BILAG XVI

INDKOEB

Liste som omhandlet i artikel 65, stk. 1

INDLEDNING

Naar de i dette bilag omhandlede retsakter indeholder begreber eller henvisninger til procedurer, der er specielle for Faellesskabets retsorden, som f.eks.

- praeambler

- hvem EF-retsakterne er rettet til

- EF's omraader og sprog

- rettigheder og forpligtelser, som EF-medlemsstaterne eller deres offentlige organer, virksomheder eller borgere har i forhold til hinanden, og

- informations- og notifikationsprocedurer

gaelder protokol 1 om horisontale tilpasninger, medmindre andet er bestemt i dette bilag.

SEKTORTILPASNINGER

1. Med henblik paa anvendelse af de i dette bilag omhandlede direktiver 71/305/EOEF, 89/440/EOEF og 90/531/EOEF gaelder foelgende:

Indtil det tidspunkt, hvor de kontraherende parter i overensstemmelse med artikel 28 i aftalen indfoerer fri bevaegelighed for arbejdskraften, skal de sikre:

- faktisk fri bevaegelighed for noeglemedarbejdere hos entreprenoerer fra de kontraherende parter, der har faaet tildelt offentlige bygge- og anlaegskontrakter

- ikke-diskriminerende adgang til at opnaa arbejdstilladelser for entreprenoerer fra de kontraherende parter, der har faaet tildelt offentlige bygge- og anlaegskontrakter.

2. Naar de i dette bilag omhandlede retsakter kraever offentliggoerelse af meddelelser eller dokumenter, gaelder foelgende:

a) Den offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende og i TED-databasen af meddelelser og andre dokumenter, som maatte kraeves i de i dette bilag omhandlede retsakter, varetages af Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationer.

b) Meddelelser fra EFTA-staterne fremsendes paa mindst ét af Faellesskabets sprog til Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationer. De offentliggoeres paa alle faellesskabssprog i S-serien af De Europaeiske Faellesskabers Tidende og i TED-databasen. EF-meddelelser behoever ikke at blive oversat til EFTA-staternes sprog.

3. Ved anvendelsen af del VII, kapitel 3, i aftalen paa tilsyn med henblik paa dette bilags formaal tilkommer kompetencen for tilsyn med paastaaede overtraedelser EF-Kommissionen, hvis den paastaaede overtraedelse er begaaet af en ordregivende myndighed i Faellesskabet, og EFTA-Tilsynsmyndigheden, hvis den er begaaet af en ordregivende myndighed i en EFTA-stat.

OMHANDLEDE RETSAKTER

1. 371 L 0304: Raadets direktiv 71/304/EOEF af 26. juli 1971 om ophaevelse af begraensninger i den frie udveksling af tjenesteydelser inden for omraadet for offentlige bygge- og anlaegskontrakter og ved tildeling af offentlige bygge- og anlaegskontrakter gennem agenturer eller filialer (EFT L 185 af 16.8.1971, s. 1).

Direktivets bestemmelser gaelder i forbindelse med aftalen med foelgende tilpasninger:

a) Listen over former for erhvervsvirksomhed erstattes af bilag II til direktiv 89/440/EOEF.

b) For Liechtensteins vedkommende traeder de foranstaltninger, der er noedvendige for at efterkomme direktivet, i kraft senest den 1. januar 1995.

For Schweiz' vedkommende traeder de foranstaltninger, der er noedvendige for at efterkomme direktivet, i kraft senest den 1. januar 1994.

I overgangsperioderne suspenderes direktivets anvendelse indbyrdes mellem disse lande og de oevrige kontraherende parter.

2. 371 L 0305: Raadets direktiv 71/305/EOEF af 26. juli 1971 om samordning af fremgangsmaaderne med hensyn til indgaaelse af offentlige bygge- og anlaegskontrakter (EFT L 185 af 25.8.1971, s. 5), som aendret ved:

- 389 L 0440: Raadets direktiv 89/440/EOEF af 18. juli 1989 om aendring af direktiv 71/305/EOEF om samordning af fremgangsmaaderne med hensyn til indgaaelse af offentlige bygge- og anlaegskontrakter (EFT L 210 af 21.7.1989, s. 1).

- 390 D 0380: Kommissionens beslutning 90/380/EOEF af 13. juli 1990 om ajourfoering af bilag I til Raadets direktiv 89/440/EOEF (EFT L 187 af 19.7.1990, s. 55).

Direktivets bestemmelser gaelder i forbindelse med aftalen med foelgende tilpasninger:

a) For Liechtensteins vedkommende traeder de foranstaltninger, der er noedvendige for at efterkomme direktivet, i kraft senest den 1. januar 1995.

For Schweiz' vedkommende traeder de foranstaltninger, der er noedvendige for at efterkomme direktivet, i kraft senest den 1. januar 1994.

I overgangsperioderne suspenderes direktivets anvendelse indbyrdes mellem disse lande og de oevrige kontraherende parter.

b) I artikel 4, litra a), aendres ordene »under overholdelse af EOEF-Traktaten« til »under overholdelse af EOES-aftalen«.

c) I artikel 4a, stk. 1 og 3, skal der ved »moms« for saa vidt angaar Finland, Liechtenstein og Schweiz, i hvilke lande moms ikke er indfoert, forstaas:

- »liikevaihtovero/omsaettningsskatt« i Finland

- »Warenumsatzsteuer« i Liechtenstein

- »Warenumsatzsteuer/impôt sur le chiffre d'affaires/imposta sulla cifra d'affari« i Schweiz.

d) I artikel 4a, stk. 2, skal taerskelbeloebenes modvaerdi i EFTA-staternes nationale valutaer beregnes med virkning fra den 1. januar 1993, i princippet revideres hvert andet aar med virkning fra den 1. januar 1995 og offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

e) I artikel 24 indsaettes foelgende:

»- for OEstrig `Firmenbuch`, `Gewerberegister`, `Mitgliederverzeichnisse der Landeskammern`

- for Finland `Kaupparekisteri/Handelsregistret`

- for Island `Firmaskrà`

- for Liechtenstein `Gewerberegister`

- for Norge `Foretaksregisteret`

- for Sverige `Aktiebolagsregistret` og `Handelsregistret`

- for Schweiz `Handelsregister/Registre du Commerce/Registro di Commercio`.«

f) I artikel 30a, stk. 1, aendres datoen den 31. oktober 1993 til den 31. oktober 1995.

g) Bilag I suppleres med tillaeg 1 til dette bilag.

3. 377 L 0062: Raadets direktiv 77/62/EOEF af 21. december 1976 om samordning af fremgangsmaaderne ved offentlige indkoeb (EFT L 13 af 15.1.1977, s. 1), som aendret ved direktiv 80/767/EOEF og 88/295/EOEF, og som aendret og suppleret ved:

- 380 L 0767: Raadets direktiv 80/767/EOEF af 22. juli 1980 om aendring og supplering, for saa vidt angaar visse ordregivende myndigheder, af direktiv 77/62/EOEF om samordning af fremgangsmaaderne ved offentlige indkoeb (EFT L 215 af 18.8.1980, s. 1), som aendret ved direktiv 88/295/EOEF.

- 388 L 0295: Raadets direktiv 88/295/EOEF af 22. marts 1988 om aendring af direktiv 77/62/EOEF om samordning af fremgangsmaaderne ved offentlige indkoeb samt om ophaevelse af visse bestemmelser i direktiv 80/767/EOEF (EFT L 127 af 20.5.1988, s. 1).

Direktivets bestemmelser gaelder i forbindelse med aftalen med foelgende tilpasninger:

a) For Liechtensteins vedkommende traeder de foranstaltninger, der er noedvendige for at efterkomme direktivet, i kraft senest den 1. januar 1995.

For Schweiz' vedkommende traeder de foranstaltninger, der er noedvendige for at efterkomme direktivet, i kraft senest den 1. januar 1994.

I overgangsperioderne suspenderes direktivets anvendelse indbyrdes mellem disse lande og de oevrige kontraherende parter.

b) I artikel 2a erstattes henvisningen til »Traktatens artikel 223, stk. 1, litra b)« med en henvisning til »artikel 123 i EOES-aftalen«.

c) I artikel 5, stk. 1, litra a), skal der ved »moms« for saa vidt angaar Finland, Liechtenstein og Schweiz, i hvilke lande moms ikke er indfoert, forstaas:

- »liikevaihtovero/omsaettningskatt« i Finland

- »Warenumsatzsteuer« i Liechtenstein

- »Warenumsatzsteuer/impôt sur le chiffre d'affaires/imposta sulla cifra d'affari« i Schweiz.

d) Da taerskelbeloebet i ecu kun skal gaelde inden for EOES, udgaar foelgende ord i artikel 5, stk. 1, litra c):

- i foerste saetningsled ordene »samt den i GATT-aftalen fastsatte taerskels modvaerdi i ecu«

- i andet saetningsled ordene »og paa grundlag af gennemsnittet af ecuens dagskurs over for SDR«.

e) I artikel 5, stk. 1, litra c), beregnes taerskelbeloebenes modvaerdi i EFTA-staternes nationale valutaer med virkning fra den 1. januar 1993.

f) I artikel 9, stk. 1, aendres datoen den 1. januar 1989 til den 1. januar 1993.

g) I artikel 20, stk. 4, erstattes ordene »inden for den i artikel 30 anfoerte frist« med »senest den 1. januar 1993«.

h) I artikel 21 indsaettes foelgende:

»- for OEstrig `Firmenbuch`, `Gewerberegister`, `Mitgliederverzeichnisse der Landeskammern`

- for Finland `Kaupparekisteri/Handelsregistret`

- for Island `Firmaskrà`

- for Liechtenstein `Gewerberegister`

- for Norge `Foretaksregisteret`

- for Sverige `Aktiebolagsregistret` og `Handelsregistret`

- for Schweiz `Handelsregister/Registre du Commerce/Registro di Commercio`.«

i) I artikel 29, stk. 1, litra b), aendres datoen den 31. oktober 1991 til den 31. oktober 1994.

j) Bilag I til direktiv 80/767/EOEF suppleres med tillaeg 2 til naervaerende bilag.

k) Bilag I til direktiv 88/295/EOEF suppleres med tillaeg 3 til naervaerende bilag.

4. 390 L 0531: Raadets direktiv 90/531/EOEF af 17. september 1990 om fremgangsmaaderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (EFT L 297 af 29.10.1990, s. 1).

Direktivets bestemmelser gaelder i forbindelse med aftalen med foelgende tilpasninger:

a) For Liechtensteins vedkommende traeder de foranstaltninger, der er noedvendige for at efterkomme direktivet, i kraft senest den 1. januar 1995.

For Schweiz' vedkommende traeder de foranstaltninger, der er noedvendige for at efterkomme direktivet, i kraft senest den 1. januar 1994.

I overgangsperioderne suspenderes direktivets anvendelse indbyrdes mellem disse lande og de oevrige kontraherende parter.

b) For Norges vedkommende traeder de foranstaltninger, der er noedvendige for at efterkomme direktivet, i kraft den 1. januar 1995 eller forinden, saafremt Norge giver underretning om at have efterkommet direktivet. I overgangsperioden suspenderes direktivets anvendelse indbyrdes mellem Norge og de oevrige kontraherende parter.

c) I artikel 3, stk. 1, litra e), erstattes henvisningen til »Traktatens artikel 36« med en henvisning til »artikel 13 i EOES-aftalen«.

d) I artikel 11, nr. 1, aendres »i overensstemmelse med Traktaten« til »i overensstemmelse med EOES-aftalen«.

e) I artikel 12, stk. 1 og 6, skal der ved »moms« for saa vidt angaar Finland, Liechtenstein og Schweiz, i hvilke lande moms ikke er indfoert, forstaas:

- »liikevaihtovero/omsaettningskatt« i Finland

- »Warenumsatzsteuer« i Liechtenstein

- »Warenumsatzsteuer/impôt sur le chiffre d'affaires/imposta sulla cifra d'affari« i Schweiz.

f) I artikel 27, stk. 5, erstattes henvisningen til »Traktatens artikel 93, stk. 3« med en henvisning til »artikel 62 i EOES-aftalen«.

g) I artikel 29 skal der ved »tredjelande« forstaas »andre lande end EOES-aftalens kontraherende parter«.

h) I artikel 29, stk. 1, erstattes ordet »Faellesskabet« med »Faellesskabet hvad angaar EF-ordregivere og EFTA-staterne hvad angaar EFTA-ordregivere«.

i) I artikel 29, stk. 1, erstattes ordet »faellesskabsvirksomheder« med »faellesskabsvirksomheder hvad angaar EF-aftaler og EFTA-virksomheder hvad angaar EFTA-aftaler«.

j) I artikel 29, stk. 1, erstattes ordene »Faellesskabet eller dets medlemsstater ... over for tredjelandene« med »enten Faellesskabet eller dets medlemsstater eller EFTA-staterne ... over for tredjelandene«.

k) I artikel 29, stk. 5, erstattes ordene »en afgoerelse, truffet i Raadet« med »en afgoerelse truffet i overensstemmelse med EOES-aftalens beslutningsprocedure«.

l) Artikel 29, stk. 6, affattes saaledes:

»6. Inden for rammerne af de generelle institutionelle bestemmelser i EOES-aftalen skal der hvert aar forelaegges en rapport om de fremskridt, der er gjort i de multilaterale og bilaterale forhandlinger om faellesskabsvirksomheders og EFTA-virksomheders adgang til tredjelandes markeder paa de omraader, der er omfattet af dette direktiv, om de resultater, der er opnaaet under disse forhandlinger, og om, hvorledes de indgaaede aftaler gennemfoeres i praksis.

Denne artikels bestemmelser kan paa baggrund af udviklingen i de naevnte forhold aendres i overensstemmelse med den generelle beslutningsprocedure i EOES-aftalen.«

m) For at ordregivere fra EOES-omraadet kan anvende artikel 29, stk. 2 og 3, skal de kontraherende parter sikre, at leverandoerer, der er etableret paa deres respektive omraader, fastlaegger varers oprindelse ved afgivelse af bud paa indkoebsaftaler i overensstemmelse med Raadets forordning (EOEF) nr. 802/68 af 27. juni 1968 om den faelles definition af begrebet varers oprindelse (EFT L 148 af 28.6.1968, s. 1).

n) For at opnaa stoerst mulig konvergens anvendes artikel 29 i EOES-sammenhaeng saaledes, at:

- virkningen af stk. 3 ikke beroerer omfanget af den eksisterende liberalisering over for tredjelande

- de kontraherende parter konsulterer hinanden indgaaende i deres forhandlinger med tredjelande.

Anvendelsen af denne ordning vil blive taget op til faelles revision i loebet af 1996.

o) I artikel 30 skal taerskelbeloebenes modvaerdi i EFTA-staternes nationale valutaer beregnes med virkning fra den 1. januar 1993. De skal i princippet revideres hvert andet aar med virkning fra den 1. januar 1995.

p) Bilag I-X suppleres med henholdsvis tillaeg 4-13 til naervaerende bilag.

5. 389 L 0665: Raadets direktiv 89/665/EOEF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgaaelse af offentlige indkoeb samt bygge- og anlaegskontrakter (EFT L 395 af 30.12.1989, s. 33).

Direktivets bestemmelser gaelder i forbindelse med aftalen med foelgende tilpasninger:

a) For Liechtensteins vedkommende traeder de foranstaltninger, der er noedvendige for at efterkomme direktivet, i kraft senest den 1. januar 1995.

For Schweiz' vedkommende traeder de foranstaltninger, der er noedvendige for at efterkomme direktivet, i kraft senest den 1. januar 1994.

I overgangsperioderne suspenderes direktivets anvendelse indbyrdes mellem disse lande og de oevrige kontraherende parter.

b) I artikel 2, stk. 8, erstattes henvisningen til »EOEF-Traktatens artikel 177« med en henvisning til »de kriterier, der er fastsat af Domstolen i dennes fortolkning af EOEF-Traktatens artikel 177« (1).

6. 371 R 1182: Forordning (EOEF, Euratom) nr. 1182 af 3. juni 1971 om fastsaettelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1) (2).

Forordningens bestemmelser gaelder i forbindelse med aftalen med foelgende tilpasninger:

a) For Liechtensteins vedkommende traeder de foranstaltninger, der er noedvendige for at efterkomme forordningen, i kraft senest den 1. januar 1995.

For Schweiz' vedkommende traeder de foranstaltninger, der er noedvendige for at efterkomme forordningen, i kraft senest den 1. januar 1994.

I overgangsperioderne suspenderes forordningens anvendelse indbyrdes mellem disse lande og de oevrige kontraherende parter.

b) Ved Raadets og Kommissionens retsakter skal forstaas retsakter omhandlet i aftalen.

RETSAKTER, SOM DE KONTRAHERENDE PARTER SKAL TAGE TIL EFTERRETNING

Ved anvendelsen af bestemmelserne i dette bilag tager de kontraherende parter indholdet af nedenstaaende akter til efterretning:

7. Vademecum om offentlige indkoebsaftaler og offentlige bygge- og anlaegskontrakter i EF (EFT C 358 af 31.12.1987, s. 1).

8. Kommissionens meddelelse (KOM(89) 400 af 27.7.1989) om regionale og sociale aspekter (EFT C 311 af 12.12.1989, s. 7).

Tillaeg 1

FORTEGNELSE OVER OFFENTLIGRETLIGE ORGANER OG KATEGORIER AF ORGANER

I. I OESTRIG:

Alle organer under budgettilsyn af »Rechnungshof« (revisions-myndigheden), som ikke er af industriel eller kommerciel karakter.

II. I FINLAND:

Offentlige eller offentligt kontrollerede organer, som ikke er af industriel eller kommerciel karakter.

III. I ISLAND:

Kategorier

Fjármálará suneyti s (Finansministeriet)

Innkaupastofnun ríkisins (regeringens indkoebskontor) i henhold til »loeg nr. 63 1970 um skipan opinberra framkvaemda«

Lyfjaverslun ríkisins (det statslige selskab for import af farmaceutiske artikler)

Samgoengurá suneyti s (Kommunikationsministeriet)

Póst- og símamálastofnunin (Post- og Telekommunikationsvaesenet)

Vegager s ríkisins (Vejbygningsvaesenet)

Flugmálastjórn (Direktoratet for Civil Luftfart)

Menntamálará suneyti s (Kultur- og Undervisningsministeriet)

Háskóli Íslands (Islands Universitet)

Utanríkisrá suneyti s (Udenrigsministeriet)

Félagsmálará suneyti s (Socialministeriet)

Heilbrig sis- og tryggingamálará suneyti s (Ministeriet for Sundhed og Social Sikkerhed)

Ríkisspítalar (offentlige hospitaler)

Sveitarféloeg (kommuner)

Reykjavík by

Innkaupastofnun Reykjavíkurborgar (Reykjaviks indkoebs-kontor).

IV. I LIECHTENSTEIN:

Offentligretlige forvaltningsorganer paa landsplan og kommunalt plan.

V. I NORGE:

Offentlige eller offentligt kontrollerede organer eller virksomheder, som ikke har industriel eller kommerciel karakter.

Organer

- Norsk Rikskringkasting

- Norges Bank

- Statens Laanekasse for Utdanning

- Statistisk Sentralbyraa

- Den Norske Stats Husbank

- Statens Innvandrar- og Flyktningeboliger

- Medisinsk Innovasjon Rikshospitalet

- Norsk Teknisk Naturvitenskapelig Forskningsraad

- Statens Pensjonskasse.

Kategorier

- Statsbedrifter i henhold til lov om statsbedrifter af 25. juni 1965, nr. 3

- Statsbanker

- Universiteter og hoejskoler i henhold til lov af 16. juni 1989, nr. 77.

VI. I SVERIGE:

Alle ikke-kommercielle organer under budgettilsyn af rigsrevisionen.

VII. I SCHWEIZ:

Offentligretlige organer paa landsplan, kantonalt plan, distriktsplan og kommunalt plan.

Tillaeg 2

OESTRIG

FORTEGNELSE OVER CENTRALE ORDREGIVENDE MYNDIGHEDER

1. Bundeskanzleramt

2. Bundesministerium fuer auswaertige Angelegenheiten

3. Bundesministerium fuer Gesundheit, Sport und Konsumentenschutz

4. Bundesministerium fuer Finanzen

a) Amtswirtschaftsstelle

b) Abteilung VI/5 (EDV-Bereich des Bundesministeriums fuer Finanzen und des Bundesrechenamtes)

c) Abteilung III/1 (Beschaffung von technischen Geraeten, Einrichtungen und Sachguetern fuer die Zollwache)

5. Bundesministerium fuer Umwelt, Jugend und Familie Amtswirtschaftsstelle

6. Bundesministerium fuer wirtschaftliche Angelegenheiten Abteilung Praesidium 1

7. Bundesministerium fuer Inneres

a) Abteilung I/5 (Amtswirtschaftsstelle)

b) EDV-Zentrale (Beschaffung von EDV-Hardware)

c) Abteilung II/3 (Beschaffung von technischen Geraeten und Einrichtungen fuer die Bundespolizei)

d) Abteilung I/6 (Beschaffung aller Sachgueter fuer die Bundespolizei, soweit sie nicht von der Abteilung II/3 beschafft werden)

e) Abteilung IV/8 (Beschaffung von Flugzeugen)

8. Bundesministerium fuer Justiz

Amtswirtschaftsstelle

9. Bundesministerium fuer Landesverteidigung (Nichtkriegsmaterial ist in Anhang I, Teil II, OEsterreich, des GATT UEbereinkommens ueber das oeffentliche Beschaffungswesen enthalten)

10. Bundesministerium fuer Land- und Forstwirtschaft

11. Bundesministerium fuer Arbeit und Soziales Amtswirtschaftsstelle

12. Bundesministerium fuer Unterricht und Kunst

13. Bundesministerium fuer oeffentliche Wirtschaft und Verkehr

14. Bundesministerium fuer Wissenschaft und Forschung

15. OEsterreichisches Statistisches Zentralamt

16. OEsterreichische Staatsdruckerei

17. Bundesamt fuer Eich- und Vermessungswesen

18. Bundesversuchs- und Forschungsanstalt Arsenal (BVFA)

19. Bundesstaatliche Prothesenwerkstaetten

20. Bundesamt fuer Zivilluftfahrt

21. Amt fuer Schiffahrt

22. Bundespruefanstalt fuer Kraftfahrzeuge

23. Generaldirektion fuer die Post- und Telegraphenverwaltung (nur Einrichtungen fuer das Postwesen).

FINLAND

FORTEGNELSE OVER CENTRALE ORDREGIVENDE MYNDIGHEDER

1. Oikeusministerioe/Justitieministeriet

2. Suomen rahapaja/Myntverket i Finland

3. Valtion painatuskeskus/Statens tryckericentral

4. Valtion ravitsemuskeskus/Statens maaltidscentral

5. Metsaehallitus/Forststyrelsen

6. Maanmittaushallitus/Lantmaeteristyrelsen

7. Maatalouden tutkimuskeskus/Lantbrukets forskningscentral

8. Valtion margariinitehdas/Statens margarinfabrik

9. Ilmailulaitos/Luftfartsverket

10. Ilmatieteen laitos/Meteorologiska institutet

11. Merenkulkuhallitus/Sjoefarststyrelsen

12. Valtion teknillinen tutkimuskeskus/Statens tekniska forskningscentral

13. Valtion Hankintakeskus/Statens upphandlingscentral

14. Vesi-ja ympaeristoehallitus/Vatten- och miljoestyrelsen

15. Opetushallitus/Utbildningstyrelsen.

ISLAND

FORTEGNELSE OVER CENTRALE ORDREGIVENDE MYNDIGHEDER SVARENDE TIL DE AF GATT-OVERENSKOMSTEN OM REGERINGSINDKOEB OMFATTEDE

Centrale ordregivende myndigheder omfattet af »loeg um opinber innkaup 18. mars 1987, regluger s 14. april 1988«.

LIECHTENSTEIN

FORTEGNELSE OVER CENTRALE ORDREGIVENDE MYNDIGHEDER SVARENDE TIL DE AF GATT-OVERENSKOMSTEN OM REGERINGSINDKOEB OMFATTEDE

1. Regierung des Fuerstentums Liechtenstein

2. Liechtensteinische Post-, Telefon- und Telegrafenbetriebe (PTT).

NORGE

FORTEGNELSE OVER CENTRALE ORDREGIVENDE MYNDIGHEDER

1. Statens vegvesen

2. Postverket

3. Rikshospitalet

4. Universitetet i Oslo

5. Politiet

6. Norsk Rikskringkasting

7. Universitetet i Trondheim

8. Universitetet i Bergen

9. Kystdirektoratet

10. Universitetet i Tromsoe

11. Statens forureningstilsyn

12. Luftfartsverket

13. Forsvarsdepartementet

14. Forsvarets Sanitet

15. Luftforsvarets Forsyningskommando

16. Haerens Forsyningskommando

17. Sjoeforsvarets Forsyningskommando

18. Forsvarets Felles Materielltjeneste

19. Norges Statsbaner (for innkjoep av)

- betongsviller

- bremseutstyr til rullende materiell

- reservedeler til skinnegaaende maskiner

- autodiesel

- person- og varebiler.

SVERIGE

FORTEGNELSE OVER CENTRALE ORDREGIVENDE MYNDIGHEDER, INCL. DISSES REGIONALE OG LOKALE AFDELINGER

1. Foersvarets materielverk

2. Vaegverket

3. Byggnadsstyrelsen

4. Postverket

5. Domaenverket

6. Luftfartsverket

7. Fortifikationsfoervaltningen

8. Skolverket

9. Rikspolisstyrelsen

10. Statskontoret

11. Kriminalvaardsstyrelsen

12. Sjoefartsverket

13. Riksskatteverket

14. Skogsstyrelsen

15. Foersvarets sjukvaardsstyrelse

16. Statens trafiksaekerhetsverk

17. Civilfoersvarsstyrelsen

18. Naerings- och teknikutvecklingsverket

19. Socialstyrelsen

20. Statistiska centralbyraan.

SCHWEIZ

FORTEGNELSE OVER CENTRALE ORDREGIVENDE MYNDIGHEDER

1. Eidgenoessische Drucksachen- und Materialzentrale

Office central fédéral des imprimés et du matériel

Ufficio centrale federale degli stampati e del materiale

2. Eidgenoessische Parlaments- und Zentralbibliothek

Bibliothèque centrale du Parlement et de l'administration fédérale

Biblioteca centrale del Parlamento e dell'amministrazione federale

3. Amt fuer Bundesbauten

Office des constructions fédérales

Ufficio delle costruzioni federali

4. Eidgenoessische Technische Hochschule Zuerich

Ecole polytechnique fédérale de Zurich

Politecnico federale di Zurigo

5. Eidgenoessische Technische Hochschule Lausanne

École polytechnique fédérale de Lausanne

Politecnico federale di Losanna

6. Schweizerische Meteorologische Zentralanstalt

Institut suisse de météorologie

Istituto svizzero di meteorologia

7. Eidgenoessische Anstalt fuer Wasserversorgung, Abwasserreinigung und Gewaesserschutz

Institut fédéral pour l'aménagement, l'épuration et la protection des eaux

Istituto federale per l'approvvigionamento, la depurazione e la protezione delle acque

8. Eidgenoessische Forschungsanstalt fuer Wald, Schnee und Landschaft

Institut fédéral de recherches sur la forêt, la neige et le paysage

Istituto federale di recerca per la foresta, la neve e il paesaggio

9. Bundesamt fuer Gesundheitswesen

Office fédéral de la santé publique

Ufficio federale della sanità pubblica

10. Schweizerische Landesbibliothek

Bibliothèque nationale suisse

Biblioteca nazionale svizzera

11. Bundesamt fuer Zivilschutz

Office fédéral de la protection civile

Ufficio federale della protezione civile

12. Eidgenoessische Zollverwaltung

Administration fédérale des douanes

Amministrazione federale delle dogane

13. Eidgenoessische Alkoholverwaltung

Régie fédérale des alcools

Regìa federale degli alcool

14. Muenzstaette

Monnaie

Zecca

15. Eidgenoessisches Amt fuer Messwesen

Office fédéral de métrologie

Ufficio federale di metrologia

16. Paul Scherrer Institut

Institut Paul Scherrer

Istituto Paul Scherrer

17. Bundesamt fuer Landwirtschaft

Office fédéral de l'agriculture

Ufficio federale dell'agricoltura

18. Bundesamt fuer Zivilluftfahrt

Office fédéral de l'aviation civile

Ufficio federale dell'aviazione civile

19. Bundesamt fuer Wasserwirtschaft

Office fédéral de l'économie des eaux

Ufficio federale dell'economia delle acque

20. Gruppe fuer Ruestungsdienste

Groupement de l'armement

Aggruppamento dell'armamento

21. Postbetriebe

Entreprise des postes

Azienda delle poste.

Tillaeg 3

FORTEGNELSE OVER OFFENTLIGRETLIGE ORGANER OG KATEGORIER AF ORGANER

I. I OESTRIG:

Alle organer under budgettilsyn af »Rechnungshof« (revisionsmyndighederne), som ikke er af industriel eller kommerciel karakter.

II. I FINLAND:

Offentlige eller offentligt kontrollerede organer, som ikke er af industriel eller kommerciel karakter.

III. I ISLAND:

Kategorier

Fjármálará suneyti s (Finansministeriet)

Innkaupastofnun ríkisins (regeringens indkoebskontor) i henhold til »loeg um opinber innkaup 18. mars 1987, regluger s 14. apríl 1988«

Lyfjaverslun ríkisins (det statslige selskab for import af farmaceutiske artikler)

Samgoengurá suneyti s (Kommunikationsministeriet)

Póst- og símamálastofnunin (Post- og Telekommunikationsvaesenet)

Vegager s ríkisins (Vejbygningsvaesenet)

Flugmálastjórn (Direktoratet for Civil Luftfart)

Menntamálará suneyti s (Kultur- og Undervisningsministeriet)

Háskóli Íslands (Islands Universitet)

Utanríkisrá suneyti s (Udenrigsministeriet)

Félagsmálará suneyti s (Socialministeriet)

Heilbrig sis- og tryggingamálará suneyti s (Ministeriet for Sundhed og Social Sikkerhed)

Ríkisspítalar (offentlige hospitaler)

Sveitarféloeg (kommuner)

Reykjavík by

Innkaupastofnun Reykjavíkurborgar (Reykjaviks indkoebskontor).

IV. I LIECHTENSTEIN:

Offentligretlige forvaltningsorganer paa landsplan og kommunalt plan.

V. I NORGE:

Offentlige eller offentligt kontrollerede organer eller virksomheder, som ikke har industriel eller kommerciel karakter.

Organer

- Norsk Rikskringkasting

- Norges Bank

- Statens Laanekasse for Utdanning

- Statistisk Sentralbyraa

- Den Norske Stats Husbank

- Statens Innvandrar- og Flyktningeboliger

- Medisinsk Innovasjon Rikshospitalet

- Norsk Teknisk Naturvitenskapelig Forskningsraad

- Statens Pensjonskasse

Kategorier

- Statsbedrifter i henhold til lov om statsbedrifter af 25. juni 1965, nr. 3

- Statsbanker

- Universiteter og hoejskoler i henhold til lov af 16. juni 1989, nr. 77.

VI. I SVERIGE:

Alle ikke-kommercielle organer under budgettilsyn af rigsrevisionen.

VII. I SCHWEIZ:

Offentligretlige organer paa landsplan, kantonalt plan, distriktsplan og kommunalt plan.

Tillaeg 4

PRODUKTION OG TRANSPORT AF ELLER FORSYNING MED DRIKKEVAND

OESTRIG

Lokale myndigheder (Gemeinden) og sammenslutninger af lokale myndigheder (Gemeindeverbaende) i henhold til de ni Laenders Wasserversorgungsgesetze.

FINLAND

Enheder, der producerer, transporterer eller varetager forsyningen med drikkevand i henhold til artikel 1 i Laki yleisistae vesi- ja viemaerilaitoksista (982/77) af 23. december 1977.

ISLAND

Reykjaviks kommunale vandvaerk og andre kommunale vandvaerker i henhold til loeg nr. 15 frá 1923.

LIECHTENSTEIN

Gruppenwasserversorgung Liechtensteiner Oberland.

Wasserversorgung Liechtensteiner Unterland.

NORGE

Enheder, der producerer eller varetager forsyningen med vand i henhold til Forskrift om Drikkevann og Vannforsyning (FOR 1951-09-28 9576 SO).

SVERIGE

Lokale myndigheder og kommunale selskaber, der producerer, transporterer eller varetager forsyningen med drikkevand i henhold til Lag (1970:244) om allmaenna vatten- och avloppsanlaeggningar.

SCHWEIZ

Territoriale administrative organer og virksomheder, der producerer, transporterer og varetager forsyningen med vand.

Saadanne territoriale administrative organer og virksomheder er underkastet lokal- eller kantonlovgivning eller individuelle aftaler paa grundlag heraf.

Tillaeg 5

PRODUKTION OG TRANSPORT AF ELLER FORSYNING MED ELEKTRICITET

OESTRIG

Enheder i henhold til Verstaatlichungsgesetz (BGBl. 81/47, senest aendret ved BGBl. 321/87) og Elektrizitaetswirtschaftsgesetz (BGBl. 260/75, som aendret ved BGBl. 131/79), herunder de ni Laenders Elektrizitaetswirtschaftsgesetze.

FINLAND

Enheder, der producerer, transporterer eller varetager forsyningen med elektricitet paa koncession i henhold til artikel 27 i Saehkoelaki (319/79) af 16. marts 1979.

ISLAND

Det nationale kraftvaerk i henhold til loeg nr. 59 ári s 1965.

Statens elvaerk i henhold til 9. kafli orkulaga nr. 58 ári s 1967.

Reykjaviks kommunale elvaerk.

Sudurnes regionale varmevaerk i henhold til loeg nr. 100 ári s 1974. Vestfjord kraftvaerk i henhold til loeg nr. 66 ári s 1976.

LIECHTENSTEIN

Liechtensteinische Kraftwerke.

NORGE

Enheder, der producerer, transporterer eller varetager forsyningen med elektricitet i henhold til lov om bygging og drift av elektriske anlegg (LOV 1969-06-19) Lov om erverv av vannfall, bergverk og annen fast eiendom m.v., Kap. I, jf. kap. V (LOV 1917-12-14 16, kap. I), eller Vassdragsreguleringsloven (LOV 1917-12-14 17) eller Energiloven (LOV 1990-06-29 50).

SVERIGE

Enheder, der producerer eller varetager forsyningen med elektricitet paa koncession i henhold til Lag (1902:71 s.1) innefattande vissa bestaemmelser om elektriska anlaeggningar.

SCHWEIZ

Territoriale administrative organer og virksomheder til eltransport og -distribution, der kan opnaa eksproprieringstilladelser i henhold til Bundesgesetz vom 24. Juni 1902 betreffend die elektrischen Schwach- und Starkstromanlagen.

Territoriale administrative organer og virksomheder, der producerer elektricitet til ovennaevnte territoriale administrative organer og virksomheder i henhold til Bundesgesetz vom 22. Dezember 1916 ueber die Nutzbarmachung der Wasserkraefte og Bundesgesetz vom 23. Dezember 1959 ueber die friedliche Verwendung der Atomenergie und den Strahlenschutz.

Tillaeg 6

TRANSPORT AF ELLER FORSYNING MED GAS ELLER VARME

OESTRIG

>TABELPOSITION>

FINLAND

Kommunale energistyrelser (kunnalliset energialaitokset), sammenslutningen af saadanne eller andre enheder, der varetager forsyningen med gas eller varme paa grundlag af koncession meddelt af kommunale myndigheder.

ISLAND

Sudurnes regionale varmevaerk i henhold til loeg nr. 100 ári s 1974.

Reykjaviks kommunale varmevaerk og andre kommunale omraadevarmevaerker.

LIECHTENSTEIN

Liechtensteinische Gasversorgung.

NORGE

Enheder, der transporterer eller varetager forsyningen med varme i henhold til Lov om bygging og drift av fjernvarmeanlegg (LOV 1986-04-18 10) eller energiloven (LOV 1990-06-29 50).

SVERIGE

Enheder, der transporterer eller varetager forsyningen med varme paa koncessionsbasis i henhold til Lag (1978:160) om vissa roerledningar.

SCHWEIZ

Territoriale administrative organer og virksomheder, der driver roerledninger i henhold til Bundesgesetz vom 4. Oktober 1963 ueber Rohrleitungsanlagen zur Befoerderung fluessiger oder gasfoermiger Brenn- und Treibstoffe.

Tillaeg 7

EFTERFORSKNING EFTER OG UDVINDING AF OLIE ELLER GAS

OESTRIG

Enheder ifoelge Berggesetz 1975 (BGBl. 259/75, som senest aendret ved BGBl. 355/90).

FINLAND

Enheder, der virker paa grundlag af eneret i henhold til artikel 1 og 2 i Laki oikeudesta luovuttaa valtion maaomaisuutta ja tuloatuottavia oikeuksia (687/78).

ISLAND

Den nationale energimyndighed i henhold til loeg nr. 58 ári s 1967.

LIECHTENSTEIN

-

NORGE

Ordregivende enheder i henhold til Petroleumsloven (LOV 1985-03-22 11) og regler udstedt i henhold til denne eller Lov om undersoekelse etter og utvinning av petroleum i grunnen under norsk landomraade (LOV 1973-05-04 21).

SVERIGE

Enheder, der efterforsker eller udvinder olie eller gas paa koncessionsbasis i henhold til Lag (1974:890) om vissa mineralfyndigheter eller som har tilladelse hertil i henhold til Lag (1966:314) om kontinentalsockeln.

SCHWEIZ

Territoriale administrative organer og virksomheder, der efterforsker eller udvinder olie eller gas i henhold til kantonale bestemmelser om udnyttelse af undergrunden i henhold til kantonernes forfatninger eller Erdoelkonkordat vom 24. September 1955 zwischen den Kantonen Zuerich, Schwyz, Zug, Schaffhausen, Appenzell Innerrhoden, Appenzell Ausserhoden, St. Gallen, Argau und Thurgau eller Einfuehrungsgesetzen zum Zivilgesetzbuch der Kantone eller Spezialgesetzgebungen der Kantone.

Tillaeg 8

EFTERFORSKNING EFTER OG UDVINDING AF KUL ELLER FAST BRAENDSEL

OESTRIG

Enheder ifoelge Berggesetz 1975 (BGBl. 259/75, som senest aendret ved BGBl. 355/90).

FINLAND

-

ISLAND

Den nationale energimyndighed i henhold til loeg nr. 58 ári s 1967.

LIECHTENSTEIN

-

NORGE

-

SVERIGE

Enheder, der efterforsker eller udvinder kul eller andre former for fast braendsel paa koncessionsbasis i henhold til Lag (1974:890) om vissa mineralfyndigheter eller Lag (1985:620) om vissa torvfyndigheter eller som har faaet meddelt tilladelse i henhold til Lag (1966:314) om kontinentalsockeln.

SCHWEIZ

-

Tillaeg 9

ORDREGIVERE INDEN FOR JERNBANETRANSPORT

OESTRIG

Enheder ifoelge Eisenbahngesetz 1957 (BGBl. 60/57, som senest aendret ved BGBl. 305/76).

FINLAND

Valtion rautatiet/Statsjaernvaegarna.

ISLAND

-

LIECHTENSTEIN

-

NORGE

Norges Statsbaner (NSB) og enheder, der virker i henhold til Lov inneholdende saerskilte Bestemmelser angaaende Anlaeg af Jernveie til almindelig Benyttelse (LOV 1848-08-12) eller Lov inneholdende Bestemmelser angaaende Jernveie til almindelig Afbenyttelse (LOV 1854-09-07) eller Lov om Tillaeg til Jernveisloven af 12te august 1848 (LOV 1898-04-23).

SVERIGE

Offentlige enheder, der driver jernbanedrift i henhold til Foerordning (1988:1339) om statens spaaranlaeggningar og Lag (1990:1157) om jaernvaegssaekerhet.

Regionale og lokale offentlige enheder, der driver regionale eller lokale jernbaneforbindelser i henhold til Lag (1978:438) om huvudmannaskap foer viss kollektiv persontrafik.

Private enheder, der driver jernbanedrift i henhold til Foerordning (1988:1339) om statens spaaranlaeggningar, for saa vidt saadan tilladelse svarer til artikel 2, stk. 3, i direktivet.

SCHWEIZ

Schweizerische Bundesbahnen (SBB)/Chemins de Fer Fédéraux (CFF).

Alle andre virksomheder ifoelge artikel 1, stk. 2, og artikel 2, stk. 1, i Eisenbahngesetz vom 20. Dezember 1957.

Tillaeg 10

ORDREGIVERE, DER UDFOERER BYTRANSPORT MED JERNBANE, SPORVOGN, TROLLEYBUS ELLER BUS

OESTRIG

Enheder ifoelge Eisenbahngesetz 1957 (BGBl. 60/57, senest aendret ved BGBl. 305/76) og Kraftfahrliniengesetz 1952 (BGBl. 84/52, som aendret ved BGBl. 265/66).

FINLAND

Kommunale trafikstyrelser (kunnalliset liikennelaitokset) eller enheder, der udfoerer offentlig buskoersel paa basis af koncession udstedt af offentlige myndigheder.

ISLAND

Reykjaviks kommunale bustjeneste.

LIECHTENSTEIN

Liechtensteinische Post-, Telefon- und Telegrafenbetriebe (PTT).

NORGE

Norges Statsbaner (NSB) og enheder, der udfoerer landtransport i henhold til Lov inneholdende saerskilte Bestemmelser angaaende Anlaeg af Jernveie til almindelig Benyttelse (LOV 1848-08-12) eller Lov inneholdende Bestemmelser angaaende Jernveie til almindelig Afbenyttelse (LOV 1854-09-07) eller Lov om Tillaeg til Jernveisloven af 12te august 1848 (LOV 1898-04-23) eller Lov om samferdsel (LOV 1976-06-04 63) eller Lov om anlaeg av taugbaner og loeipestrenger (LOV 1912-06-14 1).

SVERIGE

Offentlige enheder, der udfoerer bytransport med jernbane eller sporvogn i henhold til Lag (1978:438) om huvudmannaskap foer viss kollektiv persontrafik og Lag (1990:1157) om jaernvaegssaekerhet.

Offentlige eller private enheder, der udfoerer koersel med trolleybus eller bus i henhold til Lag (1978:438) om huvudmannaskap foer viss kollektiv persontrafik og Lag (1988:263) om yrkestrafik.

SCHWEIZ

Schweizerische Post-, Telefon- und Telegrafenbetriebe (PTT).

Territorielle administrative enheder, der udfoerer koersel med sporvogn i henhold til artikel 2, stk. 1, i Eisenbahngesetz vom 20. Dezember 1957.

Territorielle administrative enheder og virksomheder inden for offentlig transport, der virker i henhold til artikel 4, stk. 1, i Bundesgesetz vom 29. Maerz 1950 ueber die Trolleybusunternehmungen.

Territorielle administrative enheder og virksomheder, der udfoerer rutekoersel inden for personbefordring i henhold til artikel 1, stk. 1, litra a), og artikel 3, stk. 1, i Postverkehrsgesetz vom 2. Oktober 1924.

Tillaeg 11

ORDREGIVERE INDEN FOR OMRAADET LUFTHAVNSFACILITETER

OESTRIG

Enheder som defineret i artikel 63-80 i Luftfahrtgesetz 1957 (BGBl. 253/57).

FINLAND

Lufthavne, som drives af »Ilmailulaitos« i henhold til Ilmailulaki (595/64).

ISLAND

Direktoratet for Civil Luftfart.

LIECHTENSTEIN

-

NORGE

Enheder, der driver lufthavnsfaciliteter i henhold til Lov om luftfart (LOV 1960-12-16 1).

SVERIGE

Lufthavne, der ejes og drives af det offentlige i henhold til Lag (1957:297) om luftfart.

Privatejede og -drevne lufthavne, hvis drift er tilladt efter naevnte lov, hvis tilladelsen svarer til artikel 2, stk. 3, i direktivet.

SCHWEIZ

Aéroport de Bâle-Mulhouse oprettet ifoelge fransk-schweizisk konvention af 4. juli 1949, for saa vidt angaar anlaegsarbejder paa og drift af naevnte lufthavn i Blotzheim.

Lufthavne, der drives paa grundlag af en tilladelse udstedt i henhold til artikel 37 i Bundesgesetz vom 21. Dezember 1948 ueber die Luftfahrt.

Tillaeg 12

ORDREGIVERE INDEN FOR OMRAADET SOEHAVNE ELLER HAVNE VED INDRE VANDVEJE ELLER ANDRE TERMINALFACILITETER

OESTRIG

Havne ved indre vandveje, der helt eller delvis ejes af Laender og/eller kommuner.

FINLAND

Havne, der ejes eller drives af kommunale myndigheder i henhold til Laki kunnallisista satamajaerjestyksistae ja liikennemaksuista (955/76).

Saimaa-kanalen (Saimaan kanavan hoitokunta).

ISLAND

De statslige fyrtaarns- og havnemyndigheder i henhold til hafnaloeg nr. 69 ári s 1984.

Reykjaviks havn.

LIECHTENSTEIN

-

NORGE

Norges Statsbaner (NSB) (jernbaneterminaler).

Enheder, der drives i henhold til Havneloven (LOV 1984-06-08 51).

SVERIGE

Offentligt ejede og/eller drevne havne- og terminalfaciliteter ifoelge Lag (1988:293) om inraettande, utvidgning och avlysning av allmaen farled och allmaen hamn, Foerordning (1983:744) om trafiken paa Goeta kanal og Kungoerelse (1970:664) om trafik paa Soedertaelje kanal og Kungoerelse (1979:665) om trafik paa Trollhaette kanal.

SCHWEIZ

Rheinhaefen beider Basel: for Kanton Basel-Stadt i henhold til Gesetz vom 13. November 1919 betreffend Verwaltung der baselstaedtischen Rheinhafenanlagen, for Kanton Basel-Land i henhold til Gesetz vom 26. Oktober 1936 ueber die Errichtung von Hafen-, Geleise- und Strassenanlagen auf dem »Sternenfeld«, Birsfelden, und in der »Au«, Muttenz.

Tillaeg 13

ORDREGIVERE INDEN FOR TELEKOMMUNIKATION

OESTRIG

OEsterreichische Post- und Telegraphenverwaltung (PTV).

FINLAND

Enheder, der drives paa grundlag af eneret i henhold til artikel 4 i Teletoimintalaki (183/87) af 16 juli 1990.

ISLAND

Post- og telekommunikationsvaesenet i henhold til loeg um fjarskipti nr. 73 ári s 1984 og loeg um stjórn og starfsemi póst- og símamála nr. 36 ári s 1977.

LIECHTENSTEIN

Liechtensteinische Post-, Telefon- und Telegrafenbetriebe (PTT).

NORGE

Enheder, der drives i henhold til Telegrafloven (LOV 1899-04-29).

SVERIGE

Private enheder, der drives i medfoer af tilladelsen, som svarer til kriterierne i artikel 2, stk. 3, i direktivet.

SCHWEIZ

Schweizerische Post-, Telefon- und Telegrafenbetriebe (PTT).

(1) Eksempler: sag 61/65, Vaassen mod Beambtenfonds Mijnbedrijf, Sml. 1966, s. 261; [1966] C.M.L.R. 508: sag 36/73, Nederlandse Spoorwegen mod Minister van Verkeer en Waterstaat, Sml. 1973, s. 1299; [1974] 2 C.M.L.R. 148; sag 246/80, Broekmeulen mod Huisarts Registratie Commissie, Sml. 1981, s. 2311: [1982] 1,C.M.L.R. 91.

(2) I artikel 30 i direktiv 71/305/EOEF og i artikel 28 i direktiv 77/62/EOEF henvises der til denne forordning, der derfor maa anses for at vaere en del af allerede gaeldende EF-ret.