AFTALE i form af brevveksling mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Amerikas Forenede Stater om anvendelse af Faellesskabets tredjelandsdirektiv (Raadets direktiv 72/462/EOEF) og af de tilsvarende krav i de amerikanske retsforskrifter med hensyn til handel med fersk okse- og svinekoed

Brev nr. 1

Hr. . . . . .

Jeg henviser til brevvekslingen af 7. maj 1991 mellem Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber og Amerikas Forenede Stater og de efterfoelgende forhandlinger om anvendelse af Faellesskabets tredjelandsdirektiv (Raadets direktiv 72/462/EOEF) og af de tilsvarende krav i de amerikanske retsforskrifter med hensyn til handel med fersk okse- og svinekoed.

Under naevnte forhandlinger enedes parterne om foelgende:

1. Ved brevveksling af 7. maj 1991 enedes EF og USA om at foretage en sammenligning mellem EF's tredjelandsdirektiv og de tilsvarende krav i de amerikanske retsforskrifter med henblik paa at fastslaa, om EF-kravene og de amerikanske krav er ligeartede. Denne undersoegelse er afsluttet og har vist, at de to regelsaet principielt giver ensartet beskyttelse mod risici for folkesundheden.

2. Sammenligningen viste nogle forskelle i retlige og/eller administrative krav, der vil hindre anerkendelse af ligestilling, hvis ikke de bliver aendret. Parterne forpligter sig til at tage initiativ til at foretage de noedvendige aendringer snarest muligt.

Med hensyn til punkter, der indebaerer fortolkning eller gennemfoerelse af retlige og/eller administrative krav, forpligter parterne sig til at traeffe forholdsregler paa de relevante punkter i henhold til bilag I. Hvad disse punkter angaar, er parterne enige om at afslutte gennemfoerelsen inden seks maaneder efter undertegnelsen af denne aftale.

3. Hvad saerligt angaar punkt 26 i bilag I om et alternativt system til kuldebehandling af trikiner i svinekoed forpligter EF sig til at slutbedoemme det senest den 31. januar 1993.

4. Parterne erkender, at det er oenskevaerdigt at foelge en linje, som man indbyrdes er blevet enige om.

I forbindelse med gennemfoerelsen af det europaeiske enhedsmarked anerkender USA behovet for at anvende ensartede principper paa EF's medlemsstater.

5. Parterne er enige om, at det er oenskeligt at samarbejde yderligere med henblik paa at harmonisere administrative foranstaltninger. Dette vil omfatte hyppigheden af kontrolbesoeg og tidspunktet for saadanne under hensyntagen til, hvordan deres respektive veterinaerkontroltjenester, som er ansvarlige for inspektion af tredjelandes sundhedsordninger, og af virksomheder, der oensker at udfoere koed, fungerer.

6. Parterne anerkender princippet om regionalisering med henblik paa bekaempelse af dyresygdomme. I den forbindelse erkender parterne, at det er oenskvaerdigt at vaere enige om, hvordan en saadan politik skal gribes an.

USA forpligter sig til fortsat at anerkende, at de enkelte medlemsstater er fri for bestemte dyresygdomme uden at anvende yderligere beskyttelsesforanstaltninger, naar strategien for enhedsmarkedet er gennemfoert.

USA vil aendre sine krav i importreglerne og retsforskrifterne for mund- og klovesyge, kvaegpest og andre relevante sygdomme set i lyset af regionalisering.

7. Som led i et nyt arbejdsforhold mellem EF's og de amerikanske veterinaerinspektionstjenester er parterne enige om at traeffe de noedvendige forholdsregler til at etablere en bedre dialog mellem dyrlaegerne paa virksomhedsplan for at finde loesninger paa stedet saavel som for at goere deres faglige dialog bedre.

8. Parterne er enige om FSIS's stoerre rolle (bilag III). USA forpligter sig til at gennemfoere bestemmelserne i bilag III hurtigst muligt.

9. Parterne vil tage initiativ til og udvikle samarbejde i henhold til bilag IV.

10. I den tid, der gaar mellem undertegnelsen af denne aftale og den fuldstaendige gennemfoerelse af foranstaltningerne deri, anvendes de midlertidige foranstaltninger i bilag II.

11. Parterne vil bestraebe sig paa at ivaerksaette alle noedvendige procedurer for at gennemfoere denne aftale i dens helhed senest den 31. december 1993. Parterne er enige om senest et aar efter undertegnelsen i faellesskab at undersoege, hvorledes denne aftale, herunder de midlertidige foranstaltninger, fungerer.

12. Parterne er enige om, at anvendelsen af denne aftale binder begge parters inspektoerer og giver en tilfredsstillende loesning paa den nuvaerende tvist om tredjelandsdirektivet.

13. Ud fra erfaringerne med denne aftale vil EF overveje muligheden af paa grundlag af en gensidig aftale at godkende virksomheder, der af FSIS er attesteret som vaerende i overensstemmelse med EF-kravene, inden de bliver besoegt af inspektoerer. USA anvender allerede en saadan ordning.

14. Parterne er enige om snarest muligt at indlede droeftelse af andre problemer paa veterinaeromraadet med hensyn til handel med dyr og produkter af animalsk oprindelse. Dette omfatter blandt andet overvaagning af restkoncentrationer, fjerkraekoed, koedprodukter og levende dyr.

Jeg skal foreslaa, at dette brev og Deres bekraeftende svar, saafremt ovenstaaende er acceptabelt for den amerikanske regering, tilsammen udgoer og bevidner en aftale mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Amerikas Forenede Stater om disse forhold.

Modtag hr. . . . . ., forsikringen om min mest udmaerkede hoejagtelse.

Paa vegne af Raadet for De Europaeiske Faellesskaber

Brev nr. 2

Hr. . . . . .

Jeg skal hermed anerkende modtagelsen af Deres brev af dags dato med foelgende ordlyd:

»Jeg henviser til brevvekslingen af 7. maj 1991 mellem Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber og Amerikas Forenede Stater og de efterfoelgende forhandlinger om anvendelse af Faellesskabets tredjelandsdirektiv (Raadets direktiv 72/462/EOEF) og af de tilsvarende krav i de amerikanske retsforskrifter med hensyn til handel med fersk okse- og svinekoed.

Under naevnte forhandlinger enedes parterne om foelgende:

1. Ved brevveksling af 7. maj 1991 enedes EF og USA om at foretage en sammenligning mellem EF's tredjelandsdirektiv og de tilsvarende krav i de amerikanske retsforskrifter med henblik paa at fastslaa, om EF-kravene og de amerikanske krav er ligeartede. Denne undersoegelse er afsluttet og har vist, at de to regelsaet principielt giver ensartet beskyttelse mod risici for folkesundheden.

2. Sammenligningen viste nogle forskelle i retlige og/eller administrative krav, der vil hindre anerkendelse af ligestilling, hvis ikke de bliver aendret. Parterne forpligter sig til at tage initiativ til at foretage de noedvendige aendringer snarest muligt.

Med hensyn til punkter, der indebaerer fortolkning eller gennemfoerelse af retlige og/eller administrative krav, forpligter parterne sig til at traeffe forholdsregler paa de relevante punkter i henhold til bilag I. Hvad disse punkter angaar, er parterne enige om at afslutte gennemfoerelsen inden seks maaneder efter undertegnelsen af denne aftale.

3. Hvad saerligt angaar punkt 26 i bilag I om et alternativt system til kuldebehandling af trikiner i svinekoed forpligter EF sig til at slutbedoemme det senest den 31. januar 1993.

4. Parterne erkender, at det er oenskvaerdigt at foelge en linje, som man indbyrdes er blevet enige om.

I forbindelse med gennemfoerelsen af det europaeiske enhedsmarked anerkender USA behovet for at anvende ensartede principper paa EF's medlemsstater.

5. Parterne er enige om, at det er oenskeligt at samarbejde yderligere med henblik paa at harmonisere administrative foranstaltninger. Dette vil omfatte hyppigheden af kontrolbesoeg og tidspunktet for saadanne under hensyntagen til, hvordan deres respektive veterinaerkontroltjenester, som er ansvarlige for inspektion af tredjelandes sundhedsordninger, og af virksomheder, der oensker at udfoere koed, fungerer.

6. Parterne anerkender princippet om regionalisering med henblik paa bekaempelse af dyresygdomme. I den forbindelse erkender parterne, at det er oenskvaerdigt at vaere enige om, hvordan en saadan politik skal gribes an.

USA forpligter sig til fortsat at anerkende, at de enkelte medlemsstater er fri for bestemte dyresygdomme uden at anvende yderligere beskyttelsesforanstaltninger, naar strategien for enhedsmarkedet er gennemfoert.

USA vil aendre sine krav i importreglerne og retsforskrifterne for mund- og klovesyge, kvaegpest og andre relevante sygdomme set i lyset af regionalisering.

7. Som led i et nyt arbejdsforhold mellem EF's og de amerikanske veterinaerinspektionstjenester er parterne enige om at traeffe de noedvendige forholdsregler til at etablere en bedre dialog mellem dyrlaegerne paa virksomhedsplan for at finde loesninger paa stedet saavel som for at goere deres faglige dialog bedre.

8. Parterne er enige om FSIS's stoerre rolle (bilag III). USA forpligter sig til at gennemfoere bestemmelserne i bilag III hurtigst muligt.

9. Parterne vil tage initiativ til og udvikle samarbejde i henhold til bilag IV.

10. I den tid, der gaar mellem undertegnelsen af denne aftale og den fuldstaendige gennemfoerelse af foranstaltningerne deri, anvendes de midlertidige foranstaltninger i bilag II.

11. Parterne vil bestraebe sig paa at ivaerksaette alle noedvendige procedurer for at gennemfoere denne aftale i dens helhed senest den 31. december 1993. Parterne er enige om senest et aar efter undertegnelsen i faellesskab at undersoege, hvorledes denne aftale, herunder de midlertidige foranstaltninger, fungerer.

12. Parterne er enige om, at anvendelsen af denne aftale binder begge parters inspektoerer og giver en tilfredsstillende loesning paa den nuvaerende tvist om tredjelandsdirektivet.

13. Ud fra erfaringerne med denne aftale vil EF overveje muligheden af paa grundlag af en gensidig aftale at godkende virksomheder, der af FSIS er attesteret som vaerende i overensstemmelse med EF-kravene, inden de bliver besoegt af inspektoerer. USA anvender allerede en saadan ordning.

14. Parterne er enige om snarest muligt at indlede droeftelse af andre problemer paa veterinaeromraadet med hensyn til handel med dyr og produkter af animalsk oprindelse. Dette omfatter blandt andet overvaagning af restkoncentrationer, fjerkraekoed, koedprodukter og levende dyr.

Jeg skal foreslaa, at dette brev og Deres bekraeftende svar, saafremt ovenstaaende er acceptabelt for den amerikanske regering, tilsammen udgoer og bevidner en aftale mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Amerikas Forenede Stater om disse forhold.«

Jeg skal hermed meddele Dem, at min regering er indforstaaet med indholdet af ovenstaaende brev.

Modtag, hr. . . . . ., forsikringen om min mest udmaerkede hoejagtelse.

For regeringen for Amerikas Forenede Stater

BILAG I

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

Forklarende bemaerkninger

Bilag I indeholder anbefalinger fremsat af den faelles USA-EF tekniske gruppe om krav til slagteri- og koedkontrol. Gruppen var sammenkaldt i november 1991 for at faerdiggoere sammenligningen af EF's krav og de amerikanske krav, som brevvekslingen af 7. maj 1991 opfordrede til. Ud fra vedlagte liste med 60 tvistepunkter, som var identificeret af begge parter, fastslog den tekniske gruppe de forskriftsmaessige krav, der gaelder for hvert af punkterne. I nogle tilfaelde fandtes kravene at vaere forskellige, men i de tilfaelde, hvor kravene var ensartede, viderefoerte gruppen sine undersoegelser for at fastslaa kilden til problemet.

Resultaterne af gruppens overvejelser blev samlet i et resumé, der dannede grundlag for de konklusioner, som er anfoert i venstre spalte i bilag I. Efter videre overvejelse udarbejdede gruppen faelles anbefalinger om yderligere foranstaltninger, som er gengivet i hoejre spalte.

1. Bedoevelsesomraade

2. AM (faciliteter)

3. AM (faciliteter)

4. AM (kontrol)

5. AM (kontrol)

6. Stikning (sterilisering af stikkniv mellem snit)

7. Stikning (sterilisering af stikkniv mellem slagtekroppe)

8. Stikning (vaskekabine til stikpersonalets forklaeder)

9. Brug af haengeslanger

10. Transportmidler (kontrol af vaskefaciliteter)

11. Koedkontrol (identifikation og samhoerighed af dele; samlet kassation)

12. Koedkontrol (procedurer)

13. Personalekrav (dyrlaegeovervaagning)

14. Personalekrav (sundhedsmaerker)

15. Personalekrav (helbredsattester)

16. Personalekrav (velfaerdsfaciliteter)

17. Personalekrav (beklaedning)

18. Faciliteter (opbevaring af emballage)

19. Faciliteter (opbevaring af andre varer)

20. Faciliteter (forbud mod traekonstruktioner)

21. Faciliteter (forbud mod traeinventar)

22. Facitliteter (drikkevand - analysehyppighed)

23. Faciliteter (drikkevand - analysemetoder)

24. Temperaturkrav (produkter)

25. Temperaturkrav (registrering)

26. Temperaturkrav (destruktion af trikiner)

27. Trikinkontrol af hestekoed

28. Hygiejnisk slagtebehandling (baandhastighed)

29. Hygiejnisk slagtebehandling (overbelasting)

30. Hygiejnisk slagtebehandling (inspektionsmandskab)

31. Hygiejnisk slagtebehandling (vask af haender/sterilisering af vaerktoej)

32. Hygienisk slagtebehandling (krav til produktstroem)

33. Haandtering af slagteaffald (groent slagteaffald)

34. Haandtering af slagteaffald (roedt slagteaffald)

35. Haandtering af slagteaffald (fjernelse af mandler)

36. Adskillelse af processerne

37. Draening i folde for mistaenkte dyr

38. Adskillelse af raske og mistaenkte dyr

39. Sterilisering af stikkniv mellem hver slagtekrop

40. Stoevle- og forklaedevask for eviscerationspersonale

41. Vaskefaciliteter for transportmidler

42. Dyrlaegetilsyn

43. Forlods godkendelse af planer, inventar og materiel

44. Uensartede foranstaltninger paa stedet ved amerikanske inspektoerer (baandhastighed)

45. Uensartede foranstaltninger paa stedet ved amerikanske inspektoerer (kvaegtyggemuskler og indsnit i den paratoide lymfekirtel)

46. Uensartede foranstaltninger paa stedet ved amerikanske inspektoerer (inspektion af den periokulaere region hos kvaeg)

47. Koedkontrol (procedurer)

48. Adminstrative foranstaltninger (tid til udbedring af mangler)

49. Administrative foranstaltninger (fjernelse fra listen paa stedet)

50. Administrative foranstaltninger (manglende gennemsigtighed i indberetningsordningen)

51. Administrative foranstaltninger (importkontrol efter mistanke om uregelmaessigheder)

52. Administrative foranstaltninger (indgivelse af skriftlige maanedsrapporter)

53. Administrative foranstaltninger (kontrol med transitvarer)

54. Anmodninger fremsat af EF-veterinaertjenester om attestering i kvalitetsspoergsmaal

55. Restkoncentrationer

56. Administrative foranstaltninger (krav om, at eksportfirmaet baandlaegger midler)

57. Gennemsigtige metoder til anerkendelse af, at et land er sygdomsfrit

58. Anerkendelse af regional sundhedsstatus

59. Anerkendelse af EF-sundhedsforanstaltninger, der anvendes via EF-beslutninger om faelles sygdomsbekaempelse

60. Tilsyneladende forskelsbehandling paa ensartethed hos de amerikanske myndigheder med hensyn til anerkendelse af forskellige medlemsstaters sygdomsstatus

ANBEFALINGER VEDROERENDE DE FORSKELLIGE SPOERGSMAAL

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

1. Krav med hensyn til bedoevelse

USA lover ikke at bedoeve dyr bestemt til EF ved slag for panden.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

Tilpasning af FSIS' instrukser.

Ingen aendring af EF-kravene.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

2. Brug af trae i folde

Parterne er enige om, at der ikke maa bruges trae i folde til syge og mistaenkte dyr, mens der i andre tilfaelde ikke boer anbefales brug af trae.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

Tilpasning af FSIS' instrukser.

AEndring af EF-instrukserne (retningslinjerne (i det foelgende kaldt »RL«) s. 13) - i saetningen »Hvor trae midlertidigt er blevet accepteret, skal det efterhaanden erstattes med andre materialer« aendres »skal« til »boer«.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

3. & 37. Saerlig draening i folde til mistaenkte dyr

Parterne forstaar ved »saerlig draening«, at draeningssystemet skal hindre enhver mulighed for, at raske dyr kan komme i kontakt med spildevand fra folde med mistaenkte dyr. Det kan goeres ved brug af riste eller ved andre effektive metoder.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

Tilpasning af FSIS' instrukser.

EF vil overveje behovet for at goere EF-instrukserne (RL) klarere.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

4. & 38. Forhindring af kontakt med mistaenkte dyr

Denne anbefaling er baseret paa kravene ifoelge forskrifterne og haevdvunden praksis i amerikanske anlaeg, hvorefter kasserede dyr omgaaende bortskaffes.

Maalet er at hindre yderligere kontakt med raske dyr, saa snart de mistaenkte dyr er erklaeret uacceptable til slagtning.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

FSIS' instrukser vil sikre, at dyr, der ikke kan accepteres til slagtning, straks fjernes.

Tydeliggoerelse af EF-instrukserne (RL s. 16): »Folde eller faciliteter for syge og sygdomsmistaenkte dyr skal vaere saaledes konstrueret« aendres til »Faciliteter til syge og sygdomsmistaenkte dyr skal under hensyntagen til de i regionen forekommende sygdomme vaere saaledes konstrueret«.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

5. Dyrlaege foretager AM-kontrol

Problemet er AM-dyrlaegekontrol af dyr paa slagteriet. USA har foreslaaet en loesning, der omfatter nedenstaaende:

- at EF-kravene goer det muligt at foretage kontrol paa bedriften (feedlot)

- at USA forsikrer, at kontrollen paa en feedlot foretages af en autoriseret dyrlaege, som er anerkendt af FSIS

- at de gaeldende amerikanske ordninger som anfoert i den amerikanske dokumentation (bilag V) i afsnit III, stk. 1 og 2 (men ikke 3), fortsat vil vaere gaeldende ved ankomsten til slagteri.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

Parterne boer overveje yderligere forholdsregler, der maatte vaere noedvendige.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

6., 7. & 39. Sterililsering af stikkniv mellem snit og mellem slagtekroppe

Inspektoerer, som staar for anlaeg, der er godkendt til at udfoere til EF, skal tage saerligt hensyn til EF's oenske om, at det sikres, at vaerktoejer, som har vaeret i beroering med huders ydre overflade, bliver rengjort, foer de igen bruges paa fersk koed.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

Boer fremgaa af FSIS' instrukser.

Det boer af EF-instrukserne (RL) fremgaa, at vaerktoej, som har vaeret i kontakt med huders ydre overflade, skal rengoeres, foer det bruges igen.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

8. Vaskekabiner til stikpersonales forklaeder

Trukket tilbage ud fra det synspunkt, at skoent man helst ser, at forklaeder bliver vasket i kabiner, udelukker dette ikke, at der bruges telefonbrusere i henhold til punkt 9.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

Jf. punkt 9.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

9. Brug af haengeslanger

Parterne er enige i, at ophaengte, fleksible brusere, sproejter og slanger kun boer benyttes, hvis

1) forurening af fersk koed ved staenkning er hindret

2) de ikke bruges i stedet for passende haandvaske og

3) de almindeligvis kun maa bruges til afvaskning af slagtekroppe efter koedkontrol.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

Boer fremgaa af FSIS' instrukser.

Boer fremgaar fra EF-instrukserne (RL).

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

10. Krav ved autorisation af vaskefaciliteter for lastvogne

USA kraever, at transportmidler til koed bliver rengjort acceptabelt og desinficeret og kontrolleret af den ansvarlige inspektoer, foer de bruges til koedtransport. Virksomhederne har lov til at benytte vaskefaciliteter efter eget valg paa virksomhedens grund eller uden for denne. Virksomhedsledelsen kan oplyse beliggenheden af saadanne pladser.

For at undgaa forurening af pladsen bliver lastvogne, der bruges til transport af levende dyr, normalt ikke vasket paa virksomhedens grund. Ansvaret for at sikre, at transportmidler til levende dyr bliver vedligeholdt hygiejnisk, paahviler APHIS. I tilfaelde af, at forholdsregler i forbindelse med sygdomsbekaempelse er noedvendige, rengoeres og desinficeres lastvogne under officielt tilsyn af APHIS paa naermere bestemte pladser.

Parterne er enige om, at rengoering og desinficering af lastvogne kan finde sted paa eller uden for virksomhedens grund, forudsat at veterinaerinspektoererne af virksomhedsledelsen kan faa oplyst beliggenheden af pladser til koedtransportvogne.

Naar der er tale om transport af levende dyr, vil officielt identificerede pladser vaere under officielt tilsyn af APHIS i tilfaelde, hvor der kraeves sygdomsbekaempelse.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

Denne situation boer fremgaa af de relevante FSIS-instrukser og EF-instrukser (RL).

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

11. Samhoerigheden af dele ved koedkontrol (samlet kassation)

Parterne er enige om, at alt slagteaffald maa kunne henfoeres til slagtekroppen med henblik paa koedkontrol. De er ogsaa enige om, at hvis blod eller slagteaffald fra flere dyr samles i én beholder, inden koedkontrollen afsluttes, skal det samlede indhold erklaeres uegnet til menneskefoede, hvis slagtekroppen af et af de paagaeldende dyr er blevet erklaeret uegnet til menneskefoede. (Jf. skemaet i bilag V).

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

Det boer af FSIS' instrukser fremgaa, at det er noedvendigt for den ansvarlige inspektoer at kunne paavise, at kassation af slagtekroppe og tilhoerende slagteaffald og bestemmelse af samhoerigheden mellem dele foregaar hensigtsmaessigt.

EF indvilger i at anse den amerikanske metode til at etablere samhoerigheden mellem slagtekrop og slagteaffald som en acceptabel metode med henblik paa samlet kassation.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

12. & 47. Koedkontrolprocedurer

Parterne paapegede forskelle i saerlige koedkontrolprocedurer for de forskellige dyrearter. Udveksling af dokumentation gjorde det ikke muligt at naa til enighed. Partnerne er dog enige om, at en faelles gennemgang kunne foere til loesning af problemet.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

Parterne er enige om en faelles evaluering af koedkontrolprocedurer.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

13. & 14. Veterinaerkontrol af koelehuse, opskaeringsvirksomheder, sundhedsmaerker og sundhedsmaerkningsmateriale

Punkterne blev gennemgaaet paa grundlag af skriftlig dokumentation, som USA havde forelagt om det amerikanske inspektionssystems organisation og ansvar. Punkterne blev behandlet i forbindelse med en stoerre rolle for FSIS med hensyn til udfoersel til EF.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

Tilpasning til FSIS' instrukser i henhold til bilag III.

EF vil overveje yderligere foranstaltninger, der maatte vaere noedvendige, herunder aendringer af EF's krav.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

15. Krav om helbredsattest ved ansaettelse

Det bemaerkes, at EF-forskrifterne giver mulighed for saerlige garantier, der kan stilles med hensyn til laegetilsyn med personale, der arbejder med og haandterer fersk koed.

Efter de amerikanske forskrifter maa ledelsen af en officiel virksomhed i en afdeling, hvor der haandteres eller tilvirkes produkter, ikke ansaette personer, som viser tegn paa en overfoerbar sygdom paa smittestadiet (omfatter ikke saerligt krav om helbredsattester).

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

USA vil paase, at virksomhedsledelser kan paavise og dokumentere, hvorledes de amerikanske krav anvendes i praksis. Disse oplysninger vil blive givet den officielle inspektoer, hvis han beder om dem.

Opfoelgningen af laegetilsyn og officiel haandhaevelse vil vaere i overensstemmelse med den dokumentation, FSIS har forelagt. EF vil undersoege, om det amerikanske opfoelgningssystem giver tilstraekkelige garantier i forhold til EF-krav (kontrol i hvert enkelt tilfaelde).

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

16. Velfaerdsfaciliteter

Parterne er enige om, at EF-kravene og de amerikanske krav stort set er ens.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

Praktiske problemer boer behandles i det enkelte tilfaelde under den igangvaerende gennemgang mellem USA og EF paa virksomhedsplan.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

17. Arbejdstoej

Parterne er enige om, at

- EF-kravene og de amerikanske krav stort set er ens

- arbejdstoej i en bestemt farve (f.eks. hvid) ikke er obligatorisk og

- personalet skal vaere ifoert rent arbejdstoej ved hver arbejdsdags begyndelse, og de skal skifte toej i loebet af dagen efter behov.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

FSIS-instrukserne vil kraeve, at industrien og FSIS skal kunne beskrive og om noedvendigt demonstrere den loebende ordning for at haandhaeve de amerikanske krav paa virksomhedsplan.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

18. Krav om saerskilt opbevaring af emballage

Parterne er enige om, at der maa traeffes forholdsregler til at sikre, at koed og koedprodukter ikke bliver forurenet af indpakningsmateriale og emballage.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

FSIS-instrukserne til koedindustrien boer omfatte EF-kravene om, at indpakningsmateriale og emballage, der bringes ind i lokaler, hvor uindpakket fersk koed eller slagteaffald haandteres, skal opbevares i saerskilte lokaler paa en saadan maade, at forurening undgaas.

EF-instrukserne (RL) boer omfatte angivelser, saaledes at den tilsigtede »uden luftforbindelse« i EF-forskrifterne imoedekommes, og forurening af indpakningsmateriale og emballage undgaas.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

19. Faciliteter til opbevaring af andre varer

Parterne er enige om, at rensemidler, desinfektionsmidler og lignende boer opbevares et sikkert sted, saa det undgaas at forurene koed eller indpakningsmateriale/emballage. Et sikkert sted kan vaere et skab, en kiste eller lignende. Ved haandtering af saadant materiale skal det undgaas at forurene fersk koed eller indpakningsmateriale/emballage.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

Tilpasning af FSIS' instrukser.

Ingen aendring af EF-kravene.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

20. Traekonstruktioner

Parterne er enige om, at EF's totalforbud mod trae omfatter vaerktoejer og arbejdsudstyr, der kan komme i kontakt med fersk koed og slagteaffald.

Med hensyn til brug af trae i konstruktionen er parterne enige om, at saadanne elementer skal vaere i god stand, uigennemtraengelige, glatte og varige, raadsikre og forsynet med et vandtaet lag.

USA haevdede, at trae i konstruktionen og overliggende traebjaelker (herunder bjaelker i svale- og koelerum), som er impraegneret med en godkendt forbindelse (f.eks. varm linolie), opfylder kravene.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

USA har forelagt et papir til stoette for sin paastand.

EF vil overveje, om dette kan anses for en acceptabel brug af trae i konstruktionen.

USA vil indsaette bestemmelser i FSIS' instrukser for at sikre effektiv kontrol med og hygiejnisk vedligeholdelse af overflader i konstruktioner.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

21. Traeinventar

Punktet trukket tilbage, fordi det ikke er overmaade vigtigt. USA samtykker i, at brug af trae til inventar efterhaanden skal afskaffes.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

Hvis der opstaar et saerligt problem, boer det behandles under virksomhedsinspektionen, idet det forudsaettes, at noedudstyr til vedligeholdelse som f.eks. stiger kan benyttes, hvis der ikke er fare for at forurene fersk koed eller slagteaffald.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

22. & 23. Drikkevand (analysehyppighed og biologiske parametre)

Det bemaerkes, at efter artikel 4, litra c), i Raadets direktiv 72/462/EOEF kan der kraeves saerlige garantier med hensyn til kvaliteten af det drikkevand, virksomhederne anvender.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

FSIS boer forelaegge saerlige garantier for kvaliteten af det drikkevand, den enkelte virksomhed anvender.

EF vil omgaaende overveje alle saadanne henvendelser.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

24. Krav til koedtemperatur

Det kan af droeftelserne udledes, at det amerikanske system synes at give de koedtemperaturer, EF-forskrifterne kraever.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

EF vil overveje, om de temperaturer, der opnaas med det amerikanske system, er acceptable.

USA vil indsaette bestemmelser i FSIS' instrukser for at sikre, at den ansvarlige dyrlaege haandhaever EF-kravene til koedtemperatur effektivt.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

25. Temperaturregistrering

USA beder om, at haandskrevne optegnelser om rumtemperatur anses for acceptable paa helt smaa virksomheder.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

EF vil overveje, om haandskrevne optegnelser af rumtemperatur kan accepteres paa helt smaa virksomheder.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

26. Temperatur til destruktion af trikiner

USA har forelagt EF en alternativ kuldebehandlingsmetode til at oedelaegge trikiner i svinekoed (jf. bilag V).

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

EF vil gennemgaa den amerikanske dokumentation for at fastslaa, om metoden er et acceptabelt alternativ til sundhedsgaranti.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

27. Noedvendigheden af at undersoege hestekoed for trikiner

USA har forelagt dokumentation, som saetter spoergsmaalstegn ved noedvendigheden af at undersoege hestekoed for trikiner.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

EF vil undersoege den amerikanske dokumentation videnskabeligt.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

28., 29., 30., 31. & 32. Hygiejnisk slagtebehandling

Baade EF-systemet og det amerikanske system hviler paa embedsdyrlaegens bedoemmelse af, om slagtebehandlingen sker hygiejnisk, saaledes at hygiejneniveauet er acceptabelt. Problemerne skyldes en tilsyneladende forskel i de uskrevne normer, der anvendes i hvert system.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

Parterne anbefaler, at dialogen mellem dyrlaegerne paa virksomhedsplan boer forbedres med henblik paa at finde loesninger paa stedet og opnaa en bedre faglig dialog.

Ovenstaaende anbefaling boer stoettes af en klarere forstaaelse af FSIS' fortolkning af EF-kravene.

Dette boer paa baggrund af oeget medvirken af FSIS i EF's procedure for godkendelse af virksomheder, herunder inspektion og hygiejnekontrol.

Det boer stoettes af loebende, bilaterale kontakter inden for fastlagte rammer. Dialogen boer omfatte alle led i inspektionstjenesterne, der er relevante, saaledes veterinaerpersonalet, som skal foretage virksomhedsinspektion for begge parters vedkommende (jf. bilag IV).

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

33. Behov for saerskilt lokale til rensning af maver og tarme

Parterne er enige om, at EF-forskrifterne (Raadets direktiv 64/433/EOEF) ikke kraever et saerskilt lokale, hvis de betingelser, der er anfoert i kapitel II, punkt 14, litra c), i bilag I til dette direktiv, opfyldes.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

Det boer overvejes at tydeliggoere EF-kravene paa dette punkt for at angive, at der for groent slagteaffald fra svin boer kraeves adskillelse i det enkelte tilfaelde, hvis det er noedvendigt for at forhindre, at fersk koed eller slagteaffald bliver forurenet.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

34. Haandtering af roedt slagteaffald

Punktet trukket tilbage.

Problemet skyldtes en misforstaaelse af EF-kravene, og det skulle ikke opstaa igen.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

35. Haandtering af slagteaffald (fjernelse af svinemandler)

Parterne er enige om, at fjernelse af mandler fra svin boer foretages paa en saadan maade, at det hindres, at hoved og tunge bliver forurenet. Spoergsmaalet boer loeses under virksomhedsinspektionen.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

Det boer overvejes at tydeliggoere EF-instrukserne (RL) paa dette punkt.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

36. Adskillelse af processer

Punktet trukket tilbage, idet det forudsaettes, at krydderier ikke vil blive haandteret eller anvendt samme sted som fersk koed haandteres, opskaeres eller hakkes.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

40. Vask af eviscerationspersonalets stoevler og forklaeder

USA bekraefter, at der gaelder ens krav for indfoerte og indenlandsk fremstillede produkter. Det vil sige, at USA kun kraever vask, hvis der forekommer forurening. Som et resultat af de droeftelser, der har fundet sted i forbindelse med disse forhandlinger, skulle eventuelle misforstaaelser af de amerikanske krav vaere fjernet.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

Senere spoergsmaal, der maatte opstaa ved anvendelsen af disse krav, boer behandles under virksomhedsinspektionen (jf. bilag IV).

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

41. Vaskefaciliteter for lastvogne

Punktet trukket tilbage.

Problemet skyldtes anvendelsen af gennemfoerelsesforanstaltninger. Der er en forskel i kravene ifoelge forskrifterne. Da der ikke er noget amerikansk krav, skulle problemet ikke opstaa i fremtiden (jf. punkt 10).

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

42. Dyrlaegetilsyn med virksomheder

USA bekraefter, at kravene om dyrlaegetilsyn, der gaelder for EF-virksomheder med autorisation til at udfoere koed til USA, ikke gaar videre end de amerikanske indenlandske krav.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

43. Forlods godkendelse af planer, inventar og materialer

Det blev under droeftelserne gjort klart, at USA ikke paalaegger et absolut krav om, at virksomheder i andre lande skal indgive planer til deres nationale myndigheder for at faa dem godkendt paa forhaand.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

USA vil fortsat goere ligestilling gaeldende for dette kravs vedkommende.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

44., 45., 46., 47., 48., 49., 50. & 51. Administrativeforanstaltninger

samme som punkt 28 til 32.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

Jf. bilag III.

Jf. bilag IV.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

52. Administrative foranstaltninger (maanedsindberetninger)

Der boer i forbindelse med ligestilling som saadan aflaegges regelmaessige besoeg af en tilsynsfoerende dyrlaege paa autoriserede virksomheder i eksportlandet, principielt hver maaned.

Inspektoerer, som repraesenterer importlande, boer ved besoeg have adgang til skriftlige rapporter om tilsynsbesoegene.

Saadanne besoeg eller rapporter boer ikke kraeves i perioder, hvor virksomhederne er ude af drift eller ikke er beskaeftiget med at fremstille produkter til udfoersel til inspektoerernes hjemland.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

Mere om dette punkt boer fastlaegges ifoelge bilag IV, herunder spoergsmaalet om tavshedspligt.

Jf. bilag III og IV.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

53. Administrative foranstaltninger (kontrol med transitvarer)

Problemet synes at skyldes kravene i bestemmelseslande (der insisterer paa, at forseglede beholdere bliver aabnet paa transitstedet), og ikke krav i USA.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

Jf. bilag IV.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

54. Anmodninger fra EF-veterinaertjenester om attestering i kvalitetsspoergsmaal

Dette punkt blev ikke behandlet paa teknisk plan i henhold til aftalen om at udelukke disse spoergsmaal fra forhandlingerne.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

55. Anmodninger fra EF-veterinaertjenester med hensyn til restkoncentrationer

Dette punkt blev ikke behandlet paa teknisk plan i henhold til aftalen om at udelukke disse spoergsmaal fra forhandlingerne.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

56. Baandlaeggelse af midler

Inden der tildeles eksportautorisation, kraever USA, at EF-virksomhedsledelserne baandlaegger midler, der skal benyttes til at betale for inspektioner i henseende til yderligere dyresundhedsbeskyttelse som kraevet af USDA. EF saetter spoergsmaalstegn ved, om dette obligatoriske krav er berettiget. AEndringerne af USDA-reglerne er taenkelige.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

USDA vil gennemgaa sit krav om, at eksportautoriserede virksomheder skal baandlaegge kapital

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

57. Gennemsigtige metoder til anerkendelse af, at et land er sygdomsfrit

Begge parter foelger en ordning, der hviler paa anmodninger om oplysninger og besoeg paa stedet for at indsamle oplysninger om forholdene i andre lande. Begge ordninger omfatter, at et udvalg vurderer og udtaler sig om oplysningerne om sygdomssituationen, inden der traeffes endelig afgoerelse. I USA tager dette undertiden over et aar paa grund af administrative procedurer.

Det paahviler efter begge ordninger eksportlandet at bede om at faa anerkendt sin status. Veterinaerstatus afhaenger blandt andet af eksportlandets importpolitik.

Fra den 1. juli 1992 afloeses veterinaerkontrollen ved EF's indre graenser af en ordning med skaerpet kontrol paa oprindelsesstedet. Parterne er enige om, at denne ordning skulle give tilstraekkelige sundhedsgarantier til, at EF-medlemsstaternes nuvaerende sundhedsstatus kan opretholdes.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

USA vil forpligte sig til fortsat at anerkende medlemsstaternes frihed for dyresygdomme som foelger:

M & K og kvaegpest

Det Forenede Kongerige, Irland og Danmark

Kode 94.1

VVND

Det Forenede Kongerige, Irland og Danmark

Kode 94.6

Klassisk svinepest

Det Forenede Kongerige, Irland og Danmark

Kode 94.9

SVD

Det Forenede Kongerige, Danmarkog Luxembourg

Kode 94.12

Afrikansk svinepest

Alle medlemsstater undtagen Italien, Portugalog Spanien

Kode 94.8

Hestepest

Alle medlemsstater undtagen Portugal og Spanien

92.301

uden at der anvendes ekstra forholdsregler efter den 1. juli 1992, naar veterinaerkontrollen ved EF's indre graenser afskaffes.

Da handelsmoenstret imidlertid aendrer sig, overvejer USDA at anvende ikke-blandingsprincippet paa irske koedvirksomheder (disse krav gaelder allerede i Det Forenede Kongerige og Danmark). Ved ikke-blanding forstaas i denne sammenhaeng, at virksomheden ikke samtidig haandterer dyr, koed eller produkter fra lande, der ikke er anerkendt som fri for de relevante sygdomme, og at der ikke sker nogen sammenblanding af koed eller produkter bestemt til USA med koed eller produkter fra saadanne lande.

USDA paatager sig at behandle anmodninger hurtigt fra medlemsstater, der ikke nu er anerkendt som fri for bestemte sygdomme af USDA. Med henblik paa anerkendelse af sygdomsfrihed vil USDA acceptere EF-retsforskrifter, som er juridisk bindende i alle medlemsstaterne, og som er retsgrundlag for foranstaltninger til bekaempelse af dyresygdomme samt dyresundhedspolitik i forbindelse med indfoersel af levende dyr, koed og koedprodukter.

EF-Kommissionen paatager sig at fremskaffe de noedvendige data for at fremskynde optagelse af medlemsstater i fortegnelserne over lande, der er fri for de forskellige dyresygdomme.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

58. Anerkendelse af regional sundhedsstatus

EF har forelagt APHIS et papir benaevnt »EF-enhedsmarkedet - en ny strategi paa dyre- og plantesundhedsomraadet«. Deri redegoeres for, hvordan sagen gribes an ved udbrud af epizootiske dyresygdomme i EF.

Begge parter erkender, at regionalisering kan vaere nyttig i tilfaelde af eksotiske epizootier, og at det er kriterierne for definition af regionen og styringsmetoden i regionen, som er de springende punkter.

APHIS har nedsat en arbejdsgruppe, som skal gennemgaa regionalisering i forbindelse med bekaempelsen af dyresygdomme.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

USDA anerkender paa grundlag af EF's strategipapir, at EF-politikken for sygdomsbekaempelse paa regional basis kan give acceptable garantier, saa spredning af dyresygdomme via produkter af animalsk oprindelse hindres.

USA vil overveje sin importpolitik i lyset af regionalisering og vil eventuelt aendre sine regler og retsforskrifter om M & K, kvaegpest og andre relevante sygdomme.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

59. Accept af EF-sundhedsforanstaltninger gaeldende for lande eller regioner med forskellig sygdomsforekomst

Parterne erkender, at nogle sygdomme kan optraede med forskellig udbredelse i lande eller regioner, og at der er en forskellig grad af risiko forbundet med indfoersel fra lande eller regioner med forskellige sygdomsforekomst.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

USDA erkender at forekomsten af BSE er lav i Irland og Frankrig og viser en anderledes epidemiologisk situation end i Det Forenede Kongerige.

USDA accepterer, at en bestemt sygdoms forekomst kan vaere forskellig i de forskellige lande, og at risikoen ved indfoersel fra lande med lav forekomst er mindre end fra lande med hoej forekomst. USDA vil vurdere den foreliggende forskning i BSE og scrapie, gennemgaa anbefalinger fra OIE og ivaerksaette risikobedoemmelser med henblik paa at aendre importprocedurerne.

KONKLUSION AF DROEFTELSERNE

60. Tilsyneladende forskelsbehandling og manglende ensartethed fra de amerikanske myndigheders side med hensyn til anerkendelse af forskellige medlemsstaters sygdomsstatus

Parterne er enige om, at anerkendelsen af status som sygdomsfri afhaenger af sygdomssituationen, bekaempelsesordninger osv., og at lande ikke boer forskelsbehandles. Indfoersel af bestemte produkttyper accepteres af USDA, naar de kommer fra nogle lande, skoent landene ikke er fri for SVD, mens saadanne produkter ikke accepteres fra andre lande, som af EF betragtes som fri. Undersoegelser viser, at SVD-virus kan overleve over 500 doegn i en raekke roegede skinkeprodukter. USDA foretager derfor en vurdering af det paagaeldende eksportlands SVD-status.

ANBEFALEDE FORANSTALTNINGER

USDA vil anvende forholdsregler til at mindske risikoen over for alle medlemsstater med samme status paa ensartet maade.

USDA vil paase, at accept af indfoersler ikke bliver unoedigt forsinket, naar resultaterne af videnskabelige undersoegelser foreligger, og samtykker i, at alle saadanne undersoegelser boer vaere relevante for sygdomssituationen i vedkommende medlemsstat.

BILAG II

17. juli 1992

MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER

Med henblik paa at opfylde kravene i EF's tredjelandsdirektiv, jf. dog bilag I til denne aftale, er parterne enige om, at EF, med forbehold af de saedvanlige EF-fortegnelsesprocedurer, vil accpetere produkter fra amerikanske svine- og kreaturslagterier, som opfylder EF-kravene og de amerikanske krav med nedenstaaende, foreloebige saeraendringer:

1. Anvendelse af anbefalingerne om punkt 1 til 4, 6 til 11, 13 til 19, 22 til 24 og 35 (bilag I).

2. FSIS vil traede mere aktivt ind i henhold til bilag III.

3. Parterne vil indlede samarbejde i henhold til bilag IV.

4. Med hensyn til PM-kontrol af svinehjerter vil snittet blive lagt af virksomhedens personale, inden FSIS-personalet inspicerer hjerter.

5. Traebjaelker i svalerum accepteres, hvis de er i god stand, glatte og behandlet med varm linolie eller andre acceptable forbindelser, saa de er uigennemtraengelige, taette og raadsikre, og forudsat af FSIS soerger for effektivt tilsyn med hygiejnisk vedligeholdelse. Traebjaelker, der er forgaaet, erstattes med andre materialer.

6. Rensning og bearbejdning af svinemaver (punkt 33) i forbindelse med groent slagteaffald fra svin: rensning og bearbejdning maa ikke finde sted i slagtelokalet samtidig med behandling af produkter til EF-markeder eller

i forbindelse med groent slagteaffald fra svin: der skal i det enkelte tilfaelde kraeves adskillelse fra mekanisk udstyr i lukket kredsloeb, naar dette er noedvendigt for at hindre, at fersk koed eller slagteaffald bliver forurenet.

Dertil kommer, at der i denne mellemliggende periode fortsat vil blive foretaget AM-dyrlaegekontrol af alle slagtedyr paa slagteriet.

BILAG III

Non-paper

STOERRE ROLLE FOR FSIS I FORBINDELSE MED INSPEKTION OG GARANTIER MED HENBLIK PAA VIRKSOMHEDENS OPTAGELSE I FORTEGNELSER

1. USA har redegjort for FSIS' organisation og ansvar som anfoert nedenfor i brev af 27. april 1992 fra Dr. Dubbert, Deputy Administrator, International Programmes.

FOODS SAFETY AND INSPECTION SERVICE: OPBYGNING OG KONTROL I FORBINDELSE MED UDFOERSEL

I. Opbygning

Food Safety and Inspection Service (FSIS) er sammensat af fem store programafsnit, der hvert ledes af en Deputy Administrator, som staar direkte under Administrator (jf. figur 1-1). De to programafsnit, der spiller stoerst rolle med hensyn til at sikre, at fersk koed til udfoersel til andre lande er risikofrit, sundt og korrekt maerket, er »International Programs« og »Inspection«. Det gaelder for alle fem programafsnit, at de er organisatorisk forbundne via Office of the Administrator. I praksis samordner International Programs og Inspection dog deres virke paa passende arbejdsniveau.

A. International programs

I International Programs paahviler ansvaret for udvikling og samordning af eksportpolitik »Export Coordination Division«. Direktoeren for denne afdeling er dyrlaege, og der er fem andre dyrlaeger ansat i afdelingen. Paa grundlag af loebende gennemgang af importbehovene hos groft set 80 andre lande, herunder de enkelte EF-medlemsstater, har afdelingen etableret en database, som indeholder instrukser om, hvorledes kravene for hvert produkt, der udfoeres til det enkelte land, opfyldes. FSIS' politik for udfoersel til et givet land omsaettes i lovpraksis i form af instrukser, der indgaar i denne database (jf. vedlagte instrukser for udfoersel til Det Forenede Kongerige). Eksportvirksomheder kan faa direkte adgang til databasen, og Export Coordination Division udleverer papirudgaver af de ajourfoerte instrukser med eventuelle aendringer til de regionale inspektionskontorer med henblik paa formidling til eksportvirksomheder.

Ud over at ajourfoere og formidle disse instrukser er Export Coordination Division ogsaa ansvarlig for at foere fortegnelser over virksomheder, der er godkendt til at udfoere til bestemte lande. Udenlandske inspektoerers besoeg paa saadanne virksomheder styres af Export Coordination Division fra Washington. For at samordne udviklingen og gennemfoerelsen af eksportpolitik bestraeber International Programs sig paa at inddrage det relevante inspektionspersonale saavel som en medarbejder fra Export Coordination Division i arbejdet. De udenlandske inspektoerers bemaerkninger om mangler paa virksomheden, som de fremsaetter paa det afsluttende moede med den ansvarlige inspektoer og virksomhedsledelsen, indtastes i International Programs' database og medfoerer ofte, at instrukserne i henseende til bestemte lande aendres.

B. Inspection Operations

En vigtig del af Inspection Operations' opgaver bestaar i gennemfoerelsen af den eksportpolitik, som International Program har lagt. FSIS' inspektioner foretages af et netvaerk bestaaende af fem regionskontorer, 26 distriktskontorer og 188 inspektionskredse. Et regionskontor ledes af en regionaldirektoer, som er dyrlaege. I de 23 distrikter, hvor der ligger slagterier, forestaas distriktskontorerne af distriktsledere, som er dyrlaeger, og kredslederne, som er ansvarlige for slagteinspektionskredsene i disse distrikter, er ogsaa dyrlaeger. I bunden af denne pyramide er den ansvarlige inspektoer (Inspector-in-Charge - IIC) paa slagteriet. Kommandovejen i Inspection Operations gaar saaledes fra Deputy Administrator til regionaldirektoererne via distriktslederne til kredslederne og sluttelig til IIC'erne.

I Inspection Operations' opbygning indgaar et kontrolsystem, der begynder med opsyn med regions- og distriktionskontorerne. Knudepunktet paa kommandovejen mellem regions-/distriktsplan og selve virksomhederne er kredslederen. Det betyder, at han ogsaa er det vaesentligste informationsled mellem virksomhederne og Export Coordination Division under International Programs. Kredslederen har til opgave at besoege alle slagterier i kredsen regelmaessigt, og han skal foretage gennemgribende kontrol af alle anlaeg, herunder kontrol med, om andre landes krav til indfoersel efterkommes. Resultaterne af denne kontrol udmoentes i en skriftlig rapport, der om noedvendigt danner udgangspunkt for et forbedringsprogram for virksomheden for at afhjaelpe bestemte mangler, som kredslederen har bemaerket. I mange tilfaelde slutter distriktslederen og slagteri- og forarbejdningseksperter fra regionskontoret sig til kredslederen, naar denne foretager kvartalskontrol.

II. Kontrol og ansvar paa virksomhedsplan

A. Slagterier

Inspektoeren (IIC) paa hvert slagteri har ansvaret for inspektion og kontrol af slagteprocesser. Undtagen i de allermindste anlaeg er IIC dyrlaege, og han bistaas af et personale, som bestaar af andre dyrlaeger og koedinspektoerer. IIC's specifikke ansvarsomraader omfatter attestering af, at andre landes krav, saaledes som de er indeholdt i instrukserne fra Washington, bliver opfyldt. Skoent IIC normalt delegerer noget af sit generelle ansvar (f.eks. koedkontrol) til andre, skal hans underskrift staa paa eksportcertifikatet. Ved at underskrive eksportcertifikatet for en sending produkter bestemt til f.eks. EF attesterer IIC, at de produkter, der indgaar i denne sending, er af en saadan beskaffenhed, at de kan udfoeres til EF.

IIC foretager ikke (fysisk) kontrol af US- eller EF-maerkningsmateriale (IIC kontrollerer imidlertid USDA-maerket, der benyttes paa slagtegulvet). Skoent det er IIC's ansvar at soerge for, at alle produkter, der forlader slagteriet, er korrekt identificeret, er det virksomhedsledelsen, som (under FSIS-tilsyn) indkoeber, opbevarer og benytter alle US- og EF-etiketter. IIC er ganske vist ikke direkte ansvarlig for maerkningsmaterialet, men han har fuld kontrol med eksportcertifikaterne. Alle eksportcertifikater udstedes af regionskontorerne direkte til IIC'erne. IIC er ansvarlig for at foere bog over certifikater, han ligger inde med, og skal opbevare dem et sikkert sted. Som yderligere kontrol stemples alle kartoner i en given sending med nummeret paa det eksportcertifikat, der udfyldes for vedkommende sending, og det stempel, der benyttes til maerkning af kartonerne, er under IIC's kontrol.

B. Opskaeringsvirksomheder og koelehuse

I overensstemmelse med FSIS-bestemmelserne er der paa de fleste opskaeringsvirksomheder og koelehuse i USA normalt ikke en uddannet dyrlaege til stede. Imidlertid er begge slags virksomheder under tilsyn af kredslederen, som for det meste er dyrlaege. Det vil normalt vaere muligt at opfylde EF-kravene til dyrlaegetilsyn ved at soerge for, at der er en dyrlaege til stede, naar der foretages opskaering til EF-markedet, eller naar produkter i koelehuse goeres klar til udfoersel til EF. I de fleste tilfaelde kan FSIS imoedekomme virksomheder, som er interesseret i at udfoere til EF, da opskaeringslokalerne udgoer en del af en integreret virksomhed, som forestaas af en IIC, eller koelehusene ligger naer et EF-godkendt slagteri.

2. USA har erklaeret sig villig til at soege veje til at aendre politik med hensyn til inspektion og garantier med henblik paa optagelse af virksomheder i fortegnelser for at oege FSIS' medvirken

3. Derudover har USA meddelt foelgende:

»Med hensyn til FSIS' medvirken i EF-proceduren for godkendelse af amerikanske virksomheder . . . FSIS vil kun bede EF om at inspicere de virksomheder, som vi fuldt ud anser for at opfylde EF's krav.

Om noedvendigt vil FSIS attestere, at mangler er blevet afhjulpet.«

4. Til gennemfoerelse af ovenstaaende:

FSIS, Export Coordination Division (ECD) vil i samarbejde med US-MEF identificere virksomheder, som er interesseret i at udfoere til EF.

Disse virksomheder vil derefter blive besoegt af FSIS/ECD-personale, som vil tilbyde faglig bistand og raadgivning samt redegoerelse for EF-kravene.

De oplysninger, der findes om EF-kravene i Export Coordination Divisions database, vil blive benyttet i forbindelse med den veterinaere kommandovej for kontrol af anlaeg, som oensker at blive godkendt til at udfoere til EF.

Paa baggrund af disse virksomhedsbesoeg vil FSIS/ECD udpege virksomheder til EF-inspektion.

FSIS/ECD vil administrativt kun bede EF om at besoege virksomheder, som de anser for fuldt ud at opfylde EF-kravene efter de grundige inspektioner af det paagaeldende anlaeg.

EF vil paa anmodning af FSIS foretage inspektionsbesoeg uden unoedigt ophold.

EF-inspektionsholdene vil blive ledsaget af medarbejdere fra FSIS/ECD.

Efter EF-inspektionsbesoeg vil FSIS/ECD soerge for, at mangler afhjaelpes, saa det ikke er noedvendigt, at EF-tjenestemaend aflaegger besoeg. FSIS/ECD vil attestere, at manglerne er blevet afhjulpet.

Den ansvarlige inspektoer paa hver virksomhed benytter databasens oplysninger om EF-krav, saa han kan varetage bestemte opgaver, f.eks. attestering af, at EF-kravene bliver opfyldt.

EF vil faa adgang til de samme oplysninger om EF-kravene i Export Coordination Divisions database. Selve oplysningerne og eventuelle aendringer, der forventes af en af parterne, aftales efter de loebende samarbejdsprocedurer.

Udenlandske inspektoerer, som aflaegger besoeg, kan paa anmodning faa skriftlige rapporter om rutinetilsynsbesoeg, der foelger den veterinaere kommandovej.

FSIS vil straks underrette EF-myndighederne, hvis FSIS konstaterer, at en virksomheds aktiviteter ikke er forenelige med EF-kravene, samt i tilfaelde af virksomhedsophoer eller vaesentlige konstruktions- eller driftsaendringer.

Der vil paa slagterier til stadighed vaere en dyrlaege til stede, opskaeringsvirksomheder vil blive besoegt mindst én gang om dagen af en embedsdyrlaege, og koelehuse vil regelmaessigt blive besoegt af en embedsdyrlaege, hvis de ikke er under tilsyn af den veterinaerinspektoer, som har ansvaret for kombinerede virksomheder. Den ansvarlige dyrlaege skal have kontrol med US-stempler og -maerker, som opbevares under lukke. EF-etiketter og maerker er ogsaa under dyrlaegens kontrol (og opbevares under lukke). Den ansvarlige dyrlaege skal underskrive alle EOEF-sundhedscertifikater (punkt 13 og 14).

AM-kontrol foretages af en dyrlaege (punkt 5).

5. Ud fra erfaringerne med ovennaevnte ordning anmoder USA om, at virksomheder, der af FSIS er attesteret som vaerende i overensstemmelse med EF-kravene, bliver godkendt af EF, inden de besoeges af EF-inspektoerer.

6. EF vil efter indbyrdes aftale overveje mulighederne for at godkende virksomheder, der er attesteret af de kompetente myndigheder i tredjelande, inden de besoeges af EF-inspektoerer.

BILAG IV

FORSLAG TIL PROCEDURE FOR SAMARBEJDE MELLEM USA OG EF

Punkter, som kraever bedre kommunikation og samarbejde

Der synes at opstaa en raekke problemer som foelge af beslutninger truffet paa forskellige ansvarsniveauer, hvor lovgivningen ikke er specifik. Saa vidt det kan bedoemmes, boer der fremsaettes anbefalinger med henblik paa bedre samarbejde paa flere forskellige planer.

a) Anbefalinger om administrative problemer paa generelt plan

Parterne er enige om, at der boer etableres snaevrere formelle kontakter paa passende plan for at behandle kommende problemer og misforstaaelser paa dette felt. Eftersom problemer mellem tjenester kan opstaa dagligt, er det ikke nok med bilaterale kontakter bare én eller to gange om aaret. Hver part vil udpege kontaktpersoner, som er at traeffe hver dag, for at samordne bilaterale kommunikationer. Veterinaerattachéer kan vaere nyttige i denne sammenhaeng (punkt 17 og 40).

b) Anbefalinger om problemer, der skyldes anvendelse af gennemfoerelsesforanstaltninger

Parterne er enige om, at der boer etableres en ordning for gennemgang af anbefalinger og instrukser, som udarbejdes af hver part, foer de endelig vedtages. Det vil medfoere, at udarbejdelsen af saadanne retningslinjer gribes mere ensartet an. Dertil kommer, at der boer etableres en bedre ordning for udveksling af relevante oplysninger.

c) Anbefalinger om spoergsmaal, der skyldes accept af embedsdyrlaegers professionelle, individuelle bedoemmelse

Begge parter gaar ud fra professionel dyrelaegebedoemmelse, naar de traeffer en raekke beslutninger.

For at gribe sagen ensartet an ved den faktiske inspektion boer det foreslaas at arrangere faelles seminarer og traeningsprogrammer.

Parterne er enige om, at det ogsaa kan blive noedvendigt at fastlaegge en administrativ vej for anke og en ordning til bilaeggelse af tvister mellem dyrlaeger paa virksomhedsplan (punkt 28 til 32).

d) Anbefalinger om spoergsmaal, der kan loeses ved bedre samarbejde paa videnskabeligt plan

En raekke spoergsmaal synes at kraeve mere detaljerede, videnskabelige undersoegelser, hvis de skal loeses. Det kunne anbefales at etablere samarbejde paa det videnskabelige felt mellem bestemte instanser. Saadant samarbejde skulle finansieres af begge parters administrationer.

BILAG V

Bilag 1.C

FSIS - ORGANISATION, OPBYGNING OG ANSVARSOMRAADER

United States Department of Agriculture

Food Safety and Inspection Service

Washington, DC

20250

27. april 1992

Hr. Thad Lively

Landbrugsraad USA's

Mission ved

De Europaeiske Faellesskaber

PSC 82 Box 002

APO AE 09742

Kaere Thad!

Nedenstaaende redegoeres for opbygningen osv. af eksportafdelingen under Food Safety and Inspection Service:

I. Opbygning

Food Safety and Inspection Service (FSIS) er sammensat af fem store programafsnit, der hvert ledes af en Deputy Administrator, som staar direkte under Administrator (jf. figur 1-1). De to programafsnit, der spiller stoerst rolle med hensyn til at sikre, at fersk koed til udfoersel til andre lande er risikofrit, sundt og korrekt maerket, er »International Programs« og »Inspection«. Det gaelder for alle fem programafsnit, at de er organisatorisk forbundne via Office of the Administrator. I praksis samordner International Programs og Inspection dog deres virke paa passende arbejdsniveau.

A. International programs

I International Programs paahviler ansvaret for udvikling og samordning af eksportpolitik »Export Coordination Division«. Direktoeren for denne afdeling er dyrlaege, og der er fem andre dyrlaeger ansat i afdelingen. Paa grundlag af loebende gennemgang af importbehovene hos groft set 80 andre lande, herunder de enkelte EF-medlemsstater, har afdelingen etableret en database, som indeholder instrukser om, hvorledes kravene for hvert produkt, der udfoeres til det enkelte land, opfyldes. FSIS' politik for udfoersel til et givet land omsaettes i lovpraksis i form af instrukser, der indgaar i denne database (jf. vedlagte instrukser for udfoersel til Det Forenede Kongerige). Eksportvirksomheder kan faa direkte adgang til databasen, og Export Coordination Division udleverer papirudgaver af de ajourfoerte instrukser med eventuelle aendringer til de regionale inspektionskontorer med henblik paa formidling til eksportvirksomheder.

Ud over at ajourfoere og formidle disse instrukser er Export Coordination Division ogsaa ansvarlig for at foere fortegnelser over virksomheder, der er godkendt til at udfoere til bestemte lande. Udenlandske inspektoerers besoeg paa saadanne virksomheder styres af Eksport Coordination Division fra Washington. For at samordne udviklingen og gennemfoerelsen af eksportpolitik bestraeber International Programs sig paa at inddrage det relevante inspektionspersonale saavel som en medarbejder fra Export Coordination Division i arbejdet. De udenlandske inspektoerers bemaerkninger om mangler paa virksomheden, som de fremsaetter paa det afsluttende moede med den ansvarlige inspektoer og virksomhedsledelsen, indtastes i International Programs' database og medfoerer ofte, at instrukserne i henseende til bestemte lande aendres.

B. Inspection Operations

En vigtig del af Inspection Operations' opgaver bestaar i gennemfoerelsen af den eksportpolitik, som International Program har lagt. FSIS' inspektioner foretages af et netvaerk bestaaende af fem regionskontorer, 26 distriktskontorer og 188 inspektionskredse. Et regionskontor ledes af en regionaldirektoer, som er dyrlaege. I de 23 distrikter, hvor der ligger slagterier, forestaas distriktskontorerne af distriktsledere, som er dyrlaeger, og kredslederne, som er ansvarlige for slagteinspektionskredsene i disse distrikter, er ogsaa dyrlaeger. I bunden af denne pyramide er den ansvarlige inspektoer (Inspector-in-Charge - IIC) paa slagteriet. Kommandovejen i Inspection Operations gaar saaledes fra Deputy Administrator til regionaldirektoererne via distriktslederne til kredslederne og sluttelig til IIC'erne.

I Inspection Operations' opbygning indgaar et kontrolsystem, der begynder med opsyn med regions- og distriktionskontorerne. Knudepunktet paa kommandovejen mellem regions-/distriktsplan og selve virksomhederne er kredslederen. Det betyder, at han ogsaa er det vaesentligste informationsled mellem virksomhederne og Export Coordination Division under International Programs. Kredslederen har til opgave at besoege alle slagterier i kredsen regelmaessigt, og han skal foretage gennemgribende kontrol af alle anlaeg, herunder kontrol med, om andre landes krav til indfoersel efterkommes. Resultaterne af denne kontrol udmoentes i en skriftlig rapport, der om noedvendigt danner udgangspunkt for et forbedringsprogram for virksomheden for at afhjaelpe bestemte mangler, som kredslederen har bemaerket. I mange tilfaelde slutter distriktslederen og slagteri- og forarbejdningseksperter fra regionskontoret sig til kredslederen, naar denne foretager kvartalskontrol.

II. Kontrol og ansvar paa virksomhedsplan

A. Slagterier

Inspektoeren (ICC) paa hvert slagteri har ansvaret for inspektion og kontrol af slagteprocesser, og undtagen i de allermindste anlaeg er ICC dyrlaege, og han bistaas af et personale, som bestaar af andre dyrlaeger og koedinspektoerer. ICC's specifikke ansvarsomraade omfatter attestering af, at andre landes krav, saaledes som de er indholdt i instrukserne fra Washington, bliver opfyldt. Skoent ICC normalt delegerer noget af sit generelle ansvar (f.eks. koedkontrol) til andre, skal hans underskrift staa paa eksportcertifikatet. Ved at underskrive eksportcertifikatet for en sending produkter bestemt til f.eks. EF attesterer ICC, at de produkter, der indgaar i denne sending, er af en saadan beskaffenhed, at de kan udfoeres til EF.

ICC foretager ikke (fysisk) kontrol af US- eller EF-maerkningsmateriale (ICC kontrollerer imidlertid USDA-maerket, der benyttes paa slagtegulvet). Skoent det er ICC's ansvar at soerge for, at alle produkter, der forlader slagteriet, er korrekt identificeret, er det virksomhedsledelsen, som (under FSIS-tilsyn) indkoeber, opbevarer og benytter alle US- og EF-etiketter. ICC er ganske vist ikke direkte ansvarlig for maerkningsmaterialet, men han har fuld kontrol med eksportcertifikaterne. Alle eksportcertifikater udstedes af regionskontorerne direkte til ICC'erne. ICC er ansvarlig for at foere bog over certifikater, han ligger inde med, og skal opbevare dem paa et sikkert sted. Som yderligere kontrol stemples alle kartoner i en given sending med nummeret paa det eksportcertifikat, der udfyldes for vedkommende sending, og det stempel, der benyttes til maerkning af kartonerne, er under ICC's kontrol.

B. Opskaeringsvirksomheder og koelehuse

I overensstemmelse med FSIS-bestemmelserne er der paa de fleste opskaeringsvirksomheder og koelehuse i USA normalt ikke en uddannet dyrlaege til stede. Imidlertid er begge slags virksomheder under tilsyn af kredslederen, som for det meste er dyrlaege. Det vil normalt vaere muligt at opfylde EF-kravene til dyrlaegetilsyn ved at soerge for, at der er en dyrlaege til stede, naar der foretages opskaering til EF-markedet, eller naar produkter i koelehuse goeres klar til udfoersel til EF. I de fleste tilfaelde kan FSIS imoedekomme virksomheder, som er interesseret i at udfoere til EF, da opskaeringslokalerne udgoer en del af en integreret virksomhed, som forestaas af en ICC, eller koelehusene ligger naer et EF-godkendt slagteri.

William H. Dubbert Deputy Administrator International Programs

Bilag II

>START GRAFIK>

SAMHOERIGHEDEN AF DELE EFTER SLAGTNING OG SAMLET KASSATION

>SLUT GRAFIK>

Bilag III AM-DYRLAEGEKONTROL

SLUTFORSLAG

5. AM-kontrol foretaget af en embedsdyrlaege

Spoergsmaal: Boer AM-kontrollen foretages af en embedsdyrlaege?

US 9 CFR 311.1 - Bortskaffelse af sygelige eller paa anden maade forandrede slagtekroppe og dele: Generelt - Embedsdyrlaegen udoever sit skoen med hensyn til bortskaffelse af alle slagtekroppe eller dele af slagtekroppe som omhandlet i dette afsnit paa en saadan maade, at det sikres, at kun sunde, uforfalskede produkter godkendes til menneskefoede (lovkrav om, at bortskaffelse af alle kadavere skal baseres paa dyrlaegens skoen).

US - Meat and Poultry Manual tillader, at der forud for FSIS-inspektoerernes syning af dyrene foretages en 90 % sortering ved ikke-dyrlaeger og ikke-inspektoerer.

US 9 - 9 CFR 309.1 (a): »Alle husdyr frembudt til slagtning paa en officiel virksomhed skal undersoeges og inspiceres . . . inden slagtning.« (Intet lovkrav om, at AM-kontrol skal foretages af en embedsdyrlaege).

Grundlag for kravene:

A. USA

Eftersom kvaeg, der foeres til slagtning i Faellesskabet og i USA, har nogenlunde samme alder og sundhedsstatus, er de to ordninger parallelle. Efter saavel EF-ordningen som den amerikanske ordning undersoeges dyr, der har tjent mere end ét formaal i deres levetid, grundigt af en dyrlaege ved AM-kontrol, inden de foeres til slagtning. Forskellene mellem EF's og den amerikanske ordning ligger i haandteringen af dyr, som er enestaaende for det amerikanske kvaegbrug, og som ikke har noget sidestykke i EF-ordningen.

I. Det amerikanske kvaegbrug

Det amerikanske kvaegbrug omfatter brugsdyr og feedlotdyr.

Brugsdyr udsaettes, naar deres produktive liv er til ende. Udsaetterdyr udgoer 15 % af de dyr, der frembydes til slagtning og bedoemmes som egnede til menneskefoede. Saadanne dyr har tjent mere end ét formaal i deres levetid. De kan f.eks. have vaere brugt i maelkeproduktionen eller til avl i ko-/kalvebesaetninger. De er karakteristisk i fremskreden alder og lider af en raekke helbredsproblemer. Naar de frembydes til slagtning, maa de noeje undersoeges af en dyrlaege.

Fedekvaeg (feedlotdyr) udgoer 85 % af samtlige dyr, der foeres til slagtning. Disse dyr er enestaaende i forhold til, hvad der er normalt i EF, da de almindeligvis er yngre (18 til 24 maaneder gamle), naar de sendes til slagtning. De er saaledes i deres bedste alder, raske og roerige, velpassede med medicin og vaccine, ernaeret efter et videnskabeligt tilrettelagt fodringsprogram, holdt paa store brug i halvisolation, saa de har vaeret mindre udsat for smitte og risici, og - hvad der er saerligt vigtigt - de er udelukkende opdraettet med henblik paa koedproduktion.

II. EF-ordningen

Saa vidt vi forstaar EF-ordningen, gaar den ud paa, at dyr, der frembydes til slagtning, har tjent flere formaal i deres liv og almindeligvis er aeldre. Deres tilvaerelse og sundhedsstatus svarer naermest til amerikanske dyrs, naar de udsaettes fra malke- eller avlsbesaetninger. Saadanne dyr maa endnu grundigere undersoeges af en dyrlaege, da risikoen for sundhedsproblemer er stoerre i denne kategori. USDA erkender denne fare og kraever ligesom EF, at saadanne dyr bliver mere intenst undersoegt af dyrlaegerne.

III. Amerikanske kontrolordninger

Der er i USA tre slags AM-kontrolprocedurer for de tre forskellige situationer, som forekommer i det amerikanske kvaegbrug.

1) Udsaetterdyr

Da disse dyr i loebet af deres levetid har tjent flere formaal, bliver de normalt slagtet paa saerlige anlaeg, som har specialiseret sig i at haandtere den slags dyr. Dyrene bliver grundigt undersoegt af en dyrlaege. Opgaven bliver aldrig uddelegeret og afvikles altid paa traditionel maade af en veterinaermedarbejder (VMO) fra FSIS. Det betyder, at dyrene besigtiges fra begge sider under hvile og i bevaegelse.

2) Traditionel AM-kontrol af feedlotdyr

Samtlige disse dyr synes fra begge sider under hvile og i bevaegelse paa traditionel maade af en dyrlaege eller af en ikke-veterinaerinspektoer fra FSIS. Derefter foretages AM-kontrollen af enten en dyrlaege eller en ikke-veterinaerinspektoer fra FSIS, som er specielt oplaert i at skelne afvigende dyr fra normale. Afvigende dyr holdes for sig for at blive yderligere undersoegt af dyrlaegen, som ogsaa traeffer beslutning om endelig fjernelse af dyret. Kun normale dyr foeres direkte til slagtning.

3) Alternativ kontrol af feedlotdyr

Ved alternativ kontrol kan oplaerte virksomhedsansatte besigtige besaetningerne og sikre sig, at kun sunde og raske dyr frembydes til AM-kontrol og slagtning. Virksomheder, der benytter sig af dette alterantiv, skal forud have indhentet godkendelse fra FSIS-distriktslederen, som er en embedsdyrlaege. Den foerste besigtigelse foretages af feedlotpersonalet dagligt. Disse ansatte ved en feedlot har ansvaret for at fodre og pleje dyrene, og de ser dem hver dag. Hvis man ser, at et dyr foeler sig sloejt eller af en eller anden grund klarer sig ringe, fjernes dyret, saa det ikke skal konkurrere med den store besaetning, og det holdes i en mindre fold, indtil det har genvundet helbred og styrke. Alle fededyr i dette system er under noeje tilsyn af besaetningsdyrlaegen, som er kontraktansat af den paagaeldende feedlot. Efter den foerste besigtigelse syner FSIS-medarbejdere - enten en dyrlaege eller en ikke-veterinaerinspektoer - samtlige dyr under hvile. Derpaa udvaelges en repraesentativ proeve af besaetningen (5 til 10 %) fra flere feedlots og inspiceres igen fra begge sider, men denne gang kun mens de er i bevaegelse. Afvigende dyr underkastes endnu en fuldstaendig, traditionel undersoegelse af en dyrlaege - under hvile og i bevaegelse fra begge sider. VMO'en traeffer saa endelig afgoerelse om dyrets skaebne.

IV. Erfaringerne med det amerikanske system

I de 90 aar, de tre systemer har vaeret benyttet og videreudviklet i USA, har de vist sig at vaere hoejst effektive, naar der er tale om at frasortere og fjerne dyr, som er doemt uegneede til menneskefoede.

AMERIKANSK DOKUMENTATION

(Trikiner)

Krav til destruktion af trikiner

Spoergsmaal: Hvilke tids-/temperaturkombinationer er noedvendige for at oedelaegge trikiner fuldstaendigt?

Retsforskrifter:

EF - Direktiv 77/96/EOEF af 21. december 1976, bilag IV:

»6. Temperaturen i fryserummet skal vaere 25 C eller derunder.«

»7. Koed med et tvaersnit eller en tykkelse paa indtil 25 cm skal fryses uafbrudt i mindst 240 timer, og koed med et tvaersnit paa mellem 25 og 50 cm skal fryses uafbrudt i mindst 480 timer.«

USA - 9 CFR 308.2 (c) (2) giver acceptable tids-/temperaturforhold (tabel 1 og 2)

Analyse: Problemet skyldes en forskel i kravene i forskrifterne.

Grundlag for kravet:

A. USA

Tids-/temperaturforholdene i tabel 1 har vaeret benyttet af USDA i over 40 aar. Forholdene i tabel 2 blev tilfoejet i 1973. Tider og temperaturer i tabel 1 er baseret paa Ransoms arbejde (1920). Det er gennem aarene bemaerket, at Ransom hovedsagelig arbejdede med lufttemperatur i almindelige koelelagre, hvor temperaturaendringerne i koedet, som indeholdt parasitten, var forholdsvis langsomme (Augustine, 1993 - Blair & Lang, 1934).

Augustine (1952) og Gould (1949) konkluderede, at trikiner kan oedelaegges ved at saenke produktets temperatur til henholdsvis 35 C og 37 C. Det var imidlertid umaadeligt vanskeligt at faa disse temperaturer med den konventionelle, mekaniske fryseteknik, man dengang havde. Med indfoerelsen af frysematerialer som flydende kvaelstof og flydende kultveilte er det muligt og praktisk gennemfoerligt at opnaa 35 C i svinevaev under praktiske forhold.

Med dette for oeje undersoegte Zimmermann (1972) effektiviteten af disse frysematerialer med henblik paa destruktion af trikiner og de minimumstemperaturer, der kraevedes for at goere produktet risikofrit til konsum uden yderligere behandling. Zimmermann viste, at en produkttemperatur paa 29 C gjorde produktet fri for trikiner.

Kotula giver i sit arbejde (1990) en sammenhaengende raekke endelige tider og temperaturer, som er noedvendige for at destruere trikiner. Siden 1985 har dette vaeret det ene af de to mest fremragende papirer om frysning af trikiner. Undersoegelserne stoetter USDA's koeletemperaturer i tabel 2 til at sikre en tilstraekkelig sikkerhedsmargin ved destruktion af trikiner. Kotulas undersoegelse antyder, at sikkerhedsmarginen for frysetemperaturerne i tabel 2 ligger over den oevre konfidensgraense paa 99,999 % for destruktion af trikiner.

Temperaturerne i tabel 2 er forholdsvis enkle og oekonomiske at opnaa med dagens teknologi. Derudover fritager de forarbejdningsvirksomheden for problemerne i forbindelse med langtidsopbevaring af svinekoed for at oedelaegge trikiner.

Litteraturhenvisninger:

Augustine, DL (1933), Effects of low temperature upon encysted Trichinella spiralis, Amer.Jour.Hyg. 1933, 17: 697-710

Kotula, AW (1990), Infectivity of Trichinella spiralis from Frozen Pork, Journal of Food Protection, Vol. 53, July 1990, 571-626

Ransom, BH (1916), Effects of refrigeration upon the larvae of Trichinella spiralis, Journal of Agricultural Research, Vol. 5, January 31, 1916, 819-854

Zimmermann, WJ (1985), Efficacy of Feezing in Eliminating Infectivity of Trichinella spiralis in Boxed Pork Products, Journal of Food Protection, Vol. 48, March 1985, 196-199

Gould, SE and LJ Kassa, Low Temperature Treatment of Pork, Am.Jour.Hyg. 1940, Vol. 49, 17-24

Rust, RE and WJ Zimmermann, Low-temperature destruction of Trichinella spiralis using liquid nitrogen and liquid carbon dioxide, Journal of Food Science, Vol. 37, 1972, 706-707

Smith, JH, An Evaluation of Low Temperature Sterilization of Trichinae Infected Pork, Can.J.Comp.Med., Vol. 39, July 1975, 316-320.

Rapport om besoeget den 8. til 18. april 1991 aflagt af et hold fra United States Department of Agriculture (USDA) i Frankrig i forbindelse med udbruddet af trikinose hos mennesker

Holdet bestod af:

Robert Fetzner, DVM, Caldwell W Nash; Charlotte I Miller, Ph.D.

Rapportens redaktoer:

Linda Russell, MA

UDKAST:

20. juni 1991

United States Department of Agriculture

Food Safety and Inspection Service (FSIS)

International Programms

Washington, DC

Uddrag af moedeprotokollen for det 95. aarsmoede i United States Animal Health Association, San Diego, California, 1991