21993A0621(01)

Protokol til konventionen af 1979 om grænseoverskridende forurening over store afstande, angående begrænsning af emissionen af kvælstofoxider og disses transport på tværs af grænserne

EF-Tidende nr. L 149 af 21/06/1993 s. 0016 - 0026
den finske specialudgave: kapitel 11 bind 22 s. 0052
den svenske specialudgave: kapitel 11 bind 22 s. 0052


PROTOKOL til konventionen af 1979 om graenseoverskridende forurening over store afstande, angaaende begraensning af emissionen af kvaelstofoxider og disses transport paa tvaers af graenserne

PARTERNE,

som er fast besluttede paa at gennemfoere konventionen om graenseoverskridende luftforurening over store afstande,

som frygter, at den nuvaerende emission af luftforurenende stoffer foraarsager skader paa naturressourcer af vital miljoemaessig og oekonomisk betydning i udsatte dele af Europa og Nordamerika,

som erindrer sig, at forvaltningsorganet for konventionen paa sit andet moede erkendte behovet for, at der senest i 1995 blev gennemfoert en effektiv nedskaering i den samlede aarlige emission af kvaelstofoxider fra stationaere og mobile kilder og i den graenseoverskridende transport heraf, samt behovet for, at de medlemsstater, som allerede er begyndt at begraense disse emissioner, fastholder og reviderer deres emissionsnormer for kvaelstofoxider,

som tager hensyn til de foreliggende videnskabelige og tekniske data om emissionen af kvaelstofoxider og disses biprodukter, om disse stoffers transport i atmosfaeren og deres indvirkning paa miljoeet samt om bekaempelsesmetoderne,

som er klar over, at de miljoeskadelige virkninger af emissionen af kvaelstofoxider varierer fra land til land,

som er fast besluttede paa at traeffe effektive bekaempelsesforanstaltninger og at nedbringe landenes aarlige emission af kvaelstofoxider og disses graenseoverskridende transport, bl.a. i kraft af passende nationale emissionsnormer for nye mobile kilder og nye store stationaere kilder samt ombygning af de bestaaende store stationaere kilder,

som erkender, at den videnskabelige og tekniske viden om disse spoergsmaal er i stadig udvikling, og at der boer tages hensyn til denne udvikling, naar gennemfoerelsen af denne protokol skal vurderes, og naar der skal traeffes afgoerelse om yderligere forholdsregler,

som maerker sig, at udarbejdelse af en fremgangsmaade baseret paa kritiske belastninger sigter mod at etablere et videnskabeligt grundlag orienteret mod virkningerne, hvortil der boer tages hensyn, naar gennemfoerelsen af denne protokol skal vurderes, og naar der skal traeffes afgoerelse om nye forholdsregler paa internationalt plan med henblik paa at begraense og nedbringe emissionen af kvaelstofoxider og disses graenseoverskridende transport,

som erkender, at man ved hurtigt at etablere procedurer for skabelsen af bedre betingelser for teknologiudveksling vil bidrage til en effektiv nedbringelse af emissionen af kvaelstofoxider i Faellesskabet,

som med tilfredshed maerker sig, at flere lande har givet hinanden tilsagn om straks at realisere en vaesentlig reduktion i deres aarlige nationale emission af kvaelstofoxider,

som maerker sig de foranstaltninger, som nogle lande allerede har truffet, og som har medfoert en nedbringelse af emissionen af kvaelstofoxider,

ER BLEVET ENIGE OM FOELGENDE:

Artikel 1

Definitioner

I denne protokol forstaas ved

1. »Konvention«: Konventionen om graenseoverskridende luftforurening over store afstande, vedtaget i Genève den 13. november 1979.

2. »EMEP«: Samarbejdsprogrammet for overvaagning og vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa.

3. »Forvaltningsorganet«: Forvaltningsorganet for konventionen, oprettet i medfoer af konventionens artikel 10, stk. 1.

4. »EMEP's geografiske omraade«: Det areal, der er defineret i artikel 1, stk. 4, i protokollen til 1979-konventionen om graenseoverskridende luftforurening over store afstande, om langsigtet finansiering af samarbejdsprogrammet for overvaagning og vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa (EMEP), vedtaget i Genève den 28. september 1984.

5. »Parter«: Medmindre andet fremgaar af teksten, parterne i naervaerende protokol.

6. »Kommission«: De Forenede Nationers OEkonomiske Kommission for Europa.

7. »Kritisk belastning«: En kvantitativ beregning af det niveau for udsaettelse for et eller flere forurenende stoffer, under hvilket der, ifoelge den nuvaerende viden, ikke er tale om naevnevaerdige skadelige virkninger paa bestemte foelsomme miljoefaktorer.

8. »Stor bestaaende stationaer kilde«: Enhver bestaaende stationaer kilde med en indfyret effekt paa mindst 100 MW.

9. »Ny stor stationaer kilde«: Enhver ny stationaer kilde med en indfyret effekt paa mindst 50 MW.

10. »Stor kildekategori«: Enhver kategori af kilder, der udsender eller kan udsende luftforurenende stoffer i form af kvaelstofoxider, bl.a. de i det tekniske bilag beskrevne kategorier, og som tegner sig for mindst 10 % af den aarlige samlede nationale emission af kvaelstofoxider, maalt eller beregnet i det foerste kalenderaar efter ikrafttraedelsesdatoen for denne protokol, og derefter hvert fjerde aar.

11. »Ny stationaer kilde«: Enhver stationaer kilde, for hvilken opfoerelsen eller en betydelig ombygning er paabegyndt efter udloebet af to aar efter ikrafttraedelsesdatoen for denne protokol.

12. »Ny mobil kilde«: Et motorkoeretoej eller anden mobil kilde, der er fremstillet efter udloebet af to aar efter ikrafttraedelsesdatoen for denne protokol.

Artikel 2

Grundlaeggende forpligtelser

1. Som foerste skridt traeffer parterne hurtigst muligt effektive foranstaltninger til at kontrollere og/eller nedbringe deres aarlige nationale emissioner af kvaelstofoxider eller disses graenseoverskridende transport, for at emissionen senest den 31. december 1994 ikke overskrider den aarlige nationale emission af kvaelstofoxider eller disses graenseoverskridende transport i kalenderaaret 1987 eller et tidligere aar, der i saa fald skal angives ved undertegnelsen eller tiltraedelsen af protokollen, forudsat at den nationale graenseoverskridende transport eller den nationale emission af kvaelstofoxider for en part, der angiver et tidligere aar, desuden i perioden fra den 1. januar 1987 til den 1. januar 1996 ikke paa aarsbasis overskrider landets graenseoverskridende transport eller emission i kalenderaaret 1987.

2. Desuden traeffer parterne senest to aar efter protokollens ikrafttraeden bl.a. foelgende forholdsregler:

a) anvendelse af nationale emissionsnormer for nye store stationaere kilder og/eller kildekategorier og, for staerkt ombyggede stationaere kilder i de store kildekategorier, anvendelse af normer baseret paa de bedste, oekonomisk acceptable teknologier, under hensyntagen til det tekniske bilag

b) anvendelse af nationale emissionsnormer paa nye mobile kilder i alle de store kildekategorier, baseret paa de bedste, oekonomisk acceptable teknologier, under hensyntagen til det tekniske bilag og relevante afgoerelser truffet i Kommissionens Transportkomité

c) vedtagelse af forureningsbekaempelsesforanstaltninger for bestaaende store stationaere anlaeg under hensyntagen til det tekniske bilag og de paagaeldende anlaegs egenskaber, alder og udnyttelsesgrad og behovet for at undgaa uberettiget afbrydelse af driften.

3. a) Som andet skridt indleder parterne senest seks maaneder efter ikrafttraedelsesdatoen for denne protokol forhandlinger om yderligere foranstaltninger til nedbringelse af den aarlige nationale emission af kvaelstofoxider eller disses graenseoverskridende transport, under hensyntagen til de bedste foreliggende videnskabelige og tekniske nyskabelser, de paa internationalt plan accepterede kritiske belastninger og andre elementer, som det i artikel 6 omhandlede arbejdsprogram resulterer i.

b) I dette oejemed samarbejder parterne om at fastsaette:

i) kritiske belastninger

ii) hvor meget den aarlige nationale emission af kvaelstofoxider og disses graenseoverskridende transport skal reduceres, for at de fastsatte maal baseret paa de kritiske belastninger kan naas

iii) foranstaltninger til realisering af denne reduktion og en tidsplan herfor, der skal begynde senest den 1. januar 1996.

4. Parterne kan traeffe strengere forholdsregler end foreskrevet i denne artikel.

Artikel 3

Teknologiudveksling

1. Parterne fremmer, i overensstemmelse med deres nationale love, bestemmelser og praksis, teknologiudveksling med sigte paa at nedbringe emissionen af kvaelstofoxider, navnlig ved at anspore til:

a) samhandel med de disponible teknikker

b) direkte kontakter og samarbejde i industrisektoren, herunder konsortier

c) udveksling af oplysninger og erfaringer

d) ydelse af teknisk bistand.

2. Ved at anspore til de under litra a) til d) anfoerte aktiviteter skaber parterne gunstige betingelser ved at fremme kontakter og samarbejde mellem kompetente organisationer og personer i den offentlige og private sektor, der kan levere fornoeden teknologi, konstruktionsteknisk knowhow, materiel eller finansiering.

3. Senest seks maaneder efter ikrafttraedelsesdatoen for denne protokol vurderer parterne, hvilke foranstaltninger der behoeves til at skabe bedre betingelser for udveksling af teknikker til begraensning af emissionen af kvaelstofoxider.

Artikel 4

Blyfri benzin

Parterne soerger snarest muligt og senest to aar efter ikrafttraedelsesdatoen for denne protokol for, at blyfri benzin er tilgaengelig i tilstraekkeligt omfang, i saerlige tilfaelde mindst langs de store internationale gennemkoerselsveje, for at bedre anvendelsesvilkaarene for koeretoejer udstyret med katalysator.

Artikel 5

Revisionsprocedurer

1. Parterne reviderer denne protokol regelmaessigt paa grundlag af den bedste videnskabelige dokumentation og den teknologiske udvikling.

2. Den foerste revision finder sted senest ét aar efter ikrafttraedelsesdatoen for denne protokol.

Artikel 6

Foranstaltninger

Parterne laegger stor vaegt paa forskning i og overvaagning af udviklingen og anvendelsen af en metode baseret paa kritiske belastninger, saa de paa videnskabeligt grundlag kan fastsaette den noedvendige reduktion i emissionen af kvaelstofoxider. Paa grundlag af nationale forskningsprogrammer, forvaltningsorganets arbejdsplan og andre samarbejdsprogrammer inden for rammerne af konventionen soeger parterne navnlig:

a) at paavise og kvantificere kvaelstofoxidemissionens virkning paa mennesker, planter og dyr, vand, jord og materialer, under hensyntagen til virkningerne fra kvaelstofoxider, der ikke stammer fra luftforurening

b) at finde frem til, hvorledes de foelsomme omraader er fordelt geografisk

c) at udvikle maalesystemer og modeller, herunder harmoniserede metoder til beregning af emissionen, for at kvantificere fjerntransporten af kvaelstofoxider og dermed forbundne forureningsstoffer

d) at justere overslagene over resultaterne af og omkostningerne ved metoderne til reduktion af kvaelstofoxidemissionen og registrere udviklingen af bedre eller nye teknikker

e) som led i en fremgangsmaade baseret paa kritiske belastninger at udvikle metoder, der giver mulighed for at integrere de videnskabelige, tekniske og oekonomiske faktorer med henblik paa at fastlaegge egnede bekaempelsesstrategier.

Artikel 7

Nationale programmer, politikker og strategier

Parterne udvikler hurtigst muligt nationale programmer, politikker og strategier til opfyldelse af betingelserne i medfoer af denne protokol med henblik paa bekaempelse og begraensning af emissionen af kvaelstofoxider og disses graenseoverskridende transport.

Artikel 8

Udveksling af oplysninger og aarsrapporter

1. Parterne udveksler oplysninger ved at meddele forvaltningsorganet de nationale programmer, politikker og strategier, som de opstiller i overensstemmelse med artikel 7 ovenfor, og ved at forelaegge det en aarlig rapport om fremskridtene og eventuelle aendringer i disse programmer, politikker og strategier, herunder navnlig vedroerende:

a) den nationale aarlige emission af kvaelstofoxider og beregningsgrundlaget herfor

b) fremskridt i anvendelsen af nationale emissionsnormer, som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a) og b), og de allerede anvendte eller planlagte nationale emissionsnormer samt de beroerte kilder og/eller kildekategorier

c) fremskridt i vedtagelsen af forureningsbekaempelsesforanstaltninger, som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra c), de beroerte kilder og de vedtagne eller planlagte foranstaltninger

d) fremskridt i offentlighedens adgang til blyfri benzin

e) foranstaltninger til fremme af teknologiudveksling

f) fremskridt i fastlaeggelsen af kritiske belastninger.

2. Disse oplysninger meddeles saa vidt muligt i form af ensartede rapporter.

Artikel 9

Beregninger

EMEP skal i god tid foer de aarlige moeder i forvaltningsorganet tilsende dette beregninger, foretaget med passende modeller, over kvaelstofbudgetter, graenseoverskridende transport og deposition af kvaelstofoxider inden for EMEP's geografiske omraade. I omraader uden for EMEP's geografiske omraade anvendes modeller, der svarer til de saerlige forhold for parterne i disse omraader.

Artikel 10

Teknisk bilag

Det tekniske bilag til denne protokol skal forstaas som en henstilling. Det udgoer en integrerende del af protokollen.

Artikel 11

AEndringer til protokollen

1. Enhver part kan foreslaa aendringer til denne protokol.

2. AEndringsforslag forelaegges skriftligt for eksekutivsekretaeren for Kommissionen, som videresender dem til samtlige parter. Forvaltningsorganet behandler aendringsforslagene paa sit naeste aarsmoede, forudsat at eksekutivsekretaeren mindst 90 dage forud har rundsendt forslagene til parterne.

3. AEndringer til denne protokol, bortset fra aendringer til det tekniske bilag, vedtages ved konsensus af parternes repraesentanter paa et moede i forvaltningsorganet og traeder i kraft for de parter, som har godkendt dem, paa den halvfemsindstyvende dag efter den dag, paa hvilken to tredjedele af parterne har deponeret deres godkendelsesinstrument for disse aendringer. AEndringerne traeder i kraft for enhver part, som har godkendt dem, efter at to tredjedele af parterne har deponeret deres godkendelsesinstrumenter for disse aendringer, paa den halvfemsindstyvende dag efter den dag, paa hvilken den paagaeldende part har deponeret sit godkendelsesinstrument for aendringerne.

4. AEndringer til det tekniske bilag vedtages ved konsensus af parternes repraesentanter paa et moede i forvaltningsorganet og traeder i kraft paa den tredvte dag efter den dag, paa hvilken aendringerne er blevet meddelt i overensstemmelse med stk. 5.

5. Eksekutivsekretaeren giver alle parterne meddelelse om de i stk. 3 og 4 omhandlede aendringer snarest muligt efter deres vedtagelse.

Artikel 12

Bilaeggelse af tvister

Hvis der mellem to eller flere parter opstaar en tvist med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af denne protokol, soeger disse parter tvisten bilagt gennem forhandling eller ved enhver anden metode til bilaeggelse af tvister, som tvistens parter kan acceptere.

Artikel 13

Undertegnelse

1. Denne protokol er aaben for undertegnelse i Sofia fra den 1. til og med den 4. november 1988, derefter i De Forenede Nationers hovedsaede i New York indtil den 5. maj 1989, for de stater, der er medlemmer af Kommissionen, og for stater, som i medfoer af stk. 8 i resolution 36(IV) af 28. marts 1947, vedtaget af Det OEkonomiske og Sociale Raad, har raadgivende status ved Kommissionen, samt for organisationer for regional oekonomisk samordning, som bestaar af suveraene stater, der er medlemmer af Kommissionen og som har kompetence til at forhandle, indgaa og anvende internationale aftaler om anliggender, som er omfattet af denne protokol, under forudsaetning af at de paagaeldende stater og organisationer er parter i konventionen.

2. For saa vidt angaar spoergsmaal, som henhoerer under deres kompetence, udoever disse organisationer for regional oekonomisk samordning paa egne vegne de rettigheder og paatager sig de forpligtelser, som denne protokol tillaegger deres medlemsstater. I saadanne tilfaelde er disse organisationers medlemsstater ikke bemyndiget til at udoeve saadanne rettigheder individuelt.

Artikel 14

Ratifikation, accept, godkendelse og tiltraedelse

1. Denne protokol skal ratificeres, accepteres eller godkendes af signatarerne.

2. Denne protokol er fra den 6. maj 1989 aaben for tiltraedelse af de i artikel 13, stk. 1, omhandlede stater og organisationer.

3. En stat eller organisation, der tiltraeder denne protokol efter den 31. december 1993, skal gennemfoere artikel 2 og 4 senest den 31. december 1995.

4. Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltraedelsesinstrumenterne deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretaer, der fungerer som depositar.

Artikel 15

Ikrafttraeden

1. Denne protokol traeder i kraft den halvfemsindstyvende dag efter datoen for deponering af det sekstende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltraedelsesinstrument.

2. For hver i artikel 13, stk. 1, omhandlet stat eller organisation, som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltraeder denne protokol efter deponering af det sekstende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltraedelsesinstrument, traeder protokollen i kraft paa den halvfemsindstyvende dag efter datoen for den paagaeldende parts deponering af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltraedelsesinstrument.

Artikel 16

Opsigelse

En part kan naar som helst efter fem aar regnet fra den dato, paa hvilken denne protokol traadte i kraft for den paagaeldende part, opsige protokollen ved skriftlig meddelelse herom til depositaren. Opsigelsen faar virkning paa den halvfemsindstyvende dag efter datoen for depositarens modtagelse af opsigelsesmeddelelsen.

Artikel 17

Autentiske tekster

Originaleksemplaret af denne protokol, hvis engelske, franske og russiske tekster er lige autentiske, deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretaer.

Til bekraeftelse heraf har undertegnede, som er behoerigt bemyndiget hertil, underskrevet denne protokol.

Udfaerdiget i Sofia den 31. oktober 1988.

TEKNISK BILAG

1. Oplysningerne om emissionsresultaterne og om omkostningerne er baseret paa forvaltningsorganets og dettes udvalgs officielle dokumentation, navnlig paa dokumenterne EB.EIR/WG.3/R. 8, R. 9 og R. 16 samt EN/WP.1/R. 86 og Corr. 1, gengivet i »Effect and Control of Transboundary Air Polution« (1). Hvis intet andet er angivet, anses de anfoerte teknikker for at vaere gennemproevet og hvile paa driftserfaringer (2).

2. Oplysningerne i dette bilag er ufuldstaendige. Da erfaringer med nye motorer og nye anlaeg udstyret med emissionsbegraensende teknik stadig vokser og stadig flere bestaaende anlaeg ombygges, vil det vaere noedvendigt at aendre bilaget med regelmaessige mellemrum. Formaalet med bilaget - som ikke er en udtoemmende gennemgang af de tekniske muligheder - er at hjaelpe parterne med at finde oekonomisk realiserbare teknikker til opfyldelse af de forpligtelser, der foelger af protokollen.

I. TEKNIKKER TIL BEKAEMPELSE AF NOx-EMISSIONER FRA STATIONAERE KILDER

3. Forbraending af fossilt braendsel er den vigtigste stationaere kilde til menneskeskabt NOx-emission. Udover forbraending kan en raekke andre processer bidrage til NOx-emissionen.

4. Af store kategorier af stationaere kilder til NOx-emission kan naevnes:

a) fyringsanlaeg

b) industriovne (f.eks. cementfremstilling)

c) stationaere motorer (gasturbiner og forbraendingsmotorer)

d) processer, der ikke indebaerer forbraending (f.eks. fremstilling af salpetersyre).

5. Metoderne til nedbringelse af NOx-emissionen bestaar foerst og fremmest i at aendre forbraendingen eller processen og - navnlig for de store kraftvaerker - at behandle roeggassen.

6. Hvad angaar ombygning af bestaaende anlaeg, kan de negative virkninger paa driften eller andre forhold ved det paagaeldende anlaeg begraense anvendelsen af lav-NOx-teknik. For ombygning gives der derfor kun omtrentlige overslag over den typisk realisable reduktion af NOx-emissionerne. For nye anlaeg kan de negative sekundaere virkninger bringes ned paa et minimum eller helt undgaas ved hensigtsmaessig konstruktion.

7. Ifoelge de foreliggende oplysninger kan omkostningerne ved aendring af forbraendingen i nye anlaeg anses for beskedne. For ombygning af f.eks. store kraftvaerker kunne disse omkostninger (i 1985) derimod variere mellem ca. 8 og 25 sfr. pr. KWe. Investeringsomkostningerne for systemer til behandling af roeggas er generelt langt stoerre.

8. For de stationaere kilder udtrykkes emissionskoefficienterne i mg NO2 pr. normalkubikmeter (0 °C, 1013 mb) (mg/m3), toervaegt.

Fyringsanlaeg

9. Kategorien af fyringsanlaeg omfatter forbraending af fossilt braendsel i ovne, kedelanlaeg med indirekte opvarmning og andre fyringsanlaeg med en indfyret effekt paa over 10 MW, uden blanding af roeggasserne med andre emissioner eller behandlede stoffer. For nye og bestaaende anlaeg findes nedenstaaende forbraendingsmetoder, som kan anvendes alene eller kombineret:

a) lav temperatur i fyrrummet, herunder forbraending i fluidiseret leje

b) drift med lavt luftoverskud

c) installering af saerlige lav-NOx-braendere

d) genanvendelse af roeggasserne i forbraendingsluften

e) trinvis forbraending/supplerende lufttilfoersel

f) genforbraending (trindeling af braendslet) (1).

De realiserbare resultater er anfoert i tabel 1.

>TABELPOSITION>

10. Behandling af roeggas med selektiv katalytisk reduktion (SCR) er en supplerende foranstaltning til reduktion af NOx-emissionen, som giver resultater paa 80 % eller derover. I det af Kommissionen omfattede omraade har man nu omfattende erfaringer med driften af nye eller ombyggede anlaeg, bl.a. for kraftvaerker paa over 300 MW-termisk. Hvis man dertil foejer aendringer af forbraendingen, kan man nemt realisere emissionsvaerdier paa 200 mg/m3 (fast braendsel, 6 % O2) og paa 150 mg/m3 (flydende braendsel, 3 % O2).

11. Selektiv ikke-katalytisk reduktion (SNCR), en metode til behandling af roeggas, der tillader en reduktion paa 20 til 60 % af NOx, er mindre kostbar og har saerlige anvendelser (f.eks. raffinaderiovne og forbraending af gas med lavlast).

Stationaere motorer: gasturbiner og forbraendingsmotorer

12. Man kan mindske NOx-emissionen fra stationaere gasturbiner ved at aendre forbraendingen (toer metode) eller ved indsproejtning af vand/damp (vaad metode). Disse to metoder er vel gennemproevede. Man kan paa denne maade opnaa emissionsvaerdier paa 150 mg/m3 (gas, 15 % O2) og 300 mg/m3 (braendselsolie, 15 % O2). Ombygning er mulig.

13. NOx-emissionen fra stationaere forbraendingsmotorer med styret taending kan reduceres ved at aendre forbraendingen (f.eks. mager blanding og genanvendelse af udstoedningsgassen) eller ved at behandle udstoedningsgassen (reguleret tre-vejs-katalysator, SCR). Den tekniske og oekonomiske mulighed for at anvende disse forskellige metoder afhaenger af motorens stoerrelse, type 2-takt/4-takt) og motorens driftsmaade (konstant eller variabel belastning). Med systemet med mager blanding kan man realisere NOx-emissioner paa 800 mg/m3 (5 % O2), mens SCR-systemet giver vaerdier et godt stykke under 400 mg/m3 (5 % O2); med tre-vejs-katalysatoren er det endog muligt at naa ned under 200 mg/m3 (5 % O2).

Industriovne - cementbraending

14. Metoden med forudgaaende braending undersoeges nu i det af Kommissionen daekkede omraade som en mulig metode til at bringe NO3-koncentrationen i roeggas fra nye eller bestaaende cementovne ned til ca. 300 mg/m3 (10 % O2).

Andre processer end forbraending - fremstilling af salpetersyre

15. Fremstilling af salpetersyre med absorption under hoejt tryk (over 8 bar) giver mulighed for at holde NOx-koncentrationen under 400 mg/m3 i den ufortyndede emission. Det samme resultat kan naas ved absorption under middelhoejt tryk kombineret med en SCR-metode eller enhver anden tilsvarende effektiv metode til reduktion af NOx. Anlaegsombygning er mulig.

II. METODER TIL REDUKTION AF NOx-EMISSIONEN FRA MOTORKOERETOEJER

16. Dette bilag omfatter motorkoeretoejer til vejtransport, dvs. personbiler, lette og tunge erhvervskoeretoejer, der koerer paa benzin eller diesel. Om noedvendigt naevnes koeretoejernes klasse (M1, M2, M3, N1, N2, N3) som defineret i ECE-forordning nr. 13 udstedt i henhold til aftalen fra 1958 om vedtagelse af ensartede betingelser for typegodkendelse og gensidig godkendelse af typegodkendelsen af udstyr og komponenter til motorkoeretoejer.

17. Vejtransport er i mange EF-lande en vigtig kilde til menneskeskabt NOx-emission; den tegner sig for 40 til 80 % af landenes samlede emissioner. Benzindrevne biler tegner sig i alt for 2/3 af NOx-emissionen fra vejtransport.

18. Tabel 3 og 6 viser, hvilke metoder der findes til reduktion af nitrogenoxider fra motorkoeretoejer. Det er praktisk at opstille metoderne paa grundlag af eksisterende eller foreslaaede nationale og internationale emissionsnormer, som ikke er lige strenge. Da de nuvaerende foreskrevne proevningscykler kun svarer til koersel i byomraader, er der i de nedenstaaende skoen over NOx-emissionen taget hensyn til koersel med stoerre hastigheder, naar der er fare for saerlig stor NOx-emission.

19. De supplerende produktionsomkostninger, der er anfoert i tabel 3 og 6 for de forskellige metoder, er overslag over fremstillingsomkostningerne og ikke detailpriserne.

20. Overensstemmelsen skal baade kontrolleres i produktionsfasen og paa grundlag af de resultater, koeretoejet viser i brug, for at sikre, at den reduktion, emissionsnormerne tager sigte paa, faktisk realiseres i praksis.

21. Metoder, hvor der anvendes katalysatorer, eller som er baseret paa anvendelsen heraf, kraever blyfri benzin. Forudsaetningen for, at biler udstyret med saadanne katalysatorer kan cirkulere frit, er at der kan faas blyfri benzin overalt.

Benzin- og dieseldrevne personbiler (M1)

22. Tabel 2 indeholder fire emissionsnormer. Disse normer anvendes i tabel 3 som udgangspunkt for opdeling af de forskellige motorteknikker for benzindrevne koeretoejer paa grundlag af deres NOx-reduktionspotentiel.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

23. Emissionsnormerne A, B, C og D omfatter ikke blot emissionsgraensevaerdien for NOx, men ogsaa for carbonhydrider (HC) og carbonmonoxid (CO). Tabellen indeholder overslag over emissionsreduktionen for disse forureningsstoffer i forhold til referencen ECE R. 15-04:

>TABELPOSITION>

24. De nuvaerende dieseldrevne koeretoejer kan opfylde de NOx-emissionskrav, der er fastsat i normerne A, B og C. De strenge krav til partikelemissionen og de strenge graensevaerdier for NOx i D-normen indebaerer, at dieseldrevne personbiler skal forbedres yderligere, herunder sandsynligvis elektronisk styring af braendstofpumpen, bedre braendstofindsproejtningssystemer, genanvendelse af udstoedningsgassen og partikelfiltre. Der findes endnu kun eksperimentelle biler af denne type (jf. ogsaa tabel 6, fodnote (a).

Andre lette last- og varevogne (N1)

25. De samme reduktionsmetoder som for personbiler, men foelgende faktorer kan afvige: NOx-reduktionen, omkostningerne og tiden, indtil den kommercielle produktion kan saettes i gang.

Tunge benzindrevne koeretoejer (M2, M3, N2, N3)

26. Disse koeretoejer har ringe betydning i Vesteuropa og er i nedgang i OEsteuropa. NOx-emissionsnormerne US-1990 og US-1991 (se tabel 5) kan opfyldes med beskedne omkostninger og uden betydelige tekniske forbedringer.

Tunge dieseldrevne koeretoejer (M2, M3, N2, N3)

27. Tabel 5 indeholder tre emissionsnormer. De er medtaget i tabel 6 til klassificering af de motor-teknikker, der kan anvendes til tunge dieseldrevne koeretoejer paa grundlag af teknikkernes NOx-reduktionspotentiel. Motorkonstruktionen aendres efterhaanden, da tendensen nu er at erstatte motorer med naturlig indsugning med turboladede motorer. Denne udvikling indvirker paa de forbedrede vaerdier for referencebraendstofforbruget. Der gives derfor intet komparativt overslag over forbruget her.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

(1) Air Pollution Studies nr. 4 (FN-publikation, salgsnr.: F.87.II.E.36).

(2) Det er endnu vanskeligt at give paalidelige oplysninger, i absolutte tal, om omkostningerne ved emissionsbekaempelsesmetoderne. For de omkostninger, der er anfoert i dette bilag, boer der derfor snarere laegges vaegt paa forholdet mellem omkostningerne ved de forskellige metoder end paa de absolutte talvaerdier.

(3) Driftserfaringerne med denne teknik er begraensede.