|
26.10.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 326/1 |
KONSOLIDERET UDGAVE AF TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE
TREDJE DEL
UNIONENS INTERNE POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER
AFSNIT IV
DEN FRIE BEVÆGELIGHED FOR PERSONER, TJENESTEYDELSER OG KAPITAL
KAPITEL 3
TJENESTEYDELSER
Artikel 56
(tidl. artikel 49 i TEF)
Inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser er der forbud mod restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen, for så vidt angår statsborgere i medlemsstaterne, der er bosat i en anden medlemsstat end modtageren af den pågældende ydelse.
Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure udstrække anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel til tjenesteydere, der er statsborgere i et tredjeland og bosat inden for Unionen.