7.6.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 202/60 |
Artikel 32
(tidl. artikel 27 i TEF)
Kommissionen tager under udøvelsen af de hverv, der er betroet den i medfør af dette kapitel, hensyn til:
a) |
nødvendigheden af at fremme samhandelen mellem medlemsstaterne og tredjeland |
b) |
udviklingen af konkurrencevilkårene inden for Unionen i det omfang, denne udvikling medfører en styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne |
c) |
Unionens behov for forsyninger med råvarer og halvfabrikata, idet den samtidig bør påse, at konkurrencevilkårene mellem medlemsstaterne med hensyn til færdigvarer ikke fordrejes |
d) |
nødvendigheden af at undgå alvorlige forstyrrelser i medlemsstaternes økonomiske liv og af at sikre en rationel udvikling af produktionen og en forøgelse af forbruget inden for Unionen. |