|
7.6.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 203/38 |
Artikel 103
Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen deres planer om aftaler eller overenskomster med et tredjeland, en international organisation eller en statsborger fra et tredjeland i den udstrækning, disse aftaler eller overenskomster berører denne traktats anvendelsesområde.
Hvis et forslag til en aftale eller overenskomst indeholder punkter, som strider imod denne traktat, afgiver Kommissionen sine bemærkninger herom til vedkommende stat inden en måned fra modtagelsen af den omtalte meddelelse.
Denne stat kan ikke afslutte den påtænkte aftale eller overenskomst, før den har fjernet Kommissionens betænkeligheder eller har fulgt den afgørelse, som Den Europæiske Unions Domstol som hastesag efter statens henvendelse har truffet med hensyn til de påtænkte bestemmelsers forenelighed med reglerne i denne traktat. Henvendelsen til Den Europæiske Unions Domstol kan ske på et hvilket som helst tidspunkt, efter at staten har modtaget Kommissionens bemærkninger.