SAMARBEJDSAFTALE mellem Det Europaeiske OEkonomiske Atomenergifaellesskab og Kongeriget Norge om straalingsbeskyttelse

DET EUROPAEISKE ATOMENERGIFAELLESSKAB, i det foelgende benaevnt »Faellesskabet«,

og KONGERIGET NORGE, i det foelgende benaevnt »Norge«,

tilsammen i det foelgende benaevnt »de kontraherende parter« - er ud fra nedenstaaende betragtninger:

Faellesskabet og Norge har indgaaet en rammeaftale om videnskabeligt og teknisk samarbejde, som traadte i kraft den 17. juli 1987;

Raadet for De Europaeiske Faellesskaber, i det foelgende benaevnt »Raadet«, vedtog ved beslutning af 28. november 1991 et saerprogram for forskning og uddannelse inden for sikkerhed i forbindelse med nuklear fission (1990-1994), hvis omraade 1 hedder »straalingsbeskyttelse«, i det foelgende benaevnt »Faellesskabets delprogram«;

Norges deltagelse i Faellesskabets delprogram kan bidrage til at goere de kontraherende parters forskning i sikkerhed i forbindelse med nuklear fission mere effektiv og forhindre unyttigt dobbeltarbejde;

baade Faellesskabet og Norge forventer at faa gavn af Norges deltagelse i Faellesskabets delprogram - BLEVET ENIGE OM FOELGENDE:

Artikel 1

Norge deltager herved fra den 1. juli 1992 i gennemfoerelsen af Faellesskabets delprogram »straalingsbeskyttelse«, som er gengivet i bilag A. Delprogrammets gennemfoerelse og Faellesskabets finansielle bidrag beskrives i bilag B.

Artikel 2

Det finansielle bidrag, der paahviler Norge som foelge af dets deltagelse i gennemfoerelsen af Faellesskabets delprogram, fastsaettes i forhold til det beloeb, der hvert aar afsaettes paa De Europaeiske Faellesskabers almindelige budget som forpligtelsesbevilling til daekning af finansielle forpligtelser, Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, i det foelgende benaevnt »Kommissionen«, paadrager sig i forbindelse med arbejde, der udfoeres paa grundlag af forskningskontrakter med omkostningsdeling, for at gennemfoere Faellesskabets delprogram, og i form af udgifter til delprogrammets tilrettelaeggelse og administration.

Proportionalitetsfaktoren for Norges bidrag beregnes ud fra forholdet mellem Norges bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser og summen af Faellesskabets medlemsstaters og Norges bruttonationalprodukter i markedspriser. Dette forhold beregnes paa grundlag af de seneste statistiske oplysninger fra Organisationen for OEkonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

Overslag over de noedvendige midler til udfoerelse af Faellesskabets delprogram, beloebet for Norges bidrag til tilrettelaeggelse og administration og kontrakter, og forfaldsplanen for de anslaaede forpligtelser findes i bilag C.

Reglerne for Norges finansielle bidrag findes i bilag D.

Artikel 3

Betingelserne for norske forskeres og forsknings- og udviklingsinstitutters indsendelse af forslag, for bedoemmelse af dem og for indgaaelse af kontrakter i forbindelse med Faellesskabets delprogram er de samme som dem, der gaelder for forskere og forsknings- og udviklingsinstitutter i Faellesskabet, under forudsaetning af, at retten til adgang til resultaterne begraenses til den, der gaelder i henhold til delprogrammets kontrakter. Naermere betegnet gaelder Faellesskabets almindelige bestemmelser for forskningskontrakter, under forbehold af denne artikel og med de noedvendige aendringer, for spoergsmaal vedroerende told, skat og udnyttelse af forskningsresultater i forbindelse med forskningskontrakter med norske forskere og forsknings- og udviklingsinstitutter.

Artikel 4

Kommissionen er ansvarlig for delprogrammets udfoerelse og bistaas hermed af det raadgivende udvalg for forvaltning og koordination (CGC) i forbindelse med straalingsbeskyttelse, som blev oprettet ved afgoerelse 84/338/Euratom, EKSF, EOEF af 29. juni 1984 om strukturer og procedurer ved forvaltning og koordination af Faellesskabets forsknings-, udviklings- og demonstrationsaktiviteter (1).

Udvalget udvides med to repraesentanter udnaevnt af Norge, som kan bistaas eller afloeses af en norsk ekspert. De deltager kun i udvalgets arbejde, naar det i forskellig sammensaetning traeder sammen for at udfoere opgaver i forbindelse med omraade 1, »straalingsbeskyttelse«, i Faellesskabets program for sikkerhed i forbindelse med nuklear fission.

Artikel 5

1. I delprogrammets andet loebeaar tager Kommissionen det op til fornyet vurdering og sender en rapport om vurderingens resultater til Europa-Parlamentet, Raadet, Det OEkonomiske og Sociale Udvalg og Norge; rapporten ledsages eventuelt af aendringsforslag.

2. Ved delprogrammets afslutning foretager en gruppe uafhaengige eksperter en vurdering af resultaterne for Kommissionen. Gruppens rapport forelaegges med Kommissionens kommentarer for Europa-Parlamentet, Raadet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg og sendes til Norge.

3. De i stk. 1 og 2 omtalte rapporter udarbejdes under hensyntagen til maalsaetningerne i bilag A.

Artikel 6

De kontraherende parter forpligter sig til efter deres respektive regler og bestemmelser at lette mobilitet og ophold for forskere, der deltager i aktiviteter, som omfattes af denne aftale og finder sted i Norge og Faellesskabet.

Artikel 7

Kommissionen og Norges landbrugsvitenskaplige forskningsraad, som fra 1. januar 1993 er erstattet af Norges Forskningsraad, sikrer denne aftales gennemfoerelse.

Artikel 8

Bilag A, B, C og D udgoer en integrerende del af aftalen.

Artikel 9

1. Aftalen indgaas for Faellesskabets delprograms gyldighedsperiode og udloeber den 31. december 1994.

AEndrer Faellesskabet delprogrammet, kan aftalen opsiges efter naermere aftale. Norge underrettes om det aendrede delprograms noejagtige indhold senest en uge efter Faellesskabets vedtagelse af det. De kontraherende parter underretter hinanden senest tre maaneder efter vedtagelsen af Faellesskabets beslutning, hvis opsigelse af aftalen paataenkes.

2. Vedtager Faellesskabet et nyt forsknings- og udviklingsprogram for straalingsbeskyttelse, kan aftalen genforhandles eller fornyes efter naermere aftale.

3. Uanset stk. 1 kan de kontraherende parter paa et hvilket som helst tidspunkt opsige aftalen med seks maaneders varsel. Projekter og opgaver, som er i gang paa opsigelsestidspunktet og/eller ved aftalens udloeb, viderefoeres paa aftalens betingelser, indtil de er faerdige.

Artikel 10

Aftalen godkendes af de kontraherende parter efter deres egne procedurer.

Aftalen traeder i kraft paa det tidspunkt, hvor de kontraherende parter meddeler hinanden, at de hertil kraevede procedurer er tilendebragt.

Artikel 11

Denne aftale gaelder for Kongeriget Norges territorium og paa de i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Atomenergifaellesskab fastsatte betingelser for de territorier, som omfattes af denne traktat.

Artikel 12

Denne aftale udfaerdiges i to eksemplarer i en dansk, engelsk, fransk, graesk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, tysk og norsk version, der alle har samme gyldighed.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 20. juli 1994.

For Det Europaeiske Atomenergifaellesskab For Kongeriget Norge

BILAG A

DELPROGRAMMETS MAALSAETNINGER OG VIDENSKABELIGE OG TEKNISKE INDHOLD

STRAALINGSBESKYTTELSE

Maalet er at tilvejebringe tilstraekkelig specialiseret viden til en objektiv vurdering af straalingsvirkninger og -risici samt metoder til en optimal straalingsbeskyttelse. Forskningen skal tage sigte paa at definere omfanget af straalingsudsaettelse og de maader, hvorpaa naturlige, medicinske og industrielle kilder bidrager hertil, ligesom man vil studere de sundhedsmaessige virkninger, herunder behandling efter overdosis, og ved sammenlignende kvantitativ analyse vurdere de risici, som straaling kan indebaere for mennesker og miljoe.

Denne specialiserede viden er en forudsaetning for en loebende ajourfoering af de »grundlaeggende sikkerhedsnormer for sundhedsbeskyttelse af offentligheden og arbejdstagere mod farerne ved ioniserende straaling« og vil danne det videnskabelige grundlag for en fortsat udvikling af straalingsbeskyttelsesbegreber og -praksis.

Aktionen tager ligeledes sigte paa at fastholde og udvide baade de tekniske og de lovgivningsmaessige aspekter af ekspertise i straalingsbeskyttelse og vil saette de kompetente myndigheder i stand til at vurdere virkningerne af langsigtede energipolitiske valg for mennesker og miljoe, klare normale driftssituationer og krisesituationer samt bortskaffelsen af affald og underrette offentligheden objektivt om risici og fordele ved straaling. Der vil blive foretaget en analyse af sundhedsrisikoen i forbindelse med nedlukning af baade systemer til indeslutning af radioaktivitet i forbindelse med alvorlige ulykker og af anlaeg, der er nedlukket eller snart skal nedlukkes ved udloebet af deres normale driftsperiode.

Man vil behandle emner i forbindelse med bekymringen vedroerende straaling og dens virkninger, navnlig siden Tjernobyl-ulykken, og nyere oplysninger om risikovurdering og omfanget af straalingsudsaettelse fra naturlige, medicinske og industrielle kilder. Forskningen vil tage sigte paa i et stadig mere komplekst miljoe at mindske usikkerheden omkring vurdering af risikoen ved svage doser og/eller lave dosishastigheder ved at kombinere de oplysninger, der er indhentet fra en raekke forskellige forsoeg, med epidemiologiske oplysninger.

Der vil blive foretaget en vurdering af risici i forbindelse med radon i boliger. Der vil blive gennemfoert sammenlignende undersoegelser, hvori der tages hensyn til relevante forhold (geografiske omraader, byggematerialer, levevis mv.). Herigennem forventes tilvejebragt de elementer, som vil goere det muligt at ivaerksaette eventuelle effektive og varige modforanstaltninger til nedbringelse af befolkningens straalingsudsaettelse. Der vil blive gennemfoert forskning i optimal roentgendiagnostik med henblik paa at mindske patienters udsaettelse for straaling. Der vil blive udviklet forvaltningsprocedurer baseret paa forbedrede videnskabelige oplysninger for at optimere straalingsbeskyttelsen paa arbejdspladsen.

Der vil blive udviklet videnskabelige procedurer for at muliggoere en realistisk vurdering af virkningerne af straalingsfare og forbedre forvaltningen heraf, saa det bliver muligt at ivaerksaette de mest effektive modforanstaltninger og mindske overfoerslen af radioaktiv kontamination til mennesker samt behandle ofrene for utilsigtet bestraaling.

Loesningen af de komplekse problemer i forbindelse med dette kraever, at oplysninger fra vidt forskellige omraader integreres i en tvaerfaglig fremgangsmaade, hvor foelgende emner behandles:

Menneskers udsaettelse for straaling og radioaktivitet Maalet er at udvikle metoder til maaling af straalingsdoser paa en praecis og paalidelig maade og definere de kritiske veje for spredning af radioaktivitet i miljoeet og mulige strategier til at hindre overfoersel af radionukleider til mennesker.

Radionukleiders adfaerd i miljoeet vil blive studeret, isaer naturlige og kunstige radionukleider med lang levetid, som kan ophobes i naturlige eller delvis naturlige oekosystemer eller undergaa kemiske og biologiske aendringer. Desuden vil man undersoege modforanstaltninger til at mindske foelgerne af radioaktiv kontamination for miljoe og mennesker.

Foelger af menneskers udsaettelse for straaling: vurdering, forebyggelse og behandling Maalet er kvantitativt at bestemme de virkninger, som forekommer ved svage doser og/eller lave dosishastigheder (stokastiske straalingsvirkninger), udvikle midler til at vurdere og behandle virkningerne af utilsigtet bestraaling (ikke-stokastiske virkninger) og at vurdere virkningerne paa organismens udvikling.

Der vil blive anvendt en samordnet fremgangsmaade baseret paa mikrodosimetri, biofysisk modelopstilling, molekylaere og cellulaere undersoegelser samt dyreundersoegelser og epidemiologi for at forstaa de implicerede mekanismer og vurdere risiciene for straalingsfremkaldte kraeftformer og genetiske skader hos mennesker, idet der bl.a. skal anvendes proeveudtagninger og sammenlignende epidemiologiske undersoegelser foretaget i forskellige omraader.

Dette vil i vaesentlig grad fremme fortolkningen af epidemiologiske data vedroerende mennesker og ekstrapolation af disse data til svage doser og/eller lave dosishastigheder.

Diagnose og behandling af virkningerne af ulykker, der medfoerer ekstern lokal bestraaling eller helkropsbestraaling eller intern kontamination med radionukleider, vil blive forbedret ved at studere deres sygdomsfremkaldende evner og anvende nye molekylaere og cellulaere teknikker. Undersoegelser af organismens udvikling vil blive koncentreret om hjerneskader efter bestraaling i livmoderen, straalingsfremkaldt kraeft og overfoersel af radionukleider til fostre, spaedboern og boern.

Risici ved og forvaltning af straalingsudsaettelse Formaalet er at evaluere de generelle risici ved menneskers udsaettelse for straaling og tilvejebringe metoder til optimering og forvaltning af straalingsbeskyttelse under normale forhold og i ulykkessituationer.

Der vil blive indsamlet systematiske oplysninger om menneskers udsaettelse for straaling fra naturlige, medicinske og industrielle kilder, idet der laegges vaegt paa epidemiologiske undersoegelser, herunder af personer udsat for straaling paa arbejdspladsen eller for oeget naturlig radioaktivitet. De faktorer, der paavirker befolkningens udsaettelse for radon i boliger, og mulige modforanstaltninger vil blive undersoegt. Straalingsrisici vil blive sat i relation til andre risici.

Man vil undersoege optimeringen af straalingsbeskyttelse under normale forhold og i ulykkessituationer for at tilpasse den til de nye beskyttelsesnormer. Modeller vedroerende virkningerne af straalingsulykker og kriseforvaltningsprocedurer vil blive yderligere udviklet. Der vil blive udviklet en optimal roentgendiagnostik ved hjaelp af foranstaltningerne til sikring af billedkvaliteten og analyse af risici og fordele ved forskellige fremgangsmaader.

BILAG B

DELPROGRAMMETS UDFOERELSE OG FAELLESKABETS FINANSIELLE BIDRAG

1. Kommissionen vil udfoere delprogrammet paa grundlag af maalsaetningerne og det videnskabelige og tekniske indhold i bilag A.

2. Udvaelgelsen af projekter sker paa grundlag af kriterierne i bilag III til Raadets afgoerelse 90/221/Euratom, EOEF (1) om det tredje rammeprogram og maalsaetningerne i bilag A til denne aftale.

Delprogrammet udfoeres fortrinsvis ved hjaelp af forskningsprojekter med omkostningsdeling. Projekterne omfattes af forsknings- og udviklingskontrakter med omkostningsdeling, og Faellesskabets finansielle bidrag bliver normalt ikke over 50 %. Universiteter og andre forskningscentre, der deltager i projekter med omkostningsdeling, kan for hvert projekt anmode om enten 50 % finansiering af de samlede udgifter eller 100 % finansiering af ekstra graenseomkostninger.

Projekter med omkostningsdeling skal udfoeres af deltagere med hjemsted i Faellesskabet og i Norge. Projekter, der blandt deltagerne har f.eks. universiteter, forskningsinstitutter og industrivirksomheder, herunder smaa og mellemstore virksomheder, skal have mindst to deltagere, som er uafhaengige af hinanden og har hjemsted i forskellige EF-medlemsstater. Kontrakter om forskningsprojekter med omkostningsdeling indgaas som regel efter en udvaelgelsesprocedure paa grundlag af en indkaldelse af forslag, der offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

3. Viden, som opnaas under projektets udfoerelse, videreformidles baade inden for delprogrammet og ved hjaelp af en centraliseret aktion paa grundlag af den afgoerelse, som omtales i afgoerelse 90/221/Euratom, EOEF, artikel 4, tredje led.

BILAG C

FINANSIELLE BESTEMMELSER

1. Delprogrammets udfoerelse anslaas at kraeve et beloeb paa 41 140 000 ECU.

2. Norges finansielle bidrag i forbindelse med dets deltagelse i Faellesskabets delprogram anslaas til 707 608 ECU, som sammen med eventuelle andre bidrag fra tredjelande laegges til ovenstaaende beloeb i overensstemmelse med denne aftales artikel 2.

3. Den vejledende forfaldsplan for forpligtelsesbevillingerne til delprogrammet og for Norges bidrag ser saaledes ud:

>TABELPOSITION>

</(BLK0)COL>

<(BLK0)COL ID="2"> >TABELPOSITION>

</(BLK0)COL>

</(BLK0)ROW>

</(BLK0)CORPUS>

</(BLK0)TBL>

BILAG D

FINANSIELLE BESTEMMELSER

1. Dette bilag indeholder de naermere bestemmelser for det i aftalens artikel 2 omtalte finansielle bidrag fra Norge.

2. Ved hvert aars begyndelse, eller naar en aendring af Faellesskabets delprogram medfoerer en forhoejelse af det beloeb, programmets udfoerelse anslaas at kraeve, beder Kommissionen Norge indbetale et beloeb, der svarer til landets aftalemaessige bidrag til omkostningerne.

Dette bidrag angives baade i ecu, hvis sammensaetning er defineret i forordning (EOEF) nr. 3180/78 (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1971/89 (2), og i norsk valuta. Det i ecu angivne bidrags vaerdi i norsk valuta beregnes paa det tidspunkt, hvor opfordringen til indbetaling fremsaettes.

3. Norge indbetaler sit aftalemaessige bidrag til de aarlige omkostninger ved hvert aars begyndelse og senest tre maaneder efter, at opfordringen til indbetaling er blevet fremsat. Ved for sen indbetaling af bidraget betaler Norge renter til en sats, som er lig med den hoejeste diskontosats i Faellesskabets medlemsstater paa forfaldsdagen. Satsen forhoejes med 0,25 procentpoint for hver maaneds forsinkelse.

Den forhoejede sats gaelder for hele forsinkelsesperioden. Dog forfalder renten kun, hvis bidraget indbetales mere end tre maaneder efter, at Kommissionen har fremsat sin opfordring.

4. Rejseudgifter, som norske repraesentanter og eksperter paadrager sig i forbindelse med det i aftalens artikel 4 omtalte udvalgs arbejde, refunderes af Kommissionen efter de gaeldende procedurer for repraesentanter og eksperter fra Faellesskabets medlemsstater og i overensstemmelse med afgoerelse 84/338/Euratom, EKSF, EOEF.

5. De beloeb, Norge indbetaler, krediteres Faellesskabets delprogram som budgetindtaegter, der opfoeres under den relevante budgetpost i oversigten over indtaegter i De Europaeiske Faellesskabers almindelige budget.

6. Forvaltningen af bevillingerne omfattes af den gaeldende finansforordning for De Europaeiske Faellesskabers almindelige budget.

7. Ved hvert aars afslutning udarbejdes en oversigt over bevillingerne til Faellesskabets delprogram, og denne oversigt sendes Norge til orientering.