|
7.6.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 203/32 |
Artikel 78
Enhver, der opretter eller driver et anlæg til produktion, adskillelse eller enhver brug af udgangsmaterialer eller specielle fissile materialer, eller til behandling af bestrålet nukleart brændsel, skal underrette Kommissionen om anlæggets grundlæggende tekniske data, i det omfang kendskab hertil er nødvendigt for at opfylde de i artikel 77 fastsatte mål.
Kommissionen skal godkende de fremgangsmåder, der anvendes ved den kemiske behandling af de bestrålede materialer, for så vidt dette er nødvendigt for at opfylde de i artikel 77 fastsatte mål.