Konsolideret udgave af traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde - TREDJE DEL: UNIONENS INTERNE POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER - AFSNIT X: SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN - Artikel 155 (tidl. artikel 139 i TEF)
EU-Tidende nr. 115 af 09/05/2008 s. 0116 - 0116
Artikel 155 (tidl. artikel 139 i TEF) 1. Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på EU-plan kan, hvis parterne finder det ønskeligt, føre til overenskomstmæssige forbindelser, herunder aftaler. 2. Iværksættelsen af aftaler, der indgås på EU-plan, finder sted enten efter de fremgangsmåder og den praksis, arbejdsmarkedets parter og medlemsstaterne normalt anvender, eller i spørgsmål under artikel 153 efter fælles anmodning fra de underskrivende parter ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Kommissionen. Europa-Parlamentet underrettes. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed, når den pågældende aftale indeholder en eller flere bestemmelser, der vedrører et af de områder, hvor der kræves enstemmighed i henhold til artikel 153, stk. 2. --------------------------------------------------