILAG 2

INDENLANDSK STOETTE: GRUNDLAGET FOR FRITAGELSE FOR NEDSAETTELSESFORPLIGTELSERNE

1. Indenlandske stoetteforanstaltninger, for hvilke der paaberaabes fritagelse for nedsaettelsesforpligtelserne, skal opfylde den grundlaeggende betingelse, at de ikke eller hoejst i ubetydelig grad virker forstyrrende for handelen eller paavirker produktionen. Alle foranstaltninger, for hvilke fritagelse paabebaabes, skal derfor opfylde foelgende grundlaeggende kriterier:

a) den paagaeldende stoette skal ydes gennem et offentligt finansieret statsligt program (herunder ogsaa forud oppebaarne offentlige indtaegter), der ikke omfatter overfoersler fra forbrugere, og

b) den paagaeldende stoette maa ikke virke som en prisstoette til producenterne,

og desuden gaelder de nedenfor anfoerte kriterier og betingelser for specifikke omraader.

Statslige bistandsprogrammer

2. Generelle serviceydelser

Omraadet for denne kategori omfatter udgifter (eller forud oppebaarne indtaegter) vedroerende programmer, ved hvilke serviceydelser eller fordele tilbydes landbruget eller landdistrikterne. Det omfatter ikke direkte betalinger til producenter eller forarbejdningsvirksomheder. Saadanne programmer, der omfatter men ikke er begraenset til foelgende liste, skal opfylde de generelle kriterier i stk. 1 og de betingelser for saerlige omraader, der maatte vaere fastsat nedenfor:

a) forskning, herunder generel forskning, forskning i forbindelse med miljoeprogrammer og forskningsprogrammer vedroerende bestemte produkter

b) sygdoms- og skadedyrsbekaempelse, herunder generelle og produktspecifikke sygdoms- og skadedyrsbekaempelsesforanstaltninger saasom varslingssystemer, karantaene og udryddelse

c) uddannelse, herunder saavel generelle som specialiserede uddannelsesfaciliteter

d) raadgivningstjenester, herunder tilvejebringelse af midler, der kan lette formidlingen af oplysninger og forskningsresultater til producenter og forbrugere

e) kontroltjenester, herunder generelle kontroltjenester og kontrol af saerlige produkter med hensyn til sundhed, sikkerhed, klassificering eller standarisering

f) serviceydelser med henblik paa markedsfoering og reklame, herunder markedsinformationer, raadgivning og reklame vedroerende bestemte produkter, men ikke udgifter til uspecificerede formaal, som saelgerne kan anvende til at nedbringe salgsprisen eller til at give koeberne en direkte oekonomisk fordel, og

g) infrastrukturtjenester, herunder elektricitetsforsyning, veje og andre transportmidler, markeds- og havnefaciliteter, vandforsyningsfaciliteter, daemninger og afvandingssystemer samt infrastrukturarbejder i tilknytning til miljoeprogrammer; i alle tilfaelde maa udgifterne kun anvendes til tilvejebringelse eller opfoerelse af anlaegsaktiviteter, og de maa ikke omfatte tilskud til faciliteter paa bedrifterne, bortset fra almindeligt tilgaengelige offentlige forsyningsnet; udgifterne maa ikke omfatte stoette til input eller driftsomkostninger eller favorable forbrugstakster.

3. Offentlig oplagring af hensyn til foedevaresikkerheden (5)

Udgifter (eller forud oppebaarne indtaegter) vedroerende opbygning og opbevaring af lagre af produkter, der indgaar som en integrerende del af et program for foedevaresikkerhed, der er fastlagt i den nationale lovgivning. Statslig stoette til privat oplagring af produkter som en del af et saadant program kan ogsaa vaere omfattet.

Stoerrelsen og opbygningen af saadanne lagre skal svare til forud fastlagte maal, der kun er begrundet i foedevaresikkerhed. De finansielle transaktioner i forbindelse med opbygning og afsaetning af lagrene skal vaere gennemsigtige. Regeringens opkoeb af foedevarer skal ske til gaeldende markedspriser og salg fra saadanne foedevarelagre skal ske til en pris, der ikke maa vaere lavere end den aktuelle indenlandske markedspris for den paagaeldende vare og kvalitet.

4. Indenlansk foedevarehjaelp (6)

Udgifter (eller forud oppebaarne indtaegter) i forbindelse med tilvejebringelse af indenlandsk foedevarehjaelp til befolkningsgrupper i noed.

Adgangen til at modtage foedevarehjaelp skal vaere undergivet klart definerede kriterier vedroerende de ernaeringsmaessige maal. Saadan hjaelp skal ydes i form af direkte uddeling af foedevarer til de paagaeldende eller uddeling af midler, der saetter de stoetteberettigede i stand til at koebe foedevarer enten til markedspriser eller til subsidierede priser. Statens indkoeb af foedevarer skal ske til gaeldende markedspriser, og der skal herske gennemsigtighed med hensyn til, hvorledes stoetten finansieres og administreres.

5. Direkte betalinger til producenter

Stoette i form af direkte betalinger (eller forud oppebaarne indtaegter herunder naturalydelser) til producenter, for hvilken der paaberaabes fritagelse for nedsaettelsesforpligtelserne, skal opfylde de grundlaeggende kriterier, der er fastsat i punkt 1, samt de specifikke kriterier for de enkelte typer af direkte betalinger, der er fastsat i punkt 6-13. Hvis der paaberaabes fritagelse for nedsaettelse for en bestaaende eller ny form for direkte betaling, der ikke er specificeret i punkt 6-13, skal den vaere i overensstemmelse med kriterierne i punkt 6, litra b)-e), samt med de generelle kriterier, der er fastsat i punkt 1.

6. Udkoblet indkomststoette

a) Berettigelsen til saadanne betalinger skal fastlaegges ved klart definerede kriterier saasom indkomst, status som producent eller jordbesidder, anvendelsen af produktionsfaktorer eller produktionens stoerrelse i en naermere fastlagt basisperiode.

b) Stoerrelsen af saadanne betalinger i et givet aar maa ikke paavirkes eller afhaenge af arten eller stoerrelsen af den produktion (herunder antal husdyr), som producenten har haft i noget aar efter basisperioden.

c) Stoerrelsen af saadanne betalinger i et givet aar maa ikke paavirkes eller afhaenge af indenlandske eller internationale priser for nogen produktion, der er foretaget i noget aar efter basisperioden.

d) Stoerrelsen af saadanne betalinger i et givet aar maa ikke paavirkes eller afhaenge af de produktionsfaktorer, der er anvendt i noget aar efter basisperioden.

e) Modtagelsen af saadanne betalinger maa ikke betinges af nogen produktion.

7. Ordninger med statslig medfinansiering af indkomstforsikring eller garanterede minimumsindkomster

a) Berettigelsen til saadanne betalinger skal vaere betinget af et indkomsttab, hvor kun indkomster fra landbruget medregnes, og hvor indkomsttabet overstiger 30 % af den gennemsnitlige bruttoindkomst eller en tilsvarende nettoindkomst (idet eventuelle betalinger fra samme eller lignende ordninger ikke medregnes) i den foregaaende treaarsperiode eller af de treaarsgennemsnit baseret paa den foregaaende femaarsperiode, idet det bedste og det daarligste aar ikke medregnes. Enhver producent, der opfylder denne betingelse, skal vaere berettiget til at modtage betalingerne.

b) Stoerrelsen af saadanne betalinger skal udligne mindre end 70 % af producentens indkomsttab i det aar, hvor producenten bliver berettiget til at modtage denne bistand.

c) Stoerrelsen af saadanne betalinger maa kun afhaenge af indkomsten; den maa ikke paavirkes af arten eller stoerrelsen af den produktion (herunder antal husdyr), som producenten har haft, eller af indenlandske eller internationale priser, der gaelder for en saadan produktion, eller af de anvendte produktionsfaktorer.

d) Hvis en producent i samme aar modtager betalinger som omhandlet i dette punkt og i punkt 8 (hjaelp i forbindelse med naturkatastrofer), skal summen af saadanne betalinger svare til mindre end 100 % af producentens samlede tab.

8. Betalinger (enten direkte eller i form af statslig medfinansiering af afgroedeforsikringsordninger) som hjaelp i forbindelse med naturkatastrofer

a) Berettigelsen til saadanne betalinger maa kun opstaa ved, at statslige myndigheder formelt anerkender, at der har vaeret eller er tale om en naturkatastrofe eller en lignende katastrofe (herunder sygdomsudbrud, skadedyrsangreb, nukleare ulykker og krig paa det paagaeldende medlems omraade), og skal vaere betinget af et produktionstab, der er paa mere end 30 % af den gennemsnitlige produktion i den foregaaende treaarsperiode eller af et treaarsgennemsnit baseret paa den foregaaende femaarsperiode, idet det bedste og det daarligste aar ikke medregnes.

b) Betalinger som foelge af en katastrofe maa kun ydes for det tab af indkomst, husdyr (herunder betalinger i forbindelse med dyrlaegebehandling af dyrene), arealer eller andre produktionsfaktorer, der skyldes den paagaeldende naturkatastrofe.

c) Betalingerne maa ikke udligne mere end de samlede udgifter til genoprettelse af saadanne tab og maa ikke vaere knyttet til noget krav om eller nogen angivelse af arten eller stoerrelsen af den fremtidige produktion.

d) Betalinger, der ydes en katastrofe, maa ikke overstige, hvad der er paakraevet for at undgaa eller afboede yderligere tab som defineret under litra b).

e) Hvis en producent i samme aar modtager betalinger som omhandlet i dette punkt og i punkt 7 (indkomstforsikring eller garanterede minimumsindkomster), skal summen af saadanne betalinger svare til mindre end 100 % af producentens samlede tab.

9. Strukturtilpasningsstoette i form af ophoersordninger for producenter

a) Berettigelsen til saadanne betalinger skal fastlaegges ved klart definerede kriterier i programmer, der tager sigte paa at lette pensioneringen af personer, der deltager i produktionen af ansaettelige landbrugsprodukter, eller paa at lette saadanne personers overgang til aktiviteter uden for landbruget.

b) Betalingerne skal vaere betingede af, at modtagerne for stedse fuldstaendigt ophoerer med at deltage i produktionen af afsaettelige landbrugsprodukter.

10. Strukturtilpasningsstoette i form af programmer for udtagning af ressourcer

a) Berettigelsen til saadanne betalinger skal fastlaegges ved klart definerede kriterier i programmer, der tager sigte paa at fjerne arealer eller andre ressourcer, herunder husdyr, fra den afsaettelige landbrugsproduktion.

b) Betalingerne skal vaere betingede af, at arealet udtages af produktionen af afsaettelige landbrugsprodukter i mindst tre aar, og for husdyrs vedkommende at slagtning eller endelig permanent bortskaffelse.

c) Betalingerne maa ikke betinges af nogen alternativ anvendelse af saadanne arealer eller andre ressourcer, som indebaerer produktion af ansaettelige landbrugsprodukter.

d) Betalingerne maa ikke afhaenge af produktionens art eller stoerrelse eller af de indenlandske eller internationale priser for den produktion, der foretages med de arealer eller andre ressourcer, som forbliver i produktion.

11. Strukturtilpasningsstoette i form af investeringsstoette

a) Berettigelsen til saadanne betalinger skal fastlaegges ved klart definerede kriterier i statslige programmer, der tager sigte paa en finansiel eller fysisk omstrukturering af en producents virksomhed til imoedegaaelse af objektivt konstaterede strukturbetingede handicap. Adgangen til at deltage i saadanne programmer kan ogsaa baseres paa et klart defineret statsligt program for privatisering af landbrugsarealer.

b) Stoerrelsen af saadanne betalinger i et givet aar maa ikke paavirkes eller afhaenge af arten eller stoerrelsen af den produktion (herunder antal husdyr), som producenten har haft i noget aar efter basisperioden, undtagen hvad foelger af litra e).

c) Stoerrelsen af saadanne betalinger i et givet aar maa ikke paavirkes eller afhaenge af de indenlandske eller internationale priser for nogen produktion, der er foretaget i noget aar efter basisperioden.

d) Betalingerne maa kun ydes for den periode, der er noedvendig for gennemfoerelsen af den investering, betalingerne vedroerer.

e) Betalingerne maa ikke vaere knyttet til noget krav om eller nogen angivelse af, hvilke landbrugsprodukter modtagerne skal producere, bortset fra krav om, at et bestemt produkt ikke maa produceres.

f) Betalingerne skal vaere begraenset til det beloeb, der er noedvendigt for at udligne det strukturbetingede handicap.

12. Betalinger under miljoeprogrammer

a) Adgangen til at modtage saadanne betalinger skal naermere fastlaegges i et klart defineret statsligt miljoe- eller bevarelsesprogram og afhaenge af opfyldelsen af saerlige betingelser i det statslige program, herunder betingelser vedroerende produktionsmetoder eller input.

b) Betalingernes stoerrelse skal vaere begraenset til de ekstra omkostninger eller de indkomsttab, som en overholdelse af det statslige program indebaerer.

13. Betalinger under regionalstoetteprogrammer

a) Berettigelsen til saadanne betalinger skal begraenses til producenter i ugunstigt stillede regioner. Enhver saadan region skal vaere et klart afgraenset sammenhaengende geografisk omraade, der kan defineres som en oekonomisk og administrativ enhed, og som anses for ugunstigt stillet paa grundlag af neutrale og objektive kriterier, der klart er fastlagt i lovgivningen og viser, at den paagaeldende regions vanskeligheder ikke blot skyldes midlertidige omstaendigheder.

b) Stoerrelsen af saadanne betalinger i et givet aar maa ikke paavirkes eller afhaenge af arten eller stoerrelsen af den produktion (herunder antal husdyr), som producenten har haft i et givet aar efter basisperioden, bortset fra krav om nedsaettelse af den paagaeldende produktion.

c) Stoerrelsen af saadanne betalinger i et givet aar maa ikke paavirkes eller afhaenge af indenlandske eller internationale priser for nogen produktion, der er foretaget i noget aar efter basisperioden.

d) Adgangen til saadanne betalinger skal vaere begraenset til producenterne i de stoetteberettigede regioner, og alle producenterne i disse regioner skal i princippet have adgang hertil.

e) Hvis betalingerne er knyttet til produktionsfaktorer, skal der anvendes degressive satser, naar et taerskelniveau for den paagaeldende produktionsfaktorer overstiges.

f) Betalingerne skal vaere begraenset til de ekstra omkostninger eller de indkomsttab, som landbrugsproduktion i det angivne omraade indebaerer.

BILAG 3

INDENLANDSK STOETTE: BEREGNING AF DET AGGREGEREDE MAAL FOR STOETTE

1. Medmindre andet er fastsat i artikel 6, beregnes et aggregeret maal for stoette (AMS) paa et produktspecifikt grundlag for hvert basislandbrugsprodukt, for hvilket der ydes markedsprisstoette, ikke-fritagne direkte betalinger eller eventuelle andre subsidier, der ikke er fritaget for nedsaettelsesforpligtelsen (»andre ikke-fritagne omraader«). Stoette, der ikke er produktspecifik, skal samles i et ikke-produktspecifikt AMS, der udtrykkes som et samlet beloeb.

2. De i punkt 1 omhandlede subsidier omfatter statens og de statslige myndigheders budgetudgifter saavel som forud oppebaarne indtaegter.

3. Saavel national som regional stoette skal medregnes.

4. Specifikke landbrugsafgifter eller gebyrer, der betales af producenterne, skal fratraekkes i AMS.

5. Det saaledes beregnede AMS for basisperioden er basisgrundlaget for opfyldelsen af forpligtelsen til nedsaettelse af den indenlandske stoette.

6. For hvert basislandbrugsprodukt beregnes et specifikt AMS, der udtrykkes som et samlet beloeb.

7. AMS beregnes saa naert som praktisk muligt paa stadiet for foerste salg af det paagaeldende basislandbrugsprodukt. Foranstaltninger til fordel for forarbejdningsvirksomheder for landbrugsprodukter skal medregnes i det omfang, producenterne af basislandbrugsprodukterne drager fordel af saadanne foranstaltninger.

8. Markedsprisstoette: markedsprisstoette beregnes ved at multiplicere forskellen mellem en fastsat ekstern referencepris og den anvendte offentligt fastsatte pris med maengden af den produktion, for hvilken den offentligt fastsatte pris kan betales. Budgetudgifter, der afholdes med henblik paa at opretholde denne forskel, saasom udgifter til opkoeb eller oplagring, skal ikke medregnes i AMS.

9. Den fastsatte eksterne referencepris skal baseres paa aarene 1986-1988 og skal normalt vaere den gennemsnitlige enhedsvaerdi for for det paagaeldende basislandbrugsprodukt i et nettoeksporterende land og den gennemsnitlige enhedsvaerdi cif for det paagaeldende basislandprodukt i et nettoimporterende land i basisperioden. Den fastsatte referencepris kan om noedvendigt justeres for kvalitetsforskelle.

10. Ikke-fritagne direkte betalinger: ikke-fritagne direkte betalinger, som afhaenger af en prisforskel, beregnes enten ved at multiplicere forskellen mellem den fastsatte referencepris og den anvendte offentlige fastsatte pris mod maengden af den produktion, for hvilken den offentligt fastsatte pris kan betales, eller ved at anvende budgetudgifterne.

11. Den fastsatte referencepris skal baseres paa aarene 1986-1988 og skal normalt vaere den pris, der faktisk anvendes ved fastsaettelsen af satserne for betalingen.

12. Ikke-fritagne direkte betalinger, der er baseret paa andre faktorer end prisen, skal bestemmes ved hjaelp af budgetudgifterne.

13. Andre ikke-fritagne foranstaltninger, herunder stoette til input og andre foranstaltninger saasom foranstaltninger til nedbringelse af markedsfoeringsomkostningerne: vaerdien af saadanne foranstaltninger bestemmes ved hjaelp af statens budgetudgifter eller, hvis budgetudgifterne ikke fuldt ud afspejler den paagaeldende stoette, ved som grundlag for stoettens beregning at anvende forskellen mellem prisen for den subsidierede vare eller tjenesteydelse og en repraesentativ markedspris for en tilsvarende vare eller tjenesteydelse, multipliceret med maengden af den paagaeldende vare eller tjenesteydelse.

BILAG 4

INDENLANDSK STOETTE: BEREGNING AF DET AEKVIVALENTE MAAL FOR STOETTE

1. Medmindre andet er fastsat i artikel 6, beregnes det aekvivalente maal for stoette for alle de basislandbrugsprodukter, for hvilke der ydes markedsprisstoette som omhandlet i bilag 3, men for hvilke beregningen af dette elementer af AMS ikke er praktisk mulig. For saadanne produkter omfatter basisniveauet for opfyldelsen af forpligtelserne til nedsaettelse af den indenlandske stoette dels et element for markedsprisstoette udtrykt i aekvivalente maal for stoette som omhandlet i punkt 2, dels eventuelle ikke-fritagne direkte betalinger og anden ikke-fritagen stoette, der skal ansaettes som anfoert i punkt 3. Saavel national som regional stoette skal medregnes.

2. De i punkt 1 omhandlede aekvivalente maal for stoette beregnes paa et produktspecifikt grundlag for alle basislandbrugsprodukter saa naert som praktisk muligt paa stadiet for det foerste salg, hvor der ydes markedsprisstoette, og for hvilket det ikke er praktisk muligt at beregne det element af AMS, der vedroerer markedsprisstoette. For saadanne basislandbrugsprodukter beregnes de aekvivalente maal for markedsprisstoette ved hjaelp af den anvendte offentligt fastsatte pris og den produktionsmaengde, for hvilken den paagaeldende pris kan betales, eller, hvis det ikke er praktisk muligt, ved hjaelp af de budgetudgifter, der anvendes til at opretholde producentprisen.

3. Hvis der for de i punkt 1 omhandlede basislandbrugsprodukter ydes ikke-fritagne direkte betalinger eller anden produktspecifik stoette, der ikke er fritaget for nedsaettelsesforpligtelsen, er grundlaget for de aevkivalente maal for stoette vedroerende saadanne foranstaltninger de samme beregninger som for de tilsvarende AMS-elementer (naermere angivet i bilag 3, punkt 10-13).

4. De aekvivalente maal for stoette beregnes for stoettebeloeb saa naert som praktisk muligt paa stadiet for det foerste salg af det paagaeldende basislandbrugsprodukt. Foranstaltninger til fordel for forarbejdningsvirksomheder for landbrugsprodukter skal medregnes i det omfang, producenterne af basislandbrugsprodukterne drager fordel af saadanne foranstaltninger. Specifikke landbrugsafgifter eller gebyrer, der betales af producenterne, skal fratraekkes i de aekvivalente maal for stoette med et tilsvarende beloeb.

BILAG 5

SAERLIG BEHANDLING MED HENSYN TIL ARTIKEL 4, STK. 2

Afsnit A

1. Artikel 4, stk. 2, finder ikke straks fra WTO-overenskomstens ikrafttraedelse anvendelse paa noget primaert landbrugsprodukt eller paa forarbejdede og/eller tilberedte produkter heraf (»udpegede produkter«), for hvilke foelgende betingelser er opfyldt (i det foelgende benaevnt »saerlig behandling«):

a) importen af de udpegede produkter omfattede mindre end 3 % af det tilsvarende indenlandske forbrug i basisperioden 1986-1988 (»basisperioden«)

b) der er ikke siden basisperiodens begyndelse ydet eksportsubsidier for de udpegede produkter

c) der anvendes effektive produktionsbegraensende foranstaltninger for det primaere landbrugsprodukt

d) saadanne produkter er kendetegnet med symbolet »ST-Bilag 5« i afdeling I-B, afsnit I af et medlems liste, der er knyttet Marrakesh-protokollen, til angivelse af, at de er genstand for saerlig behandling som foelge af faktorer, der ikke er handelsrelaterede, som f.eks. foedevaresikkerhed og miljoebeskyttelse, og

e) minimumsadgangsmulighederne for de udpegede produkter svarer, som anfoert i afdeling I-B i afsnit I af det paagaeldende medlems liste, til 4 % af det indenlandske forbrug af de udpegede produkter i basisperioden fra begyndelsen af det foerste aar af gennemfoerelsesperioden, og forhoejes derefter aarligt i den resterende del af gennemfoerelsesperioden med 0,8 % af det tilsvarende indenlandske forbrug i basisperioden.

2. Ved begyndelsen af hvert aar i gennemfoerelsesperioden kan et medlem ophoere med at anvende saerlig behandling for de udpegede produkter ved at opfylde bestemmelserne i punkt 6. I saa fald skal det paagaeldende medlem opretholde de paa det paagaeldende tidspunkt allerede gaeldende minimumsadgangsmuligheder og aarligt i den resterende del af gennemfoerelsesperioden forhoeje minimumsadgangsmulighederne med 0,4 % af det tilsvarende indenlandske forbrug i basisperioden. Det heraf resulterende niveau for minimumsadgangsmulighederne i det sidste aar af gennemfoerelsesperioden skal opretholdes i det paagaeldende medlems liste.

3. Eventuelle forhandlinger om, hvorvidt den i punkt 1 omhandlede saerlige behandling kan fortsaettes efter gennemfoerelsesperiodens udloeb skal afsluttes inden for selve gennemfoerelsesperioden som en del af de forhandlinger, der er omhandlet i artikel 20 i denne aftale, idet der skal tages hensyn til de ikke-handelsrelaterede faktorer.

4. Hvis der ved de i punkt 3 omhandlede forhandlinger opnaas enighed om, at et medlem fortsat kan anvende saerlig behandling, skal et saadant medlem give acceptable yderligere indroemmelser, som naermere fastlaegges ved forhandlingerne.

5. Hvis den saerlige behandling ikke kan fortsaette efter gennemfoerelsesperiodens udloeb, skal det paagaeldende medlem efterkomme bestemmelserne i punkt 6. I saa fald skal minimumsadgangsmulighederne for de udpegede produkter efter gennemfoerelsesperiodens udloeb i det paagaeldende medlems liste opretholdes paa et niveau svarende til 8 % af det tilsvarende indenlandske forbrug i basisperioden.

6. Andre graenseforanstaltninger end almindelig told, der opretholdes for de udpegede produkter, vil vaere omfattet af artikel 4, stk. 2, med virkning fra begyndelsen af det aar, i hvilket den saerlige behandling ophoerer. Saadanne produkter skal omfattes af en almindelig told, der bindes i det paagaeldende medlems liste og anvendes fra begyndelsen af det aar, i hvilket den saerlige behandling ophoerer, og videre frem, og der skal anvendes saadanne satser, som ville have vaeret gaeldende, hvis der for hele gennemfoerelsesperioden var foretaget en nedsaettelse paa mindst 15 % med lige store aarlige andele. Saadan told skal fastsaettes paa grundlag af toldaekvivalenter, der beregnes i overensstemmelse med de retningslinjer, der som tillaeg er knyttet til naervaerende bilag.

Afsnit B

7. Artikel 4, stk. 2, finder heller ikke straks fra WTO-overenskomstens ikrafttraedelse anvendelse paa primaere landbrugsprodukter, der indgaar som det fremherskende naeringsmiddel i den traditionelle kost i et udviklingsmedlemsland, og for hvilke nedenstaaende betingelser er opfyldt ud over dem, der er anfoert i punkt 1, litra a)-d), og som maatte vaere relevante for de paagaeldende produkter:

a) Minimumsadgangsmulighederne for de paagaeldende produkter, som angivet i afdeling I-B i afsnit I af listen for det paagaeldende udviklingsmedlemsland, svarer fra begyndelsen af det foerste aar af gennemfoerelsesperioden til 1 % af det indenlandske forbrug af de paagaeldende produkter i basisperioden og forhoejes med lige store aarlige andele til 2 % af det tilsvarende indenlandske forbrug i basisperioden ved begyndelsen af gennemfoerelsesperiodens femte aar. Minimumsadgangsmulighederne for de paagaeldende produkter svarer fra begyndelsen af gennemfoerelsesperiodens sjette aar til 2 % af det tilsvarende indenlandske forbrug i basisperioden og forhoejes med lige store aarlige andele til 4 % af det tilsvarende indenlandske forbrug i basisperioden indtil begyndelsen af det tiende aar. Det niveau for minimumsadgangsmulighederne, der resulterer heraf i det tiende aar, skal derefter opretholdes i listen for det paagaeldende udviklingsmedlemsland.

b) Der er indroemmet passende markedsadgangsmuligheder for andre af de af aftalen omfattede produkter.

8. Eventuelle forhandlinger om, hvorvidt den i punkt 7 omhandlede saerlige behandling kan fortsaettes efter udloebet af det tiende aar efter gennemfoerelsesperiodens begyndelse, skal indledes og afsluttes inden for selve tiaarsperioden efter gennemfoerelsesperiodens begyndelse.

9. Hvis der ved de i punkt 8 omhandlede forhandlinger opnaas enighed om, at et medlem fortsat kan anvende den saerlige behandling, skal et saadant medlem give acceptable yderligere indroemmelser, som naermere fastlaegges ved forhandlingerne.

10. Hvis den i punkt 7 omhandlede saerlige behandling ikke kan fortsaette ud over det tiende aar efter gennemfoerelsesperioden begyndelse, skal de paagaeldende produkter omfattes af en almindelig told, der fremsaettes paa grundlag af en toldaekvivalent, som beregnes i overensstemmelse med de retningslinjer, der som tillaeg er knyttet til naervaerende bilag, og toldsatserne bindes i det paagaeldende medlems liste. I andre henseender gaelder bestemmelserne i punkt 6 som aendret ved den relevante saerlige og differentierede behandling, der i henhold til denne aftale er indroemmet udviklingsmedlemslande.

Tillaeg til bilag 5

Retningslinjer for beregning af toldaekvivalenter med det saerlige formaal, der er angivet i punkt 6 og 10 i dette bilag

1. Beregningen af toldaekvivalenterne skal, uanset om de udtrykkes som vaerdisatser eller som specifikke satser, foretages ved hjaelp af den faktiske forskel mellem de interne og de eksterne priser, og dette skal ske paa en gennemsigtig maade. De anvendte data skal vaere fra aarene 1986-1988.

Toldaekvivalenterne:

a) skal hovedsagelig fastsaettes for firecifrede HS-positiver

b) skal fastsaettes for sekscifrede eller endnu detaljerede HS-positioner, hvor dette er hensigtsmaessigt

c) skal normalt for forarbejdede og/eller tilberedte produkter fastsaettes ved at multiplicere den eller de specifikke toldaekvivalenter for det eller de primaere landbrugsprodukter med den eller de procentsatser, udtrykt i vaerdi eller i fysiske termer alt efter forholdet, hvormed det eller de primaere landbrugsprodukter indgaar i de forarbejdede og/eller tilberedte produkter, ligesom der om noedvendigt skal tages hensyn til eventuelle yderligere elementer, som i oejeblikket sikrer den paagaeldende industri en beskyttelse.

2. De eksterne priser skal normalt vaere den faktiske gennemsnitlige enhedsvaerdi cif for importlandet. Hvis der ikke foreligger gennemsnitlige enhedsvaerdier cif, eller disse ikke er hensigtsmaessige, skal de eksterne priser vaere enten:

a) de relevante gennemsnitlige enhedsvaerdier cif i et naert beliggende land, eller

b) anslaaede vaerdier paa grundlag af de gennemsnitlige enhedsvaerdier fob for en eller flere relevante stoerre eksportoerer, justeret ved tillaeg af et anslaaet beloeb for forsikring, fragt og andre relevante omkostninger for importlandet.

3. De eksterne priser skal normalt omregnes til indenlandske valuta ved anvendelse af det aarlige gennemsnit for markedsvalutakursen for den periode, som prisdataene vedroerer.

4. Den interne pris skal normalt vaere en repraesentativ grossistpris, der anvendes paa det indenlandske marked, eller en anslaaet vaerdi for en saadan pris, hvis der ikke foreligger de noedvendige data.

5. De indledende toldaekvivalenter kan om noedvendigt justeres, saa der ved anvendelse af en relevant koefficient tages hensyn til kvalitets- eller sortsforskelle.

6. Hvis en toldaekvivalent fastsat efter naervaerende retningslinjer er negativ eller lavere end den aktuelle bundne sats, kan den indledende toldaekvivalent fastsaettes til den aktuelle bundne sats eller paa grundlag af nationale budpriser for det paagaeldende produkt.

7. Hvis der foretages en justering af det niveau for en toldaekvivalent, som ovenstaaende retningslinjer ville have resulteret i, skal det paagaeldende medlem paa anmodning give fuld adgang til konsultationer med henblik paa ved forhandling at finde rimelige loesninger.

(1) Saadanne foranstaltninger omfatter kvantitative importrestriktioner, variable importafgifter, minimumsimportpriser, skoensmaessig udstedelse af importlicenser, ikke-toldmaessige foranstaltninger, der opretholdes gennem statshandelsforetagender, frivillige eksportbegraensninger og lignende graenseforanstaltninger, bortset fra almindelig told, uanset om foranstaltningerne opretholdes i henhold til et lands specifikke undtagelser fra GATT 1947, men ikke foranstaltningerne der opretholdes i henhold til betalingsbalancebestemmelserne eller andre generelle bestemmelser, der ikke er specifikke for landbruget, i GATT 1994 eller i de oevrige multilaterale handelsaftaler i bilag A til WTO-overenskomsten.

(2) Den referencepris, der anvendes ved paaberaabelse af denne bestemmelse, skal normalt vaere den gennemsnitlige enhedsvaerdi cif af det paagaeldende produkt, og ellers en rimelig pris under hensyntagen til produktets kvalitet og forarbejdningsgrad. Prisen skal efter dens foerste anvendelse officielt angives og vaere tilgaengelig i det omfang, det er noedvendigt, for at andre medlemmer kan vurdere den tillaegstold, der maatte blive opkraevet.

(3) Hvis der ikke tages hensyn til det indenlandske forbrug, skal basisudloesningsniveauet i henhold til stk. 4, litra a), anvendes.

(4) Ved »udligningstold« forstaas i denne artikel udligningstold som omfattet af artikel VI i GATT 1994 og del V i aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger.

(5) I forbindelse med punkt 3 i dette bilag anses statslige oplagringsprogrammer, der tager sigte paa foedevaresikkerhed i udviklingslande, og som gennemfoeres paa en gennemsigtig maade og i overensstemmelse med officielt offentliggjorte objektive kriterier eller retningslinjer, for at vaere i overensstemmelse med dette punkt, herunder ogsaa programmer, under hvilke lagre af foedevarer med henblik paa foedevaresikkerhed erhverves og afhaendes til offentligt fastsatte priser, forudsat at forskellen mellem koebsprisen og den eksterne referencepris medregnes i AMS.

(6) I forbindelse med punkt 3 og 4 i dette bilag anses det for at vaere i overensstemmelse med det paagaeldende punkt, hvis der regelmaessigt og til rimelige priser stilles foedevarer til raadighed til subsidierede priser med henblik paa at imoedekomme foedevarebehovet hos de fattige i byerne og paa landet i udviklingslande.