12006E207

Traktaten om oprettelse af det Europæiske Fællesskab (Konsolideret udgave) - Femte del - Fællesskabets institutioner - AFSNIT I - Bestemmelser vedrørende institutionerne - Kapitel 1 - Institutionerne - 2. afdeling - Rådet - Artikel 207

EU-Tidende nr. C 321 E af 29/12/2006 s. 0137 - 0138
EF-Tidende nr. C 325 af 24/12/2002 s. 0118 - konsolideret udgave
EF-Tidende nr. C 340 af 10/11/1997 s. 0265 - konsolideret udgave
EF-Tidende nr. C 224 af 31/08/1992 s. 0058 - konsolideret udgave
(EØF-traktaten - ingen publikationsreference)


Artikel 207

1. En komité, der sammensættes af medlemsstaternes faste repræsentanter, har til opgave at forberede Rådets arbejde og udføre de hverv, der tildeles det af Rådet. Komitéen kan vedtage procedureafgørelser i de tilfælde, der er nævnt i Rådets forretningsorden.

2. Rådet bistås af et generalsekretariat, som ledes af en generalsekretær, der er højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, bistået af en vicegeneralsekretær med ansvar for Generalsekretariatets daglige drift. Generalsekretæren og vicegeneralsekretæren udnævnes af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Rådet træffer afgørelse om Generalsekretariatets organisation.

3. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Med henblik på anvendelsen af artikel 255, stk. 3, udarbejder Rådet i forretningsordenen bestemmelser om, på hvilke betingelser offentligheden skal have aktindsigt i Rådets dokumenter. Med henblik på gennemførelsen af dette stykke fastlægger Rådet, i hvilke tilfælde det skal anses for at optræde som lovgivende myndighed, for at sikre større aktindsigt i disse tilfælde, samtidig med at beslutningsprocessen forbliver effektiv. Når Rådet optræder som lovgivende myndighed, skal afstemningsresultaterne og stemmeforklaringerne samt erklæringer til mødeprotokollen under alle omstændigheder offentliggøres.

--------------------------------------------------